Malmø – Dag 5

Introduktion til Malmø arena

Efter en lille skovtur i området, som bragte os næsten tilbage til Danmark, så kom vi endelig ud i Malmø arena – ganske vist lidt forsinket. Det er ikke smart at komme i bil og ville parkere ved arenaen – blot en lille reminder til evt. fans så de ikke begår samme fejl som os. Der er langt til nærmeste parkeringshus!
I forhold til Oslo 2010, som er vores eneste sammenligningsgrundlag, så er sikkerhedsprocedurene betydeligt forbedrede. Man skal blot lægge sin taske i en bakke. Derefter scannes den og man kan selv gå igennem en tilsvarende scanner. Intet manuelt tjek og stakkels vagter, som skal have endevendt ethvert område i ens taske.
Ligeledes ligger pressecenter og arena i samme afskærmede område, så man kun skal igennem et sikkerhedstjek og ikke hver gang man skal ind til prøverne.

Da vi ankom i arenaen skete tæt der på ingenting. Et par vagter gik rundt omkring, en hund, der tjekkede området gætter jeg mig til og et par pressefolk.
Scenen fylder forholdsvist meget i den lille arena, som Malmø arena er. Det mest iøjnefaldende er en lang række blå-grønne kondomlignende lamper, som hænger ned fra loftet over scenen samt en lang række mindre lamper over gulvet, som senere viste sig at være bevægelige og en vigtig del af flere performances. Disse lamper kan nemlig bevæges op og ned og skifte farve. Under det russiske bidrag var de faktisk så langt nede, at kæmpen fra Ukraine måske skulle passe på sit hoved.

Advertisement

Der er ikke stolerækker, som vi har været vandt til, men åbne guldpladser, som er solgt til fanklubberne. Tilskuerpladserne går opad som i et auditorium. Der er rent faktisk pladser helt oppe under loftet. Mon ikke folk heroppe vil kunne holde varmen undervejs i showet 🙂

Gulvpladsen er faktisk meget begrænset, så det bliver uden tvivl en social fornøjelse at være fan i malmø arena.

Pressecenteret har masser af hyggelige rekreationsområder med sofaer, lænestole og tv-skærme på væggene. Vi har som fans adgang til pressekonforencerne og kan kigge over i pressefolkenes aflukke med en gigantisk storskærm, som viser prøverne fra arenaen.

Der har været problemer med Wi-fi i pressecentret, hvorfor vi har opdateret via mobiltelefonen på Facebook og Twitter og ikke på bloggen i løbet af dagen.

Dagens performances:

Østrig

Mette: En fin show-åbner, men en relativ statisk og meget lidt memorabel performance.  Sangen er bare én af rigtig mange ballader i denne semifinale og i konkurrencen som helhed. Hverken sangerinde eller sangen er tilstrækkelig unik til at blive husket efter 15 sange.
Finale: Nej

Mic: Stadig en fin melodi, omend lidt kedelig. Lodtrækningen gør nok at den helt kommer til at drukne i mængden af ballader i år. (Finale: Nok ikke. For mange ballader).

Estland

Mette: En lille perle fra Estland og i en konkurrence med få ballader, ville denne her nok have en god chance for at avancere til finalen. Charmerende levering og flot vokal, men i nogle tv-seeres ører nok også lidt kedelig. Starten som nummer 2 dræber nok desværre bidragets chancer.
Finale: Nej

Mic: Endnu en ballade. Simpelt bagtæppe og de har også forsøgt sig med en lille gåtur midt i seancen. Den er dog stadig en blandt rigtigt mange. (Finale: måske)

Slovenien

Mette: Slovenien leverer et tiltrængt uptempo nummer efter et par sovepuder fra Østrig og Estland. Koreografien og scenebaggrunden virker effektivt, MEN og det er et stort men: Hannahs stemme er meget usikker. Jeg ville på forhånd have afskrevet Sloveniens chancer pga. den tidlige start. Nu gav hun selv sangen dødsstødet.
Finale: Nej

Mic: Hun er usikker i vokalen. Danserne laver fingertegn bag hendes ryg det virker simpelthen for åndssvagt.
Det bliver ikke deres lodtrækning der sikrer dem en tur ud i kulden, det står de helt selv for. (Finale: nej)

Kroatien

Mette: Min første wau-oplevelse i denne semifinale. Var på forhånd begejstret for Klapa S. Mora, men at se dem på scenen og høre deres smukke stemmer giver nu alligevel et helt andet billede. En rigtig flot baggrund og alt i alt en finale værdig. Eneste minus er at de 6 sangere stadig ikke ser helt trygge ud ved at stå på en Eurovisionscene.
Dejligt at nogle nationer stadig benytter egen musiktradition og synger på eget sprog
Finale: Ja!

