Op til afsløringen af årets Grand Prix-kunstnere, verserede der blandt fansene en masse rygter og bud på de medvirkende. Iblandt de mere overbevisende, var nyheden om, at den dansk-israelske sanger Philip Haloun skulle have en sang med i Dansk Melodi Grand Prix 2012.
Philip blev tidligere på året afsløret som ophavsmand til en sang i det norske Melodi Grand Prix. Ifølge norsk promotion-materiale, så skulle Philip altså selv stå på scenen i Danmark. Det viste sig at holde stik, og med sig på scenen får Philip Emilia, med hvem han også har skrevet sangen “Baby love me”.
Philip er sanger, rapper og bestrider derudover en lang række instrumenter. Han har musikalsk spredt sig over vidt forskellige genrer. For eksempel har han turneret rundt i Israel og på Vestbredden med et israelsk bryllupsorkester. Philip har også spillet i et dansk rockband, som stod bag soundtracket til filmen “Møgunger”.
Philip komponerer musik til både egne og andres projekter og har senest været med til at skrive numre til Søs Fengers og Sys Bjerres albums.
Emilia kommer fra Finland. Siden hun var barn, har hun skrevet og komponeret sange og har desuden spillet klassisk klaver i 12 år. Emilia bevæger sig ikke indenfor én bestemt genre, men har lavet alt fra trance til schlager. I sit hjemland har Emilia desuden optrådt en del med bandet “Kaksio”, der direkte oversat til dansk betyder 2-værelses lejlighed. I 2004 udgav bandet deres debutalbum, som Emilia skrev numrene til.
I 2010 valgte Emilia at stå på egne ben og udgav hun sit første soloalbum under kunstnernavnet “Jo Angel”.
Emilia er velkendt med Melodi Grand Prix. Hun har nemlig tidligere medvirket som korsanger i sit hjemland.
Emilia og Philip stiller med de det kalder en god gammeldags romantisk kærlighedssang med en stærk melodi. Sangen er blevet til via de to musikeres samarbejde i forbindelse med Musical Suspects-campen. Her skrev de dagligt en ny sang, men en dag bar samarbejdet ekstra frugt, og det blev til en ekstra sang, som Philip så senere foreslog Emilia at indsende til Dansk Melodi Grand Prix.
På scenen lover duoen et minimalistisk show med to pianoer på scenen.”Seerne vil opleve et betagende show med Philip og jeg der synger og de vil se en historie blive bragt til live på scenen. Vores show vil symbolisere den måde vi ser verden på: et smukt sted hvor alt kan ske.”, siger Emilia. Philip tilføjer “Folk skal forvente gåsehud mere end de skal forvente en Disney-film. Vi prøver ikke at forføre folk med et flot show.”
Fra arkivet
|
|
|
Kaksio – “Tyttö Tanssii Vaan” |
Philip Halloun – “At All” |
Philip har skrevet sange med Sys Bjerre
|
Efter diskvalifikationen fra Dansk Melodi Grand Prix 2012, så er videoen til Nowhere sunget af Tine Lynggaaard a.k.a. Valen:tine nu atter engang at finde på Youtube. Denne gang helt uden protester og anklager om regelbrud.
Du kan ligeledes købe sangen på Itunes – både i almindelig single-udgave og sørme også som karaoke-version, hvis du skulle få lyst til at prøve kræfter med “Nowhere” hjemme foran anlægget.
Link til Valen:tine på Itunes
I årets Grand Prix-skandale, er der for kort tid siden truffet en afgørelse. Efter i første omgang at være blevet reddet af DR, er Tine Lyngaard nu definitivt ude af Dansk Melodi Grand Prix 2012. Det betyder, at kun 9 sange er med i årets finale, da DR ikke kan nå at finde en erstatning for sang nummer 2.
Efter beskyldninger om at sangen var lækket, satte DR i sidste uge en undersøgelse i gang, men valgte med udgangpunkt i sangskriverteamets forklaring, at bevare sangen i konkurrencen. I en skriftlig redegørelse gav Tine Lynggaard og co. en amerikansk producer skylden for at have downloadet sangen og lagt den på www.mog.com. Det anså DR som en formildnende omstændighed og lod sang nummer 2 forblive i konkurrencen.
Læs mere: Lækket sang reddes af DR på trods af regelbrud
En lang række Grand Prix-fans var imidlertid ikke enige i denne beslutning og efter forgæves at have forsøgt at få DR til at undersøge de nye beviser, blev flere danske aviser tippet om sagen, heriblandt Politiken, der valgte at gå ind i sagen, som nu betragtes som en decideret Grand Prix-skandale.
