Saturday, November 9, 2024
Home Blog Page 12

#KomSåDanmark: Her er alle jeres bud på værter til Dansk Melodi Grand Prix

Del 4 AF 5

#KomSåDanmark er en artikelserie, der lader op til Dansk Melodi Grand Prix 2024 ved at give vores bud på hvordan vi får Danmark tilbage i Eurovision-finalen i 2024.

Denne artikel tager udgangspunkt i de besvarelser, vi fik, da vi bad jer om at besvare et spørgeskema om Dansk Melodi Grand Prix.

Da vi skrev et spørgeskema til jer, omhandlende jeres bud på hvordan Danmark kommer tilbage på sporet og hvordan vi kan genskabe glæden ved Dansk Melodi Grand Prix, havde vi ikke forventet så mange svar. Vi valgte at gå nørdet og grundigt til værks, og forsøge at komme omkring alt hvad vi kunne forestille os – og der er over 200 af jer, der har gidet at bruge tid på at nørde med os. Det er vi simpelthen så glade for. Tak!

Vi har gennemgået alle svar, læst alle jeres kommentarer, og vi kan desværre ikke have samtlige kommentarer med i artiklen. Den ville simpelthen blive længere end John Dillermands ædlere dele, så vi har forsøgt at tage hovedpunkterne og udvælge de mest relevante svar, samt de svar der går mest igen hos jer. Vi har dog valgt de (mange) svar fra, som lyder ”Se på Sverige og Norge”, og i stedet valgt at fokusere på de mere konkrete besvarelser. Og bare rolig; selvom vi har barberet en del fra, er det stadig langt og nørdet. Vi har drysset jeres besvarelser ud over fem artikler, og dette er artikel nummer fire.

Sofie Linde og Lise Rønne som værter

Vi ved fra tidligere, at I ønsker jer et DMGP med to værter. Det var meget, meget entydigt i vores spørgeskema, og når vi tæller jeres stemmer op, er der også to meget klare vindere, som I foretrækker at se i spidsen for showet.

Med en ganske solid margen ned til nummer tre på listen, har I nemlig valgt Sofie Linde og Lise Rønne som jeres foretrukne Grand Prix-værter. Værtsparret passer godt ind i jeres forventninger om, at at DR vælger værter som er vant til at lave live-tv. Dog laver begge de to kvinder tv for TV2 for tiden, så det kan måske blive svært, men intet er jo umuligt.

Mens de to første pladser på listen ikke er nogen overraskelse, så har I stemt en person ind på tredjepladsen, som slet ikke er vant til at lave live-tv, men som til gengæld har en stor plads i mange danske grand prix-hjerter. Der er nemlig mange af jer, som gerne vil se Ole Tøpholm som grand prix-vært. Og hvem ved – måske DR har det lille es gemt i ærmet? Mens Tøpholm formentlig er den største grand prix-fan på listen, er der også på de næste pladser blevet plads til et par store grand prix-fans. Her vil mange af jer nemlig gerne se Ulla Essendrop og Jesper Groth.

99 bud på værter i Dansk Melodi Grand Prix

Herunder får i hele listen over alle der har fået stemmer fra jer. Det er rangeret efter hvor mange gange, de er blevet nævnt i besvarelserne:

16: Sofie Linde, Lise Rønne

10: Ole Tøpholm

9: Ulla Essendrop

7: Jesper Groth

6: Heino Hansen

5: Joakim Ingversen, Maria Fantino

4: Birthe Kjær, Emmelie de Forest, Felix Schmidt, Melvin Kakooza, Tina Müller

3: Abdel Aziz Mahmoud, Johannes Langkilde, Josefine Høgh, Julie Berthelsen, Jørgen de Mylius, Kåre Qvist, Martin Brygmann, Martin Johannes Larsen, Pelle Emil Hebsgaard, Sarah Grünewald

2: Bryan Rice, Christiane Schaumburg-Müller, Christopher, Johannes Nymark, Keld Heick, Kirsten Siggaard, Laurits Emanuel, Mads Steffensen, Natasha Crone, Nikolaj Lie Kaas, Rasmus Bjerg, Sara Bro, Sofie Lassen-Kahlke, Stefania Potalivo, Tine Gøtzsche, Trine Dyrholm

1: Adam Duvå Hall, Anders Lund Madsen, Anna Lin, Annette Heick, Annika Aakjær, Burhan G, Camilla Ottesen, Cecilie Beck, Cecilie Frøkjær, Chief 1, Christian Bonde, Christian Degn, Claus Elming, Divya Das, Frederik Haun, Henrik Milling, Hjalmer, Ida Wohlert, Jacob Riising, Jakob Fauerby, Jonas Rasmussen, Jonatan Spang, Julie Steincke, Jørgen Olsen, Kathrine Muff, Lasse Rimmer, Laus Høybye, Lene Beier, Lina Rafn, Linda P., Lise Baastrup, Mahamad Habane, Malte Ebert, Maria Lucia, Mark Stokholm, Megan Moore, Mette Lisby, Mickey Pless, Mikkel Beha Erichsen, Mikkel Klint Thorius, Mille Dinesen, Mille Lehfeldt, Morten Resen, Nicolai Molbech, Nikolaj Koppel, Peter Frödin, Rane Willerslev, Rasmus Brohave, Sam, Sidse Babett-Knudsen, Signe Svendsen, Simone, Stephanie Surrugue, Suni Merkistein, Søren Bundgaard, Thomas Blachman, Thomas Warberg, Tobias Hansen, Uffe Holm


Dette var del 4 af 5 i vores opfølgning på #KomSåDanmark spørgeskemaet.

Du finder alle artiklerne her >>

Norge: 3 MGP-semifinaler og folkefest i Trondheim

Norges største musikbegivenhed, Melodi Grand Prix, vender i 2024 tilbage, hvor det hele startede i 1960 med semifinaler på Marienlyst i Oslo, og med finale i Trondheim.

Stemningen ved sidste års finale i Trondheim Spektrum var på kogepunktet, da Alessandra løb med sejren i Melodi Grand Prix 2023. I 2024 vil den nye vinder kunne fejre sejren i den samme arena.

Tilbage til begyndelsen

Melodi Grand Prix blev afholdt for første gang i 1960, hvor Nora Brockstedt vandt med nummeret “Voi-voi” i NRKs studier i Marienlyst i Oslo. I 2024 vender showet tilbage til Marienlyst for de tre semifinaler og med første show lørdag den 13. januar.

“Studio 1 og Studio 2 i Marienlyst er hellig grund for starten af norsk TV-historie og Norges største musikshow gennem næsten 65 år. Musikken og historierne er indlejret i væggene, og begge studier vil blive brugt, når artisterne kæmper om en finaleplads foran 8500 mennesker i Trondheim Spektrum og næsten en million seere ved TV-skærmene,” forklarer Stig Karlsen, der er ansvarlig for musikken i MGP.

18 kunstnere i konkurrencen

18 deltagere dyster i næste års Melodi Grand Prix. Seks kunstnere og bands deltager i hver semifinale, hvor tre går videre til den store finale.

– Vi er meget begejstrede over det nye line-up i MGP. Vi kan love et meget højt niveau af kunstnere og sange, og et varieret og spændende repertoire. Der vil være store og kendte kunstnere, der vil være nye stjerneskud, et bredt udvalg af genrer og udtryk. Vi har sangene, som kan gøre sig stærkt gældende i Europa og verden. Og hvem ved, måske er 2024 året, hvor Norge igen vinder Eurovision Song Contest, siger Karlsen.

Finale i Trondheim Spektrum

Sidste års udsolgte finale blev en stor succes med over 8500 begejstrede fans i salen. Der vil endnu engang blive folkefest, når ni finalister skal kæmpe i finalen om at repræsentere Norge i Eurovision Song Contest 2024. Finalen lørdag den 3. februar finder sted i Trondheim Spektrum.

– “Trønderne” ved, hvordan man holder fest, og sammen med tilrejsende fra hele Norge og Europa bliver dette en aften til historiebøgerne. Der er stor spænding omkring, hvilke kunstnere der deltager i MGP 2024, og selvom vi ikke kan afsløre nogle navne nu, kan vi afsløre, at Trøndelag er godt repræsenteret blandt de 18 deltagende kunstnere. Det bliver spændende at se, hvor mange der går videre og får muligheden for at optræde på hjemmebane i Trondheim Spektrum, siger Karlsen.

Kunstnerne bliver præsenteret ved et stort presseevent fredag den 5. januar på Marienlyst i Oslo.

#KomSåDanmark: Sådan ville I skabe et godt Dansk Melodi Grand Prix

Del 3 af 5

#KomSåDanmark er en artikelserie, der lader op til Dansk Melodi Grand Prix 2024 ved at give vores bud på hvordan vi får Danmark tilbage i Eurovision-finalen i 2024.

Denne artikel tager udgangspunkt i de besvarelser, vi fik, da vi bad jer om at besvare et spørgeskema om Dansk Melodi Grand Prix.

Da vi skrev et spørgeskema til jer, omhandlende jeres bud på hvordan Danmark kommer tilbage på sporet og hvordan vi kan genskabe glæden ved Dansk Melodi Grand Prix, havde vi ikke forventet så mange svar. Vi valgte at gå nørdet og grundigt til værks, og forsøge at komme omkring alt hvad vi kunne forestille os – og der er over 200 af jer, der har gidet at bruge tid på at nørde med os. Det er vi simpelthen så glade for. Tak!

Vi har gennemgået alle svar, læst alle jeres kommentarer, og vi kan desværre ikke have samtlige kommentarer med i artiklen. Den ville simpelthen blive længere end John Dillermands ædlere dele, så vi har forsøgt at tage hovedpunkterne og udvælge de mest relevante svar, samt de svar der går mest igen hos jer. Vi har dog valgt de (mange) svar fra, som lyder ”Se på Sverige og Norge”, og i stedet valgt at fokusere på de mere konkrete besvarelser. Og bare rolig; selvom vi har barberet en del fra, er det stadig langt og nørdet. Vi har drysset jeres besvarelser ud over fem artikler, og dette er artikel nummer tre.

En kvalifikation til Eurovision Song Contest

Når det kommer til selve showets opbygning, så er de fleste fuldstændig enige om, at showet bør følge de regler der er ved Eurovision Song Contest. 67% af jer mener, at DMGP er en kvalifikationsrunde til ESC, og derfor bør følge reglerne, mens blot 16% mener, at det bør være tilladt med et live-orkester til Dansk Melodi Grand Prix. Her er altså en meget klar holdning blandt de danske grand prix-fans.

I er også fuldstændig enige om, at et godt Dansk Melodi Grand Prix indeholder flere sange end de otte vi har oplevet de seneste par år. 88% af jer svarer enten at I foretrækker 10 sange eller valgmuligheden ”12 eller flere”.

Dette hænger formentlig sammen med, at 60% af jer foretrækker at DR indfører semifinaler til Dansk Melodi Grand Prix. Blot 6% af jer mener, at otte sange, som DMGP indeholder lige nu, er et passende antal, og hvis man sidder og ønsker sig semifinaler, giver det jo meget god mening, at man gerne vil have så mange sange som muligt med.

Afgørelse på selve aftenen

Når den danske finale skal afgøres, er der lidt mere blandede holdninger. 70% af jer er enige om, at DMGP afgøres på selve aftenen, og altså ikke via online/radio-afstemninger i tiden op til. Dansk Melodi Grand Prix er et show, hvor finalen skal være det afgørende.

Her stopper enigheden dog også mellem jer. Halvdelen af jer foretrækker at alle sangene fremføres én gang, hvorefter et scoreboard introduceres og der uddeles point – ligesom vi kender det fra f.eks. Melodifestivalen og Eurovision. Den anden halvdel foretrækker dog, at nogle af fårene skilles fra bukkene. Her er det stort set 50/50 om den gruppe foretrækker en superfinale med tre sange, eller om man foretrækker at sende halvdelen af sangene videre, hvorefter de fremføres igen og der kan stemmes om en vinder. Der har ellers været råbt højt om, at DR bør ændre afstemningssystemet, men der er altså ikke helt enighed om, hvad det egentlig skal ændres til.

Når finalen skal afgøres, er der bred enighed om, at seerne skal have noget at sige. Blot 2% af jer – skud ud til jer fem – har sagt, at juryen skal have mere magt end seerne. Godt og vel halvdelen af jer foretrækker at juryen og seerne har lige meget magt, mens cirka en tredjedel foretrækker at seerne bestemmer 75% af resultatet, mens der stadig er en jury, som dog kun bestemmer 25%.

