Performer: Anastasia Vinnikova

Lyrics: Eugene Oleinik, Svetlana Geraskova

Anastasia blev født den 15. april 1991 i Dzerzhinsk, en by ikke langt fra hovedstaden i Belarus. “I en alder af fire år, da jeg blev døbt i en ortodoks kirke, var alle børnene tavse, men jeg “sang” mens jeg blev stænket med vievand,” siger Anastasia.

Hendes børnehavelærere var de første til at spotte, at Anastasia havde et talent for at synge, og hun begyndte at konkurrere allerede i en alder af fem. Som teenager aflagde Anastasia audition for Youth Variety Teater, instrueret af Vasily Rainchik (en Folkepartis-kunstner fra Belarus) og vandt.

Fra det øjeblik kørte alt i Anastasias liv i højeste gear. Anastasia mødte den berømte hviderussiske sangskriver og producer, Evgeny Oleinik, der skrev sange specielt til unge kunstner. Og det er en af de sange – I Love Belarus – der er dette års belarussiske bud på en vinder af Eurovision Song Contest 2011.

Musikvideo: Anastasia Vinnikova synger “I feel you”

Performed by: Ell/Nikki

Music: Stefan Örn, Sandra Bjurman, Iain Farquharson

Nigar Jamal blev født i Baku den 7. september 1980. Nikki, som hendes familie kalder hende, begyndte at synge i en alder af 5 i en børnegruppe. I 1996 blev hun anerkendt i den populære azerbaijanske sangkonkurrence “Pöhr?”. På trods af hendes succes, valgte Nikki at koncentrere sig om hendes akademiske studier, fremfor en karriere inden for musik. Hun fik sin eksamen fra universitetet i 2001.

Nikki drømte for første gang om at repræsentere Azerbaijan i Eurovision Song Contest tilbage i 2000, da hun så den populære russiske sangerinde Alsou slutte på andenpladsen med sin sang “Solo”. I løbet af det følgende årti, flyttede hun til London for at være sammen med sin mand Luke og sine 2 døtre, Jasmin og Saida.

Sidste år flyttede Nikki og hendes familie tilbage til Azerbaijan til Baku, hvor hun endelig var i stand til at opfylde sin drøm om at synge for hjemlandet. Den 11. februar, i finalen i “Milli Seçim Turu” -showet blev Nigar annonceret som den ene af repræsentanterne for Azerbaijan i Eurovision Song Contest 2011.

Eldar Gasimov blev født i Baku i 1989. Da han var barn, deltog Eldar jævnligt i nationale og internationale sang konkurrencer.

Ligesom Nigar, har Eldar drømt om at optræde på Eurovision scenen. Han har lidenskabeligt fulgt konkurrencen, især efter Azerbaijans debut i 2008. Sidste efterår, besluttede Eldar at deltage i det nationale Melodi Grand Prix. Efter indledende casting og 7 forhåndsudvælgelsesshows, gik Eldar videre til den nationale finale og blev en af de 2 vindere.

Fra arkivet: Nigar i Azerbaijans natinale udvælgelse

Fra arkivet: Eldar Gasimov i Azerbaijans natinale udvælgelse

Performer: Nadine Beiler

Lyrics: Nadine Beiler

Nadine Beiler blev født i Innsbruck den 16. maj 1990. Efter at have gået i primær- og sekundær-skole i hendes hjemby Inzing, fik hun sin studentereksamen i Innsbruck. Den 20-årige tyroler voksede op med musik og sang: “Jeg kommer fra en meget musikalsk familie, og jeg havde min første forestillinger i en alder af fem i løbet af julen og til familie fester!”, udtaler hun.

Nadine’s første resultater på en stor scene kom i 2006 på ORF Starmania casting show, hvor en lille pige med en stor stemme slog alle de andre kandidater under finalen i januar 2007.

Efter hendes sejr ved Starmania skred Nadine musik karriere i et noget langsommere tempo – hovedsageligt fordi hun kun var 16 og var nødt til at gå tilbage til skolen. Hun valgte senere at studere jura ved universitetet i Innsbruck.

I år er Nadine klar til at repræsentere Østrig i Eurovision Song Contest. Den 25. februar 2011 valgte de østrigske seere hende og sangen”The Secret is Love”, som hun også selv har skrevet teksterne til.

