Friday, January 10, 2025
Home Blog Page 129

Bidrag valgt i Spanien, Estland og Lithaun

Lørdag var der igen masser af Eurovision-aktivitet rundt omkring i Europa. Du får her en opsamling på nyhederne og mulighed for at lytte til de sange, som er parate til Baku. I denne artikel præsenteres vinderne fra Spanien, Lithaun og Estland.

Spanien

I spanien havde man på forhånd valgt den kendte og etablerede sangerinde Pastora Soler som landets repræsentant til Baku. Lørdag aften sang hun 3 sange, hvoraf hun på forhånd selv havde valgt de 2 og tv-seerne havde valgt den sidste via en internetafstemning. Vindersangen blev fundet i en kombination af jury og teleafstemning med 50 % indflydelse til hver.

Vindersangen blev "Quédate conmigo", som fik toppoints hos både tv-seere og jury.

#  Sang  Jury  Tv-seere  Totalt
1  Quédate conmigo  36  36  72
2  Tu vida es tu vida  26  30  56
3  Ahora o nunca  28  24  52

Du kan lytte til vindersangen herunder:

 

Da RTVE i øjeblikket er i gang med at fjerne alle videoer fra aftenens finale, er det efter alt at dømme kun at spørgsmål om tid, før ovenstående video også fjernes. Du kan efterfølgende lytte til en studieversion af sangen her.

Estland

10 bidrag var klar til finalen, "Eesti Laul 2012" som blev afholdt lørdag aften. Af de 10 gik 2 videre til en såkaldt "Superfinale". En kombination af jury og tele-afstemning afgjorde vinderen, som blev Ott Lepland, som altså vil repræsentere Estland i Baku til maj med sangen "Kuula". Ott er bedst kendt som vinder af 3. sæson af den estiske sangkonkurrence Eesti otsib superstaari.

Du kan lytte til balladen "Kuula" herunder:

 

Lithaun:

Lørdag aften var det også finaletid i Lithaun. 14 sange deltog i finalen, hvoraf 3 bidrag kvalificerede sig til en "Superfinale". Efter at at have hørt de 3 bidrag igen, kårede en jury sammen med tv-seerne vinderen, som blev Donny Montell og sangen "Love is blind". Donny har tidligere forsøgt sig i Eurovision-sammenhæng, men det er første gang han går hele vejen og bliver Lithauns repræsentant.

Lyt til "Love is blind" herunder:

 

Bulgarien, FYR Makedonien og Israel klar med bidrag

I den forgangne uge fik vi tilføjet endnu flere ansigter til Eurovision 2012-galleriet. Onsdag lagde vi ud med finale i Bulgarien. Samme dag fik vi en præsentation af FYR Makedoniens bidrag og onsdag frigav Izabo officielt deres sang "Time", som dog allerede har været ude i en "arbejdsversion" i februar.

Bulgarien:

Onsdag aften var 12 bidrag parat til den nationale finale i Bulgarien. En kombination af jurystemmer og tele-stemmer med hver 50 % indflydelse valgte vinderen, som hedder Sofi Marinova. Hun synger "Love unlimited".

Danske Soluna Samay var blandt gæstesolisterne ved finalen og fik efterfølgende mange positive ord med på vejen. Bl.a. pegede flere Youtube-brugere på Solunas "Should’ve known better" som aftenens bedste performance.

Du kan lytte til vindersangen her:

 

FYR Makedonien:

Den makedonske sangerinde Kaliopi var på forhånd udpeget som FYR Makedoniens repræsentant i Baku med sangen "Crno i belo" (Black and white). Onsdag aften blev sangen for første gang præsenteret i MKTVs studier i Skopje. Sangens komponist hedder Romeo Grill, mens teksten er skrevet Kaliopi selv.

Kaliopi vandt i 1996 Skopje Fest, som blev brugt til udvælgelse af årets Eurovision-repræsentant det år. I år er hun internt valgt og klar til at repræsentere FYR Makedonien med sangen "Crno i belo" (Black and white).

Du finder sangen i både en makedonsk og engelsk version herunder:

 

 

Israel:

Israel repræsenteres i år af gruppen Izabo, som blev dannet i 1989, og hvis musikstil beskrives som "a blend of rock and sixties pop, with a touch of Mediterranean elements" Torsdag kom den officielle version af Izabos sang "Time". Allerede i sidste uge, kunne man på Youtube finde en arbejdsversion af sangen, og gruppen bekræftede efterfølgende, at det var deres bidrag til Baku, men at den ikke var færdiggjort.

I forbindelse med offentliggørelsen, blev det også oplyst, at gruppen vil fremføre "Time" live for første gang ved en koncert, som blev afhodt d. 2. marts på Zappa Club i Tel Aviv.

Du kan se liveversionen af Izabos Eurovision-bidrag herunder:

 

3 nye bidrag fra Holland, Slovenien og Finland

0

Lørdag og søndag var der igen gang i udvælgelserne rundt omkring i Europa. Vi fik valgt 3 nye bidrag til Eurovision Song Contest 2012. Lørdag var det finaletid i Finland og søndag kom så turen til Holland og Slovenien.

Læs også Baku news – Deltagerlisten

Finland: Pernilla Karlsson – När jag blundar


Holland: Joan Franka – You and me

Slovenien: Eva Boto – Verjamen

Irland og Østrig har fundet en vinder

Fredag aften var der afgørelse i endnu 2 Eurovision-lande. Her var turen kommet til Irland og Østrig. I Østrig startede man kl. 20:15 med “Österreich rockt den Song Contest”, hvor 10 kunstnere var parat til finalen. 2 blev stemt videre til den såkaldte superfinale, hvor valget kom til at stå imellem den klassiske Grand prix schlager “That’s What I Am” sunget af den noget iøjnefaldende transvestitkunstner Conchita Wurst og hip-hop boybandet Trackshittaz, der trak det længste strå og med 51% af stemmerne vandt retten til at repræsentere Østrig i Baku. Det gjorde de med sangen “Woki mit dein popo”.

Skal man gå ud fra fansenes reaktion, så var det langt fra den rigtige beslutning. Kort sagt er der i skrivende stund ingen positive reaktioner på GEEs facebook-side, hvor bidraget bl.a. får følgende ord med på vejen:

“Offensive to all 5 senses, a song that objectifies women and that no-one outside the country can understand, not even Germans. No way is Europe going to vote for bottom-drawer party rap in Austrian dialect, Conchita was a sure top 10 entry, the winner must be lucky to get to the final”.

Du kan lytte til bidraget herunder:

I Irland started festen kl. 22:35 i “The late late show”. Fem bidrag er med i dysten om at repræsentere Irland i Baku, men som ventet var der aldrig den store spænding. De populære tvillinger John og Edward, tilsammen Jedward, vandt under ledelse af mentor Linda Martin, både jury- og seerafstemningen og er parate til at repræsentere Irland med sangen “Waterline”.

Reaktionerne på det irske valg var mere blandede og efter den irske finale kunne man bl.a. læse følgende reaktioner på diverse sociale medier:

“Great choice, better song than Lipstick – could do well for us, a contender for victory, badly sung, like a bad version of a busted/mcfly song, i actually see Ireland falling flat down the scoreboard this year! They might even stay in the semis… they really need to do wonders with this for it to stand out this year”
Lyt til Jedward og Waterline herunder:

<

Mistanker om stemmefusk og nyt bidrag i Belarus

0

Den hviderussiske tv-station BRTC har i dag annonceret ikke blot en ny sang, men en helt ny kunstner til Baku. Gruppen Litesound, der blev nummer 2 i Eurofest d. 14. februar vil repræsentere Hviderusland i Eurovision Song Contest med deres sang We Are The Heros.