International jury, fans og fagfolk

Spørger vi jer, hvem der så skal sidde i den jury, som mange af jer foretrækker, er der tre grupper af folk der stikker ud. Næsten 2/3 af jer foretrækker at vi har en international jury, mens næsten lige så mange foretrækker, at der sidder grandprix-fans i den jury. Endelig foretrækker lidt over halvdelen, at juryen også indeholder folk fra musikbranchen. I kommentarerne til spørgsmålet er der to der uddyber, at fagfolkene ikke skal komme fra samme gren af branchen, men at der sidder nogle folk med forstand på forskellige genrer, og som er forskellige steder i hierarkiet.

Derudover bliver det også understreget af flere, at de gerne vil se hvad juryerne stemmer kontra hvad seerne stemmer. Særligt den internationale jurys stemmer (hvis altså de inkluderes) er folk meget interesseret i at se.

To værter, som er vant til live-TV

I foretrækker et show, hvor der er to værter – det siger godt og vel 80% af jer. Når I skal pege på hvad I leder efter i en god vært, er svaret lige så tydeligt: Vi skal have værter som er vant til at lave live-tv. Alle andre muligheder har fået opbakning fra under 25% af jer, så det er altså et ret tydeligt billede der tegner sig.

Der er mange gode bud på mulige værter, men den største pointe tror jeg i virkeligheden ikke handler så meget om personerne, men mere om showsene. Der er rigtig, rigtig mange besvarelser, hvor der bare står ”Se dog på Sverige!” Det er sikkert skrevet i god mening, men når det ikke uddybes, fremstår det, undskyld mig, en smule arrogant. For hvad mener folk egentlig? Derfor vil jeg gerne fremhæve to kommentarer, som har samme hovedpointe, men som også fortæller meget præcist hvad det er, de savner:

” Kig til Sverige når det kommer til pause acts. Medley, remix, duetter, satire og sarkasme”

Besvarelse på spørgeskema

Eller man kan kigge på denne her:

”Der blir’ ikke brugt nok tid og penge på at iscenesætte sange på en original, fangende og nytænkende måde ligesom man gør i Melodifestivalen! Se på showet som f.eks. Kingdom Come med Anna Bergendahl i Melodifestivalen! Showet i sig selv er simpelt, kamera vinklerne øger virkelig kvaliteten af et simpelt sceneshow, scenografi og bare fokus på godt lys, flot outfit, stærk og velovervejet koreografi som bare spiller maks!! Få folk ind som forstår sangen, musikken og kan visualisere sangen og give den det der skal til for at vinde Eurovision”

Dette er gode eksempler på, at kritik godt kan fremføres pænt, ordentligt og sobert. Det gør de fleste af jer heldigvis også – og tak for det.

Hvis vi holder fokus på den første kommentar, så skriver mange af jer, at det danske show har en tendens til at blive for plat, og at værterne af og til fremstår barnlige. Flere efterlyser sketches og sjove indslag undervejs i showet, men uden at det bliver for ”Ramasjang-agtigt”, som nogle af jer beskriver det.

Lad os opsummere: Dansk Melodi Grand Prix skal indeholde minimum 10 sange, og de skal fremføres efter samme regler som deltagerne vil mødes med, hvis de kommer til Eurovision Song Contest. Der kan kun stemmes på sangene på selve aftenen, og den foretrukne løsning er, at der kommer et scoreboard, hvor alle sangene får point. Pointene uddeles af både seere og jury. I juryen sidder en lang række fagfolk fra musikbranchen, samlet med grand prix-fans og internationale jurymedlemmer. Ved afstemningen bliver det meget tydeligt hvad juryen har stemt på.

Seerne guides igennem aftenen af to værter, som er vant til at lave live-tv, og derudover har DR haft ekstra fokus på at skabe et mere voksent og mindre pjattet show. Bl.a. sketches og indslag undervejs er forbedret. Derudover har DR også givet den ekstra gas ift. staging og kameravinkler, så showet fremstår mere professionelt.


Dette var del 3 af 5 i vores opfølgning på #KomSåDanmark spørgeskemaet.

Du finder alle artiklerne her >>

#KomSåDanmark: Her er alle jeres bud på kunstnere til DMGP

Del 2 af 5

#KomSåDanmark er en artikelserie, der lader op til Dansk Melodi Grand Prix 2024 ved at give vores bud på hvordan vi får Danmark tilbage i Eurovision-finalen i 2024.

Denne artikel tager udgangspunkt i de besvarelser, vi fik, da vi bad jer om at besvare et spørgeskema om Dansk Melodi Grand Prix.

Da vi skrev et spørgeskema til jer, omhandlende jeres bud på hvordan Danmark kommer tilbage på sporet og hvordan vi kan genskabe glæden ved Dansk Melodi Grand Prix, havde vi ikke forventet så mange svar. Vi valgte at gå nørdet og grundigt til værks, og forsøge at komme omkring alt hvad vi kunne forestille os – og der er over 200 af jer, der har gidet at bruge tid på at nørde med os. Det er vi simpelthen så glade for. Tak!

Vi har gennemgået alle svar, læst alle jeres kommentarer, og vi kan desværre ikke have samtlige kommentarer med i artiklen. Den ville simpelthen blive længere end John Dillermands ædlere dele, så vi har forsøgt at tage hovedpunkterne og udvælge de mest relevante svar, samt de svar der går mest igen hos jer. Vi har dog valgt de (mange) svar fra, som lyder ”Se på Sverige og Norge”, og i stedet valgt at fokusere på de mere konkrete besvarelser. Og bare rolig; selvom vi har barberet en del fra, er det stadig langt og nørdet. Vi har drysset jeres besvarelser ud over fem artikler, og i går udkom første artikel. De næste artikler vil udkomme over de næste tre dage.

Hvem kunne I godt tænke jer at se deltage i Dansk Melodi Grand Prix?

Det spørgsmål stillede vi jer i spørgeskemaet, og vi lavede den lille tilføjelse, at vi helst ville have realistiske bud. Det har I så valgt at ignorere fuldstændig, og fred være med det. Men vi har alligevel tilladt os at samle de otte mest populære realistiske bud fra jer, så her er line-uppet til Dansk Melodi Grand Prix 2024 ifølge jer:

  • Simone
  • Fyr og Flamme
  • Lasse Skriver
  • Rasmussen
  • Bryan Rice
  • Eivør
  • Ericka Jane
  • Svea S

Det er altid svært at vurdere hvad der er realistisk, men efter vores overbevisning, er det disse otte, vi skal sætte vores lid til.

188 bud på deltagere i Dansk Melodi Grand Prix

I får selvfølgelig også hele listen, her inddelt i antal gange de er nævnt i besvarelserne.

9: Christopher, Drew Sycamore

8: Andreas Odbjerg, Lukas Graham, Nicklas Sahl, Rasmus Seebach, Saint Clara, Simone

6: Fyr og Flamme, Jada, Mads Langer

5: Emmelie de Forest, Lasse Skriver, Medina, Oh Land, Rasmussen, Saveus, Tobias Rahim

4: Aqua, Aura Dione, Bryan Rice, Eivør, Ericka Jane, MØ, Pil, Prisma, Svea S

3: Alex Vargas, Asbjørn, Bathsheba, Blæst, Fallulah, Ganger, Infernal, Julie Berthelsen, Malte Ebert, Nik & Jay, Stine Bramsen, Thomas Buttenschøn

2: Anja Nissen, Artigeardit, Benjamin Rosenbohm, Birthe Kjær, Burhan G, Eyjaa, Hjalmer, Ida Laurberg, Kalaset, Martin Jensen, Micky Skeel, Nikolaj Valentin, RoxorLoops & Jasmine Rose, Søren Torpegaard Lund, Thomas Meilstrup, Tim Schou, Tina Dickow, Zar Paulo

1: Abby Mueller, Agnes Obel, Alexander Oscar, Alma Agger, Alphabeat, Ameli Dot, Anders Blichfeldt, Anders SG, Andrea Heick Gadeberg, Anemone Marie, Anna David, Anne Gadegaard, Annette Heick, Annisette, Ann-Mette Elten, Archangel, August Højen, Basim, Ben & Tan, Benjamin Hav, Betty Bitchslap, Blaue Blume, Bogfinkevej, Branco, Brødrene Olsen, Calby, Caroline Henderson, Christina Birksø, Christina Chanée, Christine Buckhardt, Dodo & The Dodos, Ea Kaya, Eee Gee, Elijah, Elle Bakke, Emilie Thorsby, Esther Brohus, Faustix, Gilli, Gobs, Guldimund, Heilung, Hella Joof, Huldre, Hymns From Nineveh, Ida Corr, Iris Gold, Jasmin, Jean Michel, JJ Paulo, Johanne Milland, Johnson, Jonah Blacksmith, Julie Pavon, Karui, Kashmir, Katinka Band, Kato, Kedde, Kellermensch, Kesi, KimOJax, Kind Mod Kind, Kirsten & Søren, Laura Mo, Laurits Emanuel, Leonora, Lis Sørensen, Louis Jarto, Lucy Love, Lueenas, Mads Moldt (Meum Zel), Maja og De Sarte Sjæle, Maria Lucia, Marie Carmen Koppel, Mattias Kolstrup, Mattis, Me & My, Me And My Maddy, Mercenary, Michael Hausted, Michael Learns To Rock, Mina Okabi, Myrkur, Nabiha, Nanook, Nicklas Sonne, Nima, Noah Carter, Outlandish, Page Four, Peter Frödin, Phønix, Rangleklods, Rasmus Lyberth, Red Warszawa, Reiley, Reveal Party, Rosel, Roya, SamSara, Sander Sanchez, Sandra Hussein, Sanna Nielsen, Sanne Salomonsen, Sara Broberg, Scarlet Pleasure, Sebastian Lind, Sigmund, Silas Holst, Simon Kvamm, Simon Lynge, Simpelthen, Small Time Giants, Sorten Muld, Statisk, Stig Rossen, Sundays, Svartsot, Søn, Søren Emil, Thomas Helmig, Thor Farlov, Tim Christensen, Troels Gustavsen, Ukendt Kunstner, Ulige Numre, Uro, Who Killed Bambi, Zayna, Ættir


Dette var del 2 af 5 i vores opfølgning på #KomSåDanmark spørgeskemaet.

Du finder alle artiklerne her >>

Årsmøde i den danske fanklub med Myllepris og Eurovision koncert

Årsmødet i den danske Melodi Grand Prix-fanklub, Melodigrandprixfans.dk, er altid en festlig dag, og igen i år var der noget for enhver smag.

Klubben holdt lørdag den 4. november sin årlige generalforsamling og årsmøde med koncert i HUSET KBH i Rådhusstræde, som blandt andet tidligere har lagt rammer til Eurofancafeen under Eurovision i København i 2014.

Først på dagen kunne medlemmerne møde DRs Grand Prix-chef Erik Struve Hansen, som fortalte om planerne for Dansk Melodi Grand Prix 2024 og afslørede nye detaljer om showet.

Læs også: Generalforsamling i den danske Melodi Grand Prix fanklub: Nye detaljer om DMGP 2024

Erik Struve Hansen fortæller om planerne for Dansk Melodi Grand Prix 2024 på årsmødet i Melodigrandprixfans.dk

Henrik Krogsgaard modtager Mylleprisen

Ved eventet blev den traditionsrige Myllepris uddelt. Mylleprisen blev indstiftet i 2013 og uddeles for at hædre en person, der har gjort en bemærkelsesværdig og ekstraordinær indsats indenfor Melodi Grand Prix og Eurovision Song Contest. 

I år gik prisen til Henrik Krogsgaard for sin rolle som dirigent og kapelmester i Dansk Melodi Grand Prix op igennem 80’erne og 90’erne. Henrik Krogsgaard var i øvrigt med Birthe Kjær på scenen under Eurovision i 1989 med sangen “Vi maler byen rød”. Du kan få genopfrisket, hvordan det så ud, i videoen herunder.

Koncert med Eurovision klassikere

Klokken 20.00 åbnedes dørene til aftenens koncert, hvor DJ Ohrmeister varmede op, før aftenens konferencier DQ kunne præsentere de 3 Eurovision artister, som var på programmet.

Anna Sahlene deltog i Eurovision i 2002 for Estland med sangen “Runaway”, som sluttede på en 3. plads, og har flere gange deltaget som korsanger for svenske kunstnere

Lindsay Dracass deltog for Storbritannien i Parken i 2001, hvor hun fik en 15. plads med sangen “No dream impossible”.

Endelig optrådte også den norske gruppe KEiiNO, bestående af Alexandra Rotan, Tom Hugo og Fred Buljo. Gruppen blev dannet i 2018, og i 2019 repræsenterede de Norge i Tel Aviv med sangen “Spirit in the Sky”. De blev samlet nummer seks i konkurrencen men vandt seerafstemningen. I 2021 prøvede KEiiNO igen lykken i norsk MGP og blev nummer to med deres “Monument”.

