På GEEs hjemmeside, kan du i år læse en vurdering af årets bidrag. Da der endnu ikke er mulighed for at poste kommentarer på hjemmesiden, kan du også læse vurderingen her, kommentere og give din egen mening til kende.
På GEEs hjemmeside kan du læse mere om landets statistik, se preview-video, video fra livepreæsentationen af bidraget samt se hvilke “titler” landet/bidraget er blevet tildelt.
Polen Polen debuterede i 1994 og har ialt deltaget 14 gange med en 2. plads som bedste resultat. Landet har en enkelt gang kvalificeret sig til finalen, hvor Isis Gee i 2008 måtte tage til takke med 14 points og en 24. plads med “For life”.
I år er valget faldet på “Legenda” – en storslået og dramatisk blanding af rock og ballade med en høj grad af musical-inspiration. Marcin har en flot og kraftig stemme, som passer rigtig godt til sangen og som løfter den. Legenda har et nationalt præg og dele af sangen synges på polsk. Sammen med den dominerende tromme, opnår man herved at give sangen et unikt udtryk.
Jeg kan bedst lide den oprindelige version af sangen, som virker mere dramatisk og mere ægte end ESC-versionen i preview-videoen. Jeg blev helt grebet af stemningen i den oprindelig fremførelse af sangen, hvor den imponerende sceneopsætning med skyer og stjernehimmel samt balletdanserne skaber en helt eventyrlig stemning. Kombineret med Marcins indlevelse i sangen, bliver det ulykkelige kærlighedstema troværdigt.
På den negative side, så lugter teksten langt væk af skoleengelsk og jeg kan ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet, hver gang citatet “being together, even no matter” bliver sunget. Marzin skal også arbejde med sin engelske udtale, idet teksten flere steder bliver svær at forstå pga. den dominerende accent.
På trods af en dramatisk og flot sang, så tror jeg Polen får det svært i en semifinale med mange potentielle finalister og med en statistik set ringe stemmestøtte.
På GEEs hjemmeside, kan du i de kommende uger læse en vurdering af årets bidrag. Da der endnu ikke er mulighed for at poste kommentarer på hjemmesiden, kan du også læse vurderingen her, kommentere og give din egen mening til kende.
Bosnien har klaret sig rigtig pænt i ESC de senere år, med en 100% kvalifikationsrate siden semifinalerne blev en realitet og Hari Mata Haris 2. plads, som hidtil bedste placering. Efter 4 års bidrag med nationalt særpræg har Bosnien i år valgt at gå rockvejen. Det gør de med den heavy-inspirerede Thunder and Lightning. Personligt har jeg det ikke særlig godt med årets bidrag, som for mig er blandt årets helt store skuffelser, ikke så meget pga. selve bidraget, men fordi Bosnien normalt er et af mine absolutte yndlings ESC-lande. Bosnien har stået bag nogle af mine helt store favoritter som f.eks. Lejla, Bistro Voda og Rijeka bez imena og er et af de få lande, som kan levere helt unikke sange, som med et etnisk særpræg samler alt det bedste fra deres nationale musiktradition.
På den positive side, kan jeg godt lide at man kombinerer hård rock med strygermusik og lader en Santana-inspireret guitarlyd få en fremtrædende rolle i overgangen mellem omkvædet og verset. Melodien er udemærket og Vukašin har en god rockstemme. Men her slipper de positive ord også op. Jeg mener slet ikke Vukašin har personlighed og gennemslagskraft nok til sangen. Når jeg tænker på et af de rockbidrag, som i tidens løb har gjort størst indtryk på mig, så kunne en sanger som Eirikur Hauksson have givet sangen et helt andet indtryk. Vukašin virker alt for anonym i sin røde t-shirt, jeans og cardigan. Ligeledes ødelægger Vukašins dårlige engelske udtale også en del af det hårdtslående budskab Thunder and lightning, så det istedet bliver en smule grinagtigt. Ikke desto mindre, så er det med Bosniens sædvanlige støtte desværre sandsynligt, at landet igen snupper en finaleplads på trods af et noget middelmådigt bidrag.
På GEEs hjemmeside, kan du i de kommende uger læse en vurdering af årets bidrag. Da der endnu ikke er mulighed for at poste kommentarer på hjemmesiden, kan du også læse vurderingen her, kommentere og give din egen mening til kende.
GEEs vurderinger findes her: www.good-evening-europe.com Husk at du her kan se video fra både live-performance og preview.