Mic: Mere ballade, så meget for at skabe variation. Meget flot vokalmæssigt måske næsten for meget af det gode, dog nærmest ikke eksisterende sceneshow. Den skal nok gå videre. (Finale: ja)

Danmark

Mette: Emmelie startede lidt usikkert ud men kom stærkt i mål. Flot vokal, en effektiv performance, hvor både fløjten og trommerne benyttes som effektive og naturlige dele af en helstøbt performance. Den rød/gule scene baggrund er imponerende og der er ikke ret meget andet at sige end, at Emmelie kommer i top 3 i denne semifinale og stadig er en oplagt vinder.
God applaus i salen og stor opmærksomhed omkring Emmelie i pressecentret.

Rusland

Mette: Jeg har stadig et lunkent forhold til årets russiske bidrag. Kompositionen, teksten og leveringen virker nøje udvalgt fra de seneste års Eurovision-succeser og sammensat til et nyt bidrag. Ingen tvivl om at det er en iørefaldende sang og Dina løfter den virkelig til nye højder.  Hendes vokal er i en klasse for sig og blandt semifinalens stærkeste. Mange eks-russiske venner og Rusland scorer altid bedre end forventet! Det bliver nok Top 3 i semifinalen, selvom jeg ikke synes der er noget nyskabende i dette bidrag.
Finale: Ja!

Mic: måske er det fordi den er fra Rusland, måske er det fordi den er r*vkedelig, men jeg kan ikke li den. Man kan nærmest høre at den er personligt godkendt a Putin. Den går videre, men det bliver under protest. (Finale: ja)

Ukraine 

Mette: Selvom mange ikke er den store fan af kæmpen, som Ukraine har valgt at medbringe på scenen, så synes jeg nu at det er en sød lille detalje, som er med til at gøre bidraget eventyrligt. At Zlata står på en sten forstår jeg så ikke?
Lidt for meget svingen med armene og en til tider noget skinger stemme.  For meget fokus på Zlata i nærbillede
Finale: Ja

Mic: God sang, men jeg forstår ikke Igor; han virker som et sidste øjebliks påfund. Zlata ser heller ikke ud til at hun rigtigt kan hendes moves, de ser i hvert fald mere indøvede end naturlige ud. Den skal nok gå videre, sangen har kvalitet. (Finale: ja)

Holland

Mette: Flot scenebaggrund – meget anderledes end de øvrige, hvilket også er karakteristik for hele bidraget. Minder mig om en Hitchcock-gyser.
En af mine personlige favoritter, hvilket jeg heller ikke har lagt skjul på i min anmeldelse forud for  prøverne. Anouk sjusker lidt og ser ikke særlig engageret ud. Det lyder lidt som om hun er foran musikken, men når det virkelig gælder er jeg sikker på at hun leverer varen.
En meget simpel og statisk performance, som passer godt til bidraget.
Finale: Ja!

Mic: Tempoet er ændret i forhold til studieversionen, og det får sangen til at virker forhastet. Anouk selv ser ud til at kede sig meget, og i alle tre prøver misser hun ord. Måske hun gemmer det bedste til live TV. Det håber jeg, det er en udmærket sang, dog lidt for nedtonet i forhold til hendes andet musik. Den går videre. (Finale: ja)

Montenegro

Mette:  Kontrasten til Holland kunne ikke være større, men det er vist mest til Anouks fordel. Der er en del fans og pressefolk, der stadig tror på Montenegros chancer. Jeg er bestemt ikke en af dem. Det her er gimmicks og intet andet! Rumdragter har intet at gøre i Eurovision og når de så kobles sammen med ringe vokaler og en endnu ringere “sang”, så er bunden nået.
“Woki mit deim popo” fra sidste år var efter min mening et noget stærkere bidrag og det kom langt fra videre, så gør Montenegro heller ikke (håber jeg).