Siden da har de givet et hav af koncerter rundt i verden og optrådt ved flere OGAE fester.

Se højdepunkter fra koncerten herunder.

Azerbaijan: AISEL forsøger at gøre comeback til Eurovision 2024

Update: Efter audition er der nu 6 artister tilbage i konkurrencen. Det er endnu ikke annonceret, hvordan vinderen findes.

Top 6 artister er :

  • Emy Lia
  • İlkin Dövlətov & Mila Miles & Etibar Əsədli
  • Aisel
  • Fahree
  • Qorqud
  • Səbinə Quluzadə

Azerbaijan er det seneste land i rækken af Eurovision 2024-deltagere, som har delt information om deres nationale udvælgelse.

16 kunstnere var oprindeligt udvalgt til audition foran en jury bestående af lokale musikprofessionelle og ansatte fra Ictimai TV. Dog måtte en enkelt kunstner trække sig af medicinske årsager. Blandt de resterende 15 er den tidligere Eurovision-deltager AISEL, som har den tvivlsomme status at være den første Eurovision-deltager fra Azerbaijan, som ikke kvalificerede sig til finalen, da hun deltog i 2018.

Nogle af deltagerne er allerede kendte navne i Azerbaijan, såsom Qorqud, Emy Lia, Fahree og Mila Miles. Men størstedelen er upcoming, yngre musikere, der håber på at bruge Eurovision-scenen som et springbræt til stjernestatus.

I år har størstedelen af de 15 artister enten selv skrevet eller været med til at skrive deres sange. Æraen med svensk import synes altså at være slut, i alt fald for nu.

I juryen sad blandt andre Nigar Jamal, som vandt Eurovision i 2011 med “Running Scared” sammen med Eldar Gasimov, og Aysel Teymurzadeh, som endte på en tredjeplads i 2009 sammen med Arash og sangen “Always”.

Ictimai har endnu ikke afsløret nogle af de potentielle bidrag.

De 15 artister i Azerbaijans nationale udvælgelse

  1. Aisel
  2. Mari
  3. Sabina Guluzadeh
  4. Fahree
  5. Rilaya
  6. Sabina Beyli
  7. Alesker
  8. Lexa
  9. Edgar Ravin
  10. Amrah
  11. Emy Lia
  12. Qorqud
  13. Rahib Mirzəyev og Tofiq Yadigar
  14. Tofiq Hacıyev og Camal Qurbanov
  15. lkin Dövlətov, Mila Miles og Etibar Əsədli

Interview: Catrine drømmer om duet med Fyr og Flamme

I midten af september kom den danske duo Fyr og Flamme med en efterlysning, som blev delt på de sociale medier.

Vi søger en sangerinde til at hjælpe os i mål med en duet. Vi vil gerne tilbyde pladsen til et ubeskrevet blad, og lade hele rejsen blive et eventyr

En af duoens følgere, Catrine Christensen, der ligesom Jesper og Laurids også selv er Eurovision-fan, opdagede ved et tilfælde opslaget og valgte at byde ind på rollen som sangerinde på Fyr og Flammes kommende single “Næste lørdag”.

Vi har taget en snak med Catrine, som i 10 år har været en del af synthpop duoen SoftWave sammen med Jerry Olsen. Duoen har netop udgivet sit 2. album “Things we’ve done”.

En del af Fyr og Flammes energi

Catrine, som i SoftWave skriver og synger på engelsk, har længe ønsket sig at indspille og udgive på dansk som et sideprojekt, enten solo eller med andre. Med Fyr og Flamme håber hun at kunne gøre den drøm til virkelighed:

Jeg så ved et tilfælde Fyr & Flamme’s opslag i mit feed på Instagram, hvor de opfordrede alle sangerinder i Danmark til at ansøge om at synge duet på deres kommende sang. Jeg er generelt glad for energiske sange, og den energi Fyr & Flamme har, kunne jeg godt tænke mig at være en del af som et sideprojekt.

Catrine har haft mange sideprojekter i sin tid i musikbranchen bl.a. som feat., sangskriver, remixer, topliner, kor mm. Som udøvende kunstner ser hun det som en vigtig ting at udvikle sine kompetencer. Men det er også vigtigt at have det sjovt, fortæller hun.

Jeg synes rigtig godt om sangen. Jeg skulle lære den udenad og så filme mig selv imens jeg sang henover det tilsendte track. I første omgang syntes jeg melodien virkede svær og jeg tænkte, den lærer jeg aldrig, men så lagde jeg projektet lidt fra mig, indtil jeg havde en intens halv time for mig selv, og så sad den ellers bare lige i skabet. Jeg kan faktisk rigtig godt lide at synge sangen og håber at de tager godt imod mit bidrag.

Ansøgningfristen til at komme i spil som Fyr og Flammes nye sangerinde var 1. november og nu venter Catrine i spænding på afgørelsen. Hvis hun bliver valgt, er der flere ting at glæde sig til:

Et nyt netværk med spændende nye muligheder og forhåbentlig også live optrædener, som jeg ville elske at deltage i.

At sprede glæde via stemmen

Ingen i Catrines familie var aktive i musikbranchen og derfor var det først, da hun flyttede hjemmefra, at interessen for at synge begyndte at spire. Flere havde dog lagt mærke til hendes talent og opfordrede hende til at gøre noget ved det.

Jeg har nok altid været en performer med ønsket om at sprede glæde ud til folket via min stemme. Men først da jeg mødte Jerry i 2007, som havde synthesizere og producerede egne elektroniske numre, fandt jeg for alvor ud af, at jeg kunne udfolde min indre drøm sammen med ham.

Min første sangundervisning blev nøje udvalgt i 2015 hvor jeg mødte op hos Søren Lee, som bl.a. underviser i SLS-teknikken og er autoriseret af Michael Jacksons sangunderviser, Seth Riggs (som desværre ikke lever mere). Jeg har altid haft en vision om, at hvis jeg skulle springe ud i dette projekt, skulle jeg gå all-in. 

Vandt familiens Eurovision pulje efter Brdr. Olsens sejr

At se Eurovision har altid været en fast tradition i Catrines familie, hvor man hvert år i maj var til Eurovision fest hos en ven af familien, som havde et hjem med stor have, spillemaskiner, swimmingpool, bar og et godt lydanlæg. Catrine elskede at være med og lege med alle de andre børn.

Det var også til denne Eurovision fest, at Catrine spottede den senere vinder af konkurrencen i år 2000. Her havde man hvert år en Eurovision pulje, hvor konceptet var, at alle der stemte, lagde penge i puljen. Den, der havde stemt på Eurovision-vinderen, vandt alle pengene i puljen.

Jeg husker tydeligt det første år, jeg for alvor deltog og vandt. Det var år 2000, hvor jeg var 12 år og stemte rigtigt – året hvor Brødrene Olsen vandt med “Smukt som et stjerneskud”. Det var en stor oplevelse for mig.

Catrine forklarer, at det også var dengang, hun opdagede gnisten ved at komme så tæt på sangene. Hun fik efter eget udsagn kuldegysninger, når hun kunne mærke de gode produktioner.

Foto: Krestine Havemann

Eurovision og Dansk Melodi Grand Prix har været en stor øjenåbner for mig i en tidlig del af mit liv og er højst sandsynligt også årsagen til at jeg selv synger i dag

Det var også en Eurovision-vinder, som var den første sangerinde, der inspirerede Catrine og stadig gør det den dag i dag, nemlig Celine Dion:

“My Heart Will Go On” hørte jeg første gang, da jeg var i biografen med min farmor i 1997 og så TITANIC. Efterfølgende var det jo bare MTV på repeat på fjernsynet derhjemme, så jeg kunne lære al den gode musik udenad, Heriblandt, Tina Turner med “What’s Love Got To Do With it”, Avril Lavigne “Sk8terboy” og mange flere.

Tanken om selv at stille op i Dansk Melodi Grand Prix har også strejfet duoen, som også flere gange er blevet opfordret til det af fans.

Vi blev første gang spurgt af en fra publikum efter en koncert, vi spillede i London i 2018.  Han var overbevist om, at vores musik ville egne sig godt til Eurovision. På det tidspunkt havde vi dog andre planer, nemlig at komme tættere på vores fælles idol, Erasure, som faktisk lykkedes, da vi under corona lockdown blev inviteret til at lave remix til forsangerens solo-projekt “Andy Bell is Torsten”. Vinylen endte på UK OFFICIAL VINYL CHARTS, så det er vi meget stolte af.

Både Catrine og Jerry, som er den anden halvdel af SoftWave, er meget glade for de gode melodier, lyd og sange fra 80’erne uden for meget autotune.

Da jeg er fra 1988, er jeg primært vokset op med 90’er musikken. Derfor kan man høre et godt mix af 80′ & 90′ i vores musik, men med en efterhånden moderne sound, som vi er ret stolte af. Især på det nye album ”things we’ve done” .

ABBA- og Erasure sammenligning

SoftWave har både opmærksomhed i både ind- og udland. Nummeret “Never Gonna Let You Down” fra duoens nye album er blevet anbefalet af DR Karrierekanonen.

Derudover har det engelske magasin The Electricity Club fulgt SoftWave, siden Catrine og Jerrys debut i London i 2017, og de roser duoen for at komme tæt på sine idoler. Her nævner Catrine selv Erasure som en del af drivkraften bag deres rejse. SoftWaves nye nummer “Taking Life For Granted” sammenlignes af magasinet med ABBA:

‘Taking Life For Granted’ goes all ABBA-esque with someone “lacking gratitude” under attack, although the rousing chorus and a particularly joyous instrumental break provides the infinite hope.

The Electricity Club

Om sammenligningerne slutter Catrine af:

I og med at Erasure’s forsanger er fan af ABBA og har udgivet en række ABBA cover numre, som Jerry især har lyttet meget til – og mig som hørte ABBA enormt meget i mit barndomshjem, er det slet ikke underligt at et af vores bedste numre på albummet, sammenlignes med dem. Vi havde dog ikke selv tænkt på ABBA da vi producerede nummeret. Det var et af de numre, som vi bare vidste, ville blive godt, det var der ingen tvivl om. Derfor var det også det sidste nummer vi færdiggjorde på albummet.

Foto: Krestine Havemann

Lyt til SoftWave’s nye album: SoftWave – things we’ve done (lnk.to)

SoftWave’s øvrige musik: SoftWave (lnk.to)

SoftWave’s officielle hjemmeside: www.softwavemusic.com

SoftWave er en fremtrædende synthpop-duo, bestående af medlemmerne Catrine Christensen og Jerry Olsen, som er kendt for deres karakteristiske lyd, bevægende tekster og forførende live-show. Duoen har opnået international anerkendelse for deres evne til at
skabe musik og live optrædener, der berører dybt. Med en række vellykkede udgivelser og en dedikeret fanbase, fortsætter SoftWave med at udfordre grænserne inden for synthpop genren. Efter udgivelsen af SoftWave’s anmelderroste og hitliste-placerede debut album “Game On”, gæstede de Jakob Stegelmann i Bremen Teater, turnerede med de millionsælgende OMD (UK) til udsolgte koncerter i Skandinavien og lavede remix til Erasure’s Andy Bell til hans LP ’Club Torsten’ som endte på UK OFFICIAL VINYL CHARTS.

29. september 2023 udkom et nyt SoftWave remix ”Love is Everywhere” via Cherry Red Records (UK) på CD og digitalt, som netop har fået 5-stjerner af Retropop (UK). Originalen blev produceret af Pet Shop Boys for 30 år siden og blev Cicero’s hit. Cicero var tidligere signet af Pet Shop Boys og det kan afsløres at selveste Neil Tennant (Pet Shop Boys) synger kor på SoftWave’s remix med backing kor fra Catrine Christensen (SoftWave). ”Also featured are five newly-commissioned 2023 remixes of the hit single ‘Love is Everywhere’ by a range of leading underground synth-pop acts.”

Efter udgivelsen af albummet ”things we’ve done”, skal de turnere i ind- og udland (2023-2024). SoftWave er b.la. blevet inviteret til showcases på nationalt TV, samt at spille deres debut-koncert i Tyskland i samarbejde med det tyske pladeselskab Electro-Shock-Records.
28. oktober spillede SoftWave i Operaen på Christiania og 9. december spiller de på den svenske festival ElectriXmas 2023. Alt dette tilsammen, forventes at give SoftWave stor eksponering nationalt og internationalt. Duoens 10 års jubilæum til februar 2024, vil derfor
ligge perfekt i forlængelse af ”things we’ve done” og vil være startskuddet på et nyt spændende kapitel.

