Som vi skrev i sidste uge, ja så er den cypriotiske tv-station CyBC ude i så store økonomiske vanskeligheder, at de har valgt at melde afbud til Eurovision 2014.
Læs også: Hviderusland bekræfter deltagelse i København – Cypern sender afbud
Nu er der måske alligevel håb for de Grand Prix-glade indbyggere på Cypern. En kommerciel tv-station har nemlig tilbudt CyBC økonomiske midler, som tillader landet at deltage i København. SIGMA TV har annonceret, at de er villige til at finansiere CYBC, så de kan sende en repræsentant afsted til næste års konkurrence.
Dimitris Tokaris fra SIGMA udtalte i den forbindelse følgende:
“We are willing to produce the national selection and the necessary expenses for the song and the artist like MAD TV did for Greece last year… it’s never too late for CyBC to change their minds, there’s still time”.
Der er således stadig håb! Vi krydser fingre for at CyBC siger JA tak til SIGMA’s generøse tilbud 🙂
Mandag var der deadline for indlevering af sange til Dansk Melodi Grand Prix 2014 i Odense og man må sige, at Emmelie’s sejr har sat sit præg på antallet af bidrag. Ikke mindre end 872 sange lå parat til DR, da fristen for indsendelse af bidrag var nået. Det er en stigning på mere end 25 % eller 180 ekstra bidrag og ny rekord i Dansk Melodi Grand Prix.
– Det er vanvittigt fedt! Hvor er det bare fantastisk, jubler DRs underholdningsredaktør Rasmus Ladefoged til DR. Han mener, at Danmarks kommende rolle som værtsnation spiller en afgørende rolle for de mange sangbidragsydere, der gerne vil være med i kampen om at repræsentere Danmark i 2014.
– Det er et helt særligt år for Grand Prix’et i år, fordi vi skal være værter. Det tror jeg, har været med til at skabe en del af den opmærksomhed, der nu fører til det flotte antal bidrag, siger Rasmus Ladefoged.
En hemmelig jury bestående af en gruppe musikprofessionelle skal nu i gang med at lytte alle bidragene igennem og udvælge sig 6-7 sange, som skal konkurrere i finalen i Odense d. 8. marts 2014. De sidste 3-4 bidrag udvælges af DR, som traditionen tro uddeler wildcards.
Her en lille opdatering på de seneste lande, som har besvaret Københavns invitation til årets musikfest 2014.
Efter den seneste uges rygter, så stod det igår klart, at Cypern definitivt melder afbud til København. Afbudet bunder i økonomiske problemer.
I den officielle meddelelse fremgår det desuden, at CyBC har lyttet til offentlighedens holdning til at bruge midler til Eurovision i et i forvejen meget nedskåret budget og valgt at trække sig.
Cypern har deltaget siden 1981, og er indtil videre kun gået glip af 2 konkurrencer, nemlig 1988 og 2001. Sidste gang landet meldte afbud blev konkurrencen faktisk også afholdt i København.
En langt mere glædelig besked kom der fra Hviderusland, som samme dag bekræftede sin deltagelse.
Følg med i hvilke lande, der har bekræftet sin deltagelse i København her.
Herunder et par genlyt med et par af de 2 landes (ifølge mig) bedste bidrag til konkurrencen:
DR søger nu testpublikum i forbindelse med forberedelserne til Eurovision Song Contest 2014. Der skal afprøves forskellige ting og derfor kan du nu hjælpe DR. Det sker i DR Byen fredag d. 4/10 kl.13.30-15.30. Tilmelding sker via linket herunder:
Eneste krav for at blive testpublikum er, at man skal være 15 år eller derover.
I denne uge blev der afholdt pressemøde på Odense Rådhus. Formålet var at markere, at Fyns hovedstad officielt overtager stafetten som værtsby for Dansk Melodi Grand Prix 2014.
