Performed by: Getter Jaani
Music and lyrics: Sven Lõhmus

Getter blev født i Tallinn den 3. februar 1993. Hendes forældre er koreografer, og hun er den ældste af familiens tre børn.

Getter’s stjernestatus blev udløst i TV-programmet “Estonian Superstar”, hvor hun var den yngste finalist i showets historie og juryens favorit.

I 2010 spillede Getter Jaani en af hovedrollerne i den populære ungdoms musical “High School Musical”. Omkring samme tid begyndte den unge sangerinde at samarbejde med pladeselskabet Moonwalk med henblik på at lancere en solokarriere.

Hendes debutsingle “The Best Day” (“Parim päev”) blev produceret af Sven Lõhmus og blev årets mest spillede estiske radiohit. Denne blev fulgt op af en EP og en sommer med optrædener på festivaler.

Getter er i øjeblikket den mest populære unge sanger i Estland. Hun er stadig i skole og er under uddannelse til at blive skrædder/stylist.

Getter Jaani: “Parim päev”

Performed by: A Friend In London
Song composers & lyrics: Lise Cabble & Jakob Schack Glæsner

A Friend In London består af Tim Schou (vokal/guitar), Sebastian Vinther (guitar/vokal), Aske Damm Bramming (bas/vokal) og Esben Svane (trommer/vokal).

Medlemmerne i A Friend in London mødte hinanden på Vostrup Efterskole lidt uden for Tarm i Vestjylland. Bandet vandt i 2008 den europæiske finale i musikkonkurrencen Bodog Million Dollar Battle of the Bands, med over 40.000 deltagende bands på verdensplan, hvilket resulterede i et job på den canadiske musikfestival North By NorthEast og efterfølgende en lang række jobs i Canada. De har blandt andet spillet på Canadas største branchefestival Canadian Musik Week, på det landsdækkende morgen-show Breakfast TV og har to gange turneret en hel måned i staten Ontario.

Foran et festligt publikum i Ballerup Super Arena d. 26. februar, overbeviste A Friend in London i den indledende runde både seerne og juryen bestående af Bent Fabricius-Bjerre, Le Gammeltoft, Erann DD, Karen Rosenberg og Martin Brygmann. I semifinalen dystede A Friend in London mod funkbandet Le Freak med sangen “25 Hours a Day”, og i finalen besejrede drengene fra AFIL også den 17-årige gymnasielev Anne Noa og sangen “Sleepless”.

“A new tomorrow” er skrevet af Jakob Glæsner, der er bassist i bandet Johnny Deluxe og Lise Cabble, der har leveret materialet til ikke mindre end ti Grand Prix-sange igennem tiderne.

Bandet arbejder i øjeblikket på deres debutalbum, der er fastsat til udgivelse senere i 2011.

Musikvideo: A Friend in London – What a Way (Official Music Video)

Performed by: Christos Mylordos
Lyrics: Mihalis Antoniou
Music: Andreas Anastasiou

Christos Mylordos blev født den 30. april 1991 i Nicosia, Cypern. Han studerede først på en græsk skole og flyttede senere til en engelsk skole, hvorfra han dimitterede i 2010. Han startede klaver, guitar og sang lektioner i en alder af 13. Udover musikken inkluderer hobbyerne tennis og svømning.

Christos har nu arbejdet 2 år som professionel sanger. Han har deltaget i mange festivaler og konkurrencer, og optrådt i adskillige koncerter og shows på Cypern. Han har udgivet to singler i både Cypern og Grækenland.

Allerede i september 2010 blev Christos valgt som Cyperns repræsentant til Eurovision Song Contest 2011. Han deltog sammen med 8 andre kunstnere i programmet “Performance”, som han endte med at vinde med mere end 11.00 stemmer.

Efterfølgende blev komponister opfordret til at indsende bidrag til Christos og en 7-mand stor jury valgte vindersangen, som blev offentliggjort d, 20. januar i år, men først vist på tv i slutningen af februar.

Musikvideo: Christos synger “Love supreme” i Performance på cypriotisk tv

Performed by: Daria

Lyrics: Boris Durdevic & Marina Mudrinic

Daria Kinzer blev født den 29. maj 1988 i Aschaffenburg i Bayern, Tyskland. Hendes mor er kroatisk og hendes er far tysk.

Som 11-årig gik Daria regelmæssigt i musikskole i Wien og optrådte i musicalproduktioner som Chicago og Cats. Daria elsker kroatisk musik. Hvert gang hun har fri, tilbringer hun tid i Kroatien, og er lige så glad for Zagreb som for Zadar.

I løbet af sin karriere, har Daria også optrådt i musicals som Hair, Jekyll & Hyde, Little Shop of Horrors og i solo-koncerter i Wiener Konzerthaus, Wiener Rathaus, Stadttheater Wels, Wiener Börse, Orangerie Schönbrunn og i Wien Ronacher Theater.

