Home Eurovision Song Contest Norge: Her er de 11 deltagere i årets MGP

Norge: Her er de 11 deltagere i årets MGP

Årets norske MGP byder bl.a. på et comeback til Bettan fra Bobbysocks, Robbie Williams sangskriver Guy Chambers og de 2 danske hitmagere Launbjerg og Lysdahl. Se video med klip fra sangene.

Årets norske Melodi Grand Prix bliver i år afviklet på én aften. NRK har valgt at droppe semifinalerne til fordel for en stor finale, som løber af stablen d. 14. marts og de 11 artister er allerede afsløret:

Klik på de 11 links herunder for at høre en smagsprøve på sangene.

Melodi Grand Prix 2015 bliver en kæmpe fest! Det lover NRK’s Thor Gjermund Eriksen. I anledning af Eurovision Song Contests 60-års jubilæum, har NRK valgt at bringe orkestret tilbage efter 17 års fravær. Den 14. marts vil det 54 mand store “Kringkastingsorkesteret” (KORK) således være på plads i Oslo Spektrum.

Mulighed for dansk sejr i Norge

Kigger man på folkene bag de 11 bidrag, så er specielt et bidrag interessant, set med rød-hvide briller på.
De danske Grand Prix-legender Jacob Launbjerg og Jan Lysdahl står nemlig bag sang nummer 2, “Heaven” sunget af Contratz.

Launbjerg er manden bag “Tænder på dig” (Jacob Sveistrup) fra 2005 og “All Night Long” (Simon Mathew) fra 2008, mens Lysbjerg blandt andet står bag “Hvis du tænker lidt på mig” (Anne Murillo) fra 2001, “Luciano” (2008) og Tom Andkær a.k.a. Chi Hua Hua’s eksotiske “Uhh La La La” fra 2005.

Fra Robbie Williams til Norsk Melodi Grand Prix

Udover de 2 danske hitmagere, så byder det norske Grand Prix også på andre store navne. Det største navn må nok siges at være selveste Guy Chambers!

Chambers er manden bag internationale hits som “Angels”, “Let Me Entertain You” og “Millennium”, sunget af superstjernen Robbie Williams.

Chambers har skrevet sangen “Human Beings”til sangerinden Karin Park, der også er medkomponist på sangen. Det var i øvrigt selvsamme Karin Park, som i 2013 leverede ’I Feed You My Love’ til Magaret Berger.

Blandt de 11 deltagere er også den tidligere Eurovision-vinder Elisabeth ”Bettan” Andreassen, der sammen med Hanne Krogh stod for landets første internationale sejr med “la’ det swinge” i 1985.

Poll: Hvem er din favorit i MGP?

[polldaddy poll=8603999]

Translate »
Exit mobile version