Efter årets finalister var offentliggjort, fandt Grand Prix-fans nemlig hurtigt flere tegn på, at sangen “Nowhere” allerede havde været offentligt tilgængelig forud for pressemødet. Dels kunne man ved en simpel google-søgning klikke sig direkte ind på musiknetværket www.mog.com, hvor man kunne høre en sang med titlen “Nowhere” sunget af Tine Lynggaard.
Ikke nok med det, så havde sangerinden på både Twitter og Facebook reklameret med sin nye sang “Nowhere” allerede tilbage i juli måned, hvor hun havde lagt den på Youtube.
En vågen fan var hurtig og tog et screenshot af disse statusopdateringer, som også hurtigt blev slettet fra de pågældende sider. Det viste sig, at være af afgørende betydning, idet disse screenshots er blevet brugt som bevis i sagen, der altså nu har kostet Tine Lynggaard pladsen i Dansk Melodi Grand Prix.
Sangen er diskvalificeret som følge af EBUs regel, der siger, at sangene må ikke have været kommercielt udgivet og/eller offentligt fremført, i deres helhed eller delvis, før 1. september 2011″.
“Vi har i weekenden været i dialog med EBU, og ud fra de nuværende oplysninger vurderer de, at sangen ikke vil kunne deltage i det europæiske Grand Prix. Hvis Nowhere skulle gå hen og vinde det danske Melodi Grand Prix, kan vi ikke tage den chance, at den siden skulle blive vraget af EBU”, siger DRs underholdningschef Jan Lagermand Lundme.
Det betyder alt finalefeltet i år er reduceret til 9 deltagere. “Vi er meget kede af at måtte diskvalificere Nowhere, men alle bidrag til Dansk Melodi Grand Prix skal naturligvis overholde EBU’s regler”, siger Jan Lagermand Lundme.
Læs mere:
Krise i DR – mulig diskvalifikation på vej i DMGP
Her er beviserne!
Sang nr. 4. Reach For The Sky – Kenneth Potempa (Peter Bjørnskov, Lene Dissing og Sune Haansbæk)
Kenneth Potempa er navnet på solisten, som skal synge sang nr. 4 i Dansk Melodi Grand Prix 2012. Kenneth er tidligere frontfigur i Aarhus-bandet Neeva, hvor en af bidragets sanskrivere, Peter Bjørnskov, spillede trommer. Med Neeva havde Kenneth bl.a. hits som “Cold”, “Doors” og “Star of Me” fra albummet “Where To Start” fra 2008. I 2010 gik medlemmerne hvertil sit.
Samme år startede Kenneth Potempa sin solokarriere og udgav singlen “Secret Life”. I dag indspiller han demoer og arbejder med egne sange til et kommende album.
Sangen, som Kenneth skal synge d. 21. januar i Gigantium, har titlen “Reach for the Sky”. Om sangen siger Kenneth: “Det er det helt rigtige nummer til mig. Så selvom det godt kan være lidt skræmmende at skulle optræde for så mange mennesker på direkte tv, så var det en udfordring, jeg bare måtte tage op”.
Erfarent sangskriverteam
Bag nummeret “Reach for the sky” står Peter Bjørnskov, Lene Dissing og Sune Haansbæk, som til sammen udgør producer/sangskriverteamet Startone Music. De har leveret musik til kendte navne somSanne Salomonsen, Thomas Ring, Bryan Rice og flere udenlandske kunstnere.
Alle tre sangskrivere har tidligere medvirket i Dansk Melodi Grand Prix. Peter Bjørnskov var manden bag fan-favoritten “Breathing”, sunget af Bryan Rice, som fik en andenplads ved Dansk Melodi Grand Prix 2010.
Sidste år skrev Peter Bjørnskov og Lene Dissing sammen med John Gordon sangen “Sleepless”, som også endte på en andenplads. Her deltog Sune Haansbæk med sangen ‘Hollywood Girl’, som han skrev sammen med Matilde Kühl og Ian Mack.
Fra arkivet
|
|
|
Kenneth Potompa – Secret life |
Neeva – Star of me |
Peter Bjørnskovs Breathing
|
Aya på Facebook
Sang nr. 3: Best Thing I Got – Aya (John Gordon og Julie Frost)
Efter sejren i Oslo, hvor tyske Lena, sang sig ind i alles hjerter med Satellite, fortsatte sangskriver John Gordon den gode stil i fjor, hvor han skrev Sleepless til den unge Anna Noa. I år er Gordon igen på banen i Dansk Melodi Grand Prix med et nyt bud på en eurovision-vinder.
Det er Odense-pigen Aya, der skal synge “Best Thing I Got”. Selvom navnet ikke nødvendigvis får en klokke til at ringe, så har du med stor sandsynlighed stiftet bekendtskab med sangerinden Aya med det borgerlige navn Yanne Friis.
