Mens vi venter: Melodi Grand Prix 2021 hints og gæt

Traditionen tro har vi på Good Evening Europe-redaktionen fordrevet ventetiden med at grave dybt på de sociale medier og fundet hints til hvem, der kunne være blandt årets Melodi Grand Prix-deltagere.

For god ordens skyld skal det indledningsvist slås fast, at vi ikke kender deltagerlisten, og at ingen deltagere på nuværende tidspunkt har hverken af- eller bekræftet deres deltagelse overfor os. Der er udelukkende tale om gætterier.

Advertisement

Det ved vi på nuværende tidspunkt:

Dansk Melodi Grand Prix løber af stablen den 6. marts 2021. Otte sange deltager, og på grund af coronapandemien afholdes showet i et tv-studie i DR-Byen.
Ifølge reglerne udvælger “et redaktionelt fagligt bedømmelsesudvalg”, nedsat af DR, de otte sange blandt indsendte bidrag og bidrag via en særskilt dialog med den danske musikbranche. DR har altså både en en åben konkurrence og særligt inviterede.
Det fremgår desuden af reglerne, at enten komponist, tekstforfatter eller fremførende kunstner skal være dansk statsborger eller have en tilsvarende stærk tilknytning til Danmark.

Deadline for indsendelse af sange til Dansk Melodi Grand Prix 2021 var den 21. november 2020.

DR oplyste for en uges tid siden, at de forventer at afsløre nyt omkring Melodi Grand Prix 2021 indenfor de næste par uger (dvs. senest første uge af februar).

Vi kender ikke fordelingen mellem bidrag indsendt i den åbne konkurrence og inviterede, men gætter på at den er 50/50 eller tæt på, dvs. 4/4, 3/5 eller 5/3 bidrag.

Udgangspunktet – hvad kan vi tage med fra de senere år?

For at kunne søge de rigtige steder og have fokus på de rigtige mennesker, er det vigtigt at tage udgangspunktet i historien. Vi har derfor kigget på både DMGP 2020 og på deltagerne siden 2010 for at se om, vi kunne finde nogle fællestræk. Vores research starter således med en række deltager-kategorier.

Vores gæt følger længere nede i artiklen. De er kategoriseret og farvekodet ud fra nedenstående kategorier.

Kategori 1: Velkendte, etablerede kunstnere

Julie & Nina – DMGP 2019 – Foto: Michael | good-evening-europe.dk

Når man kigger på nogle af de forhåndskvalificerede artister i sidste års finale, herunder Sys Bjerre, Maja og de Sarte Sjæle og Isam B, så er det i vores øjne forventeligt, at DR igen har inviteret nogle velkendte og etablerede artister, som er vant til at optræde med livemusik, og som kan være med til at understøtte DR’s ambition om, at Dansk Melodi Grand Prix skal være “Danmarks største musikfest og en fejring af dansk musik- og sangskrivningskunst, hvor sangene repræsenterer kvaliteten og bredden på den danske musikscene”.

Vi synes også at kunne konkludere, at de etablerede artister, som finder vej til Melodi Grand Prix, ofte er kunstnere, som vi tidligere har set i DR-shows – og programmer, f.eks. DR juleshow, Årets der gik, Aftenshowet osv.

Kategori 2: X Factor og andre talentshows

Intet Melodi Grand Prix uden deltagere fra X Factor og andre talentshows. De seneste mange år har vi mødt deltagere fra X Factor hvert år. Eksempler er sidste års videre BEN & TAN og Jamie Talbot (2020), Sigmund (2019), Anna Ritsmar (2018), Thomas Ring, Anthony og Sada Vidoo (UK) (2017) og Sophia Nohr og Kristel Lisberg (2016) for blot at nævne nogle eksempler.

Sigmund – DMGP 2019 – Foto: Michael Thygesen / www.good-evening-europe.dk

Sidste år havde vi i semifinalen også deltagelse af Nick Jones fra DR’s talentshow LIVE.

Så vores bedste bud er, at 2021 ikke bliver nogen undtagelse, og vi igen ser minimum en tidligere X Factor-deltager på scenen.

