Home Eurovision Song Contest Mustii bekræftet som Belgiens repræsentant til Eurovision 2024 i Malmø

Mustii bekræftet som Belgiens repræsentant til Eurovision 2024 i Malmø

Mustii repræsenterer Belgien ved Eurovision 2024
Foto: RTBF

Eurovision-sæsonen 2024 skydes først officielt i gang på fredag, men allerede i dag kan vi afsløre den første deltager. Den belgiske tv-station RTBF meddelte i dag, at multitalentet Mustii er internt valgt til at repræsentere Belgien ved Eurovision i Malmø.

Hvem er Mustii?

Mustii, hvis borgerlige navn er Thomas Mustin, er en alsidig kunstner inden for både musik og skuespil. Han er sangskriver, komponist, sanger og skuespiller, og har allerede to succesrige albums i bagagen. I underholdningsbranchen har han markeret sig stærkt med roller i forskellige teaterproduktioner, tv-serier og Netflix-produktioner. Blandt andet har han optrådt i den belgiske tv-serie “La Trêve” samt spillefilm som “Grave, Un Petit Boulot” og “L’Echange des Princesses.”

I øjeblikket er han desuden dommer på Drag Race Belgique.

Mustii er tidligere hædret med “Revelation of the Year” ved D6bels Music Awards og hele 3 gange har han formået at melde alt udsolgt til sin koncert i den berømte arena Ancienne Belgique. Hans albums “21st Century Boy” og “It’s Happening Now” har også modtaget stor anerkendelse i Belgien. Med dette imponerende CV er han nu klar til at tage det næste store skridt i sin karriere: at repræsentere Belgien ved Eurovision 2024.

Det næste kapitel

Selvom Mustii’s Eurovision bidrag endnu ikke er offentliggjort, er forventningerne høje. Mustii skal gå i fodsporene på Gustaph som i år sikrede Belgien en flot 7. plads med sangen “Because of You”.

Mens vi venter i spænding, kan du lære Mustii bedre at kende i videoarkivet herunder.

For mere information og opdateringer, følg med her på siden.

Videoarkivet

Translate »
Exit mobile version