Irske John og Edward – tilsammen duoen Jedward – er ude med en officiel musikvideo til deres bidrag “Waterline”. Musikvideoen er instrueret af de 2 irske tvillinger selv. Jedward skal optræde i semifinale 2, som løber af stablen d. 24. maj 2012.
G.E.E. Reviews 2012: Albanien
Albanien
Siden debuten i 2004, har Albanien kvalificeret sig til 4 ud af 7 finaler. Hidtil bedste placering er gået til Anjeza Shahini, som sang “The image of you” i debutåret.
Om årets repræsentant
Rona Nishliu blev født i Mitrovica, Kosovo i 1986. Allerede som student, blev hun kendt for sin optræden i talentshowet "Ethet & Krasta Show", som blev afholdt i Tirana i 2004. Hun deltog også i Festivali i Këngës 2004, som er Albaniens svar på den nationale udvælgelse til Eurovision Song Contest sammen med Teuta Kurti og Vesa Luma, og trioen blev tildelt 1. præmie i juniorkategorien.
Selvom Rona Nishliu er kendt som popsanger i Albanien, Kosovo, Makedonien og Montenegro, arbejder hun også indenfor andre musikgenrer. Hun er eksperimenterende jazzmusiker og hendes fortolkninger indeholder ofte elementer af soul.
Humanitært arbejde er et vigtigt indsatsområde for Rona Nishliu. Som studerende organiserede hun humanitære koncerter i Kosovo og i 2009 deltog hun som gæsteforelæser i UNDP. Hun støtter mennesker med autisme og er formand for “Institute for Sustainability and Development of Youth” i Kosovo.
Jeres dom
“Suus” er nok det bidrag, som afstedkommer størst uenighed i årets felt. Flere fans mener bidraget er helt fantastisk og i en klasse for sig, mens andre giver sangen dumpekarakterer og beskriver den som direkte smertefuld at lytte til. Der er dog ingen tvivl om at “Suus” er et bidrag, som ikke går ubemærket hen. På Good Evening Europes Facebook-side, gav I Rona et gennemsnit på 4,56 ud af 10 mulige og her blev der bået giver adskillige 10’ere og 0’ere.
Good Evening Europe’s anmeldelse
"Suus" er eksemplet på hvor vellykket en såkaldt "Eurovision-version" kan være. Albanien har på min personlige liste kæmpet om sidstepladsen side om side med Georgien og Montenegro og jeg har egentlig ikke skænket sangen ret mange tanker. Den særprægede finale-performance, som indeholdt 4 et halvt minutters langtrukken klagesang tiltalte mig på ingen måde. Heller ikke sangerinden, som ligner en yngre Barbra Streisand med dreadlocks i en blandring mellem en 80’er kjole, som burde være blevet i 80’erne og en kappe, som lige så godt kunne have siddet på klokkeren fra Notre Dame, gør heller ikke noget godt for helhedsindtrykket.
Med musikvideoen og den nye forkortede version, skete miraklet. Jeg er fuldstændig betaget af "Suus". Musikvideoen er smuk både visuelt og indholdsmæssig og Rona formidler på en helt unik måde det sørgelige buskab i sangen. Uden at forstå teksten, sidder jeg tilbage med tårer i øjnene, når Ronas stemme knækker over i slutningen af omkvædet. Når man så læser teksten bliver oplevelsen endnu stærkere. "Let me cry. cry. cry.Cause this is the best I can do now".
Ronas stemme er i en klasse helt for sig, og med "Suus" får vi nok præsenteret den største stemme i Eurovision Song Contest 2012. Hun leverer sangen med så meget power og følelse, at bidraget vil skille sig ud og blive husket – også selvom Albanien har trukket en tidlig start. Jeg tror på at juryen vil sende Rona godt på vej mod den finaleplads, som Albanien i høj grad har fortjent. Om tv-seerne er enige, er et rigtig godt spørgsmål. Nogle vil nok række efter fjernbetjeningens volume-down knap og jeg er ikke sikker på om 3 minutter er nok til at få det fulde udbytte af sangen. Men ingen tvivl om at sangen vil blive husket. Jeg håber blot at man vælger at bevare Ronas look og det stilfulde udtryk fra musikvideoen. Det andet vil med garanti koste stemmer.