I 2004 sang hun “Going for goal” sammen med James Sampson, som var Danmarks OL-sang det år. 2004 var også året, hvor hun mødte Søren Rasted (Aqua) i London og blev vokalist på projektet Lazyboy, som bl.a. hittede med “Underwear goes inside the pants” og “Facts of life”.
Aya har sunget hele sit liv, og dannede sit første band, mens hun gik på sangakademiet i hjembyen, nemlig en countrygruppe, der spillede Patsy Cline-numre.
“Jeg lever og ånder for musik, og håber at min deltagelse i Melodi Grand Prix vil have en positiv indvirkning på min solokarriere”, siger Aya, deri øjeblikket arbejder på at færdiggøre sit debutalbum.
Opskriften på sejr
Århus-drengen John Gorden er dansk sangskriver og musikproducer og har sammen med amerikanske Julie Frost skrevet årets bidrag. Julie Frost var også med til at skrive Satellite til Lena i 2010. Sangen solgte over 100.000 digitale downloads i den første uge, hvilket gør det til den hurtigst sælgende digitale single nogensinde i Tyskland. Så John må om nogen være en mand, der kender til opskriften på Eurovision-succes.
I 1998 udgav Gordon albummet Talking about the weather sammen med en anden af årets sangsskriver, nemlig Lene Dissing i bandet Steam. Flere af singler, især den første singler Lover blev spillet massivt på de danske radiostationer.
John Gordon mødte Julie Frost for fem år siden, da John blev inviteret til at være med i sangskrivningen til et af Julies projekter. Siden har de to arbejdet fast sammen. Ud over at skrive Grand Prix-sange har teamet leveret sange til blandt andre den tyske popstjerne Lena. Julie Frost har også skrevet til store navne som Beyoncé og Black Eyed Peas.
Fra arkivet
|
|
|
Lazyboy ft. Aya (2004) |
John Gordons “Sleepless” (2011) |
John Gordons “Satellite” (2010)
|
Aya på Facebook
Efter offentliggørelsen af de10 finalister ved Dansk Melodi Grand Prix 2012, har en sang fået betydelig mere opmærksomhed end de øvrige 9. Det drejer sig om sang nummer 2, Tine Lynggaard alias Valen:tine, som synger “Nowhere”. Efter beskyldninger om at sangen var lækket tilbage i oktober måned, undersøgte DR sagen, men valgte at gå ud fra sangskriver-teamets forklaring, om at sangen var blevet uforskyldt lækket til netværket www.mog.com. Dette ansås som en formildnende omstændighed og dermed ikke nok til at udelukke sangen fra deltagelse i Dansk Meldodi Grand Prix 2012.
Læs mere: Lækket sang reddes af DR på trods af regelbrud
Som GEE tidligere har afsløret, så tyder alt på, at sangerinden imidlertid selv markedsførte sangen via hendesTwitter- og Facebook-profil allerede tilbage i juli. Dette var dog ikke nok til at afstedkomme en undersøgelse fra DRs side, før Politiken, tippet af flere fans, igår aftes bragte endnu en artikel om det, der nu betragtes som en reel Grand Prix-skandale.
Læs mere: Her er beviserne!
Det er nu uvist, om Tine Lynggaard får lov til at gå på scenen i Aalborg om 2 uger, når Melodi Grand Prix om præcis to uger går i luften.
DR igangsat endnu en undersøgelse og overvejer ifølge DRs underholdningschef Jan Lagermand Lundme at diskvalificere sangen.
“I går så vi ingen grund til at diskvalificere det her nummer. Nu er der kommet nye ting frem i sagen, og det er klart, at de skal undersøges grundigt, før vi drager en konklusion. Men status lige nu er, at sangen er med. Hvad der sker, når den her undersøgelse er færdig, må tiden vise”, siger Jan Lagermand Lundme.
Lyt til sangen “Nowhere”, som har været tilgængelig på bl.a. netværket www.mog.com.
Som GEE skrev igår, så har sang nummer 2, “Nowhere” sunget af Tine Lynggaard, været at finde på nettet som minimum siden oktober og ifølge flere fans helt siden juli måned. Det er i strid med både DRs egne og EBUs regler.
Krise i DR – Mulig diskvalifikation på vej i DMGP
På trods heraf, vil der i første omgang ikke være nogen konsekvens fra DRs side. På et møde i DR Byen fredag eftermiddag blev det besluttet, at sangen “Nowhere” forbliver en del af startfeltet, når der er finale i Dansk Melodi Grand Prix lørdag 21. januar 2012.
“Ud fra de oplysninger, vi har nu, har vi bestemt, at sangen stadig er med i Melodi Grand Prix” siger underholdningschef Jan Lagermand Lundme.