Der blev budt indenfor til fest med både fingermadder og musik fra hele to internationale Grand Prix-vindere, nemlig Brdr. Olsen, der vandt i 2000, og Emmelie de Forest, der i maj i år sendte Eurovision Song Contest 2014 til København.
Der var især fokus på hele Danmarks Emmelie, som gav en akkustisk version af hendes vindermelodi “Only teardrops” samt hendes nye single “Hunter and prey”.
Til stede ved receptionen var bl.a. børn fra både Odense Friskole og Munkebjergskolen og det var tydeligt, at de var kommet for at høre Emmelie, som fik masser af jubel og klapsalver med på vejen.
Emmelie synger “Only teardrops” til pressemødet
Brdr. Olsen synger “Smuk som et stjerneskud/Fly on the wings of love” til pressemødet
Sidste sommer var det første gang, at den vindende kunstner i musikkonkurrencen “Svensktoppen nästa” blev tilbudt en plads i Melodifestivalen. Therese Fredenwall var dengang vinderen. Da årets konkurrence blev afsluttet, var det gruppen Eko, som havde gjort sig fortjent til pladsen i MF 2014.
Vindersangen fra “Svensktoppen nästa” har titlen “Yellow”, men da der kun deltager originale bidrag i Melodifestivalen, så har Eko vinteren over til at finde en anden sang til Melodifestivalen.
– Jeg græder og griner på skift, sagde en overlykkelig Anna Lidman, sanger i Eko om sejren og den forestående deltagelse i Melodifestivalen.
Sofia Sandberg Albihn sluttede i øvrigt på andenpladsen med sangen “Ring Ding Dong”.
Vores kære naboer på den anden side af sundet er nu klar med programmet for deres populære, nationale udvælgelse Melodifestivalen. Konceptet er stort set det samme, som vi kender det fra tidligere år. SVT afholder fire indledende delfinaler, hvorfra otte sange kvalificerer sig direkte til finalen og 2 skal en tur forbi opsamlingsprogrammet Andra chancen. Fra Andra Chancen stemmes de 2 sidste finalister videre til finalen.
16 bidrag vil blive udvalgt af en jury blandt indsendte bidrag, mens yderligere 16 artister blive indbudt til at deltage i Melodifestivalen.
En af de få ændringer i forhold til tidligere bliver såkaldt kønskvotering. Juryens skal sørge for at minimum 20% af de valgte bidrag (blandt de indsendte) er med kvindelige sangskrivere.Hvis du er på markedet for superclone Replica Rolex, er Super Clone Rolex stedet at tage hen! Den største samling af falske Rolex ure online!
Programmet for Melodifestivalen 2014:
Delfinale 1: Den 1 februar, Malmö, Malmö Arena (2004, 2009–2013)
Delfinale 2: Den 8 februar, Linköping, Cloetta Center (2005, 2008 och 2011)
Delfinale 3: Den 15 februar, Göteborg, Scandinavium (2003–2013)
Delfinale 4: Den 22 februar, Örnsköldsvik, Fjällräven Center (2007 och 2010)
Andra chansen: Den 1 marts, Lidköping, Sparbanken Lidköping Arena (debut)
Finale: Den 8 marts, Stockholm, Friends Arena (2002–2013; 2002–2012 i Ericsson Globe)
Alle byer på nær Lidköping har tidligere været værtsbyer Melodifestivalen.
I en ny serie videoer er de rå vokalspor fra Eurovision Song Contest 2013 blevet isoleret af en Youtube-bruger. Her kan du høre de rene vokalpræstationer helt uden hjælp fra korsangere og musik, som i flere tilfælde er meget afslørende og ret komiske.
En stor del af deltagerne leverer flotte vokalpræstationer og Emmelie de Forest, Zlata Ognevich og Farid Mamedov viser virkelig, hvorfor de sluttede i Top 3. Værre ser det ud for stjerner som Bonnie Tyler og Cascada, som afslører nogle ret iørefaldende off-key momenter.
