Thursday, March 28, 2024
Home Blog Page 2

Holland: Joost Klein har præsenteret sit bidrag til Malmø 2024

Foto: Ruud Janssen

AVROTROS offentliggjorde i december den artist, som skal gå i fodsporene på Mia Nicolai og Dion Cooper og repræsentere Holland ved Eurovision Song Contest 2024 i Malmø.

TV-stationen har modtaget mere end 600 bidrag til den interne udvælgelse, hvilket er ny rekord for Holland.

I dag fik vi præsenteret den sang, som skal sende Holland tilbage i finalen, efter at festen for Mia Nicolai og Dion Cooper sidste år sluttede i semifinalen. Joost Klein synger “Europapa”. Lyt til sangen herunder:

– At deltage i Eurovision Song Contest er en drøm, der går i opfyldelse. Jeg plejede at se det sammen med mine forældre, klistret til skærmen, år efter år. Det er en ære at repræsentere Holland, og jeg er opsat på at give mit aller bedste for at opnå det bedst mulige resultat.

Joost Klein

– Efter en omhyggelig og flerfaset proces valgte vi til sidst Joost Klein. Der var mange bidrag indenfor en bred vifte af genrer, men efter vores mening havde JOOST det største hitpotentiale. I sangen hører du hans velkendte blanding af fest og nostalgi. Med hans enorme kreativitet tror vi, at Joost kan lave et fantastisk show på en helt original måde, og at Nederlandene og Europa står over for en positiv overraskelse. Vi ser virkelig frem til at arbejde med ham.

Twan van de Nieuwenhuijzen, formand for det hollandske udvælgelsesudvalg

Om Joost Klein

Joost Klein (26) er sanger, musiker, forfatter og kunstner. Han voksede op i Britsum, Holland, og startede som 10-årig en YouTube-kanal med videoer, der spænder fra sketches til mini-dokumentarer.

Hans første single, “Jan Peter Balkenende,” blev udgivet i 2017, og senere samme år udgav han sit første album; “Scandinavian Boy.” Siden da har han udgivet flere singler og albums. Joost turnerer regelmæssigt med sit band rundt i Holland og har optrådt ved begivenheder som Lowlands og Pinkpop.

Joost optrådte til to udsolgte shows i AFAS Live i november, og hans internationale fanbase vokser også. I Belgien optrådte han på det populære tv-show De Slimste Mens samt i Sportpaleis i Antwerpen.

Joost er kendt for sange som “Scandinavian Boy,” “Wachtmuziek,” “Ome Robert,” og sidste sommers hit i Tyskland, Schweiz og Østrig; “Friesenjung,” med Ski Aggu & Otto Waalkes. “Friesenjung” har over 100 millioner streams globalt og fik prisen “Årets Sang” ved 1LIVE Krone radio-priserne i Tyskland.

Advertisement

Schweiz: NEMO til Eurovision Song Contest med “The Code”

Foto: NEMO/Instagram

I dag offentliggjorde schweizisk TV den artist og sang, som skal følge i fodsporene på Remo Forrer og sangen Watergun, som sidste år sikrede Schweiz en finaleplads.

Rygterne har allerede floreret nogle dage. Schweiz’ største avis Blick skrev tidligere på ugen, at årets artist blev den 24-årige NEMO og sangen The Code. Fans fik senere bekræftet, at sangen var registreret i SUISA databasen med udgivelse i 2024, med NEMO krediteret som artist og en sanglængde på 3 minutter.

I dag blev rygterne bekræftet. NEMO skal repræsentere de schweiziske farver i Malmø. “The Code” er skrevet af Nemo selv sammen med Linda Dale, Benji Alasu, og NYLAN (Lasse Nymann). De tre sidstnævnte har alle været involveret i norsk Melodi Grand Prix. Linda Dale har været med til at skrive “Queen of Kings” og “Woman Show”, Benji Alasu har været med til at skrive “FREYA” og NYLAN var med til at skrive “Geronimo”.

“The Code” er internt valgt blandt mere end 400 sange, som er indsendt til den schweiziske TV-station. 5 artister og sange blev inviteret til at optræde ved auditions i Zurich i december 2023. Tre juryer valgte herefter årets bidrag: en schweizisk publikums jury, en international publikums jury og en 25-personers international ekspertjury.