Holdet bag sangen har fremlagt en skriftlig redegørelse til DR for, hvordan sangen kunne blive lækket. Her forklarer de, at en tidlig demoversion af nummeret i oktober 2011, uden deres vidende blev lagt på Musicxray.com, som er et internt website for pladeselskabsfolk i USA – og herfra havnede den på bloggernetværket Mog.com, hvor den indtil i går kunne høres.
“Holdet bag “Nowhere” har så vidt, vi kan se, ikke overtrådt EBU’s regler, og de forklarer selv, at det er uforskyldt, at nummeret er blevet lækket” siger Jan Lagermand Lundme.
Dette er ikke helt i overensstemmelse med de oplysninger, som flere fans igår diskuterede på nettet. Rygterne siger nemlig, at Tine Lynggaard ifølge Twitter-opdateringer tilbage i juli måned har uploadet en sang med titlen “Nowhere” til Youtube. Det må siges at være mere end 3 måneder siden og kan heller ikke betragtes som uforskyldt.
Efter dagens pressemøde og offentliggørelse af årets Grand Prix-finalister, er det kommet frem, at sang nummer 2 “Nowhere” sunget af Tine Lynggaard efter al sandsynlighed har været offentliggjort tilbage i juli måned på Youtube.
Ifølge sangerindensTwitter-opdateringer, som nu er fjernet, skulle sangen have været tilgængelig på både Facebook og Youtube fra d. 18/7 2011.
Videoen på Youtube er slettet, men du kan i skrivende stund, lytte til en sang med titlen “Nowhere” sunget af Tine Lynggaard på denne side.
Ifølge DRs regler gælder følgende:
“De til konkurrencen udvalgte originalværker (musik/tekst/demoindspilning) skal have en varighed på maximalt 3 minutter og må ikke på nogen måde have været fremført eller fremføres, publiceres eller sælges uden DRs udtrykkelige samtykke. Ved fremførelse, publicering og salg forstås, at originalværket ikke må have været eller blive spillet på offentlige spillesteder, herunder radio, tv, koncerter og på netsider (fx YouTube m.fl.).
Overholdes ovennævnte ikke, diskvalificeres det udvalgte originalværk.”
Ligeledes gælder EBUs regler på området:
“The entries (lyrics and music) must not have been commercially released and/or publicly performed, in full or in part, before 1 September”
Der er endnu intet nyt omkring sagen på DRs hjemmeside, men det forlyder, at DR overvejer, hvorvist sangen skal diskvalificeres. Det vil uden tvivl betyde store problemer for DRs, hvis sangen skal diskvalificeres. Der er i skrivende stund 16 dage til showet løber af stablen i Aalborg, og der er med stor sandsynlighed allerede trykt materiale, programmer osv. Dertil kommer den officielle CD fra Dansk Melodi Grand Prix 2012, som kommer på gaden d. 20. januar, som ligeledes med stor sandsynlighed allerede er indspillet og produceret i et stort oplag.
Nyt i sagen! Lækket sang reddes af DR på trods af regelbrud
Sang nr. 2. Valen:tine – Nowhere (Søren Itenov, Tine Lynggaard og Christoffer Stjerne)
23-årige Tine Lynggaard er vokset op i Præstø i en meget musikinteresseret familie, der altid har fulgt med i Dansk Melodi Grand Prix. Hun har tidligere optrådt med cover-numre, men ved Dansk Melodi Grand Prix 2011, skal hun for første gang synge sit eget materiale.
Tine med kunsternavnet Valen:Tine elsker pop/rock med fyldig amerikanerlyd og ifølge nummerets øvrige sangskrivere ligger Tine stilmæssigt et sted mellem Kelly Clarkson og Pink. Udover forberedelserne til Dansk Melodi Grand Prix 2011 er Tine i fuld gang med at skrive sange til sin debutplade sammen med Søren Itenov og Christoffer Stjerne.
Gensyn med tidligere Johnny Deluxe-guitarist
Søren Itenov er ikke fremmed i Grand Prix-sammenhæng. Som den eneste i sangskriver-trioen, har han nemlig selv stået på scenen i Dansk Melodi Grand Prix som guitarist i Johnny Deluxe, som deltog med et wildcard i Dansk Melodi Grand Prix 2009. De endte dengang på en delt tredjeplads sammen med Sukkerchok.
Søren Itenov stoppede i Johnny Deluxe i 2010 og har siden været en del af bandetThe Army sammen med Christoffer Stjerne.
Sidstnævnte fik et trommesæt som 4-årig og har spillet lige siden. Senere også på både bas og guitar, bl.a. i bandet FLAVOUR. De sidste 10 år har han også skrevet sange.
