I denne uge bekræftede Montenegro deres deltagelse i næste års konkurrence, og idag afslørede de også artisten, som skal følge i fodsporene på den populære sanger Knez, der sikrede landet en respektabel 13. plads i Wien med den smukke Balkan-ballade “Adio”.
Efter 2 år med soloartister, ja så prøver Montenegro næste år lykken med 3 mandlige sangere, i form af boybandet Highway. Highway bliver landets 7. Eurovision deltager. Der er endnu ingen informationer omkring sangvalget.
De 3 medlemmer af Higway er Peter Tosic, Marko Pesic og Luke Vojvodic, som sluttede i top 4 i årets “X Factor Adria”. De deltog ligeledes i årets “Suncane Skale” med sangen “Bar Na Kratko”, hvor de sluttede på 3. pladsen.
Higway er valgt internt og bliver den kun 2. artist, der på nuværende tidspunkt er afsløret til Stockholm 2016. Den anden artist er hollandske Douwe Bob.
Læs mere: Holland klar med deres artist til Stockholm
Du kan følge Highway på Facebook her og på Twitter her.
Fra arkivet