Generalforsamling i den danske Melodi Grand Prix fanklub: Nye detaljer om DMGP 2024

I dag holdt den danske Melodi Grand Prix fanklub, melodigrandprixfans.dk, sin årlige generalforsamling i HUSET i København. Ved den lejlighed kiggede den danske Grand Prix-chef, Erik Struve Hansen, forbi og gav nye detaljer om showet den 17. februar 2024.

Vi har samlet op på de vigtigste punkter herunder:

DR vil gøre mere ud af at vælge sange, der har potentiale til at klare sig både i Danmark og internationalt, og kunstnere der har, hvad der skal til, for at klare distancen.

Showet bliver ifølge Erik Struve Hansen “mere champagneglas end fadølskrus” og vil i højere grad blive målrettet mod voksne seere.

Der er sendt ca. 500 sange ind i den åbne konkurrence.

Billetterne til Dansk Melodi Grand Prix 2024 bliver sat til salg i starten af december, hvor værterne også også forventes at blive offentliggjort.

Deltagerne bliver offentliggjort ca. 3 uger for showet. Den 10. februar, altså ugen før finalen, sender DR et optaktsshow, hvor alle deltagerne optræder med akustiske/unplugged versioner af deres sange. Formålet med dette show er at styrke kendskabet til de 8 acts og sange samt komme bagom showet og forberedelserne.

Der kommer igen til at være to afstemningsrunder. I første runde vil der ikke være hverken scoreboards eller omstillinger. Værterne offentliggør finalisterne i tilfældig rækkefølge. Det blev ikke afsløret, hvor mange sange, der sendes videre til 2. runde.

Der kommer til at være 10 danske og 10 udenlandske jurymedlemmer og det blev også afsløret, at Eurovision ekspert og tidligere Eurovision kommentator Ole Tøpholm har haft en vigtig rolle i forbindelse med udvælgelsen af jurymedlemmerne. Jurymedlemmerne er ikke afsløret på nuværende tidspunk, men offentliggøres under showet.

I finalen kommer der igen til at være et mindre liveband, men det vil være valgfrit for deltagerne, hvorvidt de ønsker at bruge det.

Vinderen bliver offentliggjort på samme måde som i år med procenter på en bjælke.

Alle intro- og mellemacts vil være tydeligt forbundet til Dansk Melodi Grand Prix eller Eurovision, medmindre der er en helt særlig grund til at gøre noget andet.

Vi tager forbehold for fejl i ovenstående information, da detaljerne kommer fra et live foredrag og ikke er bekræftet via interview.

#KomSåDanmark: Jeres bud på en god udvælgelsesproces

Del 1 af 5

#KomSåDanmark er en artikelserie, der lader op til Dansk Melodi Grand Prix 2024 ved at give vores bud på hvordan vi får Danmark tilbage i Eurovision-finalen i 2024.

Denne artikel tager udgangspunkt i de besvarelser, vi fik, da vi bad jer om at besvare et spørgeskema om Dansk Melodi Grand Prix.

Da vi skrev et spørgeskema til jer, omhandlende jeres bud på hvordan Danmark kommer tilbage på sporet, og hvordan vi kan genskabe glæden ved Dansk Melodi Grand Prix, havde vi ikke forventet så mange svar. Vi valgte at gå nørdet og grundigt til værks, og forsøge at komme omkring alt, hvad vi kunne forestille os – og der er over 200 af jer, der har gidet at bruge tid på at nørde med os. Det er vi simpelthen så glade for. Tak!

Vi har gennemgået alle svar, læst alle jeres kommentarer, og vi kan desværre ikke have samtlige kommentarer med i artiklen. Den ville simpelthen blive længere end John Dillermands ædlere dele, så vi har forsøgt at tage hovedpunkterne og udvælge de mest relevante svar, samt de svar der går mest igen hos jer. Vi har dog valgt de (mange) svar fra, som lyder ”Se på Sverige og Norge”, og i stedet valgt at fokusere på de mere konkrete besvarelser. Og bare rolig; selvom vi har barberet en del fra, er det stadig langt og nørdet. Vi har drysset jeres besvarelser ud over fem artikler, som vil udkomme de næste fem dage.

Artister med solid live-erfaring

Lad os starte hvor DR starter, nemlig med udvælgelsen af artisterne. Her opstillede vi seks muligheder, som vi bad jer rangere efter vigtighed: Etablerede artister, ukendte stjerneskud, artister med solid live-erfaring, musikalsk bredde i showet, sangskrivere med Eurovision-erfaring og sangskrivere med store hits på CV’et. Her var det meget tydeligt, at der lægges stor vægt på, at de artister der stiller op til DMGP er trænede i at stå på en scene. 80% af jer har ”artister med solid live-erfaring” som et af jeres tre vigtigste punkter, mens 55% har ”etablerede artister” højt på listen. Samtidig er der ikke meget efterspørgsel på ”ukendte stjerneskud”, som scorer lavest eller næstlavest hos knap 40% af jer, mens det I giver mindst for, er ”sangskrivere med store hits på CV’et”, som hele 60% af jer placerer på de to laveste placeringer.

Men hvordan skal DR så komme i kontakt med disse etablerede artister med den solide live-erfaring? Knap 80% af jer foretrækker, at der er en åben konkurrence, hvor alle skal kunne sende deres bidrag ind, og DR så skal udvælge. Kun lidt over halvdelen af jer foretrækker at DR har direkte kontakt til musikbranchen, så alt tyder altså på, at mange ønsker sig, at artisterne selv sidder hjemme i deres studier og får ideen om at deltage i Melodi Grand Prix – den del skal DR ikke blande sig i.

En gevinst ved at deltage

Under kommentarerne til dette spørgsmål er der folk der foreslår at lade fansene have en indflydelse på udvælgelsen af sange, som vi tidligere har set DR gøre. Det foreslås også at lade tidligere Grand Prix-vindere være med til udvælgelsen, ligesom DR’s radioafdelings eget talentprogram Karrierekanonen nævnes som en mulighed for at opdage nye sangere og sange.

I den åbne besvarelse, hvor I har haft mulighed for at byde ind med råd til DR ift. udvælgelsen er der flere gode pointer. Det nævnes bl.a. at sangene i DMGP har haft en tendens til at være for sikre, og at man bør tage nogle chancer med de mere skæve bidrag. Her har Fuld Effekt og Nicklas Sonne begge været bemærkelsesværdige de sidste par år, og det vil seerne altså gerne se mere af – måske endda endnu vildere. Det anbefales også flere steder, at DR henvender sig direkte til relevante sangskrivere, mere end til selve sangerne.

En anden pointe, som er gået igen i flere svar er, at man skal lade være med at styre, hvornår musikken udgives. Der henvises bl.a. til Ungarn, som har taget kontakt til aktuelle hitmagere for at tilbyde, at deres hit kunne komme med i A Dal. Altså skal en artist kunne udgive en sang i november, og hvis den bliver et stort hit, så skal DR sørge for at få den med i Melodi Grand Prix’et. På den måde kan man sikre, at gode sange kommer med i finalen, mener nogle af jer.

Endelig kommer I også med en anden pointe, som mange skriver om, og som vi også synes er værd at fremhæve: Artisterne skal føle, at der er en gevinst ved at deltage. Også selvom man ikke vinder. I er skuffede over, hvor lidt nogle af sangene bliver spillet på DR’s radiokanaler, og en enkelt foreslår endda, at hvis man er med i DMGP, så skal man loves et antal minimumsafspilninger – ikke blot for grand prix-sangen, men også for en eller to sange mere. På denne måde bliver det attraktivt for deltagerne at sende sange ind, da man kan være sikker på en vis promovering og en chance for at etablere sig på den danske musikscene. Derudover skal nye artister tilbydes et coaching-forløb, hvor de får hjælp til at skabe en musikalsk karriere, mener flere.

En god live-vokal

Når det kommer til sangens sprog, er der til gengæld rørende enighed blandt alle svarene. I er fløjtende ligeglade med om sangen er på dansk, engelsk eller et hvilket som helst andet sprog. Over 60% af jer har svaret, at det kommer an på hvad der passer bedst til sangen, og at sproget dermed ikke er afgørende.

I er også blevet bedt om at rangere vigtigheden af følgende elementer ved den danske sang: Komposition og sangskrivning, en god live-vokal, et godt show/staging, originalitet og en betydningsfuld tekst. Her er folket rørende enige om, at vi ikke giver fem potter noget-som-helst for en betydningsfuld tekst, som over 80% af jer har angivet som det mindst vigtige overhovedet. Komposition og sangskrivning scorer generelt lige en anelse højere end en god live-vokal, men det er de to ting der topper listen klart. I ønsker at se en god sang, der bliver sunget godt. Så kommer stagingen og originaliteten klart i anden række, mens teksten – den er vi fuldstændig ligeglade med.

Opsummering

Så for at opsummere, så skal DR sørge for en åben konkurrence, hvor der lægges vægt på at de indsendte sange synges af erfarne live-performere. Juryen, som skal bedømme og udvælge de indsendte sange, skal være større og mere gennemskuelig og skal gerne indeholde tidligere grand prix-deltagere, som ved hvad det drejer sig om. Det udvalg skal fokusere på, at sangene ikke kun bliver P4-venlige sange, men at DMGP også skal rumme de mere skæve bidrag. Bidragene skal dog stadig synges af en dygtig sanger(inde).

Når sangene er udvalgt, skal der være fokus på at få promoveret samtlige sange ordentligt. Det betyder massiv airplay til alle sangene, og også gerne til andre af kunstnernes sange. Derudover skal kunstnerne tilbydes et coaching-forløb, for på den måde at sikre sig, at det er attraktivt for kunstnere at stille op til DMGP.


Dette var del 1 af 5 i vores opfølgning på #KomSåDanmark spørgeskemaet.

Du finder alle artiklerne her >>

Efter Lissandros sejr: Frankrig forbereder sig til Junior Eurovision 2024!

Efter Lissandros sejr ved Junior Eurovision 2022 i Jerevan med sangen ‘Oh Maman!’ – Frankrigs anden sejr på tre år – arrangerer France Télévisions den 21. udgave Junior Eurovision Sangkonkurrence, som afholdes i Palais Nikaïa i Nice.

16 lande vil deltage, når showet sendes live søndag den 26. november. Estland deltager for første gang, mens Tyskland vender tilbage efter et års fravær. Dette gør det til det første Junior Eurovision, hvor alle de såkaldte ’Big 5’ (Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien og Storbritannien) deltager sammen.

Heroes – Mere end blot et slogan

France Télévisions har valgt ‘Heroes’ som tema for begivenheden. Heroes er valgt, da det er et ord, der inspirerer og giver børn styrke, og det vil være i fokus under hele arrangementet.

Det valgte artwork til Junior Eurovision 2023 fanger energien i ordet ’Heroes’, med glade farver og et moderne ’street art’-look, der taler til alle generationer.

Martin Österdahl, Executive Supervisor for JESC, fortæller:

“Vi er glade for at vende tilbage til Frankrig til den 21. Junior Eurovision konkurrence, kun 2 år efter en Frankrigs sidste spektakulære værtsrolle i Paris. Teamet hos France Télévisions har erfaringen, visionen og passionen til at skabe noget virkelig magisk i Nice til november, og vi ser frem til at arbejde sammen med dem i de kommende måneder om endnu et spændende show.”

Delphine Ernotte-Cunci, præsident for France Télévisions og for EBU tilføjer:

“France Télévisions er stolte over at byde unge kunstnere fra hele Europa velkommen for at fejre musikkens forenende kraft. Jeg er meget glad for, at denne 2. udgave af Junior Eurovision arrangeret af Frankrig vil finde sted i Nice, en by med historie og kultur, der er kendetegnende for vores land. Igen i år vil Junior Eurovision glæde både unge og gamle, som følger denne festlige og populære begivenhed i Palais Nikaïa og på EBUs officielle medier.”

Alexandra Redde-Amiel, chef for Variety and Entertainment hos France Télévisions, siger:

“I 2023 starter eventyret igen. Sikken en ære at have chancen for at arrangere og producere et af de største europæiske musikshows endnu en gang i Frankrig sammen med EBU, alle delegationerne og alle de unge kunstnere! Junior Eurovision Sangkonkurrence viser, hvor meget kulturel og musikalsk power vores nye generationer har i verden.

Vi er utroligt heldige at blive budt velkommen af byen Nice, den berømte og ikoniske “franske Riviera”, med sin internationale udstråling. Vi er utroligt taknemmelige for borgmester Christian Estrosi og hans team.”

Christian Estrosi, borgmester i Nice, præsident for Nice Côte d’Azur Metropolis, præsident for Provence-Alpes-Côte d’Azur Regionen tilføjer:

“Det er en ære for byen Nice at være vært for en anerkendt europæisk konkurrence som Junior Eurovision, som samler 16 deltagende lande og mere end 33 millioner tv-seere. Nice har et unikt landskab, opført som et UNESCO World Heritage Site, hvilket vil være en exceptionel kulisse for Junior Eurovision-deltagerne. Men det er meget mere end det.