Hendes musikalske idoler er Celine Dion og Mariah Carey samt den kroatiske performer Vanna.

Musikvideo: Daria synger Tina Turners “The Best”

Performed by: Poli Genova

Song writers & composers: Sebastian Arman, David Bronner, Poli Genova, Borislav Milanov

Poli Genova blev født den 10. februar 1987 i Sofia, og begyndte at synge i en alder af fire på National Palace of Children.

I 1995 sluttede Poli sig til “Bon Bon Musik”, en børnsanggruppe. I seks år var den unge Poli også vært for et børne-TV-show, hvor hun mødte mange af Bulgariens mest berømte popstjerner.

I 2005 – det første år Bulgarien deltog i Eurovision Song Contest nåede Poli Genova den nationale finale som medlem af Melody Band. I 2008 konkurrerede hun i Bulgarien’s version af Strictly Come Dancing, og i år hun genforenet med sangskrivere fra “Bon Bon Music”, som har været med til at komponere “Na Inat” sammen med hende selv.

Musikvideo: Poli Genova – One Lifetime Is Not Enough

Performer: Dino Merlin

Dino Merlin det borgerlige navn Edin Dervishalidovic er 48 år gammel og født d. 12. september 1962 i Sarajevo. Han er den mest berømte sangskriver fra Bosnien & Hercegovina samt en af de mest populære musikere på Balkan.

Dino har udgivet ti studiealbum (5 med bandet Merlin og 5 soloalbums) samt flere greatest hits samlinger og livekoncert-optagelser.

I 2000 optrådte Dino foran 80.000 tilskuere på Kosovos Olympiske Stadion i Sarajevo som en del af promotiontouren for albummet Sredinom, som er et af de bedst sælgende albums i det sydøstlige Europa i de sidste ti år.

Dino er ikke fremmed med Eurovision. Han komponerede Bosnien & Herzegovina’s første Eurovisionbidrag nogensinde tilbage i 1993, og deltog selv i 1999 med sin sang Putnici sammen med sangerinden Beatrice. Han sluttede på en 7.plads og opnåede hermed Bosnien & Herzegovina’s næstbedste Eurovision resultat nogensinde. “Love in rewind” bliver således Dinos 3. deltagelse i konkurrencen, efter 14. maj ved vi om 3. gang også blev lykkens gang for den charmerende sanger.

Dinos største bedrift til dato er dog at have komponeret den første nationalsang nogensinde til den nydannede nation Bosnien & Hercegovina.

Besøg Dinos website.

Musikvideo: Dino Merlin og Beatrice synger “Putnici”.

Performer: Witloof Bay

Song composers: Benoît Giaux / RoxorLoops

“Ingen instrumenter er brugt i denne sang. Alle lyde er skabt af den menneskelige stemme”

Witloof Bay er en gruppe på 5 professionelle sangere og 1 verdenskendt beatboxer. De trækker på meget forskellige musikalske stilarter, der spænder fra pop til jazz. Med et repertoire oprindeligt bestående af coverversioner, har de opbygget en fanbase takket være deres beherskelse af vokaler og harmonier, og RoxorLoops “virtuositet” i kunsten beatboxe. Gruppen arbejder i øjeblikket på deres andet album med originale sange.

Benoît Giaux, forfatter og komponist af “With Love Baby”, synger baryton (mandsstemme, der ligger mellem tenor og bas
). Med en uddannelse i klaver og sang, deler han sin tid mellem undervisning, sang, optræden som solist og som leder af La Choraline La Monnaie ungdomskor.

RoxorLoops, også en sanger og komponist, er et beatbox-geni. Han er verdens vice-mester og hans talenter har vundet ham global anerkendelse. Han udfører alt percussion på “With Love Baby”.

Florence Huby synger alto. Med en uddannelse i sang og kor, underviser hun i sang og korsang samt dirigerer flere kor, bl.a. Les Colibris Liège kor.

Etienne Debaisieux er gruppens bassanger. Han er desuden orgelbygger og synger med Namur Kammerkoret.

Nicolas Dorian er tenor. Efter at have afsluttet sine sangstudier, tog han en post-graduate uddannelse i Musical Teater fra Royal Academy of Music i London. Han er desuden singer-songwriter.

Alexia Saffery, sopran, er uddannet i sang og underviser i sang på flere institutioner. Hun synger også med Jazz Infinity gruppen.

Musikvideo: Witloof Bay giver deres version af “Eye of the Tiger”

Performer: Anastasia Vinnikova

Lyrics: Eugene Oleinik, Svetlana Geraskova

Anastasia blev født den 15. april 1991 i Dzerzhinsk, en by ikke langt fra hovedstaden i Belarus. “I en alder af fire år, da jeg blev døbt i en ortodoks kirke, var alle børnene tavse, men jeg “sang” mens jeg blev stænket med vievand,” siger Anastasia.

