Kort efter Ukrainsk tv var ude med nyheden om deres internt udvalgte bidrag ‘SHUM’, kommenterede den ukrainske Eurovision-Youtuber Vanya Rassel på, at “SHUM” indeholder linjer fra en original ukrainsk folkesang. Det skriver Eurovision-sitet Wiwibloggs.
Nu står det også klart, at en del af melodien er hentet fra denne folkesang. På Youtube ligger en video Vi har lavet en sammenligning mellem de 2 sange, som du kan se i videoen øverst i artiklen og ligheden er ikke til at tage fejl af.
Traditionelle folkesange er normalt ikke underlagt copyright, idet forfatterne er ukendte eller døde for mange århundreder siden, ligesom de heller ikke er udgivet kommercielt. Derfor falder brugen af disse ikke direkte for kravet om, at tekst og musik ikke må være udgivet før 1. september 2020.
Men ifølge Youtube Vanya Rassel så må bidrag ifølge reglerne for den interne udvælgelse i Ukraine ikke indeholde hverken musik eller tekst fra allerede eksisterende materiale.
Eurovision-fans har da også spottet ligheden i kommentarsporet på videoen, hvor der sendes let spydige kommentarer afsted.
“Shum” (oversat til dansk: Støj) er skrevet af Taras Shevchenko, Kateryna Pavlenko og Ihor Didenchuk og fremføres af gruppen GO_A.
Ifølge Eurovision.tv så vil Ukraine præsentere en opdateret version af sangen, som lever op til konkurrensens krav til marts. Om EBU allerede har fokus på problemet eller man hentyder til sangens længde, som pt. er over de 3 minutter, er på nuværende tidspunkt uvist.