Kategori 3: De nye, ukendte stjerneskud

Sander – Melodi Grand Prix 2020 – Foto: privat

En kategori af deltagere, som vi ligeledes ser hvert år, er de nye – ofte helt unge – stjerneskud, som forud for Melodi Grand Prix er ukendte på den danske musikscene. Eksempler fra de senere år er Sander (2020), Simone Emilie og Leonora (2019), Sandra (2018), Ida Una og Rikke Skytte (2017).
Vores seneste Eurovision-vinder, Emmelie De Forest, var jo også helt ukendt, før hun trådte ind på scenen i Boxen i 2013.


Mon ikke vi også ser ét af disse, unge stjerneskud igen år? De er dog svære at gætte, og vi har hidtil kun kunnet gætte enkelte af dem, fordi de har optrådt på billeder sammen med velkendte Melodi Grand Prix-sangskrivere osv. i perioden op til Melodi Grand Prix.

Kategori 4: De uddannede sangere /musicalsangere

Vi har de senere år set en del uddannede sangere stille op i konkurrencen. I 2020 deltog Jasmin Rose og RoxorLoops, som begge går på det Jyske Musikkonservatorie , i 2019 Teit Samsø og Rasmus Faartoft og sangskriver Martin Skriver, som alle er uddannede musicalperformere, og i 2017 Jeanette Bonde, som er uddannet på det Jyske Musikkonservatorie.

Dertil kommer Kenny Duerlund, som deltog i 2020, og som har medvirket i et hav af musicals.
Så chancen er relativt stor for, at DMGP igen i 2021 får deltagelse af en (eller flere) af disse uddannede sange med stor live-erfaring.

Kategori 5: Tidligere deltagere

Tendensen har været lidt for nedadgående, men vi ser af og til tidligere deltagere vende tilbage i DMGP. I 2018 var Ditte Marie fra Le Freak tilbage, i 2017 vandt Anja Nissen DMGP i sit 2. forsøg, René Machon vendte tilbage som solist i 2017 efter duetten med Tina i 2015, i 2014 kom Bryan Rice retur efter 2. pladsen i 2010, ligesom også Simone har optrådt flere gange i showet i det sidste årti.

Sangskrivere m.fl. – “The usual suspects

Når man kigger på sangskriver-, komponist- og producerdelen, så går en række personer igen år efter år eller vender tilbage til showet med få års mellemrum. Derfor er det nærliggende at kigge på deres samarbejdspartnere og updates i månederne omkring deadline for indsendelse af sange til Dansk Melodi Grand Prix eller i 1-2 måneder før showet, hvor de sidste ting færdiggøres.

Sangskrivere med flest sange i Dansk Melodi Grand Prix

Kigger man på alle bidragene, som har deltaget i Melodi Grand Prix siden 2010, så skiller en række, produktive personer sig ud på sangskriversiden. For at benytte en begrænset årrække, så har vi kigget tilbage til 2010.
Den ukronede Grand Prix-dronning er uden tvivl Lise Cabble, som har været involveret i ikke færre end 12 bidrag siden 2010.
I den produktive ende ligger også navne som Rune Braager, Kim Nowak-Zorde, Christoffer Stjerne, Chief 1 samt Peter Bjørnskov, Lars Halvor Jensen, Lasse Lindorff, Thomas G:son. Sidstnævnte gruppe har dog ikke haft sange med de sidste 5 år.

NavnAntal sange siden 2010
Lise Cabble12
Rune Braager6
Kim Nowak-Zorde5
Peter Bjørnskov5
Lars Halvor Jensen5
Lasse Lindorff5
Thomas G:son5
Christoffer Stjerne4
Lars ‘Chief 1’ Pedersen4
Engelina4
Lene Dissing4
Henrik Sethsson4
Martin Michael Larsson4
Jeanette Bonde3
Brian Risberg Clausen3
Daniel Fält3
Remee3
Kilde: Wikipedia (vi tager forbehold for fejl)

Anders Fredslund-Hansen / The Arrangement

Anders Fredslund-Hansen, grundlægger og kreativ direktør hos The Arrangement. Anders har været involveret i over 50 bidrag til Melodi Grand over de seneste 15 år. Anders var bl.a. publisher på Danmarks sidste 2 vindersange ‘Love is Forever’ og ‘Yes’.