"Suus" er et stykke musikkunst – som Italiens smukke "Madness of love" fra 2011. Den kan floppe fordi den er FOR unik eller den kan være en darkhorse som Italiens var det sidste år?
Jeg giver 8 ud af 10 stjerner til Rona og årets største og mest imponerende lunger.
G.E.E. Reviews 2012: Letland
Letland
Letland har kvalificeret sig til finalen i 3 ud af 6 forsøg siden 2004, men vi skal tilbage til 2008, for at finde deres sidste finaleplads. Her var det Pirates of the Sea, der sang sig til en 12. plads med "Wolves of the Sea".
Om årets repræsentant
Anmary blev født i landsbyen Gulbene og musik har været en stor del af hendes verden siden barndommen. Faren sang vuggeviser og spillede guitar for hende, og det var pga. hendes mor opfordringer, at hun valgte at tilmelde sig musikskolen, hvor hun lærte at spille klaver. Hun startede sin karriere i tv-reality showet TheTalent Factory, hvor hun blev nummer 2.
Anmary har tidligere deltaget i en lang række musikalske projekter. Hun har optrådt i musicalen West Side Story, og været forsanger for grupperne Sunny Sense og Mash Mash. Hun har også demonstreret sine vokale færdigheder udenfor Letland. Dr. Christoph Schönherr, komponist og professor ved Hamburg College of Music and Theater valgte Anmary til at synge solo i hans projekt Magnificat, som turnerede med Hamburg Symphony Orchestra i Tyskland, Spanien, Frankrig og Belgien.
Anmary arbejder i dag som både vocal coach og sanger og er anerkendt af en række lettiske musikfagfolk for hendes vokal færdigheder. Om sin kærlighed til musikken, siger Anmary "Music is my oxygen. Singing is a delight, and I get that indescribable feeling of goosebumps before any stage performance. And then this overwhelming sense of satisfaction and pleasure that somebody may be enjoying those same goosebumps while listening to my songs.”
Årets bidrag er skrevet af Dimitri Stassos, Mikaela Stenstrøm og Dajana Lööf.
Jeres dom
Årets lettiske bidrag har fået en blandet modtagelse. Primært bidragets tekst har fået en hård medfart. På Good Evening Europes Facebook-side, gav I Anmary et gennemsnit på 6,84 ud af 10 mulige.
Good Evening Europe’s anmeldelse
“Beautiful song” er sjovt nok gået hen og blevet en “guilty conscience” for en del Eurovision-fans, herunder undertegnede. Melodien er utroligt iørefaldende og der går ikke ret lang tid, før man (u)frivilligt kommer til at nynne med. Teksten kommer nok desværre til at dele vandene. Jeg er ikke sikker på at tv-seerne vil forstå, at dette er et humoristisk bidrag og en velmenende parodi på Eurovision-genren. Teksten er cheesy, grænsende til det småtåbelige og lyden er meget irsk – faktisk langt fra det, jeg forventede at høre fra Letland anno 2012. Hvis det havde været Irlands bidrag, havde det været tilpas selvironisk og jeg tror flere havde forstået bidragets komiske indhold. Og det er netop her problemet ligger med "Beautiful song". Mange fans opfatter ikke parodien, og kritiserer teksten, der karakteriseres som direkte latterlig.
Personligt tror jeg bidraget skal opfattes som en velment parodi med de mange paralleller til Eurovision-historiens gimmicks og kitchede performances som f.eks. det berømte kjoleskifte, 80er/90er dansekoreografien, de dårlige engelske udtalelser og en tekst, som ikke helt passer til melodien. Jeg trækker hver gang på smilebåndet, når vi kommer til de steder i melodien, hvor teksten egentlig ikke passer, men blot er trukket ud, for ikke at skulle ændres. F.eks. "I couldn’t talk cause I was really busy (biiii-zeeeeee)".