Der følger ingen begrundelse med ændringen, men ifølge websitet Telegraf.by ligger der mistanker om stemmefusk til grund for beslutningen. I finalen blev vinderen fundet i en kombination af seer-stemmer og jurystemmer. Efter finalen var der stor tvivl omkring resultatet og teorier oppe omkring svindel med stemmerne. Desuden skulle der være blevet udsendt opfordringer og PR-materiale til folk om at stemme på Alena Lanskaya.

Det er ligeledes kommet frem, at juryen havde Litesound som vinder. En speciel komité blev sammensat med henblik på at vurdere objektiviteten i resultatet.

Det er nu officielt bekræftet, at Alena Lanskaya, som vandt finalen for 10 dage siden, fratages sejren og at Hviderusland i stedet sender drengene fra Litesound til Baku

Ifølge nyhedssiden Belta.by tog Hvideruslands præsident del i undersøgelserne.

“”Two things are most important for me: a) justice, b) Alena (singer Alena Lanskaya) who undeservingly suffered. She was set up, although she brought us victory at the Slavonic Bazaar festival, which was very difficult. Alena Lanskaya should receive official apologizes. She suffered the most. She performed from her heart and did her best to win. But justice is justice. According to the criteria used in the contest, the winner is Litesound who should represent our country” udtaler Alexander Lukashenko.

Bandet Litesound er grundlagt af de to brødre Dmitri og Vladimir Karyakin. Bandet har deltaget i forskellige nationale og internationale festivaler og deres sange har haft stor succes på de nationale hitlister.

Du kan lytte til Hvideruslands nye bidrag herunder:

Can Bonomo synger “love me back” for Tyrkiet

0

Can Bonomo, Tyrkiets internt udvalgte repræsentant præsenterede for kort tid siden den sang, som han skal synge i Baku. I et live show på tyrkisk tv, fremførte Can sangen “Love me back”.
Musik og tekst er skrevet af Can Bonomo selv med hjælp fra hans ven og producer Bertan Can Saban.

Om Can Bonomo.

Cans interesse for musik startede tidligt og allerede som 8-årig begyndte han at spille guitar og fortsatte med musikken under både skole og senere universitetsuddannelse, hvor han bl.a. optrådte i Izmir og Istanbul. I 2011 udgav Can sit første album og vandt samme år prisen som bedste mandlige solist i Golden Butterfly Television Awards.

Du kan lytte til live-versionen af “Love me back” herunder. (dårlig kvalitet – rippet fra stream)

Lækkede sange i Melodifestivalen

0

Som GEE tidligere har skrevet, så er der i øjeblikket rygter om flere lækkede bidrag til Eurovision Song Contest i Baku. Også i den svenske preselection, er der problemer. Normalt er SVT meget strikse med hensyn til at hemmeligholde sangene indtil et par dage før delfinalerne.

I denne uge er 2 af lørdagens bidrag dog allerede lækket. Det drejer sig om den kendte og populære ex-Eurovision vinder Charlotte Perelli og hendes bud på en vindermelodi anno 2012, som hedder “The girl”. Et klip på 1 minut har indtil for ganske kort tid siden været tilgængelig på Youtube. Det er nu fjernet på grund et krav om ophavsret fra SVT.

Lisa Miskovskys bidrag “Why Start A Fire” er ligeledes blevet lækket. Et 1-minuts klip er tilgængelig på den franske musikside Qobuz.com.

Du kan i skrivende stund lytte til begge klip på denne side.

Hvilken betydning det får for bidragene i Melodifestivalen er uvist.

Euphoria spilles på spanske radioer

Det er ikke kun lørdagens bidrag, der skaber problemer. Det er Ifølge Eurovision-sitet Escdaily.com er det kommet frem, at Loreens “Euphoria”, som er en af finalesangene fra første delfinale, i øjeblikket spilles på spanske radioer. Det er ifølge Thomas Hall, project manager hos SVT, i strid med reglerne for Melodifestivalen. Ifølge Aftonbladet er sangen desuden en del af soundtracket til serien Gossip Girl. Du kan se traileren herunder.

Loreens pladeselskab Warner Music ved ikke, hvordan sangen er landet på de spanske radioer, men har en teori om, at den enten er blevet rippet på det tidspunkt, hvor sangene var tilgængelige, eller at en person har haft adgang til websitet.

Ifølge SVT får det dog ikke betydning for Loreen og der er ikke risiko for diskvalifikation, men man prøver pt. at finde en måde at få stoppet visningen af tv-traileren.

Du kan se Loreens liveversion af “Euphoria” herunder:

Israels og Montenegros bidrag lækket?

0

Vi er snart halvvejs i udvælgelsen af sange til Eurovision Song Contest 2012 i Baku. I sidste uge alene fik vi sat navn på 6 nye kunstnere og rygterne svirrer om flere navne, der måske er på vej til at blive offentliggjort.
På Youtube har der også været heftig aktivitet.

Euro Neuro-demo ude

Søndag kunne man høre en del af det bidrag, som ifølge rygter er Montenegros sangvalg til Baku. Sangeren Rambo Amadeus er offentliggjort som Montenegros repræsentant og vi kender titlen på bidraget, som kommer til at hedde “Euro Neuro”.
Klippet, som skulle være en demoversion af “Euro Neuro” blev imidlertid hurtigt fjernet fra Youtube pga. “ophavsretslige krav fra Rambo Amadeus”, hvilket godt kunne tyde på at der var tale om at det var det rigtige bidrag, der var lækket.

Skal man tro reaktionerne fra de fans, som nåede at lytte til klippet, så bliver det heller ikke i år, at Montenegro kommer til tops i Eurovision Song Contest. Blandt de ord, som blev brugt til at beskrive sangen var “horrible, too bad, dreadful, another bad song, likely to come last, joke entry, worse than I imagined”.

Lyt til Izabo’s “Time”

Israels bidrag bliver i år leveret af gruppen Izabo og har titlen “Time”. Bidrag skulle ifølge planen offentliggøres d. 1. marts. Igår blev nummeret imidlertid lækket til Youtube.

Til den israelske nyhedsportal Ynet.co.il bekræftede gruppen igår eftermiddag, at der er tale om deres Eurovision-bidrag, men at den ikke er færdiggjort. “We have no clue as to who made the song leak to the internet. The version on Youtube is only the first one and we are still working on some changes in the final arrangement, towards the official presentation on March 1st”.
Israelsk TV har udsendt en lignende udtalelse og bekræftet, at videoen på Youtube er årets israelske bidrag. På trods heraf er videoen ikke fjernet fra Youtube og du kan i skrivende stund stadig lytte til Izabo og sangen “Time”.

Afgørelse i Ukraine, Letland, Kroatien og Italien

0

Lørdag var igen en travl Eurovision-dag. I Sverige, Estland og Lithaun stod den på delfinaler, mens hele 4 nationer idag valgte deres endelige bidrag til Eurovision song Contest 2012 i Baku. Det hele startede lørdag middag, hvor Ukraine skød deres nationale finale i gang. Til aften løb finalen ligeledes af stablen i Letland, mens Kroatien afslørede deres bidrag i et stort underholdningsshow. Endelig afsluttes San Remo festivallen lørdag, hvor Italiens repræsentant afsløres.

I Ukraine deltog 21 lande i finalen, hvor 1 deltager blev diskvalificeret forud for finalen. Vinder blev Gaytana og sangen “Be my guest”, som fik toppoints hos juryen, men kun var nummer 2 hos seerne. Seernes favorit modtog kun 6 points fra juryen og måtte derfor tage til takke med en 6. plads. Sangen er i øvrigt dedikeret til EM i fodbold, som i år afholdes i ukraine.

I Letland deltog 10 bidrag i finalen, hvoraf 3 blev stemt videre til en superfinale. Vinder blev “Beautiful Song” sunget af Anmary.

Kroatien havde på forhånd afsløret sangerinden Nina Badric, som deres repræsentant i Baku. I et underholdningsshow blev Ninas bidrag i aften afsløret. Titlen er “Nebo”, hvilket oversat til dansk betyder himmel.

