Norsk Melodi Grand Prix 2023, også kaldet MGP 2023, består af 21 sange. NRK har i år valgt at benytte et nyt format bestående af 3 semifinaler og en finale. Der er ingen forhåndskvalificerede artister, og alle artister skal igennem en semifinale for at kvalificere sig til finalen.
I semifinalerne er det TV-seerne, der har al magten. Fra hver semifinale kvalificerer 3 sange videre til finalen. I finalen får en international jury 50% indflydelse på afstemningen sammen med TV-seerne.
I starten af januar blev alle årets 21 artister afsløret sammen med et kort klip af de deltagende sange, og i dag kunne vi så høre sangene, der dyster i semifinale 2 i fuld længde.
Blandt deltagerne i semifinale 2 Elsie Bay, som deltog i sidste års MGP både som artist og sangskriver, og den bedrift gentager hun i år med sit eget bidrag “Love You in a Dream”, ligesom hun også deltager som sangskriver for Eline Thorp, som er med i semifinale 3.
Også Alejandro Fuentes, som deltog i MGP i 2018 med sangen “Tengo Otra”, er med i semifinale 2.
Derudover deltager Sandra Lyng, der debuterer som artist i MGP, men sidste år var med som sangskriver for 2. pladsen NorthKid og deres sang “Someone”.
Semifinale 2
ARTIST | SANG |
---|---|
Alejandro Fuentes | Fuego |
Bjørn Olav Edvardsen | Turn Off My Heart |
Ella | Waist |
Elsie Bay | Love You in a Dream |
Jone | Ekko Inni Meg |
Sandra Lyng | Drøm d bort |
Swing’it | Prohibition |
Værter på showet er Arian Engebø og Stian “Staysman” Thorbjørnsen.