Hendes børnehavelærere var de første til at spotte, at Anastasia havde et talent for at synge, og hun begyndte at konkurrere allerede i en alder af fem. Som teenager aflagde Anastasia audition for Youth Variety Teater, instrueret af Vasily Rainchik (en Folkepartis-kunstner fra Belarus) og vandt.

Fra det øjeblik kørte alt i Anastasias liv i højeste gear. Anastasia mødte den berømte hviderussiske sangskriver og producer, Evgeny Oleinik, der skrev sange specielt til unge kunstner. Og det er en af de sange – I Love Belarus – der er dette års belarussiske bud på en vinder af Eurovision Song Contest 2011.

Musikvideo: Anastasia Vinnikova synger “I feel you”

Performed by: Ell/Nikki

Music: Stefan Örn, Sandra Bjurman, Iain Farquharson

Nigar Jamal blev født i Baku den 7. september 1980. Nikki, som hendes familie kalder hende, begyndte at synge i en alder af 5 i en børnegruppe. I 1996 blev hun anerkendt i den populære azerbaijanske sangkonkurrence “Pöhr?”. På trods af hendes succes, valgte Nikki at koncentrere sig om hendes akademiske studier, fremfor en karriere inden for musik. Hun fik sin eksamen fra universitetet i 2001.

Nikki drømte for første gang om at repræsentere Azerbaijan i Eurovision Song Contest tilbage i 2000, da hun så den populære russiske sangerinde Alsou slutte på andenpladsen med sin sang “Solo”. I løbet af det følgende årti, flyttede hun til London for at være sammen med sin mand Luke og sine 2 døtre, Jasmin og Saida.

Sidste år flyttede Nikki og hendes familie tilbage til Azerbaijan til Baku, hvor hun endelig var i stand til at opfylde sin drøm om at synge for hjemlandet. Den 11. februar, i finalen i “Milli Seçim Turu” -showet blev Nigar annonceret som den ene af repræsentanterne for Azerbaijan i Eurovision Song Contest 2011.

Eldar Gasimov blev født i Baku i 1989. Da han var barn, deltog Eldar jævnligt i nationale og internationale sang konkurrencer.

Ligesom Nigar, har Eldar drømt om at optræde på Eurovision scenen. Han har lidenskabeligt fulgt konkurrencen, især efter Azerbaijans debut i 2008. Sidste efterår, besluttede Eldar at deltage i det nationale Melodi Grand Prix. Efter indledende casting og 7 forhåndsudvælgelsesshows, gik Eldar videre til den nationale finale og blev en af de 2 vindere.

Fra arkivet: Nigar i Azerbaijans natinale udvælgelse

Fra arkivet: Eldar Gasimov i Azerbaijans natinale udvælgelse

Performer: Nadine Beiler

Lyrics: Nadine Beiler

Nadine Beiler blev født i Innsbruck den 16. maj 1990. Efter at have gået i primær- og sekundær-skole i hendes hjemby Inzing, fik hun sin studentereksamen i Innsbruck. Den 20-årige tyroler voksede op med musik og sang: “Jeg kommer fra en meget musikalsk familie, og jeg havde min første forestillinger i en alder af fem i løbet af julen og til familie fester!”, udtaler hun.

Nadine’s første resultater på en stor scene kom i 2006 på ORF Starmania casting show, hvor en lille pige med en stor stemme slog alle de andre kandidater under finalen i januar 2007.

Efter hendes sejr ved Starmania skred Nadine musik karriere i et noget langsommere tempo – hovedsageligt fordi hun kun var 16 og var nødt til at gå tilbage til skolen. Hun valgte senere at studere jura ved universitetet i Innsbruck.

I år er Nadine klar til at repræsentere Østrig i Eurovision Song Contest. Den 25. februar 2011 valgte de østrigske seere hende og sangen”The Secret is Love”, som hun også selv har skrevet teksterne til.

Musikvideo: Nadine synger Judy Garlands “Somewhere over the rainbow” i Starmania.

To nye versioner af årets azerbaijanske bidrag er nu offentliggjort, inden Eldar og Nigar’s afgang til Düsseldorf. Der er både produceret en akustisk version og et remix af “Runing scared”.

På den akustiske version, har duoen følgeskab af Dmitrij Chetvergov, guitarist og musikproducer, der er ansvarlig for arrangementet, mens remixet er lavet af DJ Ingo Martens alias Azzido Da Bass.