Musikvideo: Nadine synger Judy Garlands “Somewhere over the rainbow” i Starmania.

To nye versioner af årets azerbaijanske bidrag er nu offentliggjort, inden Eldar og Nigar’s afgang til Düsseldorf. Der er både produceret en akustisk version og et remix af “Runing scared”.

På den akustiske version, har duoen følgeskab af Dmitrij Chetvergov, guitarist og musikproducer, der er ansvarlig for arrangementet, mens remixet er lavet af DJ Ingo Martens alias Azzido Da Bass.

Du kan lytte til de 2 versioner herunder:

Bosnien har siden 2006 været et af mine absolutte favoritlande. Jeg elsker deres etno-ballader, herunder Lejla, som er min all-time favoritsang i Eurovision Song Contest. Sidste år skuffede Bosnien ved at sende rock, et udemærket nummer, men ikke i Bosniens sædvanlige høje standard. I år igen er landet så tilbage i toppen af årets felt, med det der er min vindersang i 2011.

Fra jeg lyttede til “Love in rewind” første gang, var jeg solgt og har lyttet til sangen igen og igen uden at blive træt af den, hvilket også peger på, at det er et velproduceret bidrag. Bidraget virker fuldendt og såvel melodi, tekst, Dino’s stemme og performance går op i en højere enhed.

“Love in rewind” er en catchy, folk-inspireret sang med et utrolig iørefaldende beat, som i første omgang ledte mine tanker hen på noget så dansk som “Himmelhunden”. Dino leverer som både sanger og performer noget helt unikt. Hans bosniske accent, skotskternede habitjakke, finurlige dans og helt overvældende glæde ved musikken udgør noget enestående i årets konkurrence.
Dino er årets “Brødrene Olsen”, som står i skarp kontrast til metervarepop/dance med avancerede danse-koregrafier, malplacerede rappere, revolutionære komikere med skilte, narcissistiske prettyboys, cirkusartister, fyrværkeri osv. Hans performance er simpel, men effektiv, bidraget har substans og passer perfekt til en mand i hans alder med livserfaring og så udviser Dnio ægte kærlighed til musikken.

Bosnien har i årevis sendt rigtig stærke bidrag til ESC og i år synes jeg det er på tide, at de tager sejren hjem.

Både bookmakere og fans er 100% bag bidraget, deres kvalifikationsstatistik er på imponerende 100 % og startpositionen, hvor Dino får lov til at åbne semifinale 2, må siges at være til fordel for Bosnien.

Jeg giver 5 stjerner for årets bedste bidrag.

Gennemnsit: 4,8

Kvalifikation: Sikker finalist

Tirsdag d. 26. april 2011 var det tid til program nummer 2 i de populære svenske kavalkadeprogrammer “Inför Eurovision”, hvor 5 “eksperter” kommer med deres meninger om årets bidrag, om styrker, svagheder og muligheder i konkurrencen. Tre artister, en tv-personlighed og en schlagerekspert er med i årets panel, som består af Lotta Engberg, Andreas Johnson, Sarah Dawn Finer, Christine Meltzer og Thomas Lundin.Traditionen tro er Christer Björkman vært for programmet.

Der var sædvanligvis langt fra enighed om aftenens bidrag, hvor hele pointspektret blev taget i anvendelse. Værst gik det udover Portugal som fik rekord-summen 0 points og pt.er noget alene i bunden.

Tisdag d. 3/5 SVT k.l 21.00 bedømmes Bosnien-Hercegovina, Østrig, Holland, Belgien, Slovakiet, Ukraine, Moldova, Sverige, Cypern, Bulgarien, FYR Makedonien, Israel og Slovenien.

Du kan se resultatet af program 2 herunder.

Figur: Inför Eurovision 2011 – Program 2

Med disse points afsluttede panelet bedømmelsen af Semifinale 1, hvor det blev til en finaleplads til de 10 sange, som fremgår det recap, som du kan se herunder. Du kan desuden se de 10 finalister på figuren nederst.