SERBIEN:
Serbien har, efter det blev en selvstændig nation, deltaget 3 gange ved ESC. De sejrede i debutåret, hvor Marija Šerifovic sang Molitva helt til tops og har ved begge de efterfølgende semifinaler fået seerstemmer nok til en finaleplads. Sidste år gik Marko Kon og skosangen Cipela dog glip af finalepladsen pga. juryens indflydelse.
I år er Serbien repræsenteret af den unge Milan Stankovic og den noget særprægede Ovo Je Balkan (This is the Balkans), som ifølge titlen giver en karakteristik af The Balkans. Ovo Je Balkan er en glad og meget catchy sang, som har fremkaldt et smil på læben hos de fleste, som har fået præsenteret sangen. Man kan næsten ikke holde fødderne i ro til “Hop hop hop ovo je Balkan come on”.
Ove Je Balkan har flere lighedspunkter med sidste års moldaviske bidrag “Hora din Moldova”, som også var en slags hyldest til hjemlandet. Det er meget ulig de bidrag, som vi typisk sender i den Vestlige del af Europa, hvilket dog ikke nødvendigvis gør det til et dårlig bidrag, hvilket mange desværre ofte har for vane at kalde alt, hvad der indeholder en høj grad af nationalt præg. For mig er det bidrag som dette, der til stadighed gør ESC til en unik og fantastisk begivenhed, som giver mig mulighed for at lytte til musik af den type, som ikke spilles på P3 og andre mainstream musikkanaler.
Det helt centrale problem for mig ligger i sangerens styling. Jeg brugte den største del af første gennemlytning på at spekulere på, om Milan var mand eller kvinde. Når det er sagt, så er Serbien for mig blandt de relativt sikre finalister i denne semifinale, og også blandt mine favoritter. Milan synger godt, giver en overbevisende performance og så er der masser af muligheder for at lave et brag af et iøjnefaldende sceneshow.
På GEEs hjemmeside, kan du i de kommende uger læse en vurdering af årets bidrag. Da der endnu ikke er mulighed for at poste kommentarer på hjemmesiden, kan du også læse vurderingen her, kommentere og give din egen mening til kende.
Husk at du kan se her kan se både preview-video og video fra live-performance.
LETLAND:
Letland har deltaget i ESC siden årtusindeskiftet. Med 10 deltagelser er det blevet til en sejr, da Marie N i 2003, ifølge nogen, strippede sig til sejren med I wanna. Efterfølgende har landet opnået 3 finalekvalifikationer ud af 6 mulige.
Efter sidstepladsen i sidste års ene semifinale, så forsøger Letland sig i år med sangerinden Aisha og den engelsk-sprogede What for?
Det er absolut ikke noget dårligt bud. Sangen har et meget catchy omkvæd og Aisha er både smuk, charmerende og med sin stærke indlevelse med til at give sangen noget ekstra. Hun har en stærk og unik stemme som med sit melankolske islæt passer perfekt til sangen. Aishas ansigtsudtryk og øvrige performance gør budskabet meget troværdig, og især den flotte preview-video virker meget rørende.
Aisha viser masser af nærvær og med sin lidt naive, engle-lignende fremtoning virker hendes udsagn omkring Mr. God og spørgsmålet “What for are we living” troværdige.
Letland skal have ros for at vælge en atypisk popsang, hvor man vha. harmonikaen inddrager noget af det traditionelle, uden at bidraget kommer til at virke gammeldags. Ligeledes skiller sangen sig også ud ved at have lidt vovet tema, der ikke som 90 % af de øvrige sange handler om kærlighed.
Der er masser af muligheder for at lave et iøjnefaldende sceneshow, som passer bedre til sangen, end vaskekonerne fra den nationale finale, som var mit primære kritikpunkt. Med Aishas karisma og unikke stemme samt en iørefaldende popsang er Letland kommet et godt stykke af vejen, og jeg tror på en finaleplads til Aisha.
På GEEs hjemmeside, kan du i de kommende uger læse en vurdering af årets bidrag. Da der endnu ikke er mulighed for at poste kommentarer på hjemmesiden, kan du også læse vurderingen her, kommentere og give din egen mening til kende.