I modsætning til mange andre bidrag i “Novelty”-genren, så synes jeg faktisk dette er en smagfuld parodi. Jeg er vild med de irske “knæk” i sangerindens stemme. Jeg kunne godt undvære cowgirl-kostumerne og dansen, som jeg har svært ved at sætte ord på. Men jeg er vild med historien, som faktisk virker meget selvbiografisk, når man læser om Anmarys liv og opvækst og med Anmarys drøm om at vinde Eurovision Song Contest. Melodien er blandt årets bedste og sangen er meget catchy
På den negative side, så kunne Letland nok ikke have trukket en mere uheldig startposition, end tilfældet er – efter Island og Grækenland og før Albanien og Rumænien, som alle 4 må formodes at trække stor opmærksomhed på den ene eller anden måde. Jeg er ikke sikker på juryens reaktion, især på grund af teksten og frygter at Letland igen må tage hjem, inden festen rigtig er begyndt i Baku.
Meget afhænger af Letlands endelige performance, men jeg synes allerede Letland er nået et godt stykke af vejen med relanceringen og Eurovision-versionen af "Beautiful song". Men en finaleplads vil kræve at en af finale-favoritterne skuffer på aftenen.
G.E.E. Reviews 2012: Grækenland
Grækenland
Grækenland er den mest succesrige nation i Eurovision Song Contest, siden semifinalerne blev indført i 2004. En kvalifikationsrekord på 100%, en sejr og laveste placering en 9. plads siger noget om grækernes Eurovision-succes de senere år.
Om årets repræsentant
Eleftheria Eleftheriou blev født i 1989 på Cypern og har siden barndommen haft en stor passion for musik. I sine skoleår fik hun undervisning i klaver og musikteori og startede som 15-årig med fonetiske lektioner. Som 16-årig blev hun solist i det nationale folk-orkester RIK Broadcasting Corporation på Cypern. Herudover deltog hun i forskellige musikkonkurrencer. Efter eksamen, flyttede hun til London og startede på studier i musik og performance på University of Surrey i London.
Hun fik stor succes i forbindelse med sin deltagelse i talentshowet X-Factor 2, i 2010, hvor hun gjorde et stort indtryk på alle. Lige efter showet, samarbejdede hun med Eurovision-legenden Sakis Rouvas, som hun sang sammen med i sine live-optrædener. Samme år begyndte hun at synge med den berømte græske sanger Nikos Vertis. Sammen har de turneret i både Europa og Australien.
I 2010 udgav hun sin første single og indledte i efteråret 2011 sit samarbejde med Universal Music, som d. 12. marts i år ledte til sejr i den græske finale. Hun skal repræsentere Grækenland i Baku med sangen “Aphrodiziac”, som er komponeret og skrevet af Dimitri Stassos, Mikaela Stenstrøm og Dajana Lööf.
Jeres dom
Der er lidt delte meninger omkring årets græske bidrag. Mange fans har sangen helt i top, mens andre giver den en mere kølig modtagelse primært pga. omkvædet og fordi bidraget er meget lig tidligere græske bidrag og mangler fornyelse.
På Good Evening Europes facebook-side, gav I Eleftheria Eleftheriou et gennemsnit på 6,38.
Good Evening Europe’s anmeldelse
Grækenland fortsætter hvor de slap i 2011 og er endnu engang tro mod de græske rødder. I år dog med et noget mere moderne bud på et sommerhit i Eurovision. Med “My number one part II” har grækerne endnu engang valgt en ung attraktiv kvindelig sanger samt et eksotisk og dansevenligt feriehit. Der er dømt velsmurt dansekoreografi og de obligatoriske løft a la Helena Paparizous performance fra 2005 samt et instrumentalt stykke, som efter alt at dømme skal anvendes til en eller anden græsk dansekoreografi. En iørefaldende sang, men samtidigt er det hele utroligt forudsigeligt, hvilket også har kostet points i min personlige bedømmelse.