Figur: Inför Eurovision 2011 – Semifinale 1

Jeg venter altid med spænding på at høre årets græske bidrag, da landet, selvom det ellers efterhånden er undtagelsen mere end reglen, næsten altid leverer bidrag med kulturelt præg og dejlig sydeuropæisk charme. Sidste år var “Opa” et af de mest populære bidrag i fanmiljøet i Oslo og man kunne nærmest ikke sætte sig i bussen eller opholde sig i presseområdet uden, at der kom et lille “Opa” eller en fan sang et par strofer fra den populære sang.

I år har jeg for første gang i mange år ikke noget forhold til den græske melodi. Min primære anke er rap-delen, som slet ikke passer til resten af sangen. At rapdelen udgør starten af sangen ødelægger ovenikøbet førstehåndtindtrykket, i modsætning til f.eks. Georgien, der også er faldet i rapfælden i år, men trods alt slipper bedre fra forsøget.

Rapperen virker ikke overbevisende og uden attitude og udståling. Han lyder som Rene Dif med halsbetændelse og så er der bare ingen sammenhæng mellem rapdelen og sangen.
Det er skam, da “sang”-delen faktisk både er stærk og dramtisk og kunne have været unik i årets felt, som mangler en rigtig Balkan/Græsk inspireret sang.

Jeg var bestemt heller ikke fan af sceneshowet i finalen, som med stor sandsynlighed også ændres til Düsseldorf.

Ser vi på vurderingen foroven, så tror både bookmakere og fans på en finaleplads og en pæn placering til Grækenland. Statististikken både vedrørende tidligere kvalifikation og den sene start taler også for at Grækenland er sikre finalister, De 3 stjerner for starposiktion yder i øvrigt ikke Grækenland fuld retfærdighed, idet der i statistikken udelukkende kigges på startnummer, og der har været alt fra 17 til 28 lande i semifinalen. Den sidste sang i konkurrencen er faktisk gået videre i 7 ud af 10 tilfælde, siden semifinalerne blev en realitet.

Jeg giver en 3’er for en af de få sange med kulturel charme i årets konkurrence.

Gennemsnit: 4

Kvalifikation: Sandsynlig finalist

Azerbaijan rammer igen i år plet med et velproduceret og moderne pophit, som lige så godt kunne været sunget af Enrique Iglesias og Nicole Scherzinger. Ell og Nikki virker begge som dygtige sangere, erfarne performere og som “forelsket” duo udstråler de masser af sødme, ømhed og gør sangen meget troværdig.

Som et af de sidst offentliggjorte sange, har “Running scared” sneget sig ind på mig, efter jeg egentlig havde “fyldt” min Top 10, og er nu en af mine Top 5-favoritter. Det er samtidig en sang, som ikke kun kan konkurrere i Eurovision Song Contest, men har potentiale til at blive stort radiohit I Europa, måske endda den sang i årets konkurrence med det største potentiale .

Jeg ser meget frem til at se prøverne og se hvordan sangen skal præsenteres og ligeledes om kemien i mellem de 2 er lige så god på scenen, som den er i de 2 musikvideoer.

Hvis både vokaler og performance er i top, så er Azerbaijan i år godt på vej mod deres hidtil bedste placering, måske endda en sejr.

Det bliver til rekord-stjerner – 5 gange 5 stjerner til Azerbaijan. Azerbaijan har en enorm stemmestøtte og 100 % kvalifikationsrekord, både bookmakere og fans er vilde med duoen og startpositionen som nummer 18 af 19 er perfekt.
Jeg stemmer i og tildeler Azerbaijan 5 stjerner for en værdig vindersang.

Gennemsnit: 5

Kvalifikation: Sikker finalist

Med “C’est la vie” bringer Lithaun ægte musical-stemning, drame og følelser ind i årets Eurovision. Bidraget er som taget ud af Les Miserables og Evalinas performance bærer også i høj grad præg af hendes mangeårige erfaring med klassisk musik og musicals.

Evalina er blandt årets aller dygtigste sangere, og i modsætning til en del af årets andre kunstnere, som leverer nervøse og svingende live-vokaler, så har Evalena en imponerende og klar stemme uden nogen form for usikkerhed.
“C’est la Vie” et et flot og gammeldags (på den gode måde) bidrag med et meget storslået omkvæd, som virker meget iørefaldende allerede første gang, man hører det.

