Monday, March 31, 2025

Norge har fundet sin vinder af Melodi Grand Prix 2025

Efter en intens finale i Oslo Spektrum er det nu afgjort, hvem der skal repræsentere Norge ved Eurovision Song Contest 2025 i Basel. Ni artister dystede om sejren og i sidste ende kunne Kyle Alessandro juble over sejren med sangen”Lighter”


Sådan blev vinderen fundet

Aftenens show blev styret af værterne Markus Neby, Tete Lidbom og Marte Stokstad, og formatet var i år uden superfinale – vinderen blev fundet direkte efter en kombineret jury- og seerafstemning. Juryen stod for 40% af stemmerne, mens seerne havde 60% af magten.

Finalen bød på en spændende blanding af comebacks og nye talenter. Blandt deltagerne var Bobbysocks, der vandt Eurovision for Norge i 1985, og Wig Wam, der repræsenterede landet i 2005.


Resultatet af Melodi Grand Prix 2025

Den unge Kyle Alessandro vandt en komfortabel sejr med ca. 30% af stemmerne. Kyle vandt både juryafstemningen og seerafstemningen.

Hos Juryen var Kyle’s største konkurrent Nataleen, mens TV-seerne havde de folkekære Bobbysocks på 2. pladsen.

18-årige Kyle Alessandro deltog i Melodi Grand Prix 2023 med sangen Geronimo sammen med gruppen Umami Tsunami.

Den unge artist og musikproducer fra Steinkjer i Trøndelag har været involveret i musik, siden han var lille. Allerede som 10-årig imponerede han seerne i TV 2-programmet Norske Talenter. Kyle Alessandro henter inspiration fra en bred vifte af musikalske genrer og kulturer – fra Sydamerika og Japan til norsk folkemusik – samt instrumenter som langeleik og fele.

Kyle Alessandro har i høj grad selv skrevet og produceret Lighter med hjælp fra kunstner, sangskriver og producer Adam Woods. Sangen er inspireret af Kyle Alessandros mor, der for nylig har kæmpet sig igennem en kræftbehandling og nu er rask. Med teksten “I’ll be my own lighter” udtrykker Kyle et mantra om at finde håb og lys – selv i livets svære tider.

Den unge sangers trofæ knækkede umiddelbart efter overrækkelsen på scenen. Se videoen herunder:

Her er resultatet af årets norske Melodi Grand Prix:

PlaceringDeltagerSangTotalTV-seerneJuryStartnr.
1Kyle AlessandroLighter3071891186
2NataleenThe Game190104867
3BobbysocksJoyful164135299
4Wig WamHuman Fire9368254
5Tone DamliLast Song8763241
6Nora JabriSulale7419553
7SondreyVagabond5517382
8LLLParasite5418365
9LadybugHot as Hell in Paradise5132198

De sad i juryen

Juryen bestod af følgende lande:

  • Sverige
  • Danmark
  • Finland
  • Island
  • Storbritannien
  • Kroatien
  • Australien
  • Georgien
  • Luxembourg
  • Ukraine

I Danmark bestod juryen af følgende medlemmer:

Juryleder og talsperson Molly Plank:

Molly Plank har 30 års erfaring i tv-branchen, hvor hun har arbejdet som produktionsleder og udøvende producent. De seneste 15 år har hun arbejdet med den nationale udvælgelse til Dansk Melodi Grand Prix og som delegationsleder for Danmark i Eurovision Song Contest.

Christian Ellegaard:

Christian Ellegaard har arbejdet som journalist for DR i næsten et årti, primært inden for kultur, musik, ungdom og underholdning. Siden 2016 har han dækket Eurovision Song Contest som reporter for DR seks gange på stedet, og privat er han en stor fan af konkurrencen.

Bryan Rice (også kendt som Brian Risberg Enggaard Clausen):

Bryan Rice (født Brian Risberg Clausen den 29. maj 1978 i Roskilde, Danmark) er en dansk popsanger, sangskriver, scenekunstner og musikentreprenør. Med en karriere på over to årtier har han markeret sig både som artist og som en drivkraft bag kulisserne i dansk musik.

Han fik sit store gennembrud i 2005 med singlen “No Promises”, der blev et landeplage-hit og opnåede international succes.

Sangen var en del af soundtracket til filmen Nynne og startede en lovende popkarriere. Hans debutalbum Confessional (2006) udkom året efter og indeholdt flere hits, der cementerede hans position på den danske musikscene.

Anders Ugilt Andersen:

Anders Ugilt Andersen har været radiovært i omkring fem år. Først på den rene popkanal P7 MIX, derefter på ungdomskanalen P3, og nu på den regionale P4 København. Gennem alle årene har han haft fokus på nyheder, popmusik, Pride-bevægelsen og Eurovision.

Tilde Vinther:

Tilde Vinther har været baggrundsvokalist i husbandet til Dansk Melodi Grand Prix de seneste fire år, hvor hun har arbejdet med alle de danske bidrag og opnået en indgående viden om programmet gennem sin erfaring.

Derudover har hun også optrådt som baggrundsvokalist i Eurovision. At synge professionelt er hendes karriere, og hun arbejder primært som baggrundsvokalist for danske artister, både i studiet og live.

Hør sangene i MGP 2025

Følg os på SoMe

Pick your 10 Finalists from Semi Final 1

Pick your 10 Finalists from Semi Final 2

Dagen derpå: Interview med Sissal

Vi mødte Grand Prix-vinder Sissal til en snak om sejren og planerne for Eurovision Song Contest 2025.

Relaterede artikler

Eurovision 2025: Startrækkefølgen for semifinalerne i Basel

For kort tid siden blev den officielle startrækkefølge for...

Eurovision 2025 polls: Hvilke 10 sange skal gå videre fra semifinalerne?

Hvem skal videre til finalen i Eurovision 2025? Stem...

Eurovision-feltet er komplet! Louane fra Frankrig har præsenteret sit bidrag

Den franske sangerinde Louane har her til aften præsenteret...

Efter krav om ændring: Miriana Conte fra Malta præsenterer “Serving”

Det er angiveligt BBC, som har klaget over Maltas...

Eurovision 2025: Startrækkefølgen for semifinalerne i Basel

For kort tid siden blev den officielle startrækkefølge for...

Eurovision-feltet er komplet! Louane fra Frankrig har præsenteret sit bidrag

Den franske sangerinde Louane har her til aften præsenteret...

Georgien: Mariam Shengelia til Eurovision 2025 med “Freedom”

Den georgiske tv-station GPB har annonceret, at Mariam...

Se alle stemmetal fra Melodifestivalen 2025 – KAJ slår rekord!

Seernes engagement i Melodifestivalen fortsætter med at stige. For...

Cypern: Theo Evans offentliggør sit bidrag til Basel

Han var den første kunstner til at blive annonceret...
spot_img

Populære katagorier

spot_imgspot_img
Translate »