“Bosnien Herzegovina har valgt ikke at deltage i Eurovision Song Contest og i stedet blive en del af det nydannede, alternative Grand Prix: Türkvision”. Det hævder Sofia News Agency i dag og angiver Novi Magazin fra Serbien som kilde.
Beslutningen skulle være forårsaget af for høje omkostninger forbundet med deltagelsen i Eurovision.
Türkvision er grundlagt af TRT som en slags protest imod Eurovisions afstemningsregler samt det faktum, at de såkaldte Big Five: UK, Tyskland, Italien, Frankrig og Spanien er direkte kvalificeret til finalen.
Fansitet Oikotimes har kontaktet bosnisk tv BHRT, som fastslår, at deltagelsen i Türkvision sker på en kommerciel tv-kanal og at BHRT vil tage beslutningen om hvorvidt, de skal deltage i Eurovision 2014, én af de kommende dag. Ifølge Oikotimes er det bestemt ikke umuligt, at Bosnien vil deltage i København til næste år.
Herunder et gensyn med ét af Bosniens fantastiske bidrag. Hari Mata Hari synger “Lejla” i 2006.
Den franske tenor og tidligere Eurovision-deltager (og floppende vinderfavorit) Amaury Vassili, som i 2011 repræsenterede Frankrig med “Sognu”, blev forleden arresteret for brug og besiddelse af cannabis. Det afslører den franske nyhedskanal LCI.
“Blev overrasket over omfanget af en ID-kontrol. Det er korrekt, at jeg røg en ulovlig smøg. Undskyld mig….”, udtaler Amaury på sin Twitter-profil.
Efter han er løsladt, har han udtalt sig i et interview, som du kan høre herunder (på fransk).
I interviewet indrømmer Amaury at han ryger en joint i ny og næ. Han synes ikke der er noget forkert i det, da det ikke er et af de hårde stoffer, men gør at han kan slappe af. Fra episoden har han lært at leve sit privatliv mere privat.
Han kommenterer endvidere på detaljerne i pressen, om præcis hvor mange gram han var i besiddelse af og fastslår, at det var en meget lille mængde.
Han havde drukket, men var bestemt ikke fuld og var fuldt ud i stand til at udtale sig og vidste hvad, han talte om. Han finder det derfor underligt at læse, hvordan han skulle have modsat sig anholdelse og råbt af politiet, når han kun havde talt fornuftigt med dem uden at hæve stemmen.
Makedonsk tv har bekræftet, at Tijana Dapcevic skal synge for det tidligere jugoslaviske land. Tijana er en 37-årig sangerinde, der har fem albums bag sig. Det er ikke første gang, at Tijana forsøger sig i Eurovision-udvælgelsen. I 2006 blev hun nr. 8 i festivalen Evropesma, hvor vinderen repræsenterede Serbien-Montenegro.
Tijana er i øvrigt søster til Tamara, som i 2008 repræsenterede Makedonien med “Let me love you” feat Vrčak & Adrian Gaxha. Hun endte på en 10. plads i semifinalen, men på grund af juryens magt, måtte Makedonien alligevel sige farvel før finalen. Juryen sendte nemlig Charlotte Perrelli og “Hero” videre på bekostning af “Let med love you”.
Tijana har for nyligt afsløret, at hun får søster Tamara med sig på scenen i København, hvor hun også akkompagneres Leontina Vukomanović, Željko Joksimović’s ex-kæreste, som skrev teksten til Serbien & Montenegro’s bidrag “Lane moje” i 2004.
Om Tijana kan gøre det bedre end søster Tamara ved vi først i maj næste år, men landet er helt sikkert sulten efter en finaleplacering. Siden 2007 har Makedonien kun kvalificeret sig til finalen ved én lejlighed og heller ikke Balkan-stjernen Esma kunne i år sende landet tættere på en sejr ved Eurovision i Malmø.
Det er endnu ikke afgjort, om tv-stationen MRT selv vælger en sang til Tijana, eller om der bliver holdt en national Grand Prix-finale.
Makedonien deltog første gang i Eurovision i 1998 og deres bedste placering fik de i 2006 med en 12. plads.