Igår blev San Remo festivallens Giovani (ungdomskonkurrence) afgjort og vinderen blev den kun 15-årige Alessandro Casillo. Allessandro når ikke at fylde 16, inden Eurovision Song Contest til maj og opfylder derfor ikke de officielle krav. Derfor ved vi allerede nu, at Italien ikke fortsætter succesen fra sidste år, hvor de blev repræsenteret af Giovani-vinder Raphael Gualazzi og sangen Follia d’amore. Italiens repræsentant afsløres lørdag aften i forbindelse med finalen i San Remo festivallens hovedkonkurrence.

Kl. 01:15 kom endelig afgørelsen. Nina Zilli skal repræsentere Italien i Baku. Det er i skrivende stund ikke bekræftet, om hun skal synge “Per Sempre” fra konkurrencen.

Norge, Island og Ungarn klar med en vinder

0

Lørdag aften er en travl Eurovision-aften. Udover diverse delfinaler, bliver det nemlig afgjort, hvem der skal repræsentere både Norge, Ungarn og Island.
I Ungarn havde 8 artister kvalificeret sig til finalen og det blev Compact Disco med sangen “Sound of our hearts” som vandt retten til at forsvare Ungarn i Baku. Vinderen blev valgt af en fagjury.

I Norge havde 10 bidrag kvalificeret sig til finalen via 3 delfinaler samt 1 wildcard. Vinder blev Tooji og sangen “Stay”, som vandt med over 50.000 stemmer ned til nummer 2.

Det sidste land, som valgte en vinder i aften var Island. 7 sange dystede om retten til at repræsentere Island i Baku. Valget faldt på “Mundu eftir mér” sunget af Gréta Salóme & Jónsi. Hvis navnet Jónsi virker bekendt, så skyldes det, at han tilbage i 2004 sang Heaven for Island ved Eurovision Song Contest.

Årets tema: Light your fire

0

I 2011 gik Eurovision Song Contest under teamet “Feel your hert beat” og tirsdag blev temaet til Baku 2012 afsløret. Konkurrencen vil i år følge temaet “Light your fire”.
Aserbajdsjan er kendt som “The land of fire”. Flamme- og ild-symbolerne er udbredt over hele landet og befolkningen i Aserbajdsjan er meget stolte af denne associering med ild.

Azerbaijan har fået navnet “The land of fire” som følge af brændende bjergsider, der skyldes gas, som siver ud gennem sprækker i jorden.
Du kan se en video med fænomenet her:

“Since the dawn of time, mankind has come together around fire to communicate through the telling of stories, song and dance. The Eurovision Song Contest is where people come together to celebrate and communicate through song and dance,” forklarede skaberne af temaet.

Alt dette kan ses i temaet for 2012-udgaven af ??Eurovision Song Contest.

Siden 2004 har Eurovision Song Contest hvert år haft et tema med logo, hvor der i hjertet, vises værtslandets flag. Hvert år opfordrer EBU værts-tv-stationen til at skabe den visuelle identitet. I år er logoet skabt af det London-baserede firma “Turquoise”.

Du kan læse mere om årets tema og se billeder på den officielle side, www.eurovision.tv

Lodtrækning til årets semifinaler

0

Der var kick off til 2012-udgaven af Eurovision Song Contest idag i Buta Palace i Baku. Her blev der nemlig trukket lod omkring fordelingen i årets semifinalinaler.
For at sikre maksimal spænding, blev de 37 lande, som er repræsenteret i semifinalerne, trukket fra seks potter, baseret på afstemningsmønstre fra de seneste år.

Det blev besluttet hvilken semifinale, de enkelte lande skal deltage samt hvilken halvdel af de respektive semi-finaler, således at delegationerne kan planlægge ankomsten til Baku i forhold til deres sceneprøver.

Første semifinale finder sted tirsdag 22. maj og har deltagelse af disse 18 lande:

Første halvdel

Montenegro
Island
Rumænien

Albanien
Belgien
Letland
Schweiz
Finland
Grækenland

Anden halvleg

Moldova
Cypern
Østrig
Danmark
Rusland

San Marino
Israel
Irland
Ungarn

Anden semifinale finder sted torsdag d. 24. maj og har deltagelse af 19 lande:

Første halvdel

Serbien
Holland
Portugal
FYR Makedonien
Hviderusland
Malta

Ukraine
Armenien
Bulgarien


Anden halvleg

Sverige
Georgien

Slovenien
Estland
Tyrkiet
Slovakiet
Kroatien
Norge

Litauen
Bosnien & Hercegovina

Seks lande har allerede kvalificeret sig til finalen i Eurovision Song Contest. Det er UK, Frankrig, Tyskland, Spanien, Italien og værtslandet Aserbajdsjan.

Disse lande stemmer på følgende måde:

Italien (første semifinale)

Aserbajdsjan (første semifinale)
Spanien (første semifinale)
UK (anden semifinale)
Frankrig (anden semifinale)
Tyskland (anden semifinale)

I alt detager 26 lande i finalen den 26. maj, 10 fra hver semifinale, the big 5 samt værtsnationen Azerbaijan.

Den præcise rækkefølge for semifinalerne fastlægges på et delegationsmøde i marts.

Tillykke til Soluna og undskyld Jesper

0

Lørdag aften overraskede Soluna de fleste ved at gå hele vejen og slå både forhåndsfavoritterne Hr. Brøns & Hr. Isaksson samt X-Factor-Jesper. Efter et flot show, som bød på både dance, kærlighedsballade, dubstep og klassiske pop og disco-rytmer, så blev det altså den 21-årige gademusikant Soluna Samay, der stjal danskernes hjerter og vandt billetten til Baku til maj.

Skuffelser og positive overraskelser

Efter at have anmeldt alle årets 9 sange, havde jeg naturligvis en del forventninger af både positiv og negativ karakter til årets deltagere, hvilket resulterede i både positive overraskelser og skuffelser.

Ups

Jeg var på forhånd ikke den store fan at Jesper Nohrstedt og troede ikke han ville være i stand til at klare det store pres, som en optræden foran 1.5 millioner mennesker er, mest pga. hans unge alder og begrænsede erfaring. Men her er min uforbeholdne undskyldning! Jesper leverede en stærk vokal og et charmerende og seværdigt sceneshow. Sang nr. 1 var helt fortjent videre til Superfinalen og lå endda som nummer 1 hos 3 ud af 4 udenlandske juryer. En stor positiv overraskelse for undertegnede og thumbs up for en flot performance.

En anden ung mandlig kunstner, som også overraskede mig positivt var Kenneht Potempa, Han gav et overbevisende sceneshow og leverede en stærk vokal. Synes især godt om hans Rock n’ Roll-tur ned igennem salen og så er “Reach for the sky” altså et dejligt nummer.

Endelig så synes jeg at Solunas sejr var yderst fortjent! Singer-song-writer-stilen med Soluna og hendes guitar fungerede perfekt, Solunas stemme var stærk og fejlfri og så forstår den kun 21-årige sangerinde at lægge følelse i og formidle et budskab.

Downs

Jeg havde på forhånd høje forventninger til Aya med hendes interessante stemme og det unikke bidrag Best thing I got. Jeg synes desværre ikke Aya kom nok ud over scenekanten, vokalen var heller ikke i top og syntes sceneshowet var en smule tamt. Sugerørskjolen trak heller ikke i vejret hos mig.

På samme måde, så var Karens performance en skuffelse for mig. Hendes vokal virkede usikkker, hun lagde ikke nok følelse eller power i sangen og hendes performance virkede derfor ikke overbevisende. Ekstra uheldigt, at hun blev efterfulgt at Soluna, som gav en af aftenens mest suveræne performances og fuldstændigt overstrålede Karen. Jeg havde glemt alt om Universe ca. 10 sekunder inde i “Should’ve known better”.