Med disse kvaliteter burde Lithaun ligge pænt hos især juryen, mens man godt kan frygte at det primært er musical-elskere og den lidt ældre del af seerne, som stemmer på Evalina.

Både bookmakere og især fans forudser, at bidraget kommer til at kæmpe om points helt i bunden af Semifinale 1, mens landets tidligere kvalifikation heller ikke tegner noget positivt billede. Derimod har Evalina været heldig i lodtrækningen og med den sene startposition undgår hun i alt fald, at bidraget bliver glemt, inden showet er færdigt.

Jeg giver 3 stjerner for en flot stemme og et storslået og anderledes bidrag, som dog ikke er blandt min favoritter, og ej heller på min favoritplayliste fra årets Eurovision Song Contest cd.

Gennemsnit: 2

Kvalifikation: Ikke finalist

Portugals vindersang blev offentliggjort under heftig protest og buhen fra salen, og mange protugisiske fans har sidenhen udtrykt stor utilfredshed med sangen. En fan fra Portugal udtrykte det bl.a. således kort efter finalen “im going to be drunk when they sing in eurovision..I want to forget!”

Bidraget virker på mig som en direkte fornærmelse. Siden det første af disse “novelty”-bidrag så dagens lys, har de sjældent rangeret ret højt på min liste. Verka Seducha var langt mere end et humoristisk bidrag, men når sangen er total blottet for kvaliteter og hverken har et catchy omkvæd eller andet musikalsk indhold, så hører de altså ikke hjemme i en musikkonkurrence.
Med Homens da Luta er vi desværre tættere på Dustin the Turkeys lave niveau og jeg kan ikke se nogle kvaliteter, som berettiger til stemmer. Især juryen må forventes at ignorere dette bidrag.

Uanset hvad formålet er, så står bidraget for alt, hvad der er anti-Eurovision’sk. Man kan sagtens følge utilfredsheden med den økonomiske situation, men ESC er ikke et forum for politiske diskussioner eller protester og sange er tidligere blevet diskvalificeret eller fået ændret indhold som følge af denne regel.

Når det er sagt, så skal man ikke afskrive bidragets chancer helt, da det kan samle en masse af de anti-eurovision stemmer, som lignende bidrag tidligere har opnået respektable placeringer på, f.eks. Lithaun, som i 2006 fik en 6. plads med “We are the winners” og Boniens Laka, som fik en 10. plads i 2008 med en tilsvarende humoristisk performance (dog noget stærkere bidrag).
Med juryen tror jeg dog bidragets chancer er minimale.

Både bookmakere og fans sender Portugal direkte hjem efter semifinalen med en sidsteplads, mens Portugals kvalifikationsstatistik heller ikke giver meget håb. Derimod gør startpositionen at sangen er i frisk erindring ved slutningen af showet.

Gennemsnit: 1,2

Kvalifikation: Ikke finalist

De fleste fans kender nok til historien bag “Coming Home”. Den 36-årige sanger og sangskriver Sjonni Brinck døde i januar i år, kort før han skulle deltage i den islandske udvælgelses til Eurovision Song Contest 2011.Sjonnis familie besluttede efterfølgende, at de ville lade sangen forblive i konkurrencen og at den skulle fremføres af hans venner: Gunnar Ólason, Vignir Snær Vigfússon, Palmi Sigurhjartarson, Matthias Matthíasson, Hreimur Örn Heimisson og Benedikt Brynleifsson. De vandt retten til at repræsentere Island og Aftur Heim er efterfølgende blevet oversat til engelsk af Sjonnis enke, udfra det udkast, som Sjonni havde lavet, før sin død.

Allerede inden jeg kendte til den tragiske historie, syntes jeg at Aftur Heim var en dejlig, catchy og anderledes sang. Sjonnis Friends forstår virkelig at levere varen med charme, kække smil og komiske indfald. Deres performance er efter min mening blandt årets bedste.
Inden jeg kendte til baggrunden, forestillede jeg mig en performance lidt a la Lithaun 2010 eller Rumænien 2007. Nu håber jeg, at Sjonnis Friends vælger at bevare den stemning, som de skabte i Preview-videoen, kombineret med nogle elementer, som minder om Sjonni, og sørger for at seere over hele Europa kender historien bag sangen. På den måde, bliver sangens budskab om at få det bedste ud af livet, fordi man aldrig ved, hvornår det slut, endnu stærkere.