Herunder et gensyn med én af mine makedonske favoritsange til dato, den dejlige duet mellem Esma og Lozano fra i år:
Her får du alle de praktiske oplysninger omkring Dansk Melodi Grand Prix 2014. Artiklen opdateres, når nye informationer afsløres.
Sted:
Odense Congress Center · Ørbækvej 350 · DK-5220 Odense SØ · Tlf. + 45 65 56 01 00
Dato:
8/3 2014 kl. 20.00
Billetsalg:
Start: Fredag 6. december, kl. 10.
Billetter bestilles via Billetlugen.
Billetterne koster mellem 175 kr. og 595 kr. Dertil kommer et billetgebyr og forsendelse. Billetterne er alle siddepladser. Der bliver kun sat flere billetter til salg, hvis der mod forventning er nogle reservationer, der falder fra.
Du kan maksimalt købe otte billetter til Dansk Melodi Grand Prix live showet. Du kan dog købe et ubegrænset antal af billetter til generalprøven.
Der er ingen aldersbegrænsning for publikum.
Er du medlem af Melodigrandprixfans.dk skal billetterne bestilles senest d. 20. november 2013. Se nyhedsbrevet eller kontakt klubben.
Kapacitet/Antal billetter til salg:
Ca. 4000 stk.
Kørselsanvisning:
Med bil fra motorvejen
Du kan med fordel køre ad motorvejen, når du skal besøge Odense Congress Center, uanset hvilken retning du kommer fra.
Kør ad motorvej E20, forlad motorvejen ved ‘Motorvejskryds Odense’ og kør i retning mod Odense. Følg herfra skiltene mod Odense Congress Center. Link til Google Maps rutevejledning.
Parkering ved Odense Congress Center 1.800 gratis p-pladser til rådighed – se en oversigt over parkeringsarealerne her.
Med tog?
Arenaen ligger otte kilometer fra Odense Banegård Center.
Du kan finde tider og bestille din rejse på DSB’s Rejseplanen her.
Fra banegården kan du, ud over taxi, også tage en bus til Odense Congress Center.
Taxi fra Odense Banegård Center
Der kan prajes vogne ved holdepladsen bag hovedbygningen – se skiltning på banegården. Turen fra centrum til Odense Congress Center varer ca. 15 minutter.
Telefonnummeret på til Taxa Fyn er 66 15 44 15.
Busafgange Busserne 81 og 83 kører til Odense Congress Center – begge holder ved busholdeplads “B” ved banegården.
Se busplanen her.
Specialkørsel i forbindelse med showet
Rødbus kører fra Aalborg, Aarhus, Vejle, Ringsted og KBH til Arena Fyn (Odense) og retur igen 45 minutter efter showet slutter.
Da DR i går annoncerede Odense som værtsby for Dansk Melodi Grand Prix 2013, blev nyheden modtaget med glæde af både byens borgmester og af de mange Grand Prix-glade fynboer, som har ventet mange år på at indtage værtsrollen. Ikke siden 1993 har showet lagt vejen forbi Fyn. Det var i øvrigt det år, Tommy Seebach vandt med “Under stjernerne på himlen”.
“På Fyn holder vi af fest og farver, og vi glæder os til at invitere hele Danmark med til to eventyrlige begivenheder, der uden tvivl vil begejstre både børn og voksne. I Odense ser vi frem til, at byen, som har fostret adskillige grand prix-vindere gennem tiden, skal syde og boble af Grand Prix-stemning”, siger borgmester i Odense Anker Boye
2 fynboer var ekstra begejstrede over valget. Marek Bang Poulsen, bestyrelsesmedlem i den officielle, danske fanklub Melodi Grand Prix fans og Mila Milica Kovalj, som skriver for fansitet ESC-plus.com deler i et interview til TV2 Fyn deres glæde over valget af Odense som værtsby og fortæller, hvad der gør Melodi Grand Prix så specielt 🙂
I et sidste forsøg på at få Tyrkiet med til København, har EBU nu aftalt et krisemøde med TRT. Efter mødet, som finder sted i Istanbul om to uger, vil vi træffe den endelige beslutning, om vi vil deltage i Eurovision Song Contest 2014 i København, udtaler TRT’s direktør Ibrahim Sahin i den pressemeddelelse, som du kan læse nederst på siden.