Fra arkivet
|
|
|
Tine Lynggaard som solist |
The Army – Superpowers |
Søren Itenov i Johnny Deluxe
|
Links:
The Army
Valen:tine på Facebook
Sang nr. 1: Jesper Norhstedt – Take our hearts (Morten Hampenberg, Mads B.B. Krog og Engelina Larsen)
Når det danske Melodi Grand Prix løber af stablen d. 21. januar i Aalborg, er Jesper Nohrstedt én kandidaterne til sejr og dermed til at repræsentere Danmark ved Eurovision Song Contest 2011 i Aserbajdsjan til maj.
Selvom navnet nok ikke umiddelbart siger dig noget, så ved de fleste danskere alligevel hvem Jesper er, når vi tænker tilbage på X-Factor 2010. Her var den daværende 15-årige Jesper nemlig en af finalisterne i Parken.
Jesper Nohrstedt Boesgaard blev født 20. september 1994 på Amager, men er opvokset i Taastrup, hvor han bor sammen med sin far Carsten, mor Gudrun og søster Linn. Idag går Jesper i 1. G på N. Zahles Gymnasieskole i København.
Efter 3. pladsen i X-Factor, har Jesper blandt andet optrådt på Skanderborg og Langeland Festival sammen med X-Factor Orchestra, vinder Thomas Ring og Tine Midtgaard, som fik 2. pladsen i 2010.
“Take Our Hearts”, som Jespers Grand Prix-bidrag kommer til at hedde bliver samtidigt hans første singleudspil.
Som bonus-information, kan vi afsløre, at Jesper har gået til tennis siden han var 4 og nu træner yngre elever. Han taler flydende svensk, da hans mor er svensker.
Wildcard til Hampenberg
Det er DJ’en Morten Hampenberg, der sammen med Engelina og Mads B.B. Krog har komponeret sangen “Take Our Hearts”, som Jesper Nohrstedt skal synge. DR har som tidligere år uddelt fire wildcards og en af dem er altså gået til Hampenberg og hans team.
DJ og producer Morten Hampenberg havde sit store gennembrud I 1999, hvor han hittede med dancesinglerne “Grab that thing” og “Ducktoy”, som blev spillet på klubber over hele verden. Siden da har han bl.a. leveret remix til navne som L.O.C, Nik & Jay og Private.
Senest har Morten Hampenberg hittet med “Skub til taget” og “Klovn” i samarbejde med Alexander Brown og rapper Yepha. Sammen med Grand Prix-teamet Engelina og Mads B. B. Krog, har han endvidere skrevet Stine Bramsen-hittet “I want you”
Producer Mads B. B. Krog og Morten Hampenberg er gamle venner og har haft studie sammen de sidste 12 år.
Sangerinden og sangskriveren Engelina hittede første gang i 2001 sammen med DJ Encore med sangen “I See Right Through You” – titelmelodien til Danmarks første realityserie “Big Brother”. Siden har hun skrevet sange til et væld af danske og internationale kunstnere.
Fra arkivet
|
|
|
Jesper i X-Factor 2010 |
Morten Hampenberg – Ducktoy |
Engelina med DJ Encore
|
Engelina på Myspace
Mads B. B. Krog
Hampenberg
Jesper på Facebook
Torsdag kl. 11.00 var et tidspunkt, som de fleste fans har ventet på med længsel og spænding. Her afholdt DR nemlig det pressemøde, hvor årets Grand Prix-deltagere blev afsløret.
I Koncerthuset i DR Byen præsenterede showets værter, Emil Thorup og Louise Wolff, solisterne og sangskriverne, som skal på scenen i Gigantium i Aalborg lørdag 21. januar.
DR har inviteret 4 med på et wildcard, mens de sidste seks er valgt ud fra 678 bidrag, som er sendt ind til konkurrencen.
Som du tidligere har kunnet læse her på GEE, så har der været masser af rygter oppe omkring årets deltagere og sangskrivere og et par af dem viste sig at holde stik.
Læs mere om rygter og forberedelserne til årets DMGP
Den dansk-israelske sanger Philip Halloun, der deltager som sangskriver i Norge skal synge sammen med den finske sangerinde Emilia. Ligeledes så var der hold i rygterne om sangerinden Soluna Samay, som ligeledes skal på scenen ved Dansk Melodi Grand Prix 2012.
Ser man på årets solister, så er der kun to udenlandske solister med. De synger begge en duet med en dansker. Derimod er der kun én af de ti sange, der synges på dansk, eller nærmere halvt på dansk. Det er sang nummer 10, som synges på dansk af Christian Brøns og på svensk af Patrik Isaksson.
Ifølge DR vil der musikalsk være helt nye toner i luften med “alt fra hårdtslående dubstep og club-musik til amerkansk-klingende highschool-rock og svenskerpop”.
Du vil i de kommende dage kunne læse portrætter af årets kunstnere og folkene bag de enkelte bidrag. Klik på bidraget herunder for at få til “profilerne”.