Du kan lytte til de 2 versioner herunder:

Bosnien har siden 2006 været et af mine absolutte favoritlande. Jeg elsker deres etno-ballader, herunder Lejla, som er min all-time favoritsang i Eurovision Song Contest. Sidste år skuffede Bosnien ved at sende rock, et udemærket nummer, men ikke i Bosniens sædvanlige høje standard. I år igen er landet så tilbage i toppen af årets felt, med det der er min vindersang i 2011.

Fra jeg lyttede til “Love in rewind” første gang, var jeg solgt og har lyttet til sangen igen og igen uden at blive træt af den, hvilket også peger på, at det er et velproduceret bidrag. Bidraget virker fuldendt og såvel melodi, tekst, Dino’s stemme og performance går op i en højere enhed.

“Love in rewind” er en catchy, folk-inspireret sang med et utrolig iørefaldende beat, som i første omgang ledte mine tanker hen på noget så dansk som “Himmelhunden”. Dino leverer som både sanger og performer noget helt unikt. Hans bosniske accent, skotskternede habitjakke, finurlige dans og helt overvældende glæde ved musikken udgør noget enestående i årets konkurrence.
Dino er årets “Brødrene Olsen”, som står i skarp kontrast til metervarepop/dance med avancerede danse-koregrafier, malplacerede rappere, revolutionære komikere med skilte, narcissistiske prettyboys, cirkusartister, fyrværkeri osv. Hans performance er simpel, men effektiv, bidraget har substans og passer perfekt til en mand i hans alder med livserfaring og så udviser Dnio ægte kærlighed til musikken.

Bosnien har i årevis sendt rigtig stærke bidrag til ESC og i år synes jeg det er på tide, at de tager sejren hjem.

Både bookmakere og fans er 100% bag bidraget, deres kvalifikationsstatistik er på imponerende 100 % og startpositionen, hvor Dino får lov til at åbne semifinale 2, må siges at være til fordel for Bosnien.

Jeg giver 5 stjerner for årets bedste bidrag.

Gennemnsit: 4,8

Kvalifikation: Sikker finalist

Tirsdag d. 26. april 2011 var det tid til program nummer 2 i de populære svenske kavalkadeprogrammer “Inför Eurovision”, hvor 5 “eksperter” kommer med deres meninger om årets bidrag, om styrker, svagheder og muligheder i konkurrencen. Tre artister, en tv-personlighed og en schlagerekspert er med i årets panel, som består af Lotta Engberg, Andreas Johnson, Sarah Dawn Finer, Christine Meltzer og Thomas Lundin.Traditionen tro er Christer Björkman vært for programmet.

Der var sædvanligvis langt fra enighed om aftenens bidrag, hvor hele pointspektret blev taget i anvendelse. Værst gik det udover Portugal som fik rekord-summen 0 points og pt.er noget alene i bunden.

Tisdag d. 3/5 SVT k.l 21.00 bedømmes Bosnien-Hercegovina, Østrig, Holland, Belgien, Slovakiet, Ukraine, Moldova, Sverige, Cypern, Bulgarien, FYR Makedonien, Israel og Slovenien.

Du kan se resultatet af program 2 herunder.

Figur: Inför Eurovision 2011 – Program 2

Med disse points afsluttede panelet bedømmelsen af Semifinale 1, hvor det blev til en finaleplads til de 10 sange, som fremgår det recap, som du kan se herunder. Du kan desuden se de 10 finalister på figuren nederst.

Figur: Inför Eurovision 2011 – Semifinale 1

Jeg venter altid med spænding på at høre årets græske bidrag, da landet, selvom det ellers efterhånden er undtagelsen mere end reglen, næsten altid leverer bidrag med kulturelt præg og dejlig sydeuropæisk charme. Sidste år var “Opa” et af de mest populære bidrag i fanmiljøet i Oslo og man kunne nærmest ikke sætte sig i bussen eller opholde sig i presseområdet uden, at der kom et lille “Opa” eller en fan sang et par strofer fra den populære sang.

I år har jeg for første gang i mange år ikke noget forhold til den græske melodi. Min primære anke er rap-delen, som slet ikke passer til resten af sangen. At rapdelen udgør starten af sangen ødelægger ovenikøbet førstehåndtindtrykket, i modsætning til f.eks. Georgien, der også er faldet i rapfælden i år, men trods alt slipper bedre fra forsøget.

Rapperen virker ikke overbevisende og uden attitude og udståling. Han lyder som Rene Dif med halsbetændelse og så er der bare ingen sammenhæng mellem rapdelen og sangen.
Det er skam, da “sang”-delen faktisk både er stærk og dramtisk og kunne have været unik i årets felt, som mangler en rigtig Balkan/Græsk inspireret sang.

Jeg var bestemt heller ikke fan af sceneshowet i finalen, som med stor sandsynlighed også ændres til Düsseldorf.