Det er svært ikke at blive berørt at historien og nemmere blev det ikke, efter Sjonnis Friends offentliggjorde den engelske version. I alle de år, jeg har fulgt Eurovision Song Contest, har ingen tekst gjort så stort et indtryk på mig som “Coming home”.
Jeg mener sangen har alle de kvaliteter, som karakteriserer en ægte Eurovision-vinder – en catchy melodi, stærke vokaler og vigtigst af alt et indhold med et budskab, som fremkalder følelser, og så er bidraget unikt i forhold til masser af mainstream danse og metervarepop.

Bookmakerne tror ikke på bidraget, mens fansene er lidt mere positive. Islands kvalifikationsstatistik er også på den positive side, mens Islands har haft heldet med dig i startlodtrækningen. Ikke nok med at de har trukket en af de mest “kvalificerende” starpositioner statistiks set, men de har også været heldige med de sange, som er blevet trukket før og efter. Både Kroatien og Ungarn er up-tempo-sange i en helt anden kategori, som vil lade “Coming home” skille sig endnu mere ud.

Europa vil uden tvivl komme til at kende til historien om Sjonni og medlidenhedsstemmer eller ej, så vil Island med et af de mest specielle og unikke projekter i Eurovision-historien samt den meget intense og gribende tekst til “Coming home”, med stor sandsynlighed være at finde i finalen i år.

Island får mit første 5-tal for en af mine absolutte favoritter og kandidater til sejren i Eurovision Song Contest 2011.

Gennemsnit: 3,2

Kvalifikation: Sandsynlig finalist

Da jeg hørte den ungarske version på pressemødet og Katis usikre (nervøse) vokal, kom den hurtigt på listen over non-qualifiers, også set ud fra den betragtning, at årets felt er fyldt med up-tempo pop/dance bidrag, som kommer til at konkurrere om de samme stemmer.

Preview-videoen på engelsk var som at blive præsenteret for et helt nyt bidrag. Selvom det oftest er sådan, at originalteksten passer bedst til melodien, så synes jeg at “What about my dreams” fungerer perfekt. Melodien understøtter på optimal vis den stemning, som teksten ligger op til og såvel Katis stemme og hendes sarte og alvorlige fremtoning gør hele bidraget meget troværdigt.

Som skrevet i vurderingen af Kroatien, så ser jeg “Celebrate” som Ungarns største konkurrent i denne semifinale. Den vokale performance bliver meget afgørende og det samme bliver sceneshowet.
Katis fordel er at sangen har substans og fremkalder følelser, mens Daria som performer virker mere udadvendt og scenevant og hendes vokal virker stærkere end Katis.

Ser man på ovenstående kriterier, så har både bookmakere og fans store forventninger til ungarn i år. Landets kvalifikationsstatistik lægger også op til en fordel og den sene startpositiion efter Island, som leverer et bidrag i en helt anden genre, må siges at udgøre en stor fordel.

Jeg giver 4 stjerner og håber, at Kati får styr på nerverne og vokalen i Düsseldorf.

Gennemsnit: 4,2

Kvalifikation: Sansynlig finalist

Et af årets mest moderne uptempo-bidrag leveres af Daria Kinzer fra Kroatien. “Celebrate” er et catchy bidrag, der spreder glæde og danselyst. Beatet minder om det, man finder på tracks fra populære DJs som Svendstrup og Vendelboe, Providers og Rune RK. Med den lidt cliche-agtige tekst, instrumental-delen i midten og toneændringen i slutningen af sangen passer sangen også perfekt til frefmørelse foran masser af feststemte publikummer på en stor Eurovision-scene.

Daria har en eller anden likeable-faktor, som er svær at sætte en finger på. Hun virker meget ægte med et udseende, der leder tankerne hen på en ung Celine Dion og med X-Faxctor Lauras store, tillidsskabende øjne. Daria ser ud som om, hun befinder sig godt på en scene og udstråler masser af energi og glæde ved musikken.