The Arrangement er et dansk musikforlag, pladeselskab, management mm., som ifølge deres SOME-profiler involverer:

  • Anders Fredslund-Hansen, som er kreativ direktør
  • Emil Lei, som er producer, sangskriver og mixer
  • Rasmus Søgren som er producer og sangskriver.
  • Esben Svane, som er sangskriver, producer, musiker og artist
  • Malthe Johansen, som er producer, sangskriver og artist (ZYNN)

Som arrangør af Eurovision Camp og med mange tidligere DMGP-bidrag på CV’et, så tager en del af vores research naturligvis udgangspunkt i teamet omkring The Arrangement, og vi regner bestemt med, at en eller flere sange er kommet i DMGP 2021.

Dansk Melodi Grand Prix-dronnigen Lise Cabble er signet hos The Arrangement. Det samme gælder Marcus Winther-John, som også tidligere har skrevet sange til Melodi Grand Prix. Begge deltog også på Eurovision campen sidste år.

https://www.facebook.com/thearrangementmusic/posts/2022290534730889
Lise Cabble signet hos The Arrangement
https://www.facebook.com/thearrangementmusic/posts/2250447918581815
Marcus Winther-John signet hos The Arrangement

Den internationale Eurovision Camp 2020

The Arrangement og DJBFA stod igen i 2020 bag den såkaldte Eurovision Camp, der i år blev afholdt på Stuebjerggaard i Tilsvilde på grund af Covid-19-pandemien.

Campen foregik som altid under ledelse af Anders Fredslund-Hansen og med deltagelse af 18 sangskrivere. Seks af disse var inviterede internationale sangskrivere med stor succes i Eurovision, bl.a. Linnea Deb, som har været med til at skrive Eurovision-vindersangen ‘Heroes’ til Måns og sidste år var en del af holdet bag ‘Yes’, som BEN & TAN vandt DMGP med.

https://www.facebook.com/thearrangementmusic/photos/2366912660268673
Fællesbillede fra sidste års Eurovision Camp

De danske deltagere på campen bestod dels af The Arrangements klienter og dels af ansøgere.

Campen havde ifølge opslag på Facebook deltagelse af følgende:

  • Benny Rosenbohm (Sanger – ‘Yes’, DMGP 2020)
  • Stine Kinck (Sangerinde og sangskriver – ‘Hvad hjertet lever af’, DMGP 2011)
  • Rasmus Olsen (Producer)
  • Joachim Ersgaard (sangskriver, skrev ‘League of Light’ med Julie & Nina og Marcus Winther-John, DMGP 2019)
  • Trine Risager Therkelsen (sangerinde, gik i år viralt med coronakoncert fra sin vindueskarm)
  • Jakob Groth (komponist)
  • Pil Jeppesen (sangerinde og sangskriver)
  • Maja Barløse “Fjer” (sangerinde, sangskriver, producer)
  • Emil Lei (sangskriver, producer, mixer)
  • Rasmus Søegren (producer, sangskriver)
  • Esben Svane (sanger, sangskriver, producer, musiker)
  • Linnea Deb (sanger, sangskriver, producer)
  • Gisli Gislason (rapper, sangskriver – var med til at skrive ‘Faith’ til Benjamin Kissi, DMGP 2020)
  • Laurell Barker (sangerinde og sangskriver)
  • Marcus Winther-John (sanger, musiker, sangskriver)
  • Lise Cabble (sangerinde og sangskriver)

I et opslag fra Pil Jeppesen fremgår det desuden, at Alma Agger var med på campen.

På Eurovision-campen bliver deltagerne opdelt i hold af 3, hvis opgave det er at skrive sange. Enten skal resultatet præsenteres same aften eller et par dage efter.

Retningen for sangskrivningen er ikke tilfældig. Anders Fredslund-Hansen kommer med både oplæg og referencenumre, som deltagerne tager udgangspunkt i.

Til podcasten “Don’t bore us, get to the chorus – reportage fra International Eurovision Camp 2020” fortæller Esben Svane, at de bl.a. er blevet bedt om, at arbejde på et 2020-take på ‘Call me Maybe’ (Carly Ray Jepsen).