Ser vi på vurderingen foroven, så tror både bookmakere og fans på en finaleplads og en pæn placering til Grækenland. Statististikken både vedrørende tidligere kvalifikation og den sene start taler også for at Grækenland er sikre finalister, De 3 stjerner for starposiktion yder i øvrigt ikke Grækenland fuld retfærdighed, idet der i statistikken udelukkende kigges på startnummer, og der har været alt fra 17 til 28 lande i semifinalen. Den sidste sang i konkurrencen er faktisk gået videre i 7 ud af 10 tilfælde, siden semifinalerne blev en realitet.

Jeg giver en 3’er for en af de få sange med kulturel charme i årets konkurrence.

Gennemsnit: 4

Kvalifikation: Sandsynlig finalist

Azerbaijan rammer igen i år plet med et velproduceret og moderne pophit, som lige så godt kunne været sunget af Enrique Iglesias og Nicole Scherzinger. Ell og Nikki virker begge som dygtige sangere, erfarne performere og som “forelsket” duo udstråler de masser af sødme, ømhed og gør sangen meget troværdig.

Som et af de sidst offentliggjorte sange, har “Running scared” sneget sig ind på mig, efter jeg egentlig havde “fyldt” min Top 10, og er nu en af mine Top 5-favoritter. Det er samtidig en sang, som ikke kun kan konkurrere i Eurovision Song Contest, men har potentiale til at blive stort radiohit I Europa, måske endda den sang i årets konkurrence med det største potentiale .

Jeg ser meget frem til at se prøverne og se hvordan sangen skal præsenteres og ligeledes om kemien i mellem de 2 er lige så god på scenen, som den er i de 2 musikvideoer.

Hvis både vokaler og performance er i top, så er Azerbaijan i år godt på vej mod deres hidtil bedste placering, måske endda en sejr.

Det bliver til rekord-stjerner – 5 gange 5 stjerner til Azerbaijan. Azerbaijan har en enorm stemmestøtte og 100 % kvalifikationsrekord, både bookmakere og fans er vilde med duoen og startpositionen som nummer 18 af 19 er perfekt.
Jeg stemmer i og tildeler Azerbaijan 5 stjerner for en værdig vindersang.

Gennemsnit: 5

Kvalifikation: Sikker finalist

Med “C’est la vie” bringer Lithaun ægte musical-stemning, drame og følelser ind i årets Eurovision. Bidraget er som taget ud af Les Miserables og Evalinas performance bærer også i høj grad præg af hendes mangeårige erfaring med klassisk musik og musicals.

Evalina er blandt årets aller dygtigste sangere, og i modsætning til en del af årets andre kunstnere, som leverer nervøse og svingende live-vokaler, så har Evalena en imponerende og klar stemme uden nogen form for usikkerhed.
“C’est la Vie” et et flot og gammeldags (på den gode måde) bidrag med et meget storslået omkvæd, som virker meget iørefaldende allerede første gang, man hører det.

Med disse kvaliteter burde Lithaun ligge pænt hos især juryen, mens man godt kan frygte at det primært er musical-elskere og den lidt ældre del af seerne, som stemmer på Evalina.

Både bookmakere og især fans forudser, at bidraget kommer til at kæmpe om points helt i bunden af Semifinale 1, mens landets tidligere kvalifikation heller ikke tegner noget positivt billede. Derimod har Evalina været heldig i lodtrækningen og med den sene startposition undgår hun i alt fald, at bidraget bliver glemt, inden showet er færdigt.

Jeg giver 3 stjerner for en flot stemme og et storslået og anderledes bidrag, som dog ikke er blandt min favoritter, og ej heller på min favoritplayliste fra årets Eurovision Song Contest cd.

Gennemsnit: 2

Kvalifikation: Ikke finalist

Portugals vindersang blev offentliggjort under heftig protest og buhen fra salen, og mange protugisiske fans har sidenhen udtrykt stor utilfredshed med sangen. En fan fra Portugal udtrykte det bl.a. således kort efter finalen “im going to be drunk when they sing in eurovision..I want to forget!”

Bidraget virker på mig som en direkte fornærmelse. Siden det første af disse “novelty”-bidrag så dagens lys, har de sjældent rangeret ret højt på min liste. Verka Seducha var langt mere end et humoristisk bidrag, men når sangen er total blottet for kvaliteter og hverken har et catchy omkvæd eller andet musikalsk indhold, så hører de altså ikke hjemme i en musikkonkurrence.
Med Homens da Luta er vi desværre tættere på Dustin the Turkeys lave niveau og jeg kan ikke se nogle kvaliteter, som berettiger til stemmer. Især juryen må forventes at ignorere dette bidrag.