Bidraget får mig i dansehumør, men det hele er bare hørt og set før – faktisk adskillige gange og man kunne godt ønske sig at Grækenland på et tidspunkt valgte at se sig om efter en ny opskrift til succes . Jeg er, om nogen, tilhænger af at inddrage sit lands traditionelle musikkultur i Eurovision-bidraget, som f.eks. Serbien og Azerbaijan gør det i år. Men den græske lyd er bare tilsat en sang, som i sig selv ikke har så meget at byde på. Uden de græske elementer, ville bidraget lande i samme kategori som sidste års armenske bidrag og blot være et billigt og kommercielt forsøg på at høste stemmer. Men den græske lyd gør noget unikt ved sangen og bevarer interessen i alle 3 minutter.
Desværre kan “Aphrodisiac” sammenlignet med f.eks. Islands bidrag, som kommer før, virke lidt for kommerciel, intetsigende og imiteret.
Det simple omkvæd “Oh oh oh” er ideel til Eurovision, hvor sangen hurtigt skal hænge fast, men det kommer hurtigt til at virke lidt for intetsigende, når man hører sangen mere end de 2 gange, som den er beregnet for et Eurovision-publikum. Hermed kommer meget af bidragets fokus også til at ligge på sangerinden og på bidragets koreografi. Vi har endnu ikke hørt Eleftheria Eleftheriou synge live, men kender vi Grækenland ret, så klarer hun både koreografi og live vokal til topkarakterer.
Bidraget opfylder ikke mine krav til en vindersang, og jeg kunne personligt ønske lidt mere nyskabelse i de græske bidrag. Jeg forestiller mig, at man under forberedelse af årets bidrag har brugt lige så lang tid på at finde den rette sangerinde og den rette koreografi, som på selv produktionen af selve bidraget, som virker lidt tyndt.
Ikke desto mindre er Grækenland, på trods af den uheldige lodtrækning (start nummer3 efter Island), en af årets sikre finalister og Eleftheria Eleftheriou kunne også meget vel opnå endnu en to 10 placering til Grækenland. Jeg giver 7 ud af 10 stjerner for et moderne, catchy og græsk inspireret sommerhit, som vi dog har hørt før og som ikke bidrager med noget dybere budskab.
G.E.E. Reviews 2012: Island
Island
Island har i år sølvbryllup i Eurovision Song Contest. 24 gange tidligere har landet mod nord sendt sange af sted til konkurrencen. De har endnu en sejr til gode, men har 2 gange være lige ved og næsten, senest i 2009, hvor Rybak vandt og Yohanna blev nummer 2 med “Is it true”
Om årets repræsentant
Sangen er skrevet af Greta Salóme Stefánsóttir, som også fremfører sangen sammen med Jón Jósep Snæbjörnsson eller Jónsi som vi kender ham bedst.
Greta Salome Stefánsdóttir blev født i 1986 i en musikalsk familie, hvor både mor og bedstefar har arbejdet indenfor branchen. Allerede som 4-årig begyndte Greta sine violinstudier og fortsatte på hhv. Reykjavik College of Music og Academy of Arts, hvorfra hun dimitterede med en bachelorgrad i 2008. I øjeblikket arbejder hun på sin kandidatuddannelse på Islands Kunstakademi og studerer avanceret vokalteknik – kaldet Complete Vocal.
Hun er desuden professionel musiker og har en stilling som violinist i det islandske Symfoniorkester. Hun har ofte optrådt i radioen og på tv og er en travl studiemusiker. I 2011 havde Greta Salome indspillet “Mundu Eftir Mer” sammen med Jónsi. Da en kollega hørte sangen, blev de opfordret til at forsøge sig i Söngvakeppni Sjonvarpsins, som er den islandske udvælgelsesproces til Eurovision Song Contest. Hun fulgte dette råd og endte faktisk med at have to sange med i finalen.