I salen var Christian og Patrick aftenens højdepunkt og i min ecstase-lignende tilstand over “Venter”, så opdagede jeg ikke nogen vokale usikkerheder hos Christian. Det gjorde jeg derimod igår, da jeg genså showet på tv. Det er måske en af forklaringerne på at “Venter” ikke fik topkarakterer fra seerne.

Endelig så var jeg heller ikke begejstret for Philip og Emilias fremførelse. Jeg synes der var alt for meget usikkerhed i især Emilias stemme og “Baby love me” blev for mig den sang, jeg brugte til at sende sms’er rundt og skifte batterier i kameraet.

Programmøren ramte rigtigt

Efter at have anmeldt årets sange i dagene op til Dansk Melodi Grand Prix 2012, gav vi afsluttende et bud på deltagerne i Superfinalen og på vinderen.
Desværre måtte både undertegnede og anmelder Martin indse at vi havde taget fejl og se os slået af Team GEEs programmør og IT-mand, Michael Thygesen, som ganske rigtigt tippede Soluna som vinder af Dansk Melodi Grand Prix 2012. Tillykke Michael.
Derimod havde ingen af os ret i vores bud på de 3 superfinalister.

Læs GEEs anmeldelser af sangene i DMGP 2012.

Læs Team GEEs bud på årets vinder

Aftenens resultat

De sange, som blev slået ud i indledende runde var:
3. Aya – Best thing I got
4. Kenneth Potempa – Reach for the sky
5. Ditte Marie – Overflow
6. Philip & Emilia – Baby love me
7. Suriya – Forever I B young
8. Karen Viuff – Universe

De 3 superfinalister blev:
1. Jesper Nohrstedt – Take our hearts
9. Soluna Samay – Should’ve known better
10. Christian Brøns & Patrick Isaksson – Venter

Juryens stemmer:
1. Sang 1 ‘Take Our Hearts’: 56 point
2. Sang 9 ‘Should’ve Known Better’: 54 point
3. Sang 10 ‘Venter’: 40 point

Seernes points:
1. Sang 9 ‘Should’ve Known Better’: 56 point
2. Sang 10 ‘Venter’: 48 point
3. Sang 1 ‘Take Our Hearts’: 46 point

Det gav en slutstilling, der ser således ud:

1. Sang 9 ‘Should’ve Known Better’: 110 point
2. Sang 1 ‘Take Our Hearts’: 102 point
3. Sang 10 ‘Venter’: 88 point

SMS-stemmerne trumfede således juryerne, og afgjorde resultatet. Tillykke til Soluna Samay, som med ‘Should’ve Known Better’ er vinder af af Dansk Melodi Grand Prix 2012.

Ombord på toget med andre morgenfriske Grand Prix fans

Så blev det lørdag med den længeventede dato… 21. januar 2012.

Midt om natten, omkring kl. 6.15 ringede vækkeuret og på trods at mørke og hvad, der føltes som frostgrader i soveværelset, så var det betydelig nemmere end normalt at komme ud af fjerene.

Kl. 7.54 rullede toget mod Frederikshavn ind på perronen og vi kunne sætte os på vores pladser på vej mod Aalborg og Gigantium.

Mens vi indtog morgenmaden, lød der pludseligt velkendte Eurovision-toner fra en højtaler i kupéen. Fairytale, Hard Rock Hallelujah, Satellite, Wild Dances, Everyway that I can…

På trods af det tidlige tidspunkt, så er vi ikke de eneste Grand Prix-fans på vej. I samme kupé sidder 2 fynboer og 2 slovenere på vej til Dansk Melodi Grand Prix 2012.

Godt en time mere i toget, inden vi rammer Ålborg, et dejligt hotelværelse, der venter, 6 timer til opvarmningsfesten går i gang og 11 timer til Dansk Melodi Grand Prix 2012 tager sin begyndelse. Grand Prix musik og godt selskabet, kan det blive bedre…. ?

Hvem vinder DMGP 2012?

0

Af Mette Christensen

Team GEE har de sidste dage anmeldt årets 9 finalister i Dansk Melodi Grand Prix 2012. I denne artikel samler vi op på disse og giver dig vores endelige bud på hvem, der kommer til at blande sig i topstriden lørdag aften og hvem, vi tror, løber med billetten til Baku i maj.

Læs vores anmeldelser

Mette og Martin har hver især bedømt alle årets bidrag og tildelt dem en karakter fra 1 til 10 stjerner. Du kan se resultatet heraf i nedenstående figur.

Ifølge det, så er det altså sang nummer 5 “Overflow” sunget af Ditte Marie, der ender øverst på kampen lørdag aften, med Christian & Patrick samt Kenneth Potempa efter sig.

I Dansk Melodi Grand Prix 2012 går 3 sange videre til en såkaldt Super-finale.
Uden at kende til deltagernes sceneshow og udelukkende bedømt ud fra sagnene på den officielle cd, så får du her vores bud på deltagerne i Superfinalen og på vinderen af Dansk Melodi Grand Prix 2012.

For at få et alternativt bud, har vi desuden spurgt vores programmør og IT-ekspert Michael, om hvordan han tror toppen i Dansk Melodi Grand Prix 2012, kommer til at se ud.

Der skal afslutningsvist falde en stor ros til DR for at have tiltrukket et så imponerende sangskriverfelt, for at have udvalgt et bredt og varieret felt af sange, masser af nye stjerneskud på sanger-siden og ikke mindst for igen at levere moderne sange af internationalt format.

Jeg tror Dansk Melodi Grand Prix 2012 bliver et af de mest uforudsigelige til dato. Næsten alle sangene har en chance. Dette også set i lyset af både dansk og international fagjury.

Jeg glæder mig til at høre ALLE sangene live og selvom jeg naturligvis har præferencer, så har jeg svært ved at forestille mig selv blive skuffet over vinderen i år.

Mettes Superfinale:

Mit første bud på 3 finalister var Christian, Ditte Marie og Kenneth, men efter at have hørt sangene i fuld længde og med juryen in mente, så er mit bud som følger:

De 3 sange, som jeg tror vi kommer til at høre i Superfinalen er:

Christian Brøns & Patrick Isaksson: Venter (mit bud på seernes favorit)
Soluna Samay: Should’ve known better (seere og jury)
Ditte Marie: Overflow (seere & jury)

Meget tæt på superfinalen er:

Kenneth Potempa: Reach for the sky
Jesper Nohrstedt: Take our hearts
Aya: The Best Thing (juryfavorit)

Karen er bestemt heller ikke uden muligheder. Derimod tror jeg hverken Suriya eller Philip&Emilia har en chance for avancement.

Mit bud på en vinder er sangen med aftenens bedste omkvæd: “Venter” sunget af Christian Brøns og Patrick Isaksson.

Martins Superfinale:

Mine 3 favoritter til Superfinalen er:

Jesper Nohrstedt: Take Our Hearts
Christian Brøns & Patrik Isaksson: Venter
Karen Viuff: Universe

Vinder: Jesper Norhstedt: Take our hearts

Michaels Superfinale:

De 3 sange, jeg tror går videre til Superfinalen, er:

Soluna Samay: Should’ve known better
Karen Viuff: Universe
Christian Brøns & Patrick Isaksson: Venter

Andre sandsynlige finalister:
Jesper Nohrstedt: Take our hearts

Jeg tror og håber på at sejren går til Soluna Samay og “Should have known better”. Hun kan nogle ting med stemmen og sangskriverne har taget sig tid til at skrive en ordentlig melodi.

Hvem vinder DMGP 2012?

Af Mette Christensen

Team GEE har de sidste dage anmeldt årets 9 finalister i Dansk Melodi Grand Prix 2012. I denne artikel samler vi op på disse og giver dig vores endelige bud på hvem, der kommer til at blande sig i topstriden lørdag aften og hvem, vi tror løber med billetten til Baku i maj.

Læs anmeldelser på www.good-evening-europe.com

Mette og Martin har hver især bedømt alle årets bidrag og tildelt dem i karakter fra 1 til 10 stjerner. Du kan se resultatet heraf i nedenstående figur.