Finlandhar deltaget i ESC hele 43 gange og har kun vundet 1 gang. Alt i alt har landet en kedelig ESC-statistik med 9 sidstepladser og 3 deltagelser med 0 points. Finland har også været hårdt ramt de forskellige metoder til at regulere antallet af deltagende lande i ESC siden 90’erne, som har kostet landet 5 deltagelser i ESC. Indtil 2006 var Finlands bedste placering en 6. plads helt tilbage fra 1973. Det lavede de berømte monster-rockere fra Lordi imidlertid om på, da de i 2006 vandt en overbevisende sejr med Hard Rock Hallelujah. Siden semifinalerne blev en realitet har Finland kvalificeret sig til finalen i 3 ud af 5 forsøg, hvilket må siges at være en pæn statistik.
I år stiller Finland med et noget anderledes bidrag, meget ulig de tidligere års rock og dance, nemlig den folk-inspirerede Työlki ellää, som kort kan beskrives som en blanding ml. Urban Trads Sanomi og Global Kryners Y asi. Med en meget Øst-inspireret intro starter det noget specielle, men også glade og iørefaldende bidrag med både harmonika og, hvad der ligner, en Alexander Rybak-inspireret violin og dans. Effekten af de 2 klap, som anvendes i omkvæddet, gør det meget let genkendeligt.
Finland skal have ros for at stille med en sang, som både synges på modersmålet og som indeholder et nationalt præg. Man kan vælge at kalde sangen gammeldags – den kunne lige så godt være fra 70’erne el. 80’erne, eller blot konstatere at Finland ikke har valgt et mainsteam nummer som f.eks. Azerbaijan. Jeg tror alligevel at Finland kommer til at høste en del stemmer, især pga. juryens øgede magt og fordi sangen også kan appellere til Østlandene.
Finland er ikke blandt de oplagte finalekandidater, men meget kommer til at afhænge af sceneshow og den øvrige performance på selve aftenen.
På GEEs hjemmeside, kan du i de kommende uger læse en vurdering af årets bidrag. Da der endnu ikke er mulighed for at poste kommentarer på hjemmesiden, kan du også læse vurderingen her, kommentere og give din egen mening til kende.
Husk at du her kan se både preview-video og video af live-performance.
SLOVAKIET
Slovakiet har kun deltaget i ESC 4 gange, heraf én gang siden år 2000. Deres bedste placering er en 18. plads og landet har aldrig kvalificeret sig til en finale efter semifinalernes indtog i Eurovision. Det skal Kristina forsøge at lave om på i år i Oslo.
Det er der imidlertid meget stor chance for, idet årets bidrag ifølge min opfattelse er blandt de absolut bedste. Det er ligeledes en sang som ligger pænt til hos både bookmakere og i diverse fan-afstemninger/polls. Mit bud er, at det også er en sang, som vil tiltrække mange stemmer hos juryen i de forskellige lande.
Horehronie udgør et perfekt mix af den fængende og smukke melodi a la Jelena Tomasevic’ Oro, den fuldendte koreografi og rytme fra Wild dances samt den insisterende og nærmest hypnotiserende tromme fra Inga og Anush (bl.a.) tilsat Kristinas sødme og smukke stemme.
Horehronie er helt unik i årets felt, der er ikke andre sange, der har nogen som helst lighed med den og og den vil som sådan skille sig ud. Med en optimering af det i forvejen geniale sceneshow fra den nationale finale og en perfekt vokal fra Kristina, er Horehronie alt i alt et rigtig godt bud på en topkandidat i årets felt og en mulig vinder i Oslo.
Med min store kærlighed til indianere, er den indianer-inspirerede dans lige i øjet. Kombineret med de orientalske rytmer, inspirationen fra en af mine store favoritter “Wild dances” samt det faktum at Slovakiet har valgt et nummer med nationalt præg samt at synge på deres eget sprog er dette tæt på den perfekte grand-prix sang for mig og jeg tror på en flot placering til Kristina.
På GEEs hjemmeside, kan du i de kommende uger læse en vurdering af årets bidrag. Da der endnu ikke er mulighed for at poste kommentarer på hjemmesiden, kan du også læse vurderingen her, kommentere og give din egen mening til kende.
Estland har deltaget i ESC 15 gange tidligere og har vundet 1 gang. Efter semifinalernes indtog er det imidlertid gået meget skidt for landet, som kun har kvalificeret sig til finalen 1 gang i 6 forsøg. Det skete da Urban Symphony sidste år deltog med Rändajad.