Jónsi med det borgerlige navn Jón Josep Snaebjörnsson blev født i 1977. Han begyndte at synge i en tidlig alder og deltog i en national College sangkonkurrence, før han flyttede til Reykjavik i 1997. To år senere blev han en del af den soulinspirerede popgruppe “Í Svörtum Fötum”, der klædte sig i sorte jakkesæt og hvide skjorter og startede hermed sin sang- og sangskrivningskarriere. Gruppen havde dog forladt Blues Brothers-inspirationen, da de udgav deres første selvfinansierede album i 2000. Det blev til tre succesfulde albums og efter en pause kom "Best Of" albummet i 2009.
I 2004 valgte Sveinn Runar Sigurdsson, komponisten bag “Heaven”, Jónsi til at synge sin sang ved Eurovision Song Contest i Istanbul. I 2005 udgav Jónsi sit første og meget kritikeroste soloalbum. Han er desuden et kendt ansigt på finsk tv.
Jeres dom
Årets islandske bidrag er generelt blevet meget godt modtaget, både hos bookmakere og fans. En del fans foretrækker den islandske version, mens andre roser den engelske oversættelse.
På Good Evening Europes facebook-side, gav I Island et gennemsnit på 8,14.
Good Evening Europe’s anmeldelse
Mit første indtryk af “Mundu Eftir Mer” var ikke specielt godt og sangen var heller ikke min favorit i den islandske finale. Efter at have hørt den engelske oversættelse har jeg dog overgivet mig 100 % til Jónsi og Greta. I mange tilfælde gør en oversættelse ikke noget godt for et bidrag og ofte er det kun mainstream pop-sange, der opnår en fordel ved at blive oversat til engelsk.”Never forget” er undtagelsen. Jeg ville næsten have gættet på, at sangen var “født” med engelsk tekst og derefter oversat til islandsk.
I al fald er resultatet et unikt, smukt men også dystert og dramatisk bidrag, som skiller sig ud. Bidraget ligger genremæssigt i samme bløde Metal/Goth-genre som f.eks. Nightwish og Evanescence.
“Never forget” er en stærk ballade, som leder tankerne i retning af storslået drama, episke slag og ulykkelig kærlighed. Jeg er vild med den dominerende violin og den klassiske lyd af symfoniorkester.
Både Jónsi og Greta er stærke sangere og formidler sangens passion og drama på en helt unik måde. Jeg kan godt lide poesien i versene og omkvædet og de stærke billeder, som teksten fremkalder. Det står i stærk kontrast til mange andre Eurovision-sange, hvor sproget har fået lavere prioritet.
Hvis man skal sammenligne med tidligere Eurovision-sange, vil jeg fremhæve Urban Symphonys unikke “Rändajad”, som blev nummer 6 i 2009.
Island har bestemt ikke været heldige i startlodtrækningen, og skal optræde fra den frygtede 2’er position. Til deres fordel er det dog, at årets show-åbner er en af kandidaterne til årets sidsteplads og ligger i en helt anden genre end “Never forget”.
Jeg tror på Island vil gøre det rigtig godt hos både jury og tv-seere. Sangen appellerer bredt og leveres på en klassisk og troværdig måde. Finalepladsen er for mig sikker og afhængig af lodtrækningen til finalen, tror jeg Island kan blande sig helt i toppen.
Bonusinfo:
Den islandske tekst er baseret på en sand og meget kendt historie fra Island i 1661. Et ungt forelsket par, Ragnheiður og Daði skilles fra hinanden af pigens far, som er biskop, og ikke vil godkende Daði som svigersøn.
Den engelske tekst er baseret på islandsk folketro. Sagnet om elverpigen og menneskedrengen, der bliver venner som barn, findes i mange udgaver over hele Island. I korte træk fortæller historien om elverpigen, som vil have menneskedrengen med ind i sin verden, men han vil ikke. Så bruger han mange år på tænke på hende og fortryde at han ikke fulgte hende. Som voksne mødes de igen og denne gang tager han med hende.
Jeg elsker historien bag sangen og giver en 9’er til Islands flotte og dramatiske sang.