“‘The Code’ is about the journey I started with the realisation that I am neither a man nor a woman. Finding myself has been a long and often difficult process for me. But nothing feels better than the freedom I have gained by realising that I am non-binary.”

NEMO

Om NEMO

Nemo Mettler (født 3. august 1999) er en non-binær schweizisk rapper, sanger og musiker, som både synger, spiller violin, klaver og trommer. NEMO har været aktiv i musikbranchen siden 2015 og udgivet adskillige EP’er og singler. Deres første EP “Clownfisch” blev udgivet i 2015. NEMO’s hidtil bedste hitliste placering er en 4. plads med sangen “Du” fra 2017, som solgte til platin.

NEMO har modtaget flere priser, herunder Best Talent, Best Male Solo Act, Best Breaking Act, Best Live Act og Best Hit og har deltaget i 2. sæson af The Masked Singer Switzerland.

Advertisement

Spotify playliste: Eurovision Song Contest 2024 Malmø

Til maj afholdes Eurovision Song Contest 2024 i Malmø Arena. Udvælgelserne rundt omkring i Europa (og Australien) er godt i gang og medio marts kender vi alle 37 sange, som kæmper om at følge Loreens legendariske fodspor og kunne kalde sig vinder af Eurovision Song Contest 2024.

Playlisten herunder opdateres løbende.

Deltagerlande og bidrag

LANDType af udvælgelseDato for bidragArtistSangVideo
AlbanienFestivali i Këngës 11. marts 2024Besa KokëdhimaTitanVideo
ArmenienIntern udvælgelseLadaniva
AustralienIntern udvælgelse6. marts 2024Electric FieldsOne Milkali (One Blood)Video
AzerbaijanIntern udvælgelseFahree feat. Ilkin Dovlatov“Özünlə Apar”Video
BelgienIntern udvælgelseFebruar 2024MustiiBefore the party’s overVideo
CypernIntern udvælgelse29. februar 2024Silia KapsisLiarVideo
DanmarkDansk Melodi Grand Prix17. februar 2024SabaSandVideo
EstlandEesti Laul17. februar 20245miinust & Puuluup(nendest) narkootikumidest ei tea me (küll) midagiVideo
FinlandUMK10. februar 2024Windows95manNo RulesVideo
FrankrigIntern udvælgelseSlimaneMon AmourVideo
GeorgienIntern udvælgelse11. marts 2024Nutsa BuzaladzeFire FighterVideo
GrækenlandIntern udvælgelse7. marts 2024Marina SattiZariVideo
HollandIntern udvælgelse29. februar 2024Joost KleinEuropapaVideo
IslandSöngvakeppnin 2. marts 2024Hera BjörkScared of HeightsVideo
IrlandEurosong 202426. januar 2024Bambie ThugDoomsday BlueVideo
IsraelHaKokhav HaBa6. februar 2024 (Artist)Eden GolanHurricaneVideo
ItalienSan Remo10. februar 2024Angelina MangoLa noiaVideo
KroatienDora25. februar 2024Baby Lasagna Rim tim tagi dimVideo
LetlandSupernova10. februar 2024DonsHollowVideo
LitauenEurovizija.LT10. februar 2024Silvester BeltLuktelkVideo
LuxembourgLuxembourgish Selection27. januar 2024TaliFighterVideo
MaltaMESC3. februar 2024
Sarah BonniciLoopVideo
MoldovaEtapa Națională 17. februar 2024Natalia BarbuIn the MiddleVideo
NorgeMelodi Grand Prix3. februar 2024GåteUlvehamVideo
PolenIntern udvælgelseLunaThe TowerVideo
PortugalFestival da Canção9. marts 2024IolandaGritoVideo
San MarinoUna Voce per San Marino24. februar 2024Megara11:11Video
SerbienPesma za Evroviziju2. marts 2024Teya DoraRamondaVideo
SlovenienIntern udvælgelse20. januar 2024RaivenVeronikaVideo
SpanienBenidorm Fest3.februar 2024NebulossaZorra Video
SverigeMelodifestivalen9. marts 2024Marcus & MartinusUnforgettableVideo
SchweizIntern udvælgelse29.02.2024NEMOThe CodeVideo
TjekkietESCZ13. december 2023AIKOPedestalVideo
TysklandDas Deutche Finale16. februar 2024IsaakAlways on the RunVideo
UkraineVidbir 3. februar 2024alyona alyona & Jerry HeilTeresa & MariaVideo
UKIntern udvælgelse1. marts 2024Olly AlexanderDizzyVideo
ØstrigIntern udvælgelse1. marts 2024KaleenWe will RaveVideo
Advertisement