Deltagerfelt ved Dansk Melodi Grand Prix 2012
1. Take Our Hearts – Jesper Nohrstedt W (Morten Hampenberg, Mads B.B. Krog og Engelina Larsen)
2. Nowhere – Valen:tine (Søren Itenov, Tine Lynggaard og Christoffer Stjerne)
3. Best Thing I Got – Aya (John Gordon og Julie Frost)
4. Reach For The Sky – Kenneth Potempa (Peter Bjørnskov, Lene Dissing og Sune Haansbæk)
5. Overflow – Ditte Marie (Mike Eriksson, Johnny Sanchez og Hanif Sabzevari)
6. Baby, Love Me – Emilia og Philip Halloun (Philip og Emilia Halloun)
7. Forever I B Young – Suriya W (Jakob Winge, Thomas Hoffmann og Suriya)
8. Universe – Karen Viuff (Simon Borch, Lise Cabble og Boe Larsen)
9. Should’ve Known Better – Soluna W (Chief 1, Remee og Isam B )
10. Venter – Christian Brøns og Patrick Isaksson W (Christian Brøns, Patrik Isaksson og Rune Braager)
Der er W udfor de bidrag, som er tildelt et wildcard af DR.
Dansk Melodi Grand Prix 2012 er lige om hjørnet og forberedelserne i fuld gang. Her ser vi på de seneste nyheder, afsløringer og rygter blandt fansene. Deltag gerne i debatten og del dine nyheder med GEEs læsere i kommentarfeltet under artiklen.
Afsløring af årets kunstnere
Torsdag d. 5. januar afslører DR på et pressemøde årets kunstnere og de 10 finalister ved Dansk Melodi Grand Prix 2012. På DRs Facebook-profil luftes der forskellige bud på årets deltagere. Iblandt dem er Heidi Degn. Hun har tidligere hittet med gruppen BeePop, sunget kor for adskillige kunstnere og grupper, været fast medlem af koret i Stjerne for en aften og haft et stort internationalt hit med DJ Aligator. I 2007 deltog hun i Dansk Melodi Grand Prix med med Lasse Lindorff og Lars Halvor Jensens “On top of the world”.
En anden fan håber at Søren Rasted fra det storsælgende AQUA og en del af duoen Hej Matematik, er at finde blandt årets kunstnere eller komponister. Endvidere nævnes bl.a. Nordstrøm, som i 2009 sammen med Lise Cabble skrev “Big bang Baby” til Claus Christensen.
På DRs hjemmeside nævnes flere bud på årets kunstnere. Det først rygte kommer fra norsk tv. Ifølge pressematerialet, som norsk tv har udsendt i forbindelse med det norske Grand Prix 2012, skal den dansk-israelske sanger Philip Halloun, der deltager som sangskriver i Norge, også være med i det danske Grand Prix. Og det med en sang, han selv har skrevet.
Han har tidligere arbejdet med navne som Søs Fenger, Erann DD og Sys Bjerre. Tidligere har han været en del af bandet TAK, der havde to sange med på soundtracket til filmen ‘Møgunger’ fra 2003. I kølvandet på det turnerede de Danmark tyndt.
Et andet rygte spår et comeback til duoen Me & My, som i 1995 fik os alle til at synge med på “Dub-I-Dub”. Duoen har allerede en gang tidligere deltaget i Melodi Grand Prix. I 2007 fik de en sjetteplads med sangen “Two are stronger than one”. Derudover har den ene halvdel af Me & My, Susanne Georgi, deltaget i Eurovision Song Contest. Det skete, da hun i 2009 vandt den natinale finale i Andorra, hvor hun bor i dag. Hendes sang “La teva desició'” nåede desværre ikke det år. Fans har især hæftet sig ved, at Pernille Georgi fra Me & My har tilkendegivet, at hun måske kommer til Aalborg i forbindelse med DMGP 2012.
Endelig nævves også sangerinden Soluna Samay i forbindelse med Dansk Melodi Grand Prix 2012. Hun er født og opvokset i Guatemala, men har i mange år boet i Danmark. I 2010 fik sangen “Two Seconds Ago” Soluna med i P3’s Karrierekanon. “Two Seconds Ago” kom desuden i rotation på P4, og i 2011 kom debutalbummet “Sing Out Loud”.
Om 2 dage er vi meget klogere på, om disse rygter har noget på sig. GEE giver dig naturligvis svaret på torsdag, når DR holder pressemøde.