Jeg elskede “Lahor”, var vild med “Break a leg” – på trods af den lidt bizarre titel, som måske var lidt uheldig for seere med et andet hovedsprog end engelsk.
Om det skyldes, at jeg var blevet vant til “Break a leg” eller at teksten til “Celebrate” passer mindre godt til melodien, skal være uvist, men efter den nye oversættelse, er sangen gået fra at være en af mine favoritter til at ryge udenfor Top 10. Jeg tager stadig mig selv i at synge “Break a leg” istedet for “Celebrate”.

“Celebrate” er for mig et af de mest undervurderede bidrag i årets felt, og har potentiale til en Top 10-placering, såfremt ikke alle up-tempo-konkurrenterne i samme kategori ikke kvalificerer sig. Med så mange sange i samme genre, vil bidraget nok bliver overset.

Som “Break a leg” var Kroatien min favorit i den direkte konkurrence med Ungarns “What about my dreams” , som i øjeblikket lader til at overskygge det kroatiske bidrag. Nu er jeg en smule splittet imellem dem. Jeg foretrækker Darias varme og tilstedeværelse, og rent vokalt virker hun også stærkere end Kati, i al fald bedømt ud fra Katis noget usikre vokal på pressemødet, hvor sangen blev præsenteret. Omvendt har “What about my dreams” mere substans og dybde end den lette “Celebrate”, som er 100 % fest og glæde.

Hverken bookmakerne eller fans har ikke meget tillid til Croatien i år, mens Kroatiens kvalifikationsstatistik viser en pæm stemmestøtte til landet. Startpositionen som nr. 13 er på trods af gammel overtro faktisk en af bedste, baseret på antallet af lande, som i tidens løb har kvalificeret sig fra spot nr. 13.

Jeg giver 3 stjerner for en dejlig sing-along-venlig popsang, som får mig i dansehumør og en ekstra stjerne til Daria som sanger og performer.
Showet i Kroatien var ret simpelt, men med et iøjnefaldende show og koreografi, som sangen ligger op til, så tror jeg på, at der står Kroatien på en af de 10 magiske kuverter d. 10. maj.

Gennemsnit: 3,2

Kvalifikation: Sandsynlig finalist

Indledningsvist skal der lyde et hjerteligt velkomment tilbage til San Marino, som sidste gang deltog tilbage i 2008 i Beograd.
San Marino har i år valgt den smukke italienske sangerine Senit og den behagelige pop-ballade “Stand by”.

Der er faktisk ikke meget negativt at sætte på sangen og Senit virker som en både dygtig og karismatisk sangerinde. Når det er sagt, så tror jeg bare ikke sangen er memorabel nok. Som en fan formulerede det “Even if you held a gun to my head, I couldn’t whistle a note of it”.

Omkvædet sætter sig ikke umiddelbart fast og der kommer flere sange efter San Marino, som må forventes at levere både mere iøjnefaldende performances, men også mere memorable melodier.
I semifinalen er der ingen nabostemmer og landets eneste hidtidige deltagelse endte, uden at skulle dvæle mere ved semifinalen i 2008, med en sidsteplads og tæt på 0 points. San Marinos eneste håb i år er nok juryen.

Jeg giver San Marino 2 stjerner for hvad, der nok kan blive et pænt radiohit, men desværre ikke skiller sig nok ud i et forum som Eurovision Song Contest , og håber på et pænt resultat, så vi ikke skal vente 3 år eller mere, på et nyt bidrag fra San Marino.

Gennemsnit: 1,2

Kvalifikation: Ikke finalist

Indledningsvist, så mener jeg, at Malta havde flere sange i finalen med langt større potentiale end “One Life”, heriblandt Fabrizio og Baklavas bidrag. Men med maltesernes dom, skal det i dette Review dreje sig om “One life”.

Malta stiller i lighed med Finland med et vigtigt budskab – et statement-bidrag, som nogle kalder det. Der er både i sangens tekst og i den tilhørende musikvideo stort fokus på kærlighed og på at få det bedste ud af livet; elske hinanden uanset race, religion, hudfarve, udseende osv. Ser man isoleret på budskabet giver jeg gerne 5 stjerner, men da det er en musikkonkurrence, er man nødt til at se udover budskabet.

Glenn virker som en udemærket sanger, med masser af udstråling og styr på koreografien. Dog har han til min smag lige i overkanten meget “Deen” (Bosnien Hercegovina 2004) over sig. Hvis man ser bort fra vokalen, har han en del af Sakis Rouvas evner som performer.