Tyrkerne er både utilfredse med “the Big 5” og med afstemningsreglerne, der gør, at professionelle juryer har halvdelen af magten. Utilfredsheden har nu udmundet i at lande, udover at trække sig fra Eurovision, også har grundlagt deres egen musikkonkurrence, Türkvision, som løber af stablen for første gang til december.
Reglerne for næste års Grand Prix ligger imidlertid fast og kan ikke ændres. “TRT informerede os aldrig om deres overvejelser, inden de trak sig, så det var et fait accompli. I kan være sikre på, at vi er meget ivrige for at få dem tilbage”, har EBU’s event supervisor, Sietse Bakker for nylig udtalt til Esctoday.
Pressemeddelelse:
“With the new changes of the rules which will give more transparency about the results, where the juries also will have to explain how they voted the day after the contest, it is of course important to have a chance to object to the results, but our criterias haven’t been met yet. Think about a country that 10 millions of fans voted for in the contest and then only three people can change the result with 50% of the final results. Jury result should therefore be limited and the public opinion matter most. And there is also an absurdity about the big five (Germany, United Kingdom, Italy, Spain and France) who we think should have to qualify as well via the the semi-finals. After the meeting that will be held in two weeks in İstanbul, we will give our final decision about maybe joining the Eurovision Song Contest 2014 in Copenhagen”.Tilbyder populære kvinders halskæder såsom vedhæng, chokers og kæde halskæde. Køb smykker i en række forskellige metaller og ædelstene, der passer til enhver lejlighed
Kun godt en måned efter årets konkurrence var afsluttet, så var San Marino ude med nyheden om deres artist for 2014. Man kunne fristes til at tro, at miniput-nationen har en meget lille mængde sangere. I alt fald er det igen-igen-igen Valentina Monetta, der har indgået en aftale med San Marino om for tredje år i træk at repærsentere San Marino i København.
Valentina skriver sig således ind i Grand Prix-historien som en af de få kunstnere, som har deltaget i konkurrencen tre år i træk. Lys Assia og Corry Brokken deltog begge i 1956, 57 og 58 for henholdsvis Schweiz og Holland og Udo Jürgens gentog bedriften i 1964, 65 og 66 for Østrig. Alle disse tre artister vandt konkurrencen én gang, så nu må vi se om 3. gang virkelig bliver lykkens gang for San Marino og Valentina.
I 2012 debuterede Valentina med bidraget, der oprindelig hed ‘Facebook Uh, Oh, Oh’, men som måtte omdøbes til ‘The Social Network Song (Oh Oh-Uh-Oh Oh)’ på grund af at, at reglerne forbyder kommerciel reklame. Valentina sluttede på en 14. plads i semifinalen det år.
I år var Valentina tilbage med en ny sang og ifølge mange fans ét af årets bedste bidrag.’Crisalide (Vola)’ lå helt i top i OGAE-afstemningen og var en af de helt store fan-favoritter. Det blev dog til endnu en nedtur for Valentina, for bidraget endte på en 11. plads i anden semifinale, og dermed lige præcis uden for finalen.
I København prøver Valentina igen. Ifølge esctoday.com har SMRTV indgået en aftale med Valentina som artist, Ralph Siegel som producer og komponist samt Fabrizzio Raggi som “kunstnerisk ansvarlig”.
San Marino har endnu ikke kvalificeret sig til finalen i 4 forsøg.
Herunder et gensyn med Valntina’s Eurovision-bidrag fra 2013.