Finale: Nej

Mic: Det er sjældent set ringere i Eurovision. I uskøn forening uddeler de tre optrædende audio-visuelle tæsk til alle der ikke er gået til tissepause. (Finale: Nej, det håber jeg ikke).

Litauen

Mette: Meget lig live-versionen, som vi har set fra Litauen. Andrius har fået sine øjenbryn lidt mere under kontrol, men desværre er han ikke blevet mere scenevandt siden da. Det hele ser lidt tilfældigt ud og de mange armbevægelser virker akavede.
Er skuffet over koreografien eller manglen på samme, og havde håbet på en finaleplads til Litauen. I øjeblikket er den på vej ud af rækkevidde.
Finale: Måske

Mic: Det irriterer mig at melodien er stjålet i en sådan grad at man kan genkende den. Han ser uengageret ud og showet virker i det hele taget som noget der er smidt sammen for få penge og i en hulens fart. (Finale: Nej)

Belarus

Mette: Alyona kommer ud af en discokugle i en lille kjole a la den Simone havde på i DMGP. Bedre vokal end forventet, men ikke i top og hun ser også mindre besværet ud end i sidste liveversion vi så. Synes stadig det er skamløst tyveri af tidligere græske og tyrkiske Eurovision-klassikere, men pga. manglen på denne sound i år, tror jeg Belarus har en god chance for at gå videre. Grækenland gik sidste år videre med en tilsvarende sang og en noget usikker vokal.
Finale: Måske

Mic: Virker bekendt men ikke særligt hviderussisk. Et temmeligt generisk nummer der såmænd nok skal gå videre, dog ikke på grund af nogle kvaliteter det selv stiller med. (Finale: ja, desværre)

Moldova

Mette: Dagens største positive overraskelse. Alt går op i en højere enhed for Moldova. Flot baggrund, en smuk og velsunget ikke-engelsksproget ballade, imponerende effekt med farveskift i Alionas kjole og måden hvorpå hun stiger til vejrs i slutningen af sangen.
Denne her kunne godt drille favoritterne fra Rusland og Ukraine, som også stiller med ballader. En juryfavorit.
Finale: Ja!

Mic: fantastisk god sang, som man ikke behøver at kunne teksten til for at kunne li. Flot visuel effekt med hendes kjole og baggrunden. (Finale: ja)


Irland

Mette: Et af de få up-tempo numre i denne semifinale og et meget populært nummer i arenaen. Måske mest på grund af de 2 “drummerboys”, der med bar overkrop og sexede moves sætter gang i festen.
Ryan er måske ikke den bedste sanger, som Irland har været repræsenteret af, men han er til gengæld rigtig pææææn og kan måske sluge lidt stemmer på den front.
I forhold til den irske finale har showet i højere grad fået en Club-feeling og er et af de få bidrag, som virkelig appellerer til den yngre del af tv-seerne. Derfor tror jeg Irland har det ene ben solidt plantet i finalen.
Finale: Ja

Cypern

Mette: ikke den stærke vokal jeg havde forventet og således falder det hele lidt til jorden. Meget gennemsigtig kjole som scenemanageren havde mange sjove kommentarer til. Tror bidraget drukner i mængden og taber til bedre ballader – på trods at den sene start. For hvormange ballader kan gå videre ? Finale: Nej

Belgien

Mette: En skuffelse for mig. Vokalt svag performance og han ser stadig utryg og nærmest lidende ud. Sceneshowet virker gammeldags og fjerner fokus fra at det faktisk er en meget moderne sang efter den blev “revamped”.
Finale: Nej

Serbien

Mette: de 3 serbiske Spice Girls er iklædt kjoler der ligner noget fra en tegnefilm. Koreografien virker lidt tilfældig med meget gåen rundt, forsøg på sexede moves og tilsat masser af serbisk teenage girlpower. De går nok videre på grund af den sene start og på nabostemmer. Men det er virkelig ikke kønt og trioen fik mange grin med fra arenaen.
Finale: ja

Opsamling

Mettes bud på de 10 finalister: TBA

Michaels bud på 10 finalister: TBA