GL Music

Blandt de mest produktive sangskrivere det seneste årti er Kim Nowak-Zorde, Daniel Fält og Lasse Lindorff, som alle er en del af producer- og sangskrivningsfirmaet GL Music. Det samme gælder for Kasper Larsen og Jeppe Pilgaard, som også har haft sange med i Dansk Melodi Grand Prix.

Det gør GL Music til endnu et udgangspunkt i vores søgning efter Dansk Melodi Grand Prix-hints.

Tid til at gætte – Hvem er med i Dansk Melodi Grand Prix 2021?

Fyr og Flamme

Fyr og Flamme med Eurovision-drømme og nyt musikalsk projekt

Jesper Groth er bedst kendt som skuespiller og har for nylig medvirket i ”Sygeplejeskolen”. Sammen med vennen Laurits Emanuel står han bag det danske band Fyr og Flamme, som i 2020 har storhittet med ‘Menneskeforbruger’ og nu har udsendt opfølgeren ‘Kamæleon’.

Fyr & Flamme håber ifølge DR “på et tidspunkt at kunne stille op i Dansk Melodi Grand Prix”, og duoen drømmer om at gå hele vejen til Eurovision Song Contest!

– Vi skal have de 12 point fra Malta

Jesper Groth

Ifølge BT så har Fyr ogFlamme faktisk allerede uden held forsøgt at komme med i ‘Dansk Melodi Grand Prix. Om ‘Menneskeforbruger’ eller måske ‘Kamelæon’ har været inde forbi udvælgelsesjuryen i DMGP melder historien ikke noget om.
I 2018 prøvede de lykken med sangen ‘Russisk Roulette’ og i et opslag på Instagram lover de her at forsøge igen året efter: “Vi prøver igen næste år, og bruger tiden indtil da, på at smøre Remee“.

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Jesper Groth (@jesper_groth)

Rygterne florerer allerede hos mange danske fans bl.a. på grund af gruppens kommende musikalske projekt i 2021.

Fyr og Flamme slutter i øvrigt 2020 af med et lidt kryptisk opslag på Instagram

“Som I kan se har vi reserveret en særlig plads til hvem end det måtte være midt i sofaen, som vi mere end håber at kunne gøre brug af i 2021. Og så skal vi danse”

Fyr og Flamme
Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Fyr & Flamme (@fyr.og.flamme)

Ovenstående gør Fyr og Flamme til ét af vores bedste bud på én deltager i Dansk Melodi Grand Prix 2021.

Det var i øvrigt Jesper Groth fra Fyr og Flamme, der i 2019 iført skulderpuder, vindblæst frisure, Il Gusto-bukser af sjælden sølvtråd, hyttesko og hvide sokker, gav den som Ludvig Witte, Stig Rossens personlige assistent og tro væbner i Dansk Melodi Grand Prix.

Update: 09.02.2021

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Fyr & Flamme (@fyr.og.flamme)

https://www.facebook.com/grothjesper/posts/2177371048951979

Chief1 & Thomas Buttenschøn

Et andet bud, som må siges at være hedt blandt danske fans, er at Chief1 og Thomas Buttenschøn i år har en sang med i Dansk Melodi Grand Prix. Rygtet blev i den forgangne uge “bekræftet” af Her & Nu. Ifølge ugebladet har de 2 sangere skrevet endnu en duet sammen, som de skal deltage med i Dansk Melodi Grand Prix.
Chief1 har haft flere sange med som sangskriver og har også vundet, bl.a. med Kølig Kaj, Anti Social Media og Soluna Samay, mens Buttenschøn er et nyt ansigt i DMGP.

Chief1 har været en del af den danske musikscene siden midt 80’erne, hvor Rockers By Choice blev dannet. I 2017 udgav han soloalbummet ‘Slip’, som sidenhen er blevet fulgt op af flere populære singler, deriblandt ‘Tosser’ og ‘Alt er godt’. Sidstnævnte i selskab med Thomas Buttenschøn.

Buttenschøn slog igennem i 2006 med sangen “Fantastiske mandag” fra albummet af samme navn og har siden da udgivet flere dansksprogede albums samt det engelsksprogede soundtrack ‘Doin’ my Drugs’.