Allerførst skal der lyde en ros til Estland for at stille med noget nyt og anderledes. I årets felt kan man kun glæde sig over bidrag, som ikke enten går ind under kategorien ballade eller “HELT ude i Hampen”, blot for at benytte et bynavn fra min hjemegn;-) Siren er et moderne og velproduceret nummer, sunget af en dygtig sanger, som ulig en del andre sangere i årets felt synger perfekt engelsk uden accent. Når det er sagt, så er jeg meget usikker på Estland skæbne i ESC 2010. Jeg var bestemt ikke begejstret over gruppens performance ved den nationale finale. Ser man bort fra den overbevisende perfekte vokal, var det øvrige setup helt skudt ved siden af. Den, i mine øjne, påtagede excentriske optræden klæder ikke sangen og virker som en meget tydelig efterligning af især Brainstorms My Star fra 2000 og Lakas Pokusaj fra 2008. Den lille håndbe-vægelse/vink og forsangerens ansigtsudtryk fjerner min opmærksomhed fra sangen. Det samme gør mandekoret, som jeg mener er alt for dominerende.
Ser man bort fra sceneshowet, som jo meget nemt kan ændres inden Oslo, så er Siren for mig et bidrag med flere modsætningsforhold. Jeg er vild med klaver-introen og med de stille iørefaldende vers, som på en perfekt måde bygger op til omkvædet, som så desværre ikke lever op til den øvrige del af sangen. Vokalen er for mig blandt årets stærkeste, men de mange gentagelser midt i bidraget gør at jeg bliver træt af den inden sangen er omme og dermed får ødelagt det ellers positive førstehåndsindtryk.
Estland er ikke blandt de oplagte finalesange, men kan overraske.
På GEEs hjemmeside, kan du i de kommende uger læse en vurdering af årets bidrag. Da der endnu ikke er mulighed for at poste kommentarer på hjemmesiden, kan du også læse vurderingen her, kommentere og give din egen mening til kende.
Rusland debuterede i Eurovision Song Contest i 1994 og har deltaget 13 gange siden. Én sejr er det blevet til, da Dima Bilan i sin anden deltagelse i ESC vandt i 2008 med sangen Believe. Landet får i gennemsnit rigtig mange stemmer og har en kvalifikations-statistik på 100 %.
I år stiller Rusland med hvad man vel kan karakterisere som et meget russisk bidrag. Videoen fra den nationale finale kunne uden problemer være optaget for 10 til 15 år siden. Der er meget langt fra Dima Bilans ekstravagante og meget visuelt orienterede performance i Beograd til Peter Nalitsh’ joggingbukser, skægstubbe, lange hår og den noget melankolske Lost and forgotten.
Ser man bort fra det rent visuelle udtryk, så er Lost and forgotten bestemt ikke noget dårligt bidrag og melodien er både smuk og meget iørefaldende. Det er nok ikke alle, som vil være enig med mig i den følgende påstand, men lukker man øjnene, så giver Peters stemme faktisk mig lidt associationer til “Bella Notte” fra Lady & Vagabonden og som det kunne ses i videoen fra den nationale finale, er det sådan en sang, som lægger op til tændte lightere i salen.
Lost and forgotten vil også være et oplagt bud på en af juryens favoritter. Kombineret med den store støtte, som Rusland normalt nyder i Eurovision, vil Peter og vennerne efter alt at dømme sikre landet endnu en finaleplads.
Med den rette sceneopsætning, en styling af gruppen samt finpudsning af gruppens performance er en Top 10-placering ikke udenfor rækkevidde.
På GEEs hjemmeside, kan du i de kommende uger læse en vurdering af årets bidrag. Da der endnu ikke er mulighed for at poste kommentarer på hjemmesiden, kan du også læse vurderingen her, kommentere og give din egen mening til kende.
Moldova har indtil videre haft pæn succes i Eurovision Song Contest med 3 kvalifikationer ud af 4 semifinale-bidrag og mange stemmer. Deres foreløbig bedste præstation er den 6. plads, som gruppen Zdob si Zdub fik i debutåret 2005 med “Bunica bate toba” og bedstemor på trommer.
Årets bidrag “” burde ikke blive nogen undtagelse. Med en imponerende intro, hvor det godt kunne lyde som om der er hentet inspiration fra Natalia Barbus Fight fra 2007, leverer Moldova et moderne og unikt up-tempo dancebidrag tilsat en interessant blanding af saxofon og violin. Bidraget er meget iørefaldende og skiller sig ud i forhold til konkurrenterne i denne semifinale 1, som nok må karakteriseres som den svageste af de 2.