Uanset hvad formålet er, så står bidraget for alt, hvad der er anti-Eurovision’sk. Man kan sagtens følge utilfredsheden med den økonomiske situation, men ESC er ikke et forum for politiske diskussioner eller protester og sange er tidligere blevet diskvalificeret eller fået ændret indhold som følge af denne regel.

Når det er sagt, så skal man ikke afskrive bidragets chancer helt, da det kan samle en masse af de anti-eurovision stemmer, som lignende bidrag tidligere har opnået respektable placeringer på, f.eks. Lithaun, som i 2006 fik en 6. plads med “We are the winners” og Boniens Laka, som fik en 10. plads i 2008 med en tilsvarende humoristisk performance (dog noget stærkere bidrag).
Med juryen tror jeg dog bidragets chancer er minimale.

Både bookmakere og fans sender Portugal direkte hjem efter semifinalen med en sidsteplads, mens Portugals kvalifikationsstatistik heller ikke giver meget håb. Derimod gør startpositionen at sangen er i frisk erindring ved slutningen af showet.

Gennemsnit: 1,2

Kvalifikation: Ikke finalist

De fleste fans kender nok til historien bag “Coming Home”. Den 36-årige sanger og sangskriver Sjonni Brinck døde i januar i år, kort før han skulle deltage i den islandske udvælgelses til Eurovision Song Contest 2011.Sjonnis familie besluttede efterfølgende, at de ville lade sangen forblive i konkurrencen og at den skulle fremføres af hans venner: Gunnar Ólason, Vignir Snær Vigfússon, Palmi Sigurhjartarson, Matthias Matthíasson, Hreimur Örn Heimisson og Benedikt Brynleifsson. De vandt retten til at repræsentere Island og Aftur Heim er efterfølgende blevet oversat til engelsk af Sjonnis enke, udfra det udkast, som Sjonni havde lavet, før sin død.

Allerede inden jeg kendte til den tragiske historie, syntes jeg at Aftur Heim var en dejlig, catchy og anderledes sang. Sjonnis Friends forstår virkelig at levere varen med charme, kække smil og komiske indfald. Deres performance er efter min mening blandt årets bedste.
Inden jeg kendte til baggrunden, forestillede jeg mig en performance lidt a la Lithaun 2010 eller Rumænien 2007. Nu håber jeg, at Sjonnis Friends vælger at bevare den stemning, som de skabte i Preview-videoen, kombineret med nogle elementer, som minder om Sjonni, og sørger for at seere over hele Europa kender historien bag sangen. På den måde, bliver sangens budskab om at få det bedste ud af livet, fordi man aldrig ved, hvornår det slut, endnu stærkere.

Det er svært ikke at blive berørt at historien og nemmere blev det ikke, efter Sjonnis Friends offentliggjorde den engelske version. I alle de år, jeg har fulgt Eurovision Song Contest, har ingen tekst gjort så stort et indtryk på mig som “Coming home”.
Jeg mener sangen har alle de kvaliteter, som karakteriserer en ægte Eurovision-vinder – en catchy melodi, stærke vokaler og vigtigst af alt et indhold med et budskab, som fremkalder følelser, og så er bidraget unikt i forhold til masser af mainstream danse og metervarepop.

Bookmakerne tror ikke på bidraget, mens fansene er lidt mere positive. Islands kvalifikationsstatistik er også på den positive side, mens Islands har haft heldet med dig i startlodtrækningen. Ikke nok med at de har trukket en af de mest “kvalificerende” starpositioner statistiks set, men de har også været heldige med de sange, som er blevet trukket før og efter. Både Kroatien og Ungarn er up-tempo-sange i en helt anden kategori, som vil lade “Coming home” skille sig endnu mere ud.

Europa vil uden tvivl komme til at kende til historien om Sjonni og medlidenhedsstemmer eller ej, så vil Island med et af de mest specielle og unikke projekter i Eurovision-historien samt den meget intense og gribende tekst til “Coming home”, med stor sandsynlighed være at finde i finalen i år.

Island får mit første 5-tal for en af mine absolutte favoritter og kandidater til sejren i Eurovision Song Contest 2011.

Gennemsnit: 3,2

Kvalifikation: Sandsynlig finalist

Da jeg hørte den ungarske version på pressemødet og Katis usikre (nervøse) vokal, kom den hurtigt på listen over non-qualifiers, også set ud fra den betragtning, at årets felt er fyldt med up-tempo pop/dance bidrag, som kommer til at konkurrere om de samme stemmer.

Preview-videoen på engelsk var som at blive præsenteret for et helt nyt bidrag. Selvom det oftest er sådan, at originalteksten passer bedst til melodien, så synes jeg at “What about my dreams” fungerer perfekt. Melodien understøtter på optimal vis den stemning, som teksten ligger op til og såvel Katis stemme og hendes sarte og alvorlige fremtoning gør hele bidraget meget troværdigt.