Glenn imponerede mig allerede sidste år, da han var runner-up i den maltesiske finale og blev valgt som Maltas repræsentant til Second Chance Contest med den Michael Jackson-inspirerede sang “Just A Little More Love”. Desværre var sidste års bidrag klasser over “One life”, som virker ret anonymt og i længden går hen og bliver direkte irriterende.

Med undtagelse af Glenns accent, som til tider gør det svært at forstå teksten og en lidt flamboyant performance, så gør Glenn hvad han kan, men der skal et mindre mirakel til før, det er nok til en finaleplads til Malta..

Ser vi på kriterierne foroven, så giver bookmakerne tæt på ingen chance for kvalifikation, mens fansene er lidt mere positive. Heller ikke startpositionen eller Maltas historiske resultater giver noget håb til Malta.

Jeg giver 1 stjerne for budskabet.

Gennemsnit: 1,6

Kvalifikation: Ikke finalist

Finland vælger i år samme vej, som både Sverige, Cypern og Belgien valgte sidste år, nemlig Singer-Songwriter-stilen. “Da da dam” har i både genre og fremførelse en del ligheder med Tom Dice, som sidste år sang “Me and me guitar” til en flot 6. plads, uden at Paradise Oscar dog når op på helt samme høje niveau.

På den positive side, så er hele atmosfæren omkring nummeret dejlig simpel, afslappet, behagelig og ukrukket og uden diverse forstyrrende elementer til at tage fokus fra sangen.
På trods af et ellers noget fortærsket budskab, som årligt støves af og genanvendes i nye former, så virker Paradise-Oscar (med det borgerlige navn Axel Ehnström) faktisk oprigtig i overensstemmelse med singer-songwriter stilen uviser han ægte personligt engagement i sangen.
Det kan være farligt, at synge om at redde verden, hvis hensigten alene er at score billige points i form af stemmer. Jeg husker med gru hollandske The Toppers, som floppede fælt med “Shine” og Schweiz’ noget søgte gruppesammensætning i Six4One og “If we all give a little”, som seerne, efter stemmerne at dømme ikke havde problemer med at gennemskue.

Men Oscar synger fra hjertet og vi får et levende billede af “young Peter”, som sagtens kunne være Oscar selv. Med sin unge, let barnlige og uspolerede fremtoning er Oscar den perfekte sanger til at synge en sang med dette budskab og med sangens simple omkvæd. Omvendt så kan et omkvæd som “Da da dam” også virke en smule substansløst og med Oscars lidt barnlige udseende hurtigt lede tankerne hen på børne-MGP.

Både bookmakere og fans sender Finland i finalen og også startpositionen udgør en fordel for Paradise Oscar. Finlands kvalifikationsstatistik er ikke prangende, men hælder alligevel til den positive side for landet.
“Da da dam” har ifølge min opfattelse ikke det ekstra, der skal til for at gå hele vejen. Men på den anden side, har den Jamen Blunt-inspirerede lyd med Oscars
smukke budskab, en overbevisende levering og det sing-along-venlige omkvæd bestemt også potentiale.

Jeg giver et lille 4-tal, og tror at Finland har gode chancer for en finaleplads i Düsseldorf.

Gennemsnit: 3,8

Kvalifikation: Marginal finalist

Efter mere end 6 ugers afstemning er det nu tid til at afsløre det endelige resultat. GEEs læsere har talt og i nedenstående 2 figurer, kan du se, hvilke 10 sange, læserne sender videre til finalen.

SEMIFINALE 1

I semifinale 1, som på papiret er den sværeste af de 2, baseret på deltagernes tidligere kvalifikationsrekord, virker Top 6 (Norge, Azerbaijan, Ungarn, Polen, Rusland og Tyrkiet) ret sikre på en finaleplads. De sidste 4 lande, som ifølge GEEs læsere har fortjent en plads i finalen (Serbien, Schweiz, Grækenland og Finland), har en mindre margin ned til Armenien og Malta, som er de 2 tætteste forfølgere.
Helt skidt ser det ud for Portugal, Lithaun og San Marino, som ikke spåes mange chancer for at avancere til finalen.