På den negative side, kan sceneshowet og især stylingen af gruppen KUN blive bedre. Især kan jeg ikke lade være med at blive lidt skræmt af den høje hvide mandlige sanger 🙂 Det bliver lidt a la Lady Gaga vs. Miklos (Trio Van Gogh) møder Village People feat. Alexander Rybak, hvilket får sceneshowet til at fremstå alt for rodet. Vokalt kan der også ske forbedringer, især hos Olia. Ligeledes kan man stille sig selv spørgsmålet, hvorvidt et bidrag kan blive FOR moderne til ESC ? Bulgariens Deep Zone & Balthazar og sangen DJ, Take Me Away missede kvalifikation et par år tilbage med et nummer, som ligger relativt tæt op af Run Away og et gennemført sceneshow.
På trods af de negative elementer, tror jeg på, at Moldova igen i år høster stemmer nok til en plads i finalen og ser frem til et fantastisk åbningsshow fra Sunstroke Project & Olia Tira.
Med beslutningen om at holde en uges ferie i Oslo og se ESC live, begyndte vi sidste år at planlægge turen. Men vi er siden da blevet meget klogere på en del ting, hvad angår deltagelse i en så stor en begivenhed som Eurovision song Contest. Hostels, vandrehjem budgethoteller og andre billige overnatningsmuligheder er booket MEGET tidligt. Du skal nærmest booke dem så snart, der er fundet en vinder året før. I alt fald var der kun 1 hostel tilbage, da vi skulle til at booke, nemlig Sentrum Pensjonat i Oslo. Med erindringer om folkeskolens lejrskoleophold med fællesrum til overnatning samt fælles toilet og bad på gangen, var vi ret enige om at vi under ingen omstændigheder skulle være så sociale igen, så det lykkedes at få et dobbeltværelse de første 4 overnatninger. Straks værre så det ud med de sidste 3 lige op til finalen, hvor vi måtte booke et 4-mandsværelse, for at undgå fællesrummene. Det billigste hotel, som ikke var booket på det tidspunkt, ville koste os den nette sum af 11.000 og være placeret en times kørsel fra centrum.
Langt senere fandt vi ud af, at man fra arrangørernes side booker en masse hotelværelser til både fans og journalister, som først udbydes til reservation omkring februar måned. Således lykkedes det også at få de sidste 3 nætter på vandrehjemmet skiftet ud med overnatning på et rigtig grand-prix hotel… 🙂
En ting er overnatning, noget andet er transporten… På trods af at Norge ligger fhv. tæt på Danmark, ja så er der faktisk langt til Oslo. En tur med DFDS-seaways fra København til Oslo tager 16.5 time… Dertil kommer så transporttiden til København, som for vores vedkommende lagde en 2-3 timer oveni. Ved en søgning på Wiki fandt vi et både hurtigt og billigt alternativ til DFDS, nemlig Go-by-bus, som tilbyder ca. 8 timers transport i bus fra Oslo til København til under 700 kr. for 2 voksne. Så hjemturen, som nok for størstedelens vedkommende kommer til at foregå med lukkede øjne, valgte vi at tilbringe i en bus.
Som jeg tidligere har skrevet, så havde vi nok en noget naiv tilgang til den forestående tur. På trods af at vi selvfølgelig ville ind og se alle 3 shows, så viste vores forestilling om billetpriserne sig at ligge meget fjernt fra virkeligheden, naturligvis ikke i vores økonomis favør 🙂 Så de par tusinde, som “burde kunne dække” indkøb af billetter blev lige fordoblet… og mere til.
For sent fandt vi ud at, at der hvert år sælges et antal billetter via fanklubberne rundt omkring i Europa, ofte rigtig gode pladser, som også nogen gange sælges lidt billigere. Men da vi kontaktede den danske fanklub, var billetterne alle solgt og der var endda folk på venteliste, så det blev til standard billetkøb.
Med lidt held tilskænket af den store Grand-prix Gud, hvis der findes sådan en, var vi så heldige, at vi et par måneder tidligere var flyttet i ny lejlighed og derfor havde depositum til gode. Checken kom ind ad døren lørdag d. 6. februar – lige i rette tid til at blive brugt på billetterne.