Ifølge det, så er det altså sang nummer 5 “Overflow” sunget af Ditte Marie, der ender øverst på skampen lørdag aften, med Christian & Patrick samt Kenneth Potempa efter sig.

I Dansk Melodi Grand Prix 2012 går 3 sange videre til en såkaldt Super-finale.
Uden at kende til deltagernes sceneshow og udelukkende bedømt ud fra sagnene på den officielle cd, så får du her vores bud på deltagerne i Superfinalen og på vinderen af Dansk Melodi Grand Prix 2012.

For at få et alternativt bud, har vi desuden spurgt vores programmør og IT-ekspert Michael, om hvordan han tror toppen i Dansk Melodi Grand Prix 2012, kommer til at se ud.

Der skal afslutningsvist falde en stor ros til DR for at have tiltrukket et så imponerende sangskriverfelt, for at have udvalgt et bredt og varieret felt af sange, masser af nye stjerneskud på sanger-siden og ikke mindst for igen at levere moderne sange af internationalt format.
Jeg tror Dansk Melodi Grand Prix 2012 bliver et af de mest uforudsigelige til dato. Næsten alle sangene har en chance. Dette også set i lyset af både dansk og international fagjury.

Jeg glæder mig til at høre ALLE sangene live og selvom jeg naturligvis har præferencer, så har jeg svært ved at forestille mig selv blive skuffet over vinderen i år.

Mettes Superfinale:

Mit første bud på 3 finalister var Christian, Ditte Marie og Kenneth, men efter at have hørt sangene i fuld længde og med juryen in mente, så er mit bud som følger:

De 3 sange, som jeg tror vi kommer til at høre i Superfinalen er:
Christian Brøns & Patrick Isaksson: “Venter” (mit bud på seernes favorit)
Soluna Samay: Should’ve known better (seere og jury)
Ditte Marie: Overflow (seere & jury)

Meget tæt på superfinalen er:
Kenneth Potempa: Reach for the sky
Jesper Nohrstedt: Take our hearts
Aya: The Best Thing (juryfavorit)

Karen er bestemt heller ikke uden muligheder. Derimod tror jeg hverken Suriya eller Philip&Emilia har en chance for avancement.

Mit bud på en vinder er sangen med aftenens bedste omkvæd: “Venter” sunget af Christian Brøns og Patrick Isaksson.

Martins Superfinale:

Mine 3 favoritter til Superfinalen er:
Jesper Nohrstedt: Take Our Hearts
Christian Brøns & Patrik Isaksson: Venter
Karen Viuff: Universe

Vinder: Jesper Norhstedt: Take our hearts

Michaels Superfinale:

De 3 sange, jeg tror går videre til Superfinalen, er
Soluna Samay: Should’ve known better
Karen Viuff: Universe
Christian Brøns & Patrick Isaksson: Venter

Andre sandsynlige finalister:
Jesper Nohrstedt: Take our hearts

Jeg tror og håber på at sejren går til Soluna Samay og “Should have known better”. Hun kan nogle ting med stemmen og sangskriverne har taget sig tid til at skrive en ordentlig melodi.

________________________________________________________________

D. 22/1 2012.
Tillykke til Michael for det helt korrekte vinderbud og til Soluna Samay med sejren i Dansk Melodi Grand Prix 2012.

Christian & Patrick og Jesper er favoritter

0

På forsiden af DRs hjemmeside kører en afstemning, der skal forudsige vinderen af Dansk Melodi Grand Prix 2012. I skrivende stund har knap 6500 personer afgivet deres stemme og resultatet giver 3 sange et stort forspring i forhold til de øvrige.
Det drejer sig om sang nr. 1, sunget af Jesper Nohrstedt, sang nr. 10 sunget af Christian og Patrick og endelig sang nr. 3 sunget af Aya. De øvrige sange ligger relativt tæt, dog med 3 sange i en midtergruppe og 3 sange i bunden.

Du kan se stemmeafgivningen i % pr. 20. januar 2012 her:

Jesper Nohrstedt: 23%

Christian & Patrick: 20%

Aya: 13%

Soluna: 9%

Ditte Marie: 8%

Karen: 7%

Philip & Emilia: 6%

Suriya: 6%

Kenneth: 6%

Skal man tro på DRs læsere, så er det altså Jesper, kendt fra X-Factor, som skal repræsentere Danmark i Baku.

Kigger man på oddsene fra Danskespil.dk, så er resultatet meget lig, det DRs læsere har forudsagt, blot er der byttet rundt på 1 og 2. Danskespil.dk tror på en dansk/svensk sejr til odds 2.5.

Også her ser det sort ud for Philip & Emilia, Kenneth og Suriya, som ligger i bunden bedømt udfra oddsene.

Følg med på bloggen

Læs også Team GEEs anmeldelser

De første billeder af scenen

0

DR Grand Prix-redaktion tog onsdag turen til Ålborg, hvor Dansk Melodi Grand Prix 2012, kommer til at finde sted på lørdag d. 21. januar kl. 20:00.
Idag afsløres de første glimt af årets scene, hvor scenegrafien beskrives som et stort vandfald.

“Det starter i 13 meters højde, og så går der lyslinjer, der er indbygget i scenen lodret ned i en raketagtig form. Og så fortsætter det ud i en stor sceneflade, som er 15-20 meter dyb, hvor der ligger lys i hele gulvet, der så knækker og går ned over forkanten til gulvet, hvor publikum sidder.” udtaler scenograf Claus Zier
.

Se flere billeder på DRs hjemmeside.

Læs mere:

Alt om Dansk Melodi Grand Prix 2012

Velkommen til Dansk Melodi Grand Prix 2012

0

Dansk Melodi Grand Prix 2012 løber af stablen på lørdag d. 21. januar 2012 kl. 20.00 i Gigantium Ålborg. Her får du en lille update, på hvad vi ved om showet.

Deltagerfelt ved Dansk Melodi Grand Prix 2012

Efter, at Valen:tine og sangen “Nowhere” blev diskvalificeret, er årets deltagerfelt nu nede på 9 deltagere. Du kan læse mere om de enkelte kunstnere og sangskrivere ved at klikke på sangene herunder.

1. Take Our Hearts – Jesper Nohrstedt W (Morten Hampenberg, Mads B.B. Krog og Engelina Larsen)

2. Nowhere – Valen:tine (Søren Itenov, Tine Lynggaard og Christoffer Stjerne) Diskvalificeret

3. Best Thing I Got – Aya (John Gordon og Julie Frost)

4. Reach For The Sky – Kenneth Potempa (Peter Bjørnskov, Lene Dissing og Sune Haansbæk)

5. Overflow – Ditte Marie (Mike Eriksson, Johnny Sanchez og Hanif Sabzevari)

6. Baby, Love Me – Emilia og Philip Halloun (Philip og Emilia Halloun)

7. Forever I B Young – Suriya W (Jakob Winge, Thomas Hoffmann og Suriya)

8. Universe – Karen Viuff (Simon Borch, Lise Cabble og Boe Larsen)

9. Should’ve Known Better – Soluna W (Chief 1, Remee og Isam B )

10. Venter – Christian Brøns og Patrick Isaksson W (Christian Brøns, Patrik Isaksson og Rune Braager)

Lyt til årets bidrag i fuld længde

Afstemning:

Vinderen i Dansk Melodi Grand Prix 2012 findes igennem 2 runder.
I den første runde deltager 9 sange. Hefter skal deltagerfeltet reduceres fra ni til tre sange. I denne afstemning har den danske jury 50 % af magten, mens seerne også bestemmer 50 %.

I den anden runde, den såkaldte superfinale, har den danske jury sammen med fire internationale juryer til sammen 50 %’s indflydelse, mens seernes sms-stemmer igen tæller 50%.

Den danske jury er sammensat af følgende personer:
Kenneth Bager (juryformand)
Laust Sonne
Søs Fenger
Freja Loeb
Lars Trillingsgaard

Du kan læse mere om den danske jury her.

