Sunday, February 23, 2025

Mød værterne for Eurovision 2025 i Basel

Hazel Brugger, Michelle Hunziker og Sandra Studer skal være værter for Eurovision Song Contest 2025 i Basel.

Den 69. udgave af Eurovision Song Contest bliver afholdt i maj 2025, og værtsrollen er blevet tildelt tre talentfulde kvinder, der repræsenterer Schweiz’ motto for Basel 2025: “Welcome home”.

Værterne

Hazel Brugger, Sandra Studer og Michelle Hunziker er værter på finalen, som finder sted lørdag den 17. maj i St. Jakobshalle i Basel. Derudover vil Hazel Brugger og Sandra Studer også præsentere de to semifinaler henholdsvis tirsdag den 13. maj og torsdag den 15. maj fra samme venue.

Ifølge den schweiziske tv-station SRG SSR symboliserer værtsvalget Schweiz’ værdier: åbenhed, mangfoldighed, flersprogethed og fællesskab.

I maj vil trioen ikke kun fejre Europas mangfoldighed, men også bringe Schweiz’ kerneværdier og ånd til scenen – et land kendt for sin integration og stærke fællesskabsfølelse.

Hazel Brugger (31) er en prisvindende standup-komiker og tv-vært. Født i USA og opvokset nær Zürich bor hun nu i Darmstadt, Tyskland. Hun er kendt for sin tørre humor og evne til at observere hverdagen på en underholdende måde. Hazel er tidligere vinder af blandt andet en Swiss Comedy Award og German Kleinkunstpreis og bringer et friskt perspektiv som en stemme for den yngre generation.

Michelle Hunziker (47) er en af Schweiz’ mest kendte internationale personligheder. Hun er et velkendt ansigt fra tyske og italienske tv-shows som Wetten, dass..?, Striscia la Notizia og Festival di Sanremo. Som entertainer og iværksætter bringer Michelle international flair til Eurovision 2025.

Sandra Studer (55), der optrådte som Sandra Simó i Eurovision Song Contest 1991, hvor hun sikrede Schweiz en 5. plads med sangen Canzone Per Te, er en ikonisk figur i schweizisk kultur. Hun har siden været vært for mange nationale Eurovision-arrangementer og bidraget som både kommentator og talsmand. Hendes lange forbindelse til Eurovision gør hende til det perfekte valg til Basel 2025.

“Til verdens største show var det vigtigt for os at finde værter, der bringer mere end blot værtsfærdigheder til scenen – Hazel, Sandra og Michelle har en unik alsidighed med ekstra talenter som komik, dans og sang. Vi er utroligt stolte over at have valgt så imponerende og mangfoldige kvinder som værter. Sammen med Mélanie og Sven, vores to værter for Arena plus’ public viewing, udgør de et ægte drømmehold, der vil begejstre publikum over hele verden! Holdet afspejler vores lands kulturelle og sproglige mangfoldighed og indkapsler Schweiz’ åbenhed, evne til at bygge bro mellem kulturer og fornemmelsen af at være et hjem for alle – helt i tråd med vores schweiziske motto ‘Velkommen Hjem’.”

Moritz Stadler og Reto Peritz, co-producers på Eurovision 2025

Arena plus og public viewing

Billetsalget til Eurovision 2025 starter den 29. januar 2025.

Læs også: Billetter til Eurovision 2025 – sådan sikrer du dig en plads til showet i Basel

Hvis du ikke kan få billet til Grand Final i St. Jakobshalle, tilbyder værterne en alternativ oplevelse i form af Arena plus, der bliver afholdt i det nærliggende St. Jakob-Park fodboldstadion. Her vil et 90-minutters pre-show med både nationale og internationale kunstnere, herunder Baby Lasagna, DJ Antoine og Anna Rossinelli, varme publikum op, før finalen vises live på gigantiske skærme.

Billetpriser til Arena plus vil ligge mellem CHF 55 og CHF 128, og børnebilletter til familieområdet koster CHF 5. Billetter kan købes fra torsdag den 30. januar kl. 10:00 via TicketCorner.

Mélanie Freymond og Sven Epiney er Arena værter til Eurovision 2025
Foto: Gian Vaitl

Kunstnerne på Arena plus

Baby Lasagna, der repræsenterede Kroatien ved Eurovision 2024 med sangen Rim Tim Tagi Dim, er klar til at underholde. Sangen har allerede fået over 56 millioner streams på Spotify og blev en publikumsfavorit.

DJ Antoine, kendt for hits som Welcome To St. Tropez og Ma Chérie, bringer feststemningen med sig. Med over 8 millioner solgte albums og singler er han en af Schweiz’ største musikalske eksportvarer.

Anna Rossinelli, som repræsenterede Schweiz i Eurovision 2011 med In Love for a While, optræder også. Siden har hun udgivet seks albums og markeret sig som både sanger og skuespiller.


Følg os på SoMe

Fokus: Melodi Grand Prix 2025

DMGP 2025

Få de seneste updates om Dansk Melodi Grad Prix 2025, der afholdes 1. marts i Jyske Bank Boxen.

Mød deltagerne i DMGP 2025

Se eksklusivt videomateriale, interviews og billeder fra præsentationen i DR-byen den 6. februar.

Hvem er din favorit ved DMGP 2025?

Relaterede artikler

Tvillingerne i VÆB ror det islandske flag til Basel

Lørdag aften var der finale i Söngvakeppnin, som er...

Melodifestivalen 2025: Resultatet af delfinale 4 i Malmø

Lørdag aften den 22. februar 2025 afholdt SVT årets...

Adel the Second: Fra klaveret derhjemme til Danmarks største musikscene

Den 1. marts 2025 skal Danmark finde sit Eurovision...

I aften finder Island sin Eurovision-repræsentant

Hvem skal repræsentere Island ved årets Eurovision Song Contest...
spot_img

Populære katagorier

spot_imgspot_img
Translate »