De 2 sangere har haft stor succes sammen i de sidste par år, senest med julesangen ‘Sol i december’.

I kategorien af velkendte, etablerede artister ville Chief1 og Thomas Buttenschøn være et godt bud.

Alma (Solist / sangskriver)

Alma vandt i 2020 X Factor og har siden da bl.a. sunget den danske tema til filmen ‘Til månen og tilbage’ og en sang i filmen Julemandens Datter 2.
Tilbage i september bekræftede sangerinden på Instagram, at hun er i gang med ny musik men ikke vil skynde sig at udgive noget.

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af ALMA AGGER 🧚🏻‍♀️ (@almaagger)

Det der, udover selve X Factor-“pakken”, prikkede til vores interesse, var et opslag tilbage i august fra Chief1. “Opturs session med hende her. Kæft hun synger godt”.

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af CHIEF 1 OFFICIAL (@chief1.dk)

Er rygterne om Chief1 og Buttenschøns deltagelse sande, så kunne Chief1 som evt. sangskriver til Alma, komme til at konkurrere mod sin egen sang. Men det er jo som bekendt set før i Eurovision-sammenhæng. Det samme gjorde John Lundvik i 2019.

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af 𝘗𝘪𝘭 (@pillowich)

Ifølge Pil’s opslag på Instagram så var Alma også med på sidste års Eurovision Camp. På billederne herover ses Alma både sammen med Pil Jeppesen, Trine Therkelsen og Rasmus Olsen fra The Arrangement samt senere med Fjer (Maja Barløse) og Joachim Ersgaard.

Alma har ikke selv postet billeder fra Eurovision Campen, og hun er heller ikke med på fællesbilledet fra The Arrangement, hvilket kunne indikere, at man har gået stille med dørene omkring hendes deltagelse?
Et forsigtigt bud kunne være, at Alma er inviteret af DR, og man på Eurovision Campen har arbejdet med sange til – og i samarbejde med – Alma?

I kategorien er der generelt adskillige X Factor-deltagere at vælge i mellem, og som i Anna Ritsmars tilfælde, så har DMGP også haft deltagelse af X Factor-navne, som ikke nåede til live shows. Så Alma er blot ét blandt mange.

Renay

En andet bud på én af årets deltagere, som også har en fortid i X Factor er René (Renay), der i september sidste år skrev kontrakt med The Arrangement. Renay er DJ i Aarhus og deltog i X Factor 2015, hvor han dog måtte sige farvel lige før live shows.
I opslaget herunder skriver Renay, “vi glæder os til at vise, hvad vi går og brygger på“.
Det kan selvfølgelig henvise til ALT andet end Melodi Grand Prix, men muligheden er der – også sammenholdt med at René tidligere har været til stede ved diverse DMGP-events.

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Renay Nielsen (@renaymusic_)

Selina Alay

Selina Alay er en ung dansk/indonesisk sanger og sangskriver, som i 2019 udgav singlen ‘Miss B’Havin’. Selina poppede op i vores (intensive!) søgning på Instagram blandt følgere af The Arrangement, GL Music og de mange “suspects” fra bl.a. Eurovision Camp, som går igen hos mange artister på Facebook.

Selina har i 2020 været i studiet med Rasmus Olsen og Fjer fra The Arrangement og har desuden i et studiebillede tagget Gaisha (kendt fra Karrierekanonen) og Matt Neumann, som er producer og sangskriver hos Deekay Music. Søger man på DeeKay støder man på navnene Lars Halvor Jensen og Martin Michael Larsson, som er grundlæggere af DeeKay og tidligere har haft flere sange med i Melodi Grand Prix.

I dag blev vores mistanke yderligere bestyrket, da Selina i sin story tjekkede ind hos The Arrangement og bl.a. skrev følgende “Doing vocals to something really cool 2day”.

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af SELINA ALAY (@selinaalaymusic)

Emma Nicoline

GL Music har udover The Arrangement været nogle af de helt store bidragsydere i Dansk Melodi Grand Prix de senere år. Vi har derfor fulgt GL’s instagram og flittigt researchet opslag fra de forskellige, tidligere bidragsydere fra GL Music. Et af de navne, som vi er faldet over flere gange den seneste tid, er den unge sangerinde Emma Nicoline.