Deltagere i Junior Eurovision 2023

LandKunstnerSangSprog
 AlbanienViola Gjyzeli“Bota ime”Albansk
 ArmenienYan Girls“Do It My Way”Armensk, engelsk
 EstlandArhanna“Hoiame kokku”Estisk
 FrankrigZoé Clauzure“Cœur”Fransk
 GeorgienAnastasia & Ranina“Over the Sky”Engelsk, Georgisk
 HollandSep & Jasmijn“Holding On to You”Hollandsk, engelsk
 IrlandJessica McKean“Aisling”Irsk
 ItalienMelissa & Ranya“Un mondo giusto”Italiensk
 MaltaYulan“Stronger”Engelsk
 NordmakedonienTamara Grujeska“Kaži mi, kaži mi koj” (Кажи ми, кажи ми кој)Makedonisk, Engelsk
 PolenMaja Krzyżewska“I Just Need a Friend”Polsk, engelsk
 PortugalJúlia Machado“Where I Belong”Portugisisk, engelsk
 SpanienSandra Valero“Loviu”Spansk, engelsk, fransk, italiensk, portugisisk
 StorbritannienStand Uniqu3“Back to Life”Engelsk
 TysklandFia“Ohne Wrote”Tysk
 UkraineAnastasia Dymyd“Kvitka” (Квітка)Ukrainsk, engelsk

Recap video

Grækenland: Marina Satti valgt internt til Eurovision 2024

Græske ERT har netop offentliggjort deres kunstner til Eurovision Song Contest 2024. Offentliggørelsen skete i programmet “Studio 4” med Nancy Zampetoglou og Thanasis Anagnostopoulos som værter.

Marina Satti er valgt internt til at repræsentere Grækenland i landets 50-års jubilæum i konkurrencen. Sangen, som Marina Satti vil synge på Eurovision-scenen i Malmö, er endnu ikke blevet valgt.

I løbet af sin karriere har Marina Satti udviklet en unik lyd, der kombinerer forskellige musikalske traditioner, som hun voksede op med, såsom græsk, arabisk og balkan musik.

Satti har repræsenteret Grækenland i EBU’s Euroradio Jazz Orkester med værker af Peter Herbolzheimer, sunget i John F. Kennedy Centret i Washington med World Jazz Nonet og deltaget i a cappella vokalgruppen The Singing Tribe i samarbejde med Bobby McFerrin.

I maj 2022 udgav hun sit første album YENNA, i 2023 præsenterede hun den korte dokumentarfilm FLABOURO og udgav TUCUTUM – en sang-kommentar om musikgenren Balkan trap, som gik viralt henover sommeren.

Jagten på den græske Eurovision-sang er begyndt

Den græske tv-station ERT har nu i samarbejde med Golden Records og Minos EMI påbegyndt søgningen efter Marina Sattis sang til Eurovision. Sangskrivere kan indsende deres sange til eurovision2024@ert.gr inden 1. december 2023, hvis sangene opfylder følgende kriterier:

  • Sangen skal være original
  • Sangen må ikke være offentliggjort endnu
  • Varigheden må ikke overstige tre minutter

Lyt til tidligere hits fra Marina Satti

Mens vi venter på Marina Sattis sang til Eurovision, kan du lytte til et par af sangerindens hits herunder.

#KomSåDanmark: Del din feedback med os | Dansk Melodi Grand Prix 2024

#KomSåDanmark er en artikelserie, der lader op til Dansk Melodi Grand Prix 2024 ved at give vores bud på, hvordan vi får Danmark tilbage i Eurovision-finalen i 2024.

I forbindelse med vores optakt til Dansk Melodi Grand Prix 2024, #KomSåDanmark, er det blevet tid til at inddrage jer, vores kære læsere.

Som Eurovision fans har I i høj grad fingeren på pulsen i forhold til, hvad der fungerer i Eurovision og et stort overblik over fremgangsmåder og initiativer på tværs af Europa (og Australien).

Vi vil derfor sætte rigtig stor pris på jeres feedback og beder jer udfylde nedenstående spørgeskema. Deltagelsen er 100% anonym og svarene vil blive afsløret på Eurovision.dk. Vi vil også sende resultatet til DR.

For at så mange som muligt deltager i undersøgelsen, må I meget gerne dele artiklen med jeres Eurovision interesserede venner.

Lad os få Danmark tilbage i finalen i Malmø! #KomSåDanmark 🙂

Create your own user feedback survey

Malta: 36 artister deltager i MESC – sangene offentliggøres fra 27. oktober

Den maltesiske tv-station har offentliggjort en liste over de 36 kunstnere, der vil dyste i MESC (Malta Eurovision Song Contest) i håbet om at repræsentere Malta ved Eurovision Song Contest 2024. Du kan se artister og sangtitler i listen nederst.

Fra den 27. oktober vil sangene blive præsenteret hver uge i tv-showet “XOW” på maltesisk fjernsyn, ni ad gangen. Dette vil ske over en periode på fire uger, og 12 af de 36 sange vil blive stemt videre til finalen.

Det er endnu uvist, hvornår den endelige MESC-finale vil finde sted.

ArtistSang
Christian ArdingBellus
Cosette BaldacchinoFree Fall
DanBaraxx
Denise MerciecaMara
Desirei GrechWatch Me
Dominic CiniBewsa
Eliana Gomez BlancoThere’s Only Flowers
ErbaSirena
Franklin CallejaPuppet
Gail AttardWild Card
Greta TudeTopic (Bla Bla)
Haley AzzopardiTell Me That It’s Over
JanvilMan
Jessica MicallefTagħna Tnejn
Karin DuffBreaking Bad
Kurt CallejaMisunderstood
Kyle GeorgeArrows
Lisa GauciBreathe
Lyndsay PaceFire Proof
Maria ChristinaMoving On
Marie ClaireFading
Mark Anthony BartoloCondition or Friction
Mark PortelliJust Be
Martina CutajarMiles Away
Matt BlxckBanana
Michela GaleaLet’s Talk About Love
Miguel BonelloBetter Off Alone
Miriana ConteVenom
Moira StafraceFeather Flight
NathanGhost
OxygynCloudmaker
Ryan HiliKarma
Sarah BonniciLoop
SopraniqueEmpire
Stefan GaleaNumb
Thea AquilinaBlood Stream

Chok-comeback på vej? Jørgen Olsen har sendt en sang ind i Tyskland

I starten af 2000’erne fløj Danmark afsted på kærlighedens vinger, da Brødrene Olsen vandt Eurovision i Stockholm. De to brødre turnerede rundt i Europa, og særligt i Tyskland blev de et velkendt navn.

Siden sejren har Jørgen Olsen fortsat med at skrive en masse sange, men at han skulle vende tilbage til Eurovision-cirkusset har nok været en fjern tanke for de fleste. Men nu kan det altså alligevel blive en realitet.

Det afslører den tyske sangerinde Alexandra Hofmann overfor mediet SWR.

Den 59-årige sangerinde er bredt kendt i schlager-miljøet sammen med sin søster Anita. De to har optrådt sammen i over 35 år, men besluttede sidste år at gå hver til sit, og det baner nu vejen for, at hun vil repræsentere sit land ved Eurovision Song Contest sammen med Jørgen Olsen.

Jørgen Olsen og Alexandra Hofmann mødtes til optagelserne af en musikvideo, og faldt med det samme i snak. Siden har de mødtes nogle gange, og det var til et af de møder, hvor Jørgen Olsen opfordrede sin veninde til at stille op i Das Deutsche Finale. Svaret kom prompte: “Kun hvis du er med!” Og sådan gik det til, at de to nu har en duet med i puljen af sange, som kan ende med at repræsentere Tyskland ved Eurovision Song Contest 2024.

De to venter nu på at finde ud af, om de skal deltage i Das Deutsche Finale, som afholdes dagen inden Dansk Melodi Grand Prix – den 16. februar 2024.

Update, 22.10.2023: Det er ifølge rygter sangen “Lights Of Freedom”, som Jørgen Olsen og Alexandra Hofmann har indsendt til den tyske udvælgelse.

Albanien: Her er de 31 artister i Festivali i Këngës 62


31 kunstnere vil konkurrere ved dette års Festivali i Këngës 62 (FiK), Albaniens nationale udvælgelse til Eurovision 2024. Artister og sangtitler for alle bidrag er også blevet afsløret.

FiK præsenterer ændringer i forhold til sidste års udgave: efter at have skiftet til 100% seerafstemning sidste år, har RTSH valgt at dele beslutningen mellem jury (50%) og televote (50%).

Der vil blive afholdt fire live shows i december.

  • 19. december 2023
  • 20. december 2023
  • 21. december 2023
  • 22. december 2023

Blandt deltagerne er Kejsi Tola, sm repræsenterede Albanien ved Eurovision Song Contest i 2009, hvor hun sluttede på 17. pladsen i Moskva med Carry Me In Your Dreams

Festivali i Këngës #62

ArtistSang
Andi TankoHerë pas here
Anduel KovaciNan’
Arsi BakoZgjohu
Besa KokëdhimaZemrën n’dorë
Besa KrasniqiEsenciale
Big Basta and Vesa LumaMbinatyrale
Bledi KasoCdo gjë mbaroi
Eldis ArnjetiNjë kujtim
Elsa LilaMars
Erina and The ElementalsJetën n’Skaj
Festina MejziniMelos
Jasmina HakoTi
Jehona PonariEvol
Kastro Zizo2073
Kejsi TolaVallëzoj me dritën
Kleansa SusajPikturë
Luan DurmishiPërsëritja
Mal RetkoceriCmendur
Martina SerreqiVetëm ty
Melodajn MancakuNuk jemi ne
Michela PalucaPër veten
Olimpia SmajlajAsaj
Olsi BalltaUnë
Samanta KaravelloN’Majë
Santino De BartoloDua të rri me ty
Sardi StrugajBoshatisur
Sergio HajdiniUragan
Shpat DedaS’mund t’fitoj pa ty
Stivi UsheAskush si ty
Tiri GjociNë ëndërr
Troy BandHorizonti i ëndrrave

Den dobbelte Eurovision vinder Loreen udgiver ny single “Is It Love”

There is such a strong sense of purpose that ripples through everything Loreen does.”

Rolling Stone UK

Efter at have vundet Melodifestivalen for anden gang repræsenterede hun i år Sverige ved Eurovision Song Contest, og som ABBA sang det i “The Winner takes it all”, så tog Loreen det hele i Liverpool. Hun opnåede den første dobbeltsejr for en kvindelig artist nogensinde og udlignede Irlands rekord med 7 sejre i Eurovision.

“Tattoo” har siden da toppet hitlisterne og givet Loreen guld- og platin-certificeringer i flere lande. Sangen var nr. 1 i 19 lande og nummer 2 på den engelske single hitliste. Til november tager hun på Europa tour og lægger blandt andet vejen forbi Danmark den 20. november i Vega.

Nu er det tid til første udgivelse efter Eurovision. I dag udkommer Loreens nye single “Is it Love”, der ligesom “Tattoo” inddrager hendes marokkanske Berber-rødder.

Is it Love er en sang, der beskriver og overvejer en kærlighed, der er så dyb, men samtidig fuld af forvirring. Det handler om at indse, at for at skabe en dybere forståelse af dig selv, skal du acceptere livets dualitet, at forvrængning og klarhed går hånd i hånd og er lige vigtige. Og for at opleve dybden af ægte kærlighed, både til sig selv og til andre, skal man acceptere og opleve dybden af smerte.

Loreen

“Is It Love” er udgivet på Universal Music og skrevet af MTHR (”Can’t Tame Her” – Zara Larsson, “Better Days” – Neiked) sammen med Dag Lundberg (”Where Are You Now” – Lost Frequencies) og Maia Wright (Armin Van Buuren, Gryffin NOTD). Den vokale produktion er lavet af Albin Nedler (Harry Styles, Sam Smith, Selena Gomez), and mixer Josh Gudwin (Bad Bunny, J Balvin, Justin Bieber).

Lyrics: Loreen – Is it Love

[Verse 1]
You’ll find me in the echo of the dark
Workin’ on the riddle of your heart
Lost you in the maze, now let me out
Is it love, is it love, is it love?

[Pre-Chorus]
Without a warning, we got a sign
Will you call me or will you hide?
There’s a shadow in my mind
How do I know it?
Is it love?

[Chorus]
Tell me, what in your heart am I now?
Is it love? Is it love? Is it love?
Tell me, what do you feel in the night?
Is it love? Is it love? Is it love?
Is it love?
Is it love?
Tell me, how do you sleep when I’m right by your side?
Is it love? Is it love? Is it love?