Den internationale jury kommer fra Rusland, Norge, Tyskland og Aserbajdsjan, de sidste fire vinderlande. I hvert land er valgt 5 personer til at sidde i juryen, heribland flere tidligere deltagere og anerkendte musikere.

Du kan læse mere om den internationale jury her.

Værter

Værterne for Dansk Melodi Grand Prix 2012 bliver hhv. en “sexminister” og en tv-vært, der skal løfte arven efter Felix, som sidste år valgte at forlade DR. Årets værtspar hedder Emil Thorup og Louise Wolff.
Du kan læse mere om de 2 her
.

Kommentator

I 2011 førte Ole Tøpholm seerne kyndigt gennem de to semifinaler og finalen i Eurovision Song Contest. DR afslører, at der ikke alene er genvalgt til “Tøppe” som DR1’s Eurovision-kommentator i 2012, men at han også skal være kommentator på Dansk Melodi Grand Prix 2012. “Med sin blanding af begejstring og professionalisme gjorde Ole Tøpholm det fremragende som kommentator i Düsseldorf. Derfor er jeg glad for, at han igen vil øse af sin Grand Prix-viden fra Aserbajdsjan i 2012 – og at han denne gang også bliver den del af Dansk Melodi Grand Prix”, siger DRs underholdningschef, Jan Lagermand Lundme. Det er første gang, at der skal være en kommentator på det danske Grand Prix.

Årets Scene

Moderne, skarpt og sprødt. Sådan beskriver scenograf Claus Zier sine planer for scenen i Gigantium. “Scenografien er et stort vandfald”, forklarer han, mens han peger på en model i papir og pap, som han har bygget, som du kan se herunder. “Det starter i 13 meters højde, og så går der lyslinjer, der er indbygget i scenen lodret ned i en raketagtig form. Og så fortsætter det ud i en stor sceneflade, som er 15-20 meter dyb, hvor der ligger lys i hele gulvet, der så knækker og går ned over forkanten til gulvet, hvor publikum sidder.”

Greenroom, hvor solister og sangskrivere opholder sig under showet, er flyttet ned til højre for scenen, med juryen siddende forrest. “Sidste år havde vi greenroom symmetrisk lige foran scenen, hvor vi havde lavet en kant rundt, og de sad i bløde sofaer med tæppe og trykkede sig lidt huleagtigt. Nu kommer de op på et 20 cm. højt scenepodie, hvor de sidder i nogle lette skalstole”, fortæller Claus Zier.

Det bliver den femte scene til Dansk Melodi Grand Prix, han har stået for, og han er ike i tvivl om, at den også denne gang bliver spektakulær at se på både for tv-seerne og publikum i salen i Aalborg. “Det bliver den flotteste Grand Prix-scene nogensinde”, griner han.

Underholdning

Vinderne fra 2011 A Friend in London har meldt deres ankomst til Dansk Melodi Grand Prix 2012. Når de går på scenen i Gigantium i Aalborg for at synge deres vindersang ” A New Tomorrow”, tager de en helt særlig gæst med sig. Tv-seerne og tilskuerne i salen kan nemlig også se frem til at gensyn med Howie D. fra verdenshistoriens bedst sælgende boyband, Backstreet Boys, som skal nemlig synge med på nummeret.

Amerikanske Backstreet Boys brød igennem på hitlisterne i 1996 og deres album fra 1999, ‘Millenium’, er et af de mest populære i musikhistorien med over 40 millioner solgte eksemplarer. Efter tre års pause fandt gruppen sammen igen i 2005 og har siden udsendt tre albums og rejser for tiden verden rundt med New Kids On The Block på en turné, der også kommer til Danmark til maj.

“Som barn tonser-hørte jeg Backstreet Boys. Det var mit første møde med, hvad der var sejt, og hvad det vil sige at være popstjerne”, fortæller forsanger Tim Schou.

Samarbejdet med Howie Dorough, der for nylig har udsendt soloalbummet “Back To Me”, er opstået, fordi A Friend in Londons canadiske manager har arbejdet med ham og resten af Backstreet Boys. “Howie har hørt vores musik og er vild med den. Og han glæder sig meget til at komme til Danmark og optræde sammen med os”, siger en stolt Tim Schou.

Et andet stor navn, som skal underholde ved Dansk Melodi Grand Prix 2012 er den norske Eurovision-vinder, Alexander Rybak. I 2009 vandt den unge violinist og sanger, som er født i Hviderusland, Eurovision Song Contest med rekordmange points og stemmer fra samtlige deltagende lande, da han repræsenterede Norge med sin egen “Fairytale”.

Anmeldelser

Op til Dansk Melodi Grand Prix 2012, vil du kunne læse vores anmeldelser af årets sange samt bud på hvilke sange, der kan blande sig i toppen.

Vi skriver i øjeblikket på livet løs og de første anmeldelser er lige på trappen. Følg med her.

International jury skal sikre dansk sejr

0

Fire internationale juryer skal sammen med seerne og den danske jury være med til at bestemme, hvem der vinder i finalen i Dansk Melodi Grand Prix 21. januar.

Vinderen i Dansk Melodi Grand Prix 2012 findes igennem 2 runder.
I den første runde deltager 9 sange. Hefter skal deltagerfeltet reduceres fra ni til tre sange. I denne afstemning har den danske jury 50 % af magten, mens seerne også bestemmer 50 %.

I den anden runde, den såkaldte superfinale, har den danske jury sammen med fire internationale juryer til sammen 50 %’s indflydelse, mens seernes sms-stemmer igen tæller 50%.

Aserbajdsjan, Tyskland, Norge og Rusland er de sidste fire vindernationer, og det er fra netop disse lande at jurymedlemmerne kommer. Juryerne består af bl.a. tidligere Grand Prix-vindere og anerkendte musikere, heribland Alexander Rybak, som i 2009 vandt en rekordsejr med hans “Fairytale”, vinderne fra 2011 Ell & Nikki fra Azerbaijan, tyske Roger Cicero, som repræsenterede landet i 2007 samt Aleksej Vorobjev, som repreæsenterede Rusland i 2011.

Her er en kort præsentation af de 20 jurymedlemmer:

ASERBAIJAN

Nikki – Formand for den aserbajdjanske jury. Vandt det europæiske Grand Prix sammen med Ell med sangen “Running Scared”.
Ell – Vandt ESC sammen med Nikki i 2010.
Isa Melikov – Musikproducer der står bag store TV-shows i Aserbajdsjan.
Dilara Kazimova – Popprinsesse og tidligere deltager i aserbajdjansk Grand Prix.
Aysel – Sanger som stillede op til ESC i 2009 for Aserbajdsjan sammen med iransk-svenske Arash og sangen “Always”.

TYSKLAND

Oceana – Formand for den tyske jury. R’n’B-Funk-Soul-stjerne og tv-vært.
Rüdiger Brans – Forsanger i Rock’n’Roll-bandet The Baseballs.
Peter Bergener – Musikjournalist og kendt ESC-fan fra Wuppertal.
Roger Cicero – Repræsenterede Tyskland i ESC i 2007 med “Frauen regier’n die Welt”.
Mike Rötgens – Musikproducer for bl.a. Kylie Minogue og Tom Jones, og manden bag Infernals hit “From Paris to Berlin”.

NORGE

Alexander Rybak – Formand for den norske jury. Vinder af ESC i 2009 med sangen “Fairytale”.
Venke Knutzon – Sangerinde med flere top10-hits og tidligere deltager i norsk Melodi Grand Prix.
Omer Bhatti – Pakistansk-norsk hiphopartist og nær ven af Michael Jackson.
Kjell Petter Askersrud – Arbejder for Universal i Oslo og er en af de store veteraner i den norske pladebranche.
Bjørn Johan Muri – Norsk sanger og tidligere Grand Prix-deltager med den mest sælgende single i Norge i 2011.