Senest har GL Music selv re-posted et opslag fra Emma Nicoline. I opslaget tagger hun guitarist og sanger Johannes Hieronymus samt J-Spliff og Jeppe Pilgaard fra GL Music. Sidstnævnte har tidligere haft en sang med i Melodi Grand Prix og har ifølge sine opslag på Instagram arbejdet med Emma Nicoline det sidste halve års tid. Ifølge opslaget herunder, så er Emma Nicoline netop blevet signet hos Universal Music og der er “meget mere spændende i vente”.

Nu står vi her med en signing ved @warnermusicdenmark, og der er meget mere spændende i vente

Jeppe Pilgaard, GL Music

Emma Nicoline har desuden i egen sin story oplyst, at hendes nye single er sendt til master og at hun “snart kan dele nogle vilde nyheder”.

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Jeppe Pilgaard (@jeppe_pilgaard)

Update: Mandag kunne man i Emma Nicoline’s story se ordene “To dage”. Mon nedtællingen går på onsdag den 10. februar, hvor årets sange udkommer?

Sander Sanchez

Det unge og på daværende tidspunkt ubeskrevne stjerneskud Sander debuterede i DMGP 2020 og sluttede i top 3. Sander, som studerer musikvidenskab på Københavns Universitet, afsluttede 2020 at med følgende update på Instagram, der godt kunne tolkes som et comeback til showet?

Med en optræden, der imponerede både tv-seere og jury, er det heller ikke utænkeligt, at Sander, der sidste år deltog med en sang af Jonas Thander, Liam Craig og Christopher Wortley, har fået genvalg og i år synger én af sine egne sange.

I just can’t wait to show every one of you what I’ve been working on ever since “SCREENS” was released.
Next year is going to be the year where I show my songwriting and dynamic vibe – and hopefully you’ll all get a glimpse of what’s in my heart and on my mind

Sander på Instagram
Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af ⌱𝕊𝕒𝕟𝕕𝕖𝕣 𝔼𝕒𝕘𝕝𝕖𝕣𝕠𝕒𝕕 𝕊𝕒𝕟𝕔𝕙𝕖𝕫⌖ (@sandersanchez)

Bryan Rice

Udover at være manden bag kæmpehittet ‘No Promises’ fra tv-serien Nynne, er Bryan Rice også et yderst velkendt ansigt i Melodi Grand Prix. I 2010 sang han ‘Breathing’ og i 2014 ‘I choose you’. Derudover har han været med til at skrive ‘Underneath My Skin’ til Christina Undhjem, ‘Beautiful to me’ til Albin og ‘Rays of Sunlight’ til David Jay.

I denne uge teasede Bryan med en update fra studiet: “Guess what we’re doing”. Alle – udover Grand Prix fans – ville nok blot svare ny musik. Men på grund af Bryans fortid og tidspunktet for opslaget, så er vi nødt til at tage ham med på listen her. Opslaget fik da også en bruger til at stille den 42-årige sanger spørgsmålet “Hvad skal du den 6. marts?”.
Det, der øger sandsynligheden netop i år, er at Bryans mand Mads Enggaard i 2021 ikke er med i komitéen, der udvælger sangene. Derfor er det ikke noget til hinder for, at Bryan deltager som solist.

Update: Bryan Rice har kommenteret på vores gæt og desværre afkræftet, at han deltager i årets Melodi Grand Prix.

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Bryan Rice (@bryanricemusic)

Stine Kinck (solist og/eller sangskriver)

Stine Kinck deltog i Melodi Grand Prix 2011 med ‘Hvad hjertet lever af’ på Pharfars wildcard. Siden da har man ikke hørt sådan meget til den nu 40-årige sangerinde, der dog har udgivet en række sange i 2019 og 2020 under navnet Kinck.
Sidste år dukkede Stine op holdbilledet fra The Arrangements Eurovision Camp, og som tidligere Grand Prix-deltager blev hun naturligvis tilføjet vores liste over potentielle deltagere.

At Stine den 15. januar i år udgav sin nye EP, kan både være et udtryk for, at hendes sang ikke kom med i DMGP, eller også skal Melodi Grand Prix være en del af promoveringen af hendes nye musik?