Vinderen af Semifinale 1 skal ifølge resultatet findes ml. Norge, Azerbaijan og Ungarn.

SEMIFINALE 2

I Semifinale 2 er der ligeledes en række lande, som har lagt sig komfortabelt i front. Top 5 bestående af Irland, Sverige, Danmark, Estland og Bosnien virker som sikre finalister. Østrig og Ukraine, som pt. besidder de 2 sidste pladser i Semifinale 2, har en meget lille margin ned til Slovenien, Slovakiet og Letland, der virker som de lande, der kan true de 10 finalister mest.

De næste lande ligger meget tæt og værst ser det ud for FYR Makedonien, Moldova og Belgien i bunden.

Vinderen af Semifinale 2 er ifølge læserne (måske primært de irske) Irland med Sverige og Danmark på 2. og 3. pladsen.

744 personer stemte i Semifinale 1, mens 736 deltog i Semifnale 2. Det blev til hhv. 3737 stemmer i semifinale 1 og 4953 i Semifinale. Det er desværre langt fra alle, som har benyttet alle deres 10 stemmer i hver semifinale.
GEE siger mange tak til alle, der har deltaget. Du finder nationaliteten på stemmerne i nedenstående figur. OBS! Det gælder kun de personer, der har stemt via GEEs website (knap 90 %).

Selvom GEEs semifinale Polls er lukket, kan du stadig støtte dine favoritter i vores Prechart afstemning.

Du kan læse mere og se resultater fra de forrige 5 uger her.

Georgien, som sidste år gav os den smukke ballade “Shine”, har i år valgt en helt ny genre og stiller med rockbandet Eldrine. “One more day” leder tankerne hen på navne som Within Temptation, Evanescence og Linking Parks samarbejde med Jay-Z.

I finalen i Georgien var den tidligere forsanger Tako i front for bandet og leverede her en noget svingende vokal performance, hvilket ifølge rygter skyldtes sygdom. Kort tid efter blev hun imidlertid på tv-statioenens foranledning udskiftet med Sopho Toroshelidze, som var en af de georgiske korsangerne i fjor. På den baggrund må vi forvente, at de vokale problemer, som fjernede fokus fra en ellers udemærket rocksang, er løst.

En anden ting, som stjal min opmærksomhed, desværre på den dårlige måde, var rapperen, i et år hvor rappere åbenbart er blevet en standard assessory . I studio-versionen virker rap-delen faktisk udemærket og er også før hørt med stor succes, bl.a. da Linkin Park allierede sig med Jay-Z.
Desværre mangler “rapperen” i høj grad attitude. Han virker som en rockmusiker, der lige svinger guitaren om på ryggen (hvilket kan faktisk også gør i live-videoen) og tager microfonen et øjeblik, hvorefter han fortsætter musikken.
Hvis man vil inddrage rap, så skal det også leveres med attitude og ikke blot virke som guitaristens bijob, idet sangen faktisk kunne fungere lige så godt uden rap-delen.

Attitude-problemet gælder i øvrigt ikke kun for rapperen. I live-videoen virker musikerne alt for anonyme og al fokus overlades til forsangeren. Der er bare ikke meget rock i ensfarvede hvide Bilka T-shirts, HELLER ikke når de akkompagnieres af de obligatoriske headbanging-bevægelser, udført af mænd uden hår.

Tyrkiet har med Yüksek Sadakat årets mest autentiske rockband med masser af attitude, mens Georgien, i al fald i denne semifinale, leverer vel nok det beste bidrag indenfor rockgenren. Hvis Georgien kunne forbedre sig på attituden, og få os til at tro på, at de virkelig elsker rock og ikke blot er på “job”, så tror jeg bestemt, at landet kan se frem til endnu en finaleplads. Med en fejlfri vokal og en iøjnefaldende performance med lys og pyrotechnics, vil den dramatikken i sangen også i langt højre grad slå i gennem.

Ser man på bookmakere, fans og startposition, så er der 2-3 stjerner dvs. lidt over gennemsnittet. Den hidtige støtte til Georgien har været stor, og landet besidder en imponerende 100 procent kvalifikationsrekord.

Jeg giver 3 stjerner for en iørefaldende rocksang med stort potentiale.

Gennemsnit: 3,2

Kvalifikation: Marginal finalist