Som skrevet i vurderingen af Kroatien, så ser jeg “Celebrate” som Ungarns største konkurrent i denne semifinale. Den vokale performance bliver meget afgørende og det samme bliver sceneshowet.
Katis fordel er at sangen har substans og fremkalder følelser, mens Daria som performer virker mere udadvendt og scenevant og hendes vokal virker stærkere end Katis.

Ser man på ovenstående kriterier, så har både bookmakere og fans store forventninger til ungarn i år. Landets kvalifikationsstatistik lægger også op til en fordel og den sene startpositiion efter Island, som leverer et bidrag i en helt anden genre, må siges at udgøre en stor fordel.

Jeg giver 4 stjerner og håber, at Kati får styr på nerverne og vokalen i Düsseldorf.

Gennemsnit: 4,2

Kvalifikation: Sansynlig finalist

Et af årets mest moderne uptempo-bidrag leveres af Daria Kinzer fra Kroatien. “Celebrate” er et catchy bidrag, der spreder glæde og danselyst. Beatet minder om det, man finder på tracks fra populære DJs som Svendstrup og Vendelboe, Providers og Rune RK. Med den lidt cliche-agtige tekst, instrumental-delen i midten og toneændringen i slutningen af sangen passer sangen også perfekt til frefmørelse foran masser af feststemte publikummer på en stor Eurovision-scene.

Daria har en eller anden likeable-faktor, som er svær at sætte en finger på. Hun virker meget ægte med et udseende, der leder tankerne hen på en ung Celine Dion og med X-Faxctor Lauras store, tillidsskabende øjne. Daria ser ud som om, hun befinder sig godt på en scene og udstråler masser af energi og glæde ved musikken.

Jeg elskede “Lahor”, var vild med “Break a leg” – på trods af den lidt bizarre titel, som måske var lidt uheldig for seere med et andet hovedsprog end engelsk.
Om det skyldes, at jeg var blevet vant til “Break a leg” eller at teksten til “Celebrate” passer mindre godt til melodien, skal være uvist, men efter den nye oversættelse, er sangen gået fra at være en af mine favoritter til at ryge udenfor Top 10. Jeg tager stadig mig selv i at synge “Break a leg” istedet for “Celebrate”.

“Celebrate” er for mig et af de mest undervurderede bidrag i årets felt, og har potentiale til en Top 10-placering, såfremt ikke alle up-tempo-konkurrenterne i samme kategori ikke kvalificerer sig. Med så mange sange i samme genre, vil bidraget nok bliver overset.

Som “Break a leg” var Kroatien min favorit i den direkte konkurrence med Ungarns “What about my dreams” , som i øjeblikket lader til at overskygge det kroatiske bidrag. Nu er jeg en smule splittet imellem dem. Jeg foretrækker Darias varme og tilstedeværelse, og rent vokalt virker hun også stærkere end Kati, i al fald bedømt ud fra Katis noget usikre vokal på pressemødet, hvor sangen blev præsenteret. Omvendt har “What about my dreams” mere substans og dybde end den lette “Celebrate”, som er 100 % fest og glæde.

Hverken bookmakerne eller fans har ikke meget tillid til Croatien i år, mens Kroatiens kvalifikationsstatistik viser en pæm stemmestøtte til landet. Startpositionen som nr. 13 er på trods af gammel overtro faktisk en af bedste, baseret på antallet af lande, som i tidens løb har kvalificeret sig fra spot nr. 13.

Jeg giver 3 stjerner for en dejlig sing-along-venlig popsang, som får mig i dansehumør og en ekstra stjerne til Daria som sanger og performer.
Showet i Kroatien var ret simpelt, men med et iøjnefaldende show og koreografi, som sangen ligger op til, så tror jeg på, at der står Kroatien på en af de 10 magiske kuverter d. 10. maj.

Gennemsnit: 3,2

Kvalifikation: Sandsynlig finalist

Indledningsvist skal der lyde et hjerteligt velkomment tilbage til San Marino, som sidste gang deltog tilbage i 2008 i Beograd.
San Marino har i år valgt den smukke italienske sangerine Senit og den behagelige pop-ballade “Stand by”.

Der er faktisk ikke meget negativt at sætte på sangen og Senit virker som en både dygtig og karismatisk sangerinde. Når det er sagt, så tror jeg bare ikke sangen er memorabel nok. Som en fan formulerede det “Even if you held a gun to my head, I couldn’t whistle a note of it”.

Omkvædet sætter sig ikke umiddelbart fast og der kommer flere sange efter San Marino, som må forventes at levere både mere iøjnefaldende performances, men også mere memorable melodier.
I semifinalen er der ingen nabostemmer og landets eneste hidtidige deltagelse endte, uden at skulle dvæle mere ved semifinalen i 2008, med en sidsteplads og tæt på 0 points. San Marinos eneste håb i år er nok juryen.