I dag har DR offentliggjort værtsbyen for Dansk Melodi Grand Prix 2014. Som G.E.E. tidligere har skrevet, ja så faldt valget altså på Arena Fyn i Odense. Showet afholdes d. 8. marts 2014, mens børnenes udgave kommer til at løbe af stablen samme sted ugen efter, nemlig d. 15. marts. Så rygterne talte næsten sandt, dog med en uges fejlmargin.
Ikke siden 1993, hvor Tommy Seebach sang “Under stjernerne på himlen”, har det danske Melodi Grand Prix været afholdt på fynsk grund. Det er 20 år siden og nu har Odense altså igen fornøjelsen af at samle Grand Prix fans fra det ganske, danske land og indtage værtsrollen for Dansk Melodi Grand Prix 2014.
Arena Fyn har bl.a. huset Danmarks Indsamling 2013. Der er plads til ca. 5000 mennesker ved koncerter. Det er under halvt så mange som Boxen sidste år kunne huse. Hvor mange billetter, der bliver sat til salg til Dansk Melodi Grand Prix 2014, kan DR ikke sige noget om endnu.
DR søger lige nu sange til konkurrencen og sidste frist for at indsende sit bud er mandag 7. oktober. Herefter vil en jury gå i gang med at udvælge seks sange. Derudover vil DR invitere fire danske kunstnere til at deltage på wildcards.
Se eller gense Tommy Seebach Band og hans smukke “Under Stjernerne på Hilmen” fra Dansk Melodi Grand Prix 1993 i Odense, herunder:
————————————————————————————————————————————-
D. 23. september 2013
Ifølge rygter i og omkring det danske fanmiljø, ja så kommer Dansk Melodi Grand Prix 2014 i år til Fyn, nærmere betegnet Arena Fyn i Odense.
Der er også spekuleret en del i tidspunktet for den danske finale. Idet der fra DRs side bruges meget tid på planlægningen af den internationale finale i København, ja så er deadline for indsendelse af sange til årets konkurrence også rykket. Sidste år var datoen d. 24. september, men i skrivende stund har man stadig et par uger til at fuldende den sang, som skal sende Danmark mod endnu en international sejr i 2014. Deadline for indsendelse af sange er d. 7. oktober 2013.
Ved hjælp af udelukkelsesmetoden og Arena Fyns arrangementskalender, så er kloge hoveder kommet frem til at Dansk Melodi Grand Prix 2013 vil løbe over de danske tv-skærme lørdag d. 1. marts 2014. Dvs. noget senere end, vi har været vant til de senere år. Senest blev Dansk Melodi Grand Prix 2013 afholdt d. 26. januar i år. Ugen efter formoder man, at Børnenes Grand Prix vil blive afholdt samme sted, ligesom det skete i Herning i år i Boxen.
Arena Fyn eller Odense Congress Center har kapacitet til ca. 5000 publikummer dvs. under halv så mange, som Jyske Bank Boxen kan rumme.
DR har dog endnu hverken sat officiel dato eller sted på, hvor det danske Grand Prix skal foregå. “Men det falder snart på plads”, udtalte Underholdningsredaktør Rasmus Ladefoged for en måneds tid siden til DR.dk.Denne artikel tilbyder gratis forsendelse af kvalificerede ansigtsmaskeprodukter, eller køb online og afhent i butikken i dag på Medical Department
Odense har som bekendt budt ind på Dansk Melodi Grand Prix og MGP i året, hvor flere danske byer har kæmpet om værtrollen for Eurovision Song Contest.
“Det kan blive et rigtig godt sammenfald. Melodi Grand Prix og MGP er en national begivenhed, som kan samle det meste af nationen. Og da Danmark – som forsvarende mester – samtidig er årets europæiske Grand Prix Land, regner vi med, at der i 2014 vil være et ekstraordinært stort fokus på Dansk Melodi Grand Prix og MGP i Danmark. Det er jo ved Dansk Melodi Grand Prix 2014, at vi skal vælge den kunstner, som skal forsvare titlen på hjemmebane. Det er meget positivt for Odense”, siger Anker Boye, Odenses borgmester.