Da Stine også er sangskriver, så kan et gæt også være, at hun har været med til at skrive en sang til enten DMGP eller til en udenlandsk artist/udvælgelse.

Trine Therkelsen (solist og/eller sangskriver)

Trine Therkelsen, der er sanger, pianist og sangskriver, var ligesom Stine Kinck med på The Arrangements Eurovision Camp i sommers. Hun arbejder desuden som kreativ assistent hos The Arrangement.

Trine deltog i 2018 i DR1-programmet “En Sang Fra Hjertet”, hvor hun samarbejdede med Chief1 om at producere sin sang ‘Tilflytter’, har turneret Danmark rundt med Rasmus Nøhr, udgivet singlen ‘Vågne Med Dig’ og derudover gik Trine sidste år viralt med sin coronakoncert fra vindueskarmen.

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af TRINE THERKELSEN (@trinetherkelsen)

Lise Cabble (sangskriver)

Lise Cabble har som tidligere nævnt rekorden for flest bidrag i DMGP siden 2010 og flere vindersange bag sig. Hun er signet hos The Arrangement, som over de senere år har været involveret i et utal af bidrag, og så deltog hun i den Eurovision-camp, som blev afholdt i 2020.
Derfor er vi ret sikre på, at Lise igen har fået en sang med i DMGP 2021.

Baseret på billeder fra Eurovision-campen kunne det f.eks. være i et samarbejde med navne som Fjer, Joachim Ersgaard, Rasmus Olsen, Linnea Deb, Gisli Gislason, Esben Svane, Benny Rosenbohm (Ben) m.fl.

Ben & Tan har oplyst, at de ikke har fået et wildcard af DR og ikke deltager i DMGP 2021, derfor står Ben ikke på vores liste over potentielle deltagere.

https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=598436440876531&id=231447380908774
Billeder fra Eurovision Camp 2020

Marcus Winther-John (sangskriver)

Marcus Winther-John er signet hos The Arrangement og har tidligere bl.a. været med til at skrive ‘League of Light’ sammen med Julie og Nina i 2019.

På billeder fra Eurovision campen ses han bl.a. sammen med Emil Lei, som har været med til at skrive de sidste 2 vindersange i Dansk Melodi Grand Prix og Laurell Barker, som var med til at skrive ‘That Vibe’, som LeeLoo deltog med i 2019.

Soels / Søren Schiødt (Solist og/eller sangskriver)

Den unge sanger og sangskriver Søren Schiødt med kunstnernavnet SOELS var også på vores liste sidste år, og vi prøver lykken igen i år.
SOELS har lige udgivet sin 2. single ‘Say it’ her i januar, som er produceret af produceret af Rasmus Søegren og Emil Lei.

https://www.facebook.com/thearrangementmusic/photos/a.2016133162013293/2112582369035038/?type=3&theater
Søren Schiødt / The Arrangement

Andreas Odbjerg (Sangskriver)

Vores sidste bud på en sangskriver i Dansk Melodi Grand Prix er lige så meget et ønske. Andreas Odbjerg, som har prøvet lykken i X Factor og fået en 2. plads i The Voice har for nylig samarbejdet med Pil, som vi kender fra The Arrangments Eurovision Camps. I vores øjne ville han være den perfekte sangskriver (og sanger) til DMGP. Så fingers crossed!

Andreas har som solist haft et stort hit med ‘Føler mig selv 100 procent”. Du kender ham også for hittet ‘Gazeller’ fra Moses: “Andreas”. Andreas skriver desuden sange til andre kunstnere og havde sidste år bl.a. stor succes med Paris sunget af Lord Siva & Vera.

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af 𝘗𝘪𝘭 (@pillowich)

De har sendt sange ind

De sidste navne, vi vil nævne i artiklen her, er de artister, som ifølge SoMe-opslag har indsendt sange til Dansk Melodi Grand Prix 2021. Det er lykkes for os at finde 2 navne:

HERE4U

Dansk musiker, som indspiller i eget studie.

MODLYST

Dansk rockband med base i Aarhus

https://www.facebook.com/modlystmusik/posts/1445284705660747
Opslag på Facebook

Comments are closed.