Internationale juryer
DR har i år ændret på formatet, således at semifinalerner udgår, og der fra indledende runde i stedet går 3 sange videre til en såkaldt “superfinale”. hvorfra vinderen bliver fundet. I den forbindelse bringes en række internationale juryer på banen. Det sker når de to værter får direkte forbindelse til Oslo, Berlin, Moskva og Baku for at få pointene fra hver jurygruppe. Det er fortsat en suveræn dansk afgørelse, hvilke 3 sange, der sendes videre til “Superfinalen”. Her er det som sidste år de danske tv-seere og en dansk fagjury, der hver især bestemmer 50 %. I “superfinalen” bliver stemmerne fra den danske fagjury lagt sammen med den internationale jury. Stemmefordelingen mellem seerne og juryen er igen 50/50.
“Vi har været så tæt på sejren de sidste tre år. Men denne gang skal det lykkes. Derfor håber vi, at de internationale fagjuryer sammen med tv-seerne og den danske jury kan hjælpe os det lille stykke, der skal til for at få sejren i hus”, siger DRs underholdningschef Jan Lagermand Lundme.
Det er ikke tilfældigt, at fagfolkene til de internationale juryer lige præcis kommer fra Rusland, Norge, Tyskland og Aserbajdsjan.
“Vi vælger at have fagjuryer fra de sidste fire vinderlande. Det er to lande i Østeuropa, og to lande i Vesteuropa. Det er de lande, der ved, hvordan et moderne vinderhit skal skrues sammen, og derfor giver det god mening”, siger Eurovision-ekspert Ole Tøpholm.
Medlemmerne af den danske og de internationale juryer, afsløres inden finalen.
Årets Scene
Moderne, skarpt og sprødt. Sådan beskriver scenograf Claus Zier sine planer for scenen i Gigantium. “Scenografien er et stort vandfald”, forklarer han, mens han peger på en model i papir og pap, som han har bygget, som du kan se herunder. “Det starter i 13 meters højde, og så går der lyslinjer, der er indbygget i scenen lodret ned i en raketagtig form. Og så fortsætter det ud i en stor sceneflade, som er 15-20 meter dyb, hvor der ligger lys i hele gulvet, der så knækker og går ned over forkanten til gulvet, hvor publikum sidder.”
Greenroom, hvor solister og sangskrivere opholder sig under showet, er flyttet ned til højre for scenen, med juryen siddende forrest. “Sidste år havde vi greenroom symmetrisk lige foran scenen, hvor vi havde lavet en kant rundt, og de sad i bløde sofaer med tæppe og trykkede sig lidt huleagtigt. Nu kommer de op på et 20 cm. højt scenepodie, hvor de sidder i nogle lette skalstole”, fortæller Claus Zier.
Det bliver den femte scene til Dansk Melodi Grand Prix, han har stået for, og han er ike i tvivl om, at den også denne gang bliver spektakulær at se på både for tv-seerne og publikum i salen i Aalborg. “Det bliver den flotteste Grand Prix-scene nogensinde”, griner han.
Kommentator på Dansk Melodi Grand Prix 2012
2011 førte Ole Tøpholm seerne kyndigt gennem de to semifinaler og finalen i Eurovision Song Contest. Dr afslører, at der ikke alene er genvalgt til “Tøppe” som DR1’s Eurovision-kommentator i 2012, men at han også skal være kommentator på Dansk Melodi Grand Prix 2012. “Med sin blanding af begejstring og professionalisme gjorde Ole Tøpholm det fremragende som kommentator i Düsseldorf. Derfor er jeg glad for, at han igen vil øse af sin Grand Prix-viden fra Aserbajdsjan i 2012 – og at han denne gang også bliver den del af Dansk Melodi Grand Prix”, siger DRs underholdningschef, Jan Lagermand Lundme.
Det er første gang, at der skal være en kommentator på det danske Grand Prix, og Ole Tøpholm forklarer, at det er en del af den internationalisering, som er et tema for årets store musikshow. “Vi skal give Dansk Melodi Grand Prix et mere internationalt udtryk, og her er jeg som den danske kommentator i Aserbajdsjan ét af elementerne”, siger han.
Der er sat navne på årets værtspar. Det bliver nemlig DR Mamas Emil Thorup og Aftenshowets Louise Wolff. Tøpholm skal supplere dem med facts om solisterne, reglerne og Grand Prix-historien.”Min opgave bliver at holde styr på alt det faktuelle og holde øje med reglerne. Mens de to værter ser godt ud og underholder os alle sammen, så ved jeg alt om artister og afstemningsregler fra min kommentatorboks i Gigantium. Jeg har samtidig det historiske indblik, og det skulle alt sammen gerne sikre en solid underholdende aften for alle seere”, fortæller Ole Tøpholm.
1. UDGAVE POSTET 1/3/2012 3:38:11 PM
For nogle måneder siden, modtog både Melodi Grand Prix-fans og trofaste DR-seere en noget kedelig nyhed. Her kom det frem, at den folkekære tv-vært, Felix Smith, stopper på DR og fremover vil slå sine folder hos konkurrenten TV2.