RUSLAND

Aleksej Vorobjev – Formand for den russiske jury. Repræsenterede Rusland i ESC i 2011 med sangen “Get You”
Lera Masskva – Russisk popsangerinde der blev nomineret som bedste sangerinde til MTV Russian Music Awards.
Yuri Medianik – Kendt klassisk musiker der spiller violin og harmonika.
Anna Kulikova – En af Ruslands upcoming sangerinder, som endnu ikke er kendt af den store offentlighed.
Juri Gradov – En stor russisk sanger med klassisk repertoire. Erstatter Mario Durand, der oprindeligt skulle have været med i juryen.

Du kan læse om den danske jurysammensætning her.

Big Brother-stjerne og svensk singer-songwriter

0

Sang nr. 10: Venter – Christian Brøns og Patrick Isaksson W (Christian Brøns, Patrik Isaksson og Rune Braager)

34-årige Christian Brøns blev i første omgang kendt for noget helt andet end musik. Det skete i 2001, da han medvirkede i TvDanmarks første sæson af realityprogrammet Big Brother, hvor han sammen med bl.a. Pil forlod programmet i protest.

Kort efter fik han en pladekontrakt. Titelnummeret fra albummet “Du kan gøre hvad du vil” blev hurtigt en landeplage, og blev senere kåret som Årets lytterhit på P3. “Du kan gøre hvad du vil” er i øvrigt en coverversion af “Du får göra som du vill”, skrevet af Patrik Isaksson i 1999.

Christian mødte selvsamme Patrik Isaksson for første gang for 10 år siden, da de indspillede sangen “Tilbage hvor vi var”. Duetten blev et stort hit herhjemme og røg øjeblikkeligt ind som “Ugens uundgåelige” på P3.
Nu er de to nordiske singer-songwritere klar til endnu et samarbejde, for DR har inviteret dem med i Melodi Grand Prix på et wildcard med kærlighedssangen “Venter”, som de både har skrevet og skal på scenen med.

Allerede som teenager startede Christian Brøns interesse for musikken. Han fik lært at spille guitar og startede rockbandet OCTAN på Helsinge Gymnasium. Bandet gav adskillige gymnasiekoncerter i Nordsjælland og turnerede ved afterski arrangementer i Val Thorens.

Christian har siden da bl.a. modtaget P3 prisen for “Årets danske, samt to Danish Music Awards for “Årets nye navn” og “Årets bedste pop album”. Han har turneret Danmark tyndt og udgivet 4 albums, mens det 5. er på vej i slutningen af januar 2012.

Svenske Patrik Isaksson er i Danmark især kendt for duetten “Tilbage hvor vi var”, som han indspillede med netop Christian Brøns. Hans musikalske karriere rækker dog langt ud over det.

Patrik Isaksson udgav i 1999 sit debutalbum “När verkligheten tränger sig på”, og han har siden udgivet yderligere fem albums, hvoraf de seneste udkom i 2011.

Patrik Isaksson er ikke helt uvant med Melodi Grand Prix. Han har nemlig to gange medvirket i den svenske udgave af konkurrencen “‘Melodifestivalen”. I 2006 med sangen “Faller du så faller jag”, der gik videre til semifinalen og endte som nummer 3 og i 2008 med “Under mitt tunna skinn”, der opnåede en femteplads.

Christian og Patrik har skrevet “Venter” sammen med Rune Braager.

Rune er en rutineret sangskriver/producer med flere hundrede sange inden for pop og rock bag sig. Han startede ud som forsanger i sit eget band, har skrevet og produceret for flere Junior MGP-kunstnere og for en lang række kendte navne som Peter Frödin and Jimmy Jørgensen, Søren Sko, Jascha Richter, Trine Jepsen, Nikolaj & piloterne, Jan Lysdahl og Christina Undhjem.

I Dansk Melodi Grand Prix 2002 stod Rune selv på scenen som en del af duoen UFO, der sang “Mon du falder ned”.
I 1997 skrev og producerede han han “Two are stronger than one” til Me&My, som opnåede en 6. plads.

Senest har han arbejdet med Sanne Salomonsen omkring hendes nye album “Tiden Brænder”.

Fra arkivet

 Christian Brøns – Ud af mørket  Patrick Isaksson – Du får gøra som du vill Christian & Patrik – Tilbage hvor vi var 

Fra Guatemala til Bornholm

0

Sang nr. 9: Should’ve Known Better – Soluna W (Chief 1, Remee og Isam B )

Soluna Samays forældre er fra Schweiz og Tyskland, men Soluna tilbragte sin barndom i Guatemala og sin ungdom på Bornholm. Hun gætter dog på, at hun har levet en tredjedel af sit liv på verdens landeveje i familiens husbil.

Hver sommer rejste familien hjemmefra – først fra Guatemala og siden Bornholm – for at spille sig gennem små og store byer over hele verden.

Soluna lærte hurtigt både at spille bas og trommer og hun var ikke mere end fem år, da hun første gang satte sig bag trommerne og spillede Hank Williams’ “Jambalaya”.

I dag er hun, hvad hun selv kalder en vaskeægte gademusikant. Man kan være heldig at opleve hende ved Amagertorv på Strøget, hvor hun jævnligt spiller.

I 2010 udskiftede 21-årige Soluna dog landevejene med et musikstudie for en stund. Resultatet blev debutalbummet “Sing Out Loud”, som kom på gaden i 2011. Især sangen “Two Seconds Ago” blev spillet flittigt på P4 og gav hende også en plads i P3s Karrierekanonen.

Erfarent sangskriverteam

Sang nummer 8 er blandt DRs specialudvalgte, som har fået tildelt et wildcard. Bag ” Should’ve known better” står 3 meget erfarne herrer fra den danske musikscene, nemlig Remee, Chief 1 og Isam B.

Mikkel Johan Imer Sigvardt, bedre kendt som Remee har skrevet og co-produceret flere end 60 hits på verdensplan og solgt over 25 millioner plader.
Han slog igennem i 1992 som rapper, sangskriver og producer i bandet Sound af Seduction. I 1997 lancerede Remee med stor succes duoen Soap, bestående af Saseline og Heidi, som han både skrev og producerede for Soap. På internationalt plan, har Remee skrevet og produceret for og samarbejdet med kunstnere som Robyn, Blue, Private og mange flere. Desuden kender de fleste Remee fra X-Factor, hvor han fungerede som sommer i tre sæsoner fra 2008-2010. I første udgave af tv-showet førte han den dengang kun 15-årige Martin til sejren.

Chief 1 er først og fremmest kendt fra Danmarks første rapgruppe Rockers by Choice. Som producer og sangskriver har han derudover solgt over 1 million albums i Danmark og har arbejdet sammen med navne som Kim Larsen, Outlandish, Niklas, Christina Groth og Ace of base.

Det er ikke første gang Chief 1 medvirker i Dansk Melodi Grand Prix. Han har været med to gange før. Første gang med sangen “Stemmen i mit liv” fremført af Kølig Kaj, der vandt i 1997. Han blev dermed konkurrencens første rapper nogensinde både i Danmark og internationalt, hvilket medførte en del hademails fra Grand Prix-fans, der ikke synes om denne forandring.

Isam B er af mange kendt som den ene tredjedel af rap-gruppen Outlandish, som bl.a. har hittet med “Look Into My Eyes”, “I Only Ask of God”, “Aicha” og “Guantanamo”, der alle har fået stor opmærksomhed i Europa. Nogen mener endda, at Outlandish har sat nye standarder for, hvad man kan blande sammen. Deres albums indeholder en skøn forening af hiphop, pop, rap, samples, strygere, skønsang og kor.
.

Fra arkivet

 Soluna Samay – Two seconds ago  Sound of Seduction – Welcome to my world Kølig Kaj – Stemmen i mit liv 

Opdaget på Youtube

0

Sang nr. 8: Universe – Karen Viuff (Simon Borch, Lise Cabble og Boe Larsen)

Det var på YouTube, at sangskriverne bag “Universe” fik øjnene op for Karen Viuff og hendes duo Karen & Oliver. Her ligger flere videoer med duoen, hvor de leverer forskellige liveoptrædener, bl.a. fra Kaosambassaden og SommerBaren.

