Norge: Forhåndsfavoritterne Mørland & Debrah Scarlett sejrede

De 2 sidste nordiske lande skulle i aften finde en repræsentant til Eurovision Song Contest 2015 i Wien. I Oslo Spektrum Arena var 11 finalister klar til finalen i Norsk Melodi Grand Prix 2015. Akkompagneret af Kringkastingsorkesteret (KORK) gav finalisterne en række flotte peformances og de norske tv-seere kunne af 2 omgange stemme på deres favorit.

De 4 sange, som blev stemt videre til Guldfinalen, var vinderen af Norske Talenter i 2008 Erlend Bratland med “Thunderstruck”, den ene halvdel af Bobbysocks, Bettan, sang sammen med Tor sangen “All over the world”, partybandet Staysman & Lazz og sangen “En godt stekt pizza” samt Mørland & Debrah Scarlett med “A monster like me”.

Advertisement

Finalisterne i Norsk Melodi Grand Prix 2015 (Guldfinalister med fed):

Melodi 1: Erlend Bratland – “Thunderstruck”
Melodi 2: Raylee – “Louder”
Melodi 3: Tor & Bettan – “All Over the World”
Melodi 4: Jenny Langlo – “Next to You”
Melodi 5: Ira Konstantinidis – “We Don’t Worry”
Melodi 6: Contrazt – “Heaven”
Melodi 7: Marie Klåpbakken – “Ta meg tilbake”
Melodi 8: Staysman & Lazz – “En godt stekt pizza”
Melodi 9: Mørland & Debrah Scarlett – “A Monster Like Me”
Melodi 10: Alexandra Joner – “Cinderella”
Melodi 11: Karin Park – “Human Beings”

Det blev den norske sanger Kjetil Mørland,  som efter en karriere i England er tilbage i Norge som solist  – sammen med norsk-schweiziske Debrah Scarlette og sangen “A monster like me”, som vandt de norske hjerter og er Norges officielle repræsentant til Eurovision song Contest i Wien.

Norges stemmer i Gudlfinalen

Sang nr. 9: 88 869 stemmer

Sang nr. 1: 85 373 stemmer

Sang nr. 8: 69 199 stemmer

Sang nr. 3: 43 686 stemmer