[Verse 2]
You’ll find me in the middle of the sea
Drownin’ in the words that we don’t speak
Bring me out, don’t leave me in the deep
Is it love, is it love, is it love?

[Pre-Chorus]
Without a warning, without a sign
Will you call me or will you hide?
There’s a shadow in my mind
How do I know it?
Is it love?

[Chorus]
Tell me, what in your heart am I now?
Is it love? Is it love? Is it love?
Tell me, what do you feel in the night?
Is it love? Is it love? Is it love?
Is it love?
Is it love?
Tell me, how do you sleep when I’m right by your side?
Is it love? Is it love? Is it love?

Lyt til “Is It Love” på streaming tjenester >>

Dansk Melodi Grand Prix 2024: København bliver værtsby og DR har strategiske ændringer til showet

1

DR har her til formiddag meldt værtsby og dato ud for næste års Dansk Melodi Grand Prix. Showet bliver afholdt i Koncertsalen i DR Koncerthuset i København lørdag den 17. februar 2024. Samme sted afholdes børnenes MGP en uge senere lørdag den 24. februar 2024.

Det er første gang siden Melodi Grand Prix blev “genopfundet” i år 2000, at showet ikke afholdes i en arena, udover da man i coronaåret 2021 var tvunget til at afholde det i DR Byen uden publikum.

DR ønsker strategiske og strukturelle forandringer i DMGP

DR har også meldt ud, at man ønsker at fastholde og styrke den folkelige opbakning til DMGP, og derfor er tiden kommet til, at Dansk Melodi Grand Prix i de kommende år gennemgår strategiske og strukturelle forandringer i tilgangen til artister, musik og show. Ambitionen er, at DMGP fremstår tidssvarende og moderne med stærke performances i et show i passende Grand Prix-rammer, og at musikudvælgelsen styrkes med fokus på sange der både fungerer i en dansk og en ESC-kontekst.

Styrkelsen af musikudvælgelsen sker i samarbejde med eksperter i branchen og målrettes efter, hvad der fungerer internationalt.

Pressemeddelelse fra DR

Samtidig målrettes showet et tv-publikum og tilgangen til artisterne og musikken skærpes:

Showet skal ose af kvalitet for seeren med artisten, sangen og performance i centrum. Derfor har DR i år valgt Koncertsalen i DR Koncerthuset, da det er en eftertragtet scene, der er bygget op, så artister kan shine og har højt nok til loftet til at rumme de store følelser, som også er en del af Grand Prix-universet.

Pressemeddelelse fra DR

Vi tog en snak med DR’s programchef for Dansk Melodi Grand Prix, Erik Struve Hansen, om de tanker og idéer der skal præge Dansk Melodi Grand Prix fremadrettet:

Erik Struve Hansen, Programansvarlig for Dansk Melodi Grand Prix. Foto: Nelle Kristine Renberg Andersen, DR
  • Hvad ligger bag valget af DR Koncerthuset?

“Vi synes det er et ret eksklusivt venue. Der er en fantastisk akustik, og mange typer musik gør sig rigtig godt i den sal. Koncertsalen er rigget an som et stort TV-studie, som gør det nemmere at optimere som et TV-show i forhold til de muligheder der er i en stor arena. Det har også været på tale tidligere år at kunne afholde det i DR Koncerthuset, men det er først i år det har kunnet lykkes at få logistikken til at passe sammen, både ift. Dansk Melodi Grand Prix og børnenes MGP en uge efter.”

  • I nævner at der skal ske strukturelle og strategiske ændringer. Kan du uddybe det, og hvad er det for erkendelser I er kommet frem til ift. hvad der er gået skidt de forrige år?

“Der har været en musikstrategi i de senere år, som ud fra nogle gode grunde har haft et mere dansk fokus i forhold til showet. Det er stadig den eneste TV-udsendelse – udover større sportsbegivenheder – som har et stort nok seertal til at komme i top 20 over årets mest sete udsendelser, og derfor blev fokusset rettet mod et dansk publikum. Dermed kom der mindre fokus på Eurovision i den sammenhæng, og vi har jo kunnet konstatere at Danmark ikke har kvalificeret sig til finalen de sidste tre år.”

“Selv om der stadig er stor folkelig opbakning, så er det jo ikke sjovt at ryge ud inden finalen i Eurovision, og mange folk har stærke meninger om det og får dem også udtrykt. Derfor bliver man bekymret for, om det smitter af på opbakningen, som stadig er stor rent procentuelt på seertal. For hvis man bliver ved med at ryge ud år efter år vil opbakningen nok ikke blive ved med at være der.”

“Vi kunne godt tænke os at få vendt skuden, og for hver deltager der ikke er lykkedes i Eurovision har der været forskellige grunde til det. Nu går vi mere analytisk til værks og stræber efter, at feltet til DMGP indeholder bidrag der er egnede til Eurovision eller i hvert fald er stærke kandidater til det.”

Optimering i forhold til Eurovision og udvælgelsesprocessen

  • Hvad har I gjort mere konkret for at optimere mulighederne i Eurovision?

“Først og fremmest har vi forsøgt at evaluere grundigt, fordi det er komplekst at finde helt ind til, hvad der skal til for at klare sig godt i Eurovision. Vi har haft interviews og møder med forskellige eksperter i musikbranchen, med fans både fra den officielle Melodi Grand Prix-fanklub og i miljøet generelt og de kræfter der er internt i DR, plus at jeg har læst og set stort set alt hvad der er udkommet i de forskellige fanmedier rundt omkring. Vi synes det er fedt at få de indspark, og dem tager vi helt klart til os og har med i overvejelserne.”

“Derudover har vi også kigget helt statistisk på de seneste års Eurovision på, hvilken type sange og hvilke genrer der har klaret sig godt og hvor Danmark har stået i forhold til dem. Det har vi prøvet at holde op som et parameter for den udvælgelse af bidrag, der nu sker til Dansk Melodi Grand Prix.”

“For os at se er der nogle vigtige elementer, der samlet set udgør et stærkt Grand Prix-bidrag: En stærk sang, som er øjeblikkeligt genkendelig, den skal være let at afkode for seerne og publikum, og den skal kunne virke i den show-sammenhæng, som et Eurovision og for den sags skyld Dansk Melodi Grand Prix er. Desuden lægger vi også vægt på, at artisten eller artisterne har staminaen til at kunne stå på en Eurovision-scene og stå igennem det kæmpe psykologiske pres, der også er en del af at være med. Sammenlagt stræber vi efter at finde en pakke med en god sang, en stærk artist og en stærk performance.”

  • Hvordan får I ændret synet på Melodi Grand Prix og Eurovision fra musikbranchen, så der kan komme mere etablerede artister og sangskrivere til konkurrencen?

“Det er ret tydeligt nu for den danske musikbranche, at der har været nogle succeser i Eurovision man ikke kan forklejne. Måneskin (ESC 2021) er blevet verdensstjerner, Kalush Orchestra (ESC 2022) kom med et budskab om mere end ren underholdning, og Rosa Linn (ESC 2022) endte med at få et kæmpe viralt hit. Man kan godt se i branchen, at hvis man virkelig rammer den rent bagi, så kan man faktisk få en stor udbredelse ud af det.”

“Man skal ikke sælge skindet før bjørnen er skudt, men jeg synes klart vi ser et skift i forhold til en mere positiv holdning til Grand Prix og Eurovision fra den mere etablerede del af musikbranchen. Det holdningsskift tager tid og er en langsom bevægelse, men de mere etablerede artister kan se, at der faktisk er noget at komme efter, også for dem.”

“Det er også enormt krævende at være en del af. Bølgerne går højt, der er landskampsstemning omkring det, og det skal man også kunne favne som artist når man går ind i det. Men på trods af det får vi tilsendt bidrag, som er next level i forhold til hvad vi tidligere har set.”

  • Kan du fortælle lidt om udvælgelsesprocessen og f.eks. fordelingen mellem de indsendte bidrag og de “wildcards” I gerne vil uddele?

“Der er ikke en forudbestemt fordeling på den måde. Jeg og vi lytter til alle de bidrag, der lige nu er indsendt, og samtidig har vi folk som er i kontakt med aktører i musikbranchen hele året, som kunne tænkes at komme med bidrag til enten næste år eller de kommende år. Det behøver ikke kun være artister, der har et selskab bag sig, men det er positivt at der er kommet mere interesse fra den mere etablerede del af branchen”.

  • Næste års Melodi Grand Prix bliver med 8 bidrag som i de foregående tre år. Tidligere var økonomi begrundelsen for at holde fast i det antal, men hvad er tanken bag det i 2024?

“Vi er ikke fastlåst på et antal, men 8 sange synes vi giver et velkomponeret show i forhold til varighed og opbygningen af et show. Jeg er ikke interesseret i at tage noget med, som vi ikke synes er godt nok, men det er ikke den situation vi ser ind i. Vi vil hellere kunne gøre mere ud af 8 sange end lidt mindre ud af 10, så som udgangspunkt er det dét vi kigger ind i. Det skal helst være 8 superstærke bud på hver sin måde, f.eks. i forhold til genrer eller til hvor godt det kunne tænkes at blive i Eurovision.”

“Et show der har kørt så længe og har den historik, skal man hele tiden kigge efter i sømmene for at optimere. Nogen har også spurgt om, hvorfor vi ikke bare vælger et bidrag til Eurovision internt og går med det, men der synes jeg trods alt vi har at gøre med en tradition, som er sådan en stor del af dansk kulturhistorie, at selve aftenen med Dansk Melodi Grand Prix også har en stor berettigelse.”

Større jury med internationale medlemmer og lettere forståelig afstemning

  • Afstemningen i Melodi Grand Prix har også været til debat, både udformningen og udførelsen af den. Hvilke tanker har I om at gøre det mere publikumsvenligt i 2024?

“Vi er i gang med at beslutte helt præcist, hvordan afstemningen kan stå meget mere enkelt og rent for seerne. Der har været noget forvirring omkring hvordan vi afslørede især udskillelsen fra 8 sange til 3 sange i Superfinalen, og der har været forskellige hensyn vi har taget. Vi ville både please fansenes lyst til at se pointsene, men også beskytte deltagerne mod at blive udstillet for om de klarede sig dårligt eller var lige ved at komme videre. Det har bare i de senere år givet et lidt for kompliceret system, og det prøver vi at gøre noget mere enkelt denne gang”

“Juryen bliver med et større antal deltagere, og det bliver med både danske og internationale eksperter som deltagere. Folk med indsigt i enten Eurovision eller med erfaring i at kunne spotte en stærk performance eller artist. Det handler igen om, at vi gerne vil klare os bedre i Eurovision og dermed få deres besyv med i den del af det.”

“Der har været 3-5 jurymedlemmer de senere år, og uden at kunne give et præcist antal bliver der markant flere medlemmer i 2024. Præcis hvordan deres points kommer til at fremgå, er lige en postgang for tidligt at kunne konkretisere.”

“Der kommer også til at være en app til at afgive sine stemmer som seer, og vi vil gennemteste det så godt vi overhovedet kan fordi vi ikke vil stå med en gentagelse af det kaos vi oplevede her i 2023.”

  • Hvordan sparrer I med de andre lande og lader jer inspirere af, hvad der fungerer godt i deres respektive nationale finaler?

“Vi har netop været til en Eurovision-workshop i Berlin, hvor vi mødtes alle delegationerne fra de forskellige lande. Der har jeg bl.a. talt med min finske kollega om deres tilgang til det, og vi kigger helt klart på hvad det er der fungerer i de andre lande. Det er en vigtig del af vores læring i at optimere det vi selv laver.”

  • Der er et kæmpe fokus online og især på sociale medier omkring deltagerne og sangene til Eurovision. Hvad gør I fra DR’s side for at optimere udbredelsen og kendskabet til den danske artist?

“Vi har en øget opmærksomhed på, at klæde vores artister godt på til det de vil kunne møde online, både positivt og negativt. Det er helt klart noget vi har et stærkere fokus på nu, fordi det er så vigtigt for både os og artisten at kunne præsentere sig godt derude. Den del af gamet, både op mod DMGP og Eurovision, det har et stærkere fokus end de tidligere år, for vi har fundet ud af hvor vigtigt det er.”

  • Hvis man ser udefra, så har det lidt virket til at DR har overladt de danske Eurovision-artister til sig selv i tiden mellem DMGP og deres deltagelse i Eurovision. Hvad gør I for at kunne guide dem mere til det maraton, som en deltagelse ved Eurovision er?