Karen er vokset op på en gård nord for Aarhus og har sunget, siden hun var fem-seks år. På Mellerup Efterskole fik hun mulighed for at koncentrere sig om musikken på fuldtid og startede en duo med vennen Oliver, som hun nu går i gymnasiet sammen med. Karen & Oliver har blandt andet spillet deres akustiske jazzpop på Vibstock Festival i Viborg, i Skanseparken i Århus festuge, Konsekvens Festival og musikcaféen Von Hatten i Randers.

Når hun skal på scenen i Dansk Melodi Grand Prix 2012, bliver den dog uden vennen Oliver:
“Jeg er ikke vant til, der er spotlight kun på mig, og der er mange forventninger til mig både fra sangskriverne og fra mine forældre, så det er spændende, om jeg kan leve op til dem. Men jeg er villig til at tage udfordringen op og gøre mit allerbedste”, siger hun.

Hun tilføjer desuden: “Jeg brænder rigtig meget for musikken, så Melodi Grand Prix er en stor mulighed for at blive hørt og prøve noget nyt. Og så synes jeg, at Grand Prix er helt vildt stort. Jeg har fulgt med, siden jeg var helt lille, og siddet og set det sammen med mine forældre”, siger Karen Viuff.

Lise Cabbles 11. Grand Prix-sang

Lise Cabble er en meget erfaren dame indenfor Grand Prix. Hun har leveret intet mindre end 11 sange til Dansk Melodi Grand Prix og skrev i 1995 sammen med Mette Mathiesen vindersangen “Fra Mols til Skagen”, som fik en flot femteplads ved Eurovision Song Contest. Det samme skete sidste år, da hun sammen med Jakob Glæsner skrev “A new tomarrow” til drengene fra A Friend in London fremførte.
Lise gjorde sig første gang sig bemærket på den danske musikscene i bandet Miss B. Haven, som bl.a. hittede med sangen “Til sommer”. Ud over Grand Prix-sange, har hun leveret et væld af sange til danske kunstnere. Senest har hun skrevet til Sanne Salomonsens nye album og arbejdet sammen med A Friend in London i forbindelse med sangskrivningen til deres nye plade.

Boe Larsen er uddannet pianist ved Vestjysk Musikkonservatorium i Esbjerg og arbejder som producer og sangskriver i sit lydstudie MillFactory i København. Han har produceret og mixet for blandt andre Hanne Boel, Søren Sko, Søs Fenger og Winnie Who og skrevet sange til blandt andre Sanne Salomonsen og Celina Ree. Boe Larsen medvirkede i Dansk Melodi Grand Prix 2007, hvor han sammen med Mads Haugaard havde skrevet sangen “Fly”, der blev sunget af Annika Askman.

Simon Borch er et ukendt navn i Grand Prix-sammenhæng, men han har til gengæld leveret sange til blandt andre Martin fra X-Factor, Infernal, Sko&Torp og A Friend in London.

Fra arkivet

 Karen & Oliver live  Aud Wilken: Fra Mols til Skagen A Friend in London – A new tomorrow 

Her er den danske jury

0

Vinderen i Dansk Melodi Grand Prix 2012 findes igennem 2 runder.
I den første runde deltager 9 sange. Hefter skal deltagerfeltet reduceres fra ni til tre sange. I denne afstemning har den danske jury 50 % af magten, mens seerne også bestemmer 50 %.

I den anden runde, den såkaldte superfinale, har den danske jury sammen med fire internationale juryer til sammen 50 %’s indflydelse, mens seernes sms-stemmer igen tæller 50%.

Den danske jury er sammensat af følgende personer:

Kenneth Bager (juryformand)

Kenneth bager er dansk DJ og producer. I 1988 introducerede han “Coma”-festerne i København og dermed den moderne klubkultur og musikstilen acid house.

Året efter fik han med bandet Dr. Baker et stort hit med “Kaos”. Udover arbejdet med egne klubber som Baby og Flex, har Kenneth været toneangivende DJ på klubber i ind- og udland.

I 1993 kom han på listen over Top 100 bedste DJ’s i det engelske musikblad DJ Magazine i. Desuden har han etableret pladeselskaberne Coma Records, Flex og Music For Dreams, hvor han i dag er direktør og producer.

Kenneth Bager udgav i 2006 albummet “Fragments From A Space Cadet”, hvor bl.a. singlen “Fragment Sixteen (I Cant Wait)” med gæstevokal af Thomas Troelsen blev et stort hit.

Bager har senest arbejdet med Aura på albummet “Before the Dinosaurs” fra 2011.

Laust Sonne:

Laust Sonne har medvirket i en lang række projekter på den danske rockscene. Han er trommeslager i det anerkendte danske rockband D-A-D, har udgivet 2 albums som forsanger i bandet Dear og er trommeslager og guitarist i bandet Bugpowder, hvor han bl.a. har spillet sammen med Tim Christensen.

Lausts interesse for musik stammer helt tilbage fra barndommen, hvor han fik et trommesæt til deling med sin storebroder Christoffer Sonne (som blandt andet har spillet trommer for Hanne Boel). I 1994 flyttede han til London og dannede bandet Butterfly Species sammen med Kira Skov og guitaristen Eve. Bandet gik i opløsning i 1999.

Da Peter Lundholm forlod D-A-D, overtog Laust pladsen som trommeslager på den betingelse, at han også kunne have sine soloprojekter ved siden af.

Laust Sonne er lige nu aktuel med sangen Spell On You og Vertigo, som har været store hits på P3.

Søs Fenger

Søs Fenger har været en af Danmarks mest populære sangerinder gennem de sidste tre årtier. Hun startede i 1983 som forsanger i News, der hittede med sange som “Du er” og “Jeg elsker dig”. Samtidig bijobbede hun som korsanger for veninden Nanna.

I 1986 udgav hun sammen med sin bror Lars Fenger et soulalbum med bandet Love Construction. Samme år blev hun for første gang kåret som “Årets sangerinde” og blev samtidigt kendt for noget helt andet. Hun blev kæreste og siden, under stor mediebevågenhed, gift med sanger Thomas Helmig. Parret blev skilt i sommeren 1989, og samme efterår slog hun igennem med debutalbummet “Vinterdage”.

Det er til dato blevet til 10 albums, senest “Nogle gange er man så heldig, at man ikke når at tænke sig om” fra 2011.

Søs Fenger ved siden af sin egen karriere medvirket på en lang række andre kunstneres udgivelser, bl.a. Tamra Rosanes, Mek Pek, Gnags, Henning Stærk, Anne Linnet, Stig Kreutzfeldt og Nikolaj Steen.

Søs var juryformand i Dansk Melodi Grand Prix 2009 og gentog succesen i 2010.

Freja Loeb:

Freja Loeb er en ung, københavnsk sangerinde, som udover sit soloarbejde også medvirker på White Ponys debutalbum “K Town Stomp” fra 2009. Hun har optrådt på både Start Festival og Roskilde festivalen 2010.

I februar 2011 spillede Freja opvarmning for Hannah Schneider på Train og fik bl.a. følgende ord med på vejen af GAFFAs Ole Rosenstand Svidt: “Der er ingen tvivl om, at Freja Loeb er et talent, og det skal blive spændende at høre et helt album med hende – og se hende live med et rigtigt band”.

Frejas single “Never Stop Coming Back” har været ugens uundgåelige på P3.

Lars Trillingsgaard:

Lars Trillingsgaard har siden 2003 være musikchef på P3. Før det var han i 10 år musikchef på ANR i Aalborg og derudover har han haft ansvaret for musikken på radiokanalerne i flere jyske byer, som ANR står bag.

Translate »