Mandag d. 8 februar var jeg tidligt oppe for at planlægge bestillingen af billetter. Fuld af spænding, med adrenalinen pumpende rundt i kroppen, blev klokken tættere og tættere på kl. 9.00, hvor billetterne ville blive frigivet. Lige op til kl. 9.00 havde jeg adskillige faneblade åbne, og var de første par minutter ved at gå i panik over at jeg ikke kunne komme ind på hverken semifinalerne eller finalen. Endelig lykkedes det dog at komme ind på de 2 semifinaler og få reserveret billetter i sektion 1, række 1. At det så nok ikke var de helt optimale pladser at få, da de er placeret til venstre for scenen og ikke lige foran, fandt jeg først ud af senere. MEN under alle omstændigheder, så kommer vi til at sidde i den forreste del af salen, hvilket var et succeskriterie for mig. Finalen var straks værre. Der gik helt indtil ca. 9:10 inden det lykkedes at komme ind på den. Og de C-billetter, som vi havde aftalt at købe hertil, var desværre væk. Så vi gik fra billetter til 600 kr. pr. stk. til 1200 kr. pr. stk!!! Men til finale skulle vi, så efter et par ekstra søgninger på C-billetter, måtte jeg indse at det var prisen. Efterfølgende læste jeg så til min skræk, at finalen var total udsolgt ca. 5 minutter efter at min bestilling gik igennem. Men lidt heldig har man lov til at være engang imellem 🙂
Så nu afventer vi bare billetternes ankomst og måske en mindre lottogevinst, så er vi på vej til Oslo.
For første gang i mit 32-årige liv som hardcore Eurovision-fan, skal jeg i år opleve hele det fantastiske show LIVE i Oslo! Om kun 24 dage er vi på vej mod Oslo og om 27 dage sidder vi i salen til den første Semifinale.
Beslutningen
Hvis vi skruer tiden et års tid tilbage, så var jeg som altid i gang med forberedelserne til årets store musikfest. Det indebærer, udover website-updates, for mit vedkommende en evig tilbagevendende “kamp” mod mig selv og alle andre, som jeg kan lokke til at deltage i den prestigefyldte konkurrence om at gætte vinderen og finalisterne… Det lykkes sjovt nok sjældent. I 2005 blev det til rekordantallet 9/10 finalister. Meget kendetegnende for mine håbløse gæt, er at jeg blandt mine favoritter fra det pågældende år, altid falder for et enkelt nummer, hvis muligheder jeg har blind tiltro til og som sjældent får den helt store succes. Af eksempler kan nævnes Aleksandra & Konstantin fra 2004, Mariana Popova fra 2006 og min all-time favorit Eirikur Hauksons “Valentine lost”. Det år var en af mine favoritter, spørg mig ikke hvorfor, Østrigs Y asi sunget af Global Kryner, som naturligvis var blandt mine sikre finalister. Det kostede Israels Shiri Maymon “pladsen” eller formuleret på en anden måde, det betød at jeg ikke gættede 100 % 🙂
Nå men tilbage til år 2009, som hvad angår konkurrencen om at gætte årets finalister, heller ikke lykkedes, så havde jeg dog ligesom tusindvis af andre fans og bookmakere, stor tiltro til Alexander Rybak fra det øjeblik jeg hørte sangen første gang. Således lykkedes det også at få en aftale i stand med min ikke specielt Grand prix-interesserede kæreste – hvis Alexander Rybak vandt, så skulle vi til Oslo. På det tidspunkt, havde ingen af os nogen idé om, hvor besværligt, det egentlig er at komme til Oslo uden at være i besiddelse af en bil, hvis man helst vil undgå flyveturen. Hvad værre er, havde ingen af os nogen idé om prisen på billetter eller det generelle prisniveau i Norge. Men har man først taget beslutningen, så udsætter man ikke bare turen til året efter 🙂
Så nu er vi altså de heldige indehavere af en sejltur til Oslo, billetter til semifinale 1 og 2 samt finalen plus en uges ferie i Oslo om under en måned. I disse dage går det stille og roligt op for mig, at jeg rent faktisk skal være til stede i salen, og se det hele live, hvilket føles helt uvirkeligt. At vores økonomi allerede nu ligger i ruiner, og nok ikke får det bedre af Oslo-turen er så en helt anden og langt mindre væsentlig sag. Lige nu sidder jeg og forstiller mig selv siddende på 1. række i salen med mit dannebrog – Ikke dårligt….. 🙂