“Det er noget af det vi har gjort os rigtig mange observationer omkring ved at være i hele cirkusset i Torino og Liverpool. Nogle af artisterne kommer nærmest som sig selv, og nogen kommer med et stort pladeselskab i ryggen, men vi har fået en læring nu som vi tager med videre til fremtiden. Der er også et spørgsmål om økonomi, for der er ting vi ikke kan indenfor vores rammer som f.eks. kommercielle aktiviteter og sponsoraftaler mm., men vi er helt med på hvor vigtigt det er og at vi skal optimere det bedst muligt.”

Stadig tid til at indsende bidrag

Det lader altså til, at DR allerede har modtaget en del bidrag af høj kvalitet, men der er stadig plads til flere. Fristen for indsendelse af bidrag er 27. oktober 2023, og hvis det forløber som de tidligere år vil vi i begyndelsen af januar få afsløret artister og sange til Melodi Grand Prix.

Vi glæder os til at se de nye strategiske tanker omsat ude i virkeligheden, og vi dækker naturligvis alt om Dansk Melodi Grand Prix frem til vi lander i DR Koncerthuset 17. februar næste år.

Cypern: 16-årig australsk sangerinde er valgt internt til Malmø 2024

Ifølge rygterne ville Cypern gå tilbage til en national udvælgelse af næste års Eurovision-deltager. Men det kom ikke til at holde stik.

CyBC, den cypriotiske broadcaster, har internt valgt Silia Kapsis som Cyperns Eurovision artist til Malmø 2024. Nyheden er netop blevet bekræftet via TV-stationens sociale medier. Silia er den anden bekræftede artist til 2024 efter Belgiens Mustii.

Silias sang til Eurovision vil blive offentliggjort senere. Den er komponeret af Eurovision-veteranen Dimitris Kontopoulos, som har adskillige Eurovision-hits på sit CV, herunder Scream (Rusland 2019), You Are the Only One (Rusland 2016) og Hold Me (Aserbajdsjan 2013).

Silia Kapsis er en 16-årig sangerinde og skuespiller født i 2006 i Australien. Hendes tilknytning til Cypern kommer fra hendes far, mens hendes mor er græsk.

Silia voksede op i Sidney og begyndte at optræde i en tidlig alder. Hun har optrådt ved adskillige begivenheder over hele verden som forsanger for Australian Youth Performing Arts Company (AYPAC).

I en alder af tolv skrev og komponerede hun sin debutsingle, “Who Am I?”, som blev udgivet sidste år, efterfulgt af singlerne “No Boys Allowed” og “Disco Dancer”, som udkom i år.

Silia arbejder desuden på Nickelodeon Australia.

Christer Björkman vender tilbage til Eurovision

Christer Björkman vender tilbage til Eurovision 2024 – og tager den tidligere “American Idol”-producer Per Blankens med sig. Det skriver det svenske medie Aftonbladet i dag.

Man kan ikke sige nej til Eurovision!

Efter et ophold i USA, hvor Björkman forsøgte at få amerikanerne til at forstå Eurovision-konceptet med konkurrencen American song contest, vender Christer Björkman efter kun én sæson af satsningen tilbage til Europa og Sverige. Det er nu bekræftet, at han bliver Contest Producer for Eurovision i Malmø 2024.

Man kan ikke sige nej til Eurovision, det er moderskibet, siger Christer Björkman og griner.

TV-producer for Eurovision bliver Per Blankens, som tidligere i flere år var producer for American Idol og nu producerer den samme talentkonkurrence for svensk TV4.  Idol har tidligere været springbrættet for navne som Loreen, Måns Zelmerlöw og Cornelia Jakobs, som senere har høstet stor succes i Melodifestivalen og Eurovision.

Eurovision er VM i tv, jeg har set det hvert år. Det er en spændende konkurrence, og nu også med gode sange, som lever videre, efter at aftenen er slut. Det er virkelig en aften, hvor man sidder klistret til skærmen, siger Blankens.

Kombinerer jobbet med udviklingen af sydamerikansk Eurovision

Blankens producerede også Melodifestivalen i 2006 og 2007, og både han og Christer Björkman glæder sig til at arbejde sammen igen.

Vi kontaktede ham allerede i 2016, men han var bundet i USA, så det blev ikke til noget. Det bliver rigtig sjovt at arbejde sammen igen, siger Björkman, som vil kombinere jobbet som Contest Producer med at fortsætte udviklingen af en sydamerikansk version af Eurovision.

Vi er dybt inde i den planlægning, og i perioden fra marts til maj, skal jeg bare lukke øjnene og give den gas og håbe, at det går godt. Det bliver meget travlt og intenst, men med god planlægning skal det nok gå.

Björkman, som selv deltog for Sverige ved Eurovision i Malmø i 1992, har været Contest Producer de seneste to gange, Sverige har afholdt Eurovision i hhv. 2013 og 2016, og producerede også konkurrencen i Kyiv i 2017.

En kortere udgave af Eurovision

Björkman er pt. i Berlin for mødes med EBU. På tirsdag forventes det, at Björkman og Blankens’ nye roller bliver præsenteret både for referencegruppen, som er konkurrencens højeste beslutningsorgan, og for alle landes delegationledere, der er til stede for at deltage i en workshop om konkurrencen.

I juni skrev Aftonbladet, at det svenske team med Ebba Adielsson i spidsen, havde et ønske om at forkorte Eurovision-finalen med op til en time. At det er en topprioritet bekræftes af Per Blankens:

Ja, vi vil i hvert fald ikke gøre den længere. Men der kan jo være grunde til, at konkurrencen er så lang, man skal nå at samle og opsummere alle offentlige stemmer. Men det bliver sent for dem, der bor mod øst og også for os, der bor i Central-Europa, så programmet har alt at vinde ved at blive kortere, men uden at gøre det for overfladisk eller forhastet.

Et andet rygte blandt Eurovision-fans er, at SVT overvejer at introducere en form for Anden chance i Eurovision, som man kender det fra Melodifestivalen.

Jeg har ikke hørt om det, så det kan jeg ikke kommentere på, siger Per Blankens, mens Christer Björkman griner, da han hører om rygtet:

Hahaha nej, det tror jeg ikke rigtigt er vores mål. Vi har et format, som er rigtig godt og jeg synes ikke, at der er brug for mange justeringer lige nu. Det, vi skal arbejde med, er at forsøge at lave effektivt godt tv, der ikke trækker for meget ud. Det er vores store mål.

Galleri: Horsens Pride blev afholdt for 2. gang i 2023

Galleri (Klik på billedet for at se vores Facebook Galleri)

Galleri (Klik på billedet for at se vores Facebook Galleri)

Video

#KomSåDanmark: Her er 5 håb for DMGP 2024

#KomSåDanmark er en artikelserie, der lader op til Dansk Melodi Grand Prix 2024 ved at give vores bud på hvordan vi får Danmark tilbage i Eurovision-finalen i 2024. Senere i serien vil I læsere også blive inddraget.

Note: Denne artikel er udtryk for skribentens egne holdninger, og dermed som sådan ikke et journalistisk produkt.

Glædelig ny Eurovision-sæson!

Den 1. september starter den nye sæson nemlig, da det kun er sange, som er udgivet fra i dag og frem, som må deltage i Eurovision 2024.

Som dansker kigger vi først og fremmest frem mod Dansk Melodi Grand Prix, som bliver et af de vigtigste i mange år. Danmark har som bekendt ikke deltaget i en Eurovision-finale siden 2019. Dermed er vi, næstefter Letland, Irland og Georgien, det land som har været udenfor det fine selskab i længst tid. Det harmonerer ikke ligefrem med vores selvforståelse som et forholdsvis stort grandprix-land.

Mange har rettet skytset mod DR. Lige så mange har rettet skytset mod de danske artister. Og så er der også blevet skudt mod juryer, seere, live-orkester, Europa og alt hvad der hører derind under.

Personligt synes jeg, at Dansk Melodi Grand Prix 2023 var et stort skridt op ift. både 2021 og 2022. Både sangene og selve showet havde fået et nøk op, og der var lyttet til flere af de kritikpunkter, fansene havde bragt på banen. Men der er naturligvis stadig plads til forbedring, sådan vil det altid være. Og her taler jeg ikke om en app, der bryder ned. Det er drønærgerligt, men kan ske for selv den bedste. Men på flere andre parametre er der brug for, at der bliver steppet lidt op. Derfor har jeg nedfældet fem punkter, som jeg håber er et hovedfokus frem mod den nye sæson.

En mere gennemsigtig udvælgelsesproces

Det er svært for den almene grand prix-fan helt at lure hvordan sangene til Dansk Melodi Grand Prix bliver udvalgt. For år tilbage var der fans der blev inviteret til at lytte til sangene og give deres mening til kende. Det har også tidligere været alment kendt, at DR uddelte tre wildcards, mens de sidste syv sange blev valgt ud fra de indsendte sange. I dag hedder det imidlertid blot:

Et redaktionelt fagligt bedømmelsesudvalg nedsat af DR udvælger sange blandt indsendte bidrag og bidrag via en særskilt dialog med den danske musikbranche.

Dr.dk

Jeg forlanger ikke at få udleveret en liste over alle medlemmer af udvalget, eller vide præcis hvem der er ansvarlig for udvælgelsen af den sang, jeg mindst kan lide. Men jeg savner noget mere klarhed over processen. Uddeler DR stadig wildcards? Er bedømmelsesudvalget på 2 eller 200 personer? Og er medlemmerne musikfaglige? Hvad betyder “en særskilt dialog med den danske musikbranche”? Den tydelighed har jeg savnet i flere år, og det ser desværre ud til, at jeg kommer til at savne den mindst et år mere.

Bedre cross promotion

Når jeg taler med kolleger, venner eller familie i ugen op til Dansk Melodi Grand Prix, lyder 90% af svarene altid: “Nå, er det i weekenden, det kommer?”

Da jeg var barn vidste vi altid hvornår der var Melodi Grand Prix. Vi havde planlagt i uger i forvejen, købt snacks og inviteret gæster. I dag ved de færreste hvornår der er Dansk Melodi Grand Prix. Og det er virkelig en skam, for det betyder også, at færre ser det, og dermed kommer det længere og længere væk fra at være den folkefest, et Melodi Grand Prix burde være.

I gamle dage så folk generelt også mere tv og hørte mere radio. Derfor havde DR lettere ved at gøre folk opmærksomme på, at det snart var ved at være nu. Men tiderne er skiftet, og promoveringen er ikke sådan for alvor fulgt med. Det bliver stadig af og til omtalt i radioen og der er tv-spots for dem der stadig ser flow tv. Og så kan værtsbyerne hjælpe med at gøre opmærksom på det lokalt.

Jeg savner optaktsudsendelser. DR har et fremragende koncept, der hedder “Dansk musiks bedste”, som basically er musikbranchefolk, som sidder i en sofa og lytter til hits og fortæller om deres forhold til musikken. Det er oplagt at lave sådan et program med nye og ældre grandprix-sange, invitere nogle deltagere og nogle fans og lave et par hyggelige optaktsprogrammer, hvor man minder folk om, hvorfor hele Danmark plejede at elske grand prix.

Det behøver ikke engang at være lige netop dét koncept. Men send nogle programmer. Sørg for at hver gang en sang bliver spillet i radioen, gør man opmærksom på, at “Det her var Reiley med Breaking My Heart – ham kan du i øvrigt se i Dansk Melodi Grand Prix på lørdag klokken 20!”. Brug de sociale medier. Og tænk ud af boksen. Der sidder dygtige folk inde på DR, som er ansat til netop at få de her ideer (og også nogle bedre og mere konkrete end dem, jeg kan få). Lad os gøre DMGP til en folkefest igen!

Endnu en engageret værtsby

Næstved var fantastisk! De viste lige præcis hvad man kan få ud af at tænke ud af boksen og ikke blot gå efter det største venue.

Placerer man Dansk Melodi Grand Prix i byer som København, Aalborg eller Herning, så er det ikke årets event i byen. Det er måske ikke engang månedens. Og det bærer det også lidt præg af. Der kommer nogle bannere op og der bliver sat et par arrangementer i søen rundt omkring i byen. Der bliver gjort et minimum for at fortælle folk at grand prix’et kommer.

Placerer man det i Næstved, så falder hele byen på røven. Borgmesteren går i medierne og fortæller stolt om hvordan det lykkedes at få så stort et show til byen. Heino Hansen går på Instagram og beder om en værtstjans i sin hjemby. Folk møder op ved arenaen for at få billetter til at opleve, når showet kommer til byen. Der bliver udarbejdet en flot aktivitetskalender, hvor man får besøg af store grandprix-stjerner.

Det kræver stort mod af DR at gøre Næstved til værtsby, og jeg håber virkelig, de beholder det mod. Der er mindre arenaer i Hillerød, Fredericia og garanteret også mange andre byer, som sjældent får chancen for at afholde sådan et event. Lad os få showet ud i landet – i byer, hvor man kan mærke, at det betyder noget.