Odense var ikke med i kapløbet om at få Eurovision til Odense. Det vil være for stor en mundfuld for Arena Fyn at skulle huse arrangementer i størrelse med det europæiske melodi grand prix, vurderes det. “Dog passer det danske arrangement fint til Arena Fyn”, mener udviklingschef hos Odense Sport & Event, Tue Kempf.
Sangerinden bag ét af årets smukkeste bidrag både musikalsk og visuelt – Aliona Moon fra Moldova – kan i fremtiden også nydes på det store lærred. Hun er nemlig i gang med optagelserne til en ny teen-film med titlen “Revederea”, som vil få premiere i Rumænien til februar.
I filmen spiller Aliona sig selv i rollen som dommer ved et talentshow. Om oplevelsen siger Aliona bl.a. at det bestemt ikke faldt hende let af spille skuespil – især fordi hun skulle spille en skrappere version af sig selv og ikke brød sig om at være streng overfor talentfulde børn.
Alt i alt havde Aliona dog en så positiv oplevelse under optagelserne, at hun også vil være åben overfor filmroller i fremtiden.
Aliona har udover sin rolle også skrevet en sang til filmen.
Gense Alionas flotte fremførelse af “O mie” fra Malmø herunder:
Vinderen af Eurovision Song Contest 2013, hele Danmarks darling Emmelie de Forests er klar med en ny musikvideo til singlen “Hunter And prey”.
“Videoen er baseret på den klassiske historie ‘Wuthering Heights’ – på dansk ‘Stormfulde højder’, som udspiller sig i et skandinavisk miljø”.
Videoen er indspillet på Sejerø og instrueret af Nicolas Tobias Følsgaard, som også har stået bag musikvideoer til bl.a. Rasmus Seebach, Xander og Joey Moe.
Danmarks 2 drummerobys Jacob Baagøe og Morten Specht fra Copenhagen Drummers, som var med Emmelie på scenen i både det danske og det internationale Melodi Grand Prix tidligere i år, har også fået en plads i videoen.
Den tyrkiske tv-station TRT har meldt ud, at de ikke deltager i Eurovision Song Contest 2014 under de nuværende regler. Sidste år forlod den succesfulde Eurovision-nation konkurrencen i protest mod afstemningsreglerne. Det er fagjuryernes magt og The Big 5’s automatiske kvalifikation, som tyrkerne er utilfredse med.
Selvom EBU har ændret på reglerne omkring fagjuryerne med strammere regler og øget åbenhed, så er det ikke nok for Tyrkiet, som lørdag præsenterede en ny international sangkonkurrence for 20 lande og selvstændige regioner, hvor der bor tyrkiske minoriteter, f.eks. Krim-halvøen i Ukraine og delrepublikken Tatarstan i Rusland.
Den første udgave af showet løber af stablen i december i den nordtyrkiske by Eskişehir med semifinaler 19. og 21. december og en finale lille juleaften d. 23. december.
“Türkvision behøver ikke at blive sammenlignet med Eurovision “, understregede den tyrkiske undervisningsminister Nabi Avcı på pressemødet i Eskişehir i går ifølge den tyrkiske netavis Hurriyet Daily News.
“Uanset om vi deltagere i Eurovision eller ej, så håber jeg at Turkvision vil udvikle sig i sin egen retning og vokse år for år.”
Tyrkiets hidtil mest succesfulde bidrag: Sertab Erener og ” Everyway that I can”, som sikrede Tyrkiet sejr i 2003 og værtskabet året efter.
Få dage efter, at Østrig bekræftede sin deltagelse i København 2014 (sidste del af den sætning bliver man aldrig træt af at skrive :-), afslørede ORF også valget af kunstner. Det bliver Conchita Wurst (aka Tom Neuwirth), som i 2012 deltog i den østrigske finale med sangen “That’s what I am”, hvor hun (han) blev slået på målstregen af Trackshittaz.