Felix udtalte ellers i forbindelse med sidste års Melodi Grand Prix i Ballerup, at han ville fortsætte som vært, indtil det lykkedes Danmark at vinde Eurovision Song Contest. “Jeg VIL opleve, at vi finder den sang, der vinder det europæiske melodi grand prix, og jeg har tænkt mig at fortsætte til det lykkes, sagde den rutinerede vært for et års tid siden.
Men 3. gang blev altså sidste gang, vi fik lov til at nyde Felix’ lange pjuskede garn, varme smil og ægte grand-prix-kærlighed, i hvert fald i Melodi Grand Prix-sammenhæng. Derfor har DR i år måttet finde en erstatning for den populære vært. Efter mange spekulationer og forslag til kandidater blandt fansene, blev det nye værtspar offentliggjort i slutningen af november.
Værtsparret er ikke det mest oplagte valg og det var nok de færreste, der havde gættet at værterne for Dansk Melodi Grand Prix 2012 bliver hhv. en “sexminister” og en tv-vært, der skal løfte arven efter Felix. Årets værtspar hedder Emil Thorup og Louise Wolff.
Emil Thorup
Emil Thorup er et forholdvist nyt ansigt på DR1. Vi så ham for første gang som assistent for Casper Christensen i talkshowet Aloha! på TV2. Efterfølgende lavede han “radio i røvhøjde”, som det hed, på P5000, og i dag bestyrer han både Sexministeriet og Go’eftermiddagshowet på DR Mama.
Om sin rolle udtaler han: “Jeg er både kold og varm på samme tid. Kold fordi jeg aldrig tidligere har været vært ved så stor en begivenhed. Og varm fordi det er en drøm, der går i opfyldelse. Musik fylder utrolig meget i mit liv, og det skal ikke være en hemmelighed, at jeg elsker glitter og glamour. Og så er jeg så helt enorm tryg over at have Louise ved min side.”
Louise Wolff
Louise Wolff er erfaren tv-vært, som de seneste år har lavet både Aftenshowet og Sporløs på DR1. Tidligere har vi også nydt godt af hendes stemme på P3, hvor hun blandt andet var vært på Go’ Morgen P3. Om sin rolle udtaler hun: “Melodi Grand Prix har de seneste år fået et gevaldigt løft, og jeg glæder mig enormt til at være med på holdet. Emil og jeg har allerede en fest, hver gang vi ses. Det håber jeg kan smitte af på publikum og seerne, når det gigantiske show finder sted til januar”.
DR har udvalgt sangene til Dansk Melodi Grand Prix årets kunstnere afsløres på et pressemøde 5. januar. Dansk Melodi Grand Prix 2012 sendes direkte fra Gigantium i Aalborg lørdag 21. januar.
Med Clara Sofies sejr i den danske udgave af OGAE Song Contest, fik vi fastlagt årets danske repræsentant og den sang, som repræsenterede Danmark i årets internationale konkurrence.
Efter at Sophie Ellis-Bextor sidste år sikrede UK sejren for 2. år i træk med “Heartbreak”, afholdtes dette års konkurrence igen af OGAE UK.
26 lande havde i år indsendt deres bidrag til konkurrencen, som set med Eurovision-øjne havde flere interessante navne med. Der var bl.a. genhør med Serbiens Milan Stankovic, Seyran som har deltaget i Azerbaijans preselection, men endnu ikke gået hele vejen til Eurovision Song Contest og belgiske Udo, som har haft en sang med i den belgiske pre-selection, som dog blev diskvalificeret.
Du kan se startrækkefølgen for årets OGAE Song Contest 2011 herunder:
1 Finland
2 Netherlands
3 FYR Macedonia
4 Croatia
5 Spain
6 Malta
7 Poland
8 UK
9 Turkey
10 Portugal
11 Row/USA
12 Russia
13 Austria
14 Bulgaria
15 Cyprus
16 Serbia
17 Azerbaijan
18 Israel
19 Belgium
20 Ireland
21 Germany
22 Italy
23 Greece
24 France
25 Denmark
26 Andorra
And the winner is………
Du kan se resultatet af OGAE Song Contest 2011, ved at følge dette link, hvor afstemningen er præsenteret.
Set med danske øjne, var det et noget nedslående resultat. Clara Sofie blev tildelt 19 points, hvilket var nok til en delt 19. plads.
I toppen, blev det til 3. sejr i træk til UK, som i år var repræsenteret af Adele, der sang “Someone Like You”. Hun vandt med 43 points ned til nærmeste konkurrent, som var Italien og 62 points ned til Spanien på 3. pladsen.
Du kan se Adele og videoen til “Someone like you” herunder:
1...136137138...146Page 137 of 146
|