Home Eurovision Song Contest Norge: Ulrikke vinder med ‘Attention’ i Melodi Grand Prix efter kaotisk afstemning

Norge: Ulrikke vinder med ‘Attention’ i Melodi Grand Prix efter kaotisk afstemning

Foto: Screenshot/NRK

Norges 60 års-jubilæumsudgave har været lidt af en marathon-udvælgelse. Ikke mindre end fem indledende semifinaler er gået forud for aftenens finale, som blev afholdt i Trondheim.

Fem forhåndsudvalgte sange udvalgt af jury dystede i finalen mod de fem regionale semifinale-vindere.

Finalisterne i Melodi Grand Prix 2020

  1. Raylee – “Wild” (Sydnorge)
  2. Didrik & Emil – “Out of Air” (forhåndsudvalgt)
  3. Magnus Bokn – “Over The Sea” (Vestnorge)
  4. Akuvi – “Som du er” (forhåndsudvalgt)
  5. Kristin Husøy – “Pray For Me” (Det centrale Norge)
  6. Rein Alexander – “One Last Time” (Østnorge)
  7. Tone Damli – “Hurts Sometimes” (forhåndsudvalgt)
  8. Sondrey – “Take My Time” (forhåndsudvalgt)
  9. Ulrikke Brandstorp – “Attention” (forhåndsudvalgt)
  10. Liza Vassilieva – “I Am Gay” (Nordnorge)

NRK’s online-system kollapsede

Det er første gang, at en norsk finale skulle afgøres via en online-afstemning. Showet bød på tre afstemninger. Først blev de ti sange fremført og 4 sange stemt videre til 2. runde.

Afstemningen kom imidlertid ikke helt til at gå som forventet, idet NRK’s online stemmesystem kollapsede under udsendelsen og man var i stedet nødsaget til at benytte sin backup-jury. Dermed var de 4 sange, som gik videre til 2. runde udvalgt af en jury. Det blev:

  • Raylee – “Wild” (Sydnorge)
  • Kristin Husøy – “Pray For Me” (Det centrale Norge)
  • Ulrikke Brandstorp – “Attention” (forhåndsudvalgt)
  • Liza Vassilieva – “I Am Gay” (Nordnorge)

Forud for guldduellen var systemet igen oppe og køre og online-afstemningen sendte følgende 2 sange videre:

  • Kristin Husøy – “Pray For Me” (Det centrale Norge)
  • Ulrikke Brandstorp – “Attention” (forhåndsudvalgt)

And the winner is…..

Resultatet af gulduellen blev planmæssigt gennemført med onlinestemmer og stemmerne blev oplæst af en talsperson fra hver af de 5 regioner i Norge, som afslørede, hvordan deres respektive region havde stemt.

Spændingen var på højdepunktet, da bookmakerfavoritten Ulrikke efter 4 regioner var bagud og skulle have knap 100.000 stemmer for at vinde. Det fik hun! Og Norges Eurovision artist anno 2020 hedder dermed Ulrikke Brandstorp.

‘Attention’ er skrevet af Ulrikke selv sammen med MGP-vinder Mørland og Christian Ingebrigtsen.

Guldfinalen:

  • Ulrikke Brandstorp – “Attention” — vinder (200. 345 stemmer)
  • Kristin Husøy – “Pray for Me” — (194.667 stemmer)

Translate »
Exit mobile version