Bedre og mere overskueligt afstemningssystem

Jeg synes personligt, at DMGP’s koncept med at sende tre sange videre og så bare udråbe en vinder, det duer ikke. Det absolut fedeste ved Eurovision for mig, er uden tvivl afstemningen, hvor man kan sidde og se hele scoreboardet, følge med i op- og nedture for den enkelte sang og heppe på sin favorit. Den følelse har man ikke på samme måde, når der ikke er point med i spillet. Det ender i en fuser hver eneste gang.

Norge har haft en lang tradition for at sende fire sange videre til en superfinale, så sende to af dem videre til en endelig duel om sejren. Det gik de gudskelov væk fra i år, og det gjorde afstemningen langt bedre, hvis du spørger mig. Jeg håber, at DR bringer scoreboardet tilbage. For mig er det en helt essentiel del af DMGP.

I mine øjne skal vi stadig have juryer med, og vi skal gøre det på samme måde som Eurovision gør det. X antal juryer (det kunne både være lokale danske juryer, internationale juryer, fanjuryer, demografiske juryer – listen er lang), og når de så har uddelt deres stemmer, kommer befolkningens stemmer oveni. Det er langt mere spændende at se på. Det er også langt mere gennemskueligt end det nuværende system. Og så får alle kunstnerne vished om hvordan de har klaret sig i afstemningen.

For mig er det en no-brainer.

En vinder der kan håndtere Eurovision-presset

Her lyder overskriften en smule hårdere mod de tidligere artister end den egentlig er ment. For er det Reileys skyld, at han virkede overvældet? Eller er det Reddis skyld at de druknede lidt i mængden?

Nej, i hvert fald ikke entydigt. Hvis vi ser på hvilke artister, som traditionelt har gjort bedst opmærksom på sig selv op til Eurovision-deltagelsen, så er det første navn der falder mig ind Jonas Rasmussen. Vores viking tog Portugal med storm. Men for Jonas virkede det hele også enormt naturligt. Han fremstod hele vejen igennem som en sød, venlig, sympatisk og udadvendt person.

  • Og det kan få mig til at stille spørgsmålet: Gør DR nok for at forberede deres artister på det kæmpestore cirkus, som de skal ud i, når de vinder Dansk Melodi Grand Prix? Jeg kan godt have mine tvivl her.

Man kan ikke træne sig til at være udadvendt. Men man kan godt træne sig op til et niveau, hvor det i hvert fald ikke bliver et issue. Hvis I tænker over det, hvornår har I så sidst set et interview med en svensk Eurovision-artist, hvor I har tænkt at det ikke virkede som om, personen gad at være der? Nej, vel? Og det samme kan man sige om en lang række andre lande, hvor medietræning, åbenhed og anderledes tænkning giver god omtale.

Det er artisten der skal stå forrest, men det er i høj grad en holdindsats der skal få det hele til at lykkes. Det ansvar skal man være bevidst om, og udefra set håndterede man en artist som Reiley helt forkert forud for deltagelsen. Han endte med at bløde mere og mere op undervejs i interviews, men man kunne mærke usikkerheden og man fik i nogle interviews nærmest ondt af ham.

For at lykkes til Eurovision skal du have mange bolde i luften. Også så mange, at det er nærmest umuligt for en enkelt person at holde styr på dem alle. Særligt hvis den person også lige skal koncentrere sig om at skulle lave et fedt sceneshow, træne sin sangstemme og øve noget koreografi. Så er det en umulig opgave, og så falder man igennem.

Artisterne skal ikke overlades til sig selv og deres management. Det er ikke dem, der har Eurovision-erfaringen. DR har efterhånden været med så længe, at de har noget knowhow, som de ganske enkelt er nødt til at bringe i spil.

Herfra er der ikke andet at sige end: Glædelig Eurovision-sæson. #KomSåDanmark!

Dansk Melodi Grand Prix 2024: DR søger deltagere og sange

0

For alle Eurovision-fans er det nytårsaften, og lige om lidt skal de enkelte lande i gang med at finde deres deltagere til når det går løs i Malmö i maj 2024. Således også Danmarks Radio, der gerne vil have indsendt sange fra håbefulde komponister og sangskrivere, så de måske får chancen for at deltage i Dansk Melodi Grand Prix 2024 og efterfølge Reiley som Danmarks deltager ved Eurovision 2024.

DR har offentliggjort reglerne for deltagelse, og her kan man bl.a. læse at DMGP 2024 igen kommer til at bestå af 8 sange som i de seneste tre udgaver, og at det er et bedømmelsesudvalg nedsat af DR som udvælger bidrag både blandt de indsendte sange samt bidrag i særskilt dialog med den danske musikbranche.

Tilknytning til Danmark

Derudover skal enten komponist, tekstforfatter eller den fremførende kunstner være dansk statsborger eller have tilsvarende stærk tilknytning til Danmark. Færøerne og Grønland tæller med i den forbindelse, hvilket muliggjorde Reileys deltagelse i 2023, da sangskriverne bag hans bidrag “Breaking My Heart” var hhv. svensker og nordmænd.

De øvrige regler er velkendte og læner sig op af EBU’s regelsæt for Eurovision Song Contest: Deltagende kunstnere skal være fyldt 16 år ved udsendelsesdagen af Eurovision i maj måned, sangen må højst vare tre minutter, og den må ikke indeholde politiske eller kompromitterende budskaber.

Fristen for indsendelse af bidrag til bedømmelse er 27. oktober 2023.

Præindspillede vokaler

Den skarpe læser vil bemærke punkt 10 i reglerne:

10. Ved ESC 2024 skal vindersangen fra Dansk Melodi Grand Prix fremføres som singback, og her skal alle vokaler være 100 procent live.

EBU har som bekendt tilladt præindspillede backing-vokaler siden Eurovision 2021, og ved nærmere undersøgelse kunne DR’s Grand Prix-general Erik Struve Hansen bekræfte, at man læner sig op ad EBU’s regelsæt og derfor også tillader præindspillede backing-vokaler i DMGP 2024.

Det skal blive spændende at se, hvilke sange der skal deltage i Melodi Grand Prix i 2024. Danmark har jo gode minder fra Eurovision, når det afholdes i Malmö, så lad os håbe at vindersangen kan føre Danmark tilbage i Eurovision-finalen for første gang siden 2019.

Mustii bekræftet som Belgiens repræsentant til Eurovision 2024 i Malmø

Eurovision-sæsonen 2024 skydes først officielt i gang på fredag, men allerede i dag kan vi afsløre den første deltager. Den belgiske tv-station RTBF meddelte i dag, at multitalentet Mustii er internt valgt til at repræsentere Belgien ved Eurovision i Malmø.

Hvem er Mustii?

Mustii, hvis borgerlige navn er Thomas Mustin, er en alsidig kunstner inden for både musik og skuespil. Han er sangskriver, komponist, sanger og skuespiller, og har allerede to succesrige albums i bagagen. I underholdningsbranchen har han markeret sig stærkt med roller i forskellige teaterproduktioner, tv-serier og Netflix-produktioner. Blandt andet har han optrådt i den belgiske tv-serie “La Trêve” samt spillefilm som “Grave, Un Petit Boulot” og “L’Echange des Princesses.”

I øjeblikket er han desuden dommer på Drag Race Belgique.

Mustii er tidligere hædret med “Revelation of the Year” ved D6bels Music Awards og hele 3 gange har han formået at melde alt udsolgt til sin koncert i den berømte arena Ancienne Belgique. Hans albums “21st Century Boy” og “It’s Happening Now” har også modtaget stor anerkendelse i Belgien. Med dette imponerende CV er han nu klar til at tage det næste store skridt i sin karriere: at repræsentere Belgien ved Eurovision 2024.

Det næste kapitel

Selvom Mustii’s Eurovision bidrag endnu ikke er offentliggjort, er forventningerne høje. Mustii skal gå i fodsporene på Gustaph som i år sikrede Belgien en flot 7. plads med sangen “Because of You”.

Mens vi venter i spænding, kan du lære Mustii bedre at kende i videoarkivet herunder.

For mere information og opdateringer, følg med her på siden.

Videoarkivet

Melodi Grand Prix stjernestøv under regnbuen | Copenhagen Pride 2023

Når Copenhagen Pride i dag åbner op for årets største, danske LGBT+ event, kan man se frem til mere end 160 events og koncerter, herunder den ikoniske Drag Night, en mini convention, kunstudstilling, børneområde og selvfølgelig den store Pride Parade.

I dagene fra den 12.-20. august maler Copenhagen Pride København i alle regnbuens farver under det Eurovision-inspirerede tema “Come Together”, og det bliver i år mere deltagelse af flere velkendte ansigter fra Dansk Melodi Grand Prix.

Du kan se hele programmet for Copenhagen Pride 2023 her >>

Bryan Rice trio feat. Noah Skaalum

Søndag den 13. august fra kl. 19.30-20.15 | Pride Week Stage

Udover at være manden bag kæmpehittet ‘No Promises’ fra tv-serien Nynne, er Bryan Rice også et yderst velkendt ansigt i Melodi Grand Prix. I 2010 sang han ‘Breathing’ og i 2014 ‘I choose you’. Derudover har han været med til at skrive ‘Underneath My Skin’ til Christina Undhjem, ‘Beautiful to me’ til Albin og ‘Rays of Sunlight’ til David Jay.

Bryan Rice har flere gange fået temperaturen på Rådhuspladsen til at stige og tusindvis af tilskuere til at synge med under sine Pride koncerter. I år bliver med garanti ingen undtagelse, når han med gæstestjerne Noah Skaalum er klar at præsentere sine nye ærlige sange.

Noah vender tilbage på scenen for første gang siden sit kønsskifte i 2018. Bryan Rice har fulgt med i Noahs rejse, siden X Factor sejren for over 10 år siden. Det fortæller Bryan til Realityportalen/HER&NU.

– Jeg kom simpelthen på det, fordi jeg synes, at Sarah sang fantastisk, da hun vandt i 2011. Det er en af de eneste ‘X Factor’-vindere, jeg virkelig har hæftet mig ved, og er derfor blevet ved med at følge med i Noahs liv. Jeg synes, han er en af de sejeste og modigste mennesker, og da jeg fandt på at dele min Pride-scene med en anden artist, var det oplagt for mig at spørge en anden LGBT+ person, en som jeg selv synes er dygtig og sej.

Jeg føler stærkt for at give noget igen af alt det, jeg har taget imod i de 18 år, jeg har levet af musik indtil videre, og hvis jeg kan hjælpe Noah til at finde det musikalske spor igen, synes jeg virkelig at det giver mening.

Søren Torpegaard-Lund

Mandag den 14. august fra kl. 16.00 – 16.45 | Pride week stage

I februar deltog han i det danske Melodi Grand Prix med sangen “Lige her”, som med Sørens egne ord er en hyldest til sin “chosen family”. Sangen var et stort hit hos mange Grand Prix-fans og udkom efter Melodi Grand Prix i en engelsk version. Nu har man muligheden for at høre Søren spille både egne og andres sange til Copenhagen Pride Week week.

Den talentfulde sanger har udover Melodi Grand Prix medvirket i forestillinger som Kinky Boots, Grease og Oliver samt spillet hovedrollen som Tony i West Side Story på Det Kongelige Teater.

Sander Sanchez

Mandag den 14. august fra kl. 20.15 | Showscenen

Tirsdag den 15. august fra kl. 15.30 – 00.00 | Music & Art at Bøssehusset

Lørdag den 19. august fra kl. 17.30 – 19.00 | Showscenen

Sander har sunget og optrådt hele livet og fik i 2020 sin debut i Dansk Melodi Grand Prix med sangen “Screens”. Han spiller både klaver og guitar, har medvirket i musicals, sunget for i et funk-inspireret Big Band, optrådt flere gange til Aarhus festuge, til SmukFest, under Kulturnatten i København og performet et utal af gange i LGBTQ+-miljøet, herunder til Worldpride i København i 2021.

I fredags udkom FreddyQ’s nye single som Sander er featuring på sammen med Claude. Den kan du høre på mandag på Rådhuspladsen fra kl. 20.15.

 

Reiley (& BATHSHEBA)

Lørdag den 19. august fra kl. 19.15-21.00 | Showscenen

I februar vandt færøske Reiley Dansk Melodi Grand Prix med sangen “Breaking My Heart” og repræsenterede efterfølgende Danmark ved Eurovision i Liverpool. Nu er han klar til at indtage den store scene på Copenhagen Pride 2023 lørdag aften efter den store Pride parade er afviklet.

Vi ønsker Happy Pride og rigtig god fornøjelse til både artister og gæster i den kommende uge!

Translate »