Det har ikke været nemt for Østrig de senere år. Vi skal 10 år tilbage for at finde noget, der bare minder om en topplacering. I 2003 sang Alf Poier sig til en 6. plads med “Weil der Mensch zählt” i året, hvor Sertab Erener sejrede med “Everyway that I can”.
Nu er det op til den skæggede dama, Conchita Wurst at vende op og ned på den statistik. Conchita er 24-år og har altid ønsket sig en karriere indenfor Showbiz. I 2006 var han en del af talentshowet ‘Starmania’, og i 2007 blev han en del af boybandet “jetzt anders! Han optrådte for første gang som Conchita Wurst “Die Grosse Chance” i 2011 og i 2012 var Conchita altså at et mulehår fra at kvalificere sig til Eurovision i Baku.
Se videoen fra den nationale finale i 2012 herunder:
En grå og kedelig EFTERÅRS-mandag blev med ét forvandlet! Midt på formiddagen udbrød vores bogholder pludselig “Det bliver København”! Med tankerne i en helt anden verden, måtte jeg lige have det præciseret – hvad bliver i København?? Efter mere end 3 måneders ventetid fik vi idag endelig svaret på Eurovision-spørgsmålet, som har givet genlyd adskillige gange den senere tid! Vi skal til København og nærmere bestemt Refshaleøen i 2014, for hovedstaden Knock-outede nemlig både Herning og Horsens som kandidater til værtsskabet.
Kl. 12.00 var TV-Avisens Tine Gøtzsche vært for et pressemøde i Koncerthusets foyer i DR Byen, hvor DRs generaldirektør Maria Rørbye Rønn, Grand Prix-bosserne Pernille Gaardbo og Jan Lagermand Lundme og borgmesteren fra værtsbyen fortalte om deres planer.
Sangere fra hele Europa skaldyste i de historiske skibsværftshaller på Refshaleøen i Københavns Havn. Tanken er, at hele Refshaleøen bliver omdannet til en “Eurovision Island”, hvor danskere, deltagere og europæiske gæster kan samles om Melodi Grand Prix’et, forklarer Pernille Gaardbo, som er DRs hovedansvarlige på det internationale Melodi Grand Prix.
“Med valget af B&W-hallerne er vi godt på vej til at folde den mest nyskabende arena ud nogensinde. Det er vores ambition at forny showet i både form og indhold, så det bliver en nutidig opdatering med respekt for traditionerne”, siger hun.
B&W-hallerne var et valg, som kommer bag på Bookmakerne, som den seneste tid har tilbudt spil på næste års værtsby. Valget af B&W Hallerne på Refshaleøen som ramme for Eurovision 2014 var faktisk det valg, der gav pengene igen fleste gange. Langt de fleste indskud var nemlig lagt på Herning og Horsens. Til gengæld kan de kunder, som spillede på B&W Hallerne, nu glæde sig over at få deres penge hele ti gange igen.
Betsafes seneste odds på Eurovision-placeringen:
Herning (Boxen): 1,25
DR Byen: 3,50
Horsens (Fængslet): 5,00
B&W Hallerne: 10,00
Ikke kun værtsbyen blev afsløret men også årets slogan – “Join us”. Kun en uge efter Emmelie havde sunget sig til sejr i Malmø Arena, havde DR fundet det slogan, som skal lægge linjen for næste års internationale Melodi Grand Prix i Danmark: Join Us – eller på dansk: Vær med!
“Vi fandt faktisk på det til den allerførste workshop, vi holdt. Jeg fik kuldegysninger, da jeg hørte det, og tænkte med det samme: Dér er den – det skal være vores slogan”, fortæller Jan Lagermand Lundme fra DR.
Denne parodi-video er lavet af SBS Eurovisionary Marcel Lucont’s euro beat fra Australien og er en opsummering på årets Eurovision i Malmø.
I sangen konstateres det bl.a. at den danske deltager ingen sko har på og at sålænge man ikke slutter sidst, så skal det nok gå 🙂