Jeg giver San Marino 2 stjerner for hvad, der nok kan blive et pænt radiohit, men desværre ikke skiller sig nok ud i et forum som Eurovision Song Contest , og håber på et pænt resultat, så vi ikke skal vente 3 år eller mere, på et nyt bidrag fra San Marino.

Gennemsnit: 1,2

Kvalifikation: Ikke finalist

Indledningsvist, så mener jeg, at Malta havde flere sange i finalen med langt større potentiale end “One Life”, heriblandt Fabrizio og Baklavas bidrag. Men med maltesernes dom, skal det i dette Review dreje sig om “One life”.

Malta stiller i lighed med Finland med et vigtigt budskab – et statement-bidrag, som nogle kalder det. Der er både i sangens tekst og i den tilhørende musikvideo stort fokus på kærlighed og på at få det bedste ud af livet; elske hinanden uanset race, religion, hudfarve, udseende osv. Ser man isoleret på budskabet giver jeg gerne 5 stjerner, men da det er en musikkonkurrence, er man nødt til at se udover budskabet.

Glenn virker som en udemærket sanger, med masser af udstråling og styr på koreografien. Dog har han til min smag lige i overkanten meget “Deen” (Bosnien Hercegovina 2004) over sig. Hvis man ser bort fra vokalen, har han en del af Sakis Rouvas evner som performer.

Glenn imponerede mig allerede sidste år, da han var runner-up i den maltesiske finale og blev valgt som Maltas repræsentant til Second Chance Contest med den Michael Jackson-inspirerede sang “Just A Little More Love”. Desværre var sidste års bidrag klasser over “One life”, som virker ret anonymt og i længden går hen og bliver direkte irriterende.

Med undtagelse af Glenns accent, som til tider gør det svært at forstå teksten og en lidt flamboyant performance, så gør Glenn hvad han kan, men der skal et mindre mirakel til før, det er nok til en finaleplads til Malta..

Ser vi på kriterierne foroven, så giver bookmakerne tæt på ingen chance for kvalifikation, mens fansene er lidt mere positive. Heller ikke startpositionen eller Maltas historiske resultater giver noget håb til Malta.

Jeg giver 1 stjerne for budskabet.

Gennemsnit: 1,6

Kvalifikation: Ikke finalist

Finland vælger i år samme vej, som både Sverige, Cypern og Belgien valgte sidste år, nemlig Singer-Songwriter-stilen. “Da da dam” har i både genre og fremførelse en del ligheder med Tom Dice, som sidste år sang “Me and me guitar” til en flot 6. plads, uden at Paradise Oscar dog når op på helt samme høje niveau.

På den positive side, så er hele atmosfæren omkring nummeret dejlig simpel, afslappet, behagelig og ukrukket og uden diverse forstyrrende elementer til at tage fokus fra sangen.
På trods af et ellers noget fortærsket budskab, som årligt støves af og genanvendes i nye former, så virker Paradise-Oscar (med det borgerlige navn Axel Ehnström) faktisk oprigtig i overensstemmelse med singer-songwriter stilen uviser han ægte personligt engagement i sangen.
Det kan være farligt, at synge om at redde verden, hvis hensigten alene er at score billige points i form af stemmer. Jeg husker med gru hollandske The Toppers, som floppede fælt med “Shine” og Schweiz’ noget søgte gruppesammensætning i Six4One og “If we all give a little”, som seerne, efter stemmerne at dømme ikke havde problemer med at gennemskue.

Men Oscar synger fra hjertet og vi får et levende billede af “young Peter”, som sagtens kunne være Oscar selv. Med sin unge, let barnlige og uspolerede fremtoning er Oscar den perfekte sanger til at synge en sang med dette budskab og med sangens simple omkvæd. Omvendt så kan et omkvæd som “Da da dam” også virke en smule substansløst og med Oscars lidt barnlige udseende hurtigt lede tankerne hen på børne-MGP.

Både bookmakere og fans sender Finland i finalen og også startpositionen udgør en fordel for Paradise Oscar. Finlands kvalifikationsstatistik er ikke prangende, men hælder alligevel til den positive side for landet.
“Da da dam” har ifølge min opfattelse ikke det ekstra, der skal til for at gå hele vejen. Men på den anden side, har den Jamen Blunt-inspirerede lyd med Oscars
smukke budskab, en overbevisende levering og det sing-along-venlige omkvæd bestemt også potentiale.

Jeg giver et lille 4-tal, og tror at Finland har gode chancer for en finaleplads i Düsseldorf.

Gennemsnit: 3,8

Kvalifikation: Marginal finalist