Storsejr i Kroatien: Baby Lasagna levede op til favoritværdigheden

Foto: Eurovision.tv

Søndag aften var det tid for årets kroatiske finale. Efter 2 semifinaler med i alt 24 bidrag, var de 16 klar til finalen, hvor Kroatien fandt sin artist og bidrag til Eurovision Song Contest 2024 i Malmø.

I 2023 kvalificerede Kroatien sig for første gang siden 2017 til finalen i Eurovision takket være bandet Let 3. I år gjorde bandet comeback i Dora – Kroatiens nationale udvælgelse til Malmø. Det lykkedes dog ikke at vinde den eftertragtede billet til Eurovision Song Contest. Det gjorde i stedet bookmaker- og fanfavoritten Baby Lasagna og sangen “Rim tim tagi dim”.

Baby Lasagna modtog imponerende 361 point, mens de 2 nærmeste konkurrenter Vinko og Let 3 fik hhv. 82 og 89 point. Storsejren blev godt hjulpet på vej af TV-seerne, som gav Baby Lasagna 247 point, mens nærmeste konkurrent i seerafstemningen fik 27 point. Der var hos både TV-seere og jury enighed om vinderen.

Vinderen blev fundet i kombination af:

  • 50% seerafstemning
  • 25% national jury
  • 25% international jury

Tv-stationen HRT havde udvalgt 24 sange ud af 203 indsendte bidrag, hvilket var et rekordantal for Dora. De 24 bidrag blev via 2 semifinaler reduceret til 16 finalebidrag.

Udover Comeback til Let 3 fra 2023 i Liverpool var der er også et gensyn i Dora med Damir Kedžo, som vandt Dora 2020 med “Divlji vjetre”, men desværre ikke kom til Eurovision, da konkurrencen blev aflyst på grund af Covid-19-pandemien.

Finalen blev afholdt i HRT studierne i Zagreb og værter på showet var Duško Čurlić, Maja Ciglenečki og Anja Cerar.

Artister og sange i Dora 2024

#Artist – Sang
1Natalie Balmix – “Dijamanti” 
2Mario Battifiaca feat. Robert Ferlin – “Vodu piti trizan biti” 
3Lana Mandarić – “More” 
4Boris Štok – “Can We Talk” 
5Stefany Žužić – “Sretnih dana dat’ će Bog” 
6Pavel – “Do Mjeseca” 
7Saša Lozar – “Ne plačem zbog nje” 
8Lara Demarin – “Ne vjerujem ti” 
9Let 3 – “Baba roga” 
10Alen Đuras – “A Tamburitza Lullaby” 
11Eugen – “Tišine” 
12Vatra – “Slatke suze, gorka ljubav” 
13Damir Kedžo – “Voljena ženo” 
14Baby Lasagna – “Rim tim tagi dim” 
15Marcela – “Gasoline” 
16Vinko – “Lying Eyes”
Advertisement

Kroatien: Let3, Baby Lasagna og 14 andre bidrag klar til finale i Dora 2024

Søndag aften er det tid for årets kroatiske finale. Efter 2 semifinaler med i alt 24 bidrag, er de 16 nu klar til finalen, hvor Kroatien finder sin artist og bidrag til Eurovision Song Contest 2024 i Malmø.

I 2023 kvalificerede Kroatien sig for første gang siden 2017 til finalen i Eurovision takket være bandet Let 3. I 2024 kan gruppen gøre comeback til Eurovision. De er nemlig blandt de 16 finalister i Dora 2024 – Kroatiens nationale udvælgelse til Malmö.

Tv-stationen HRT udvalgte 24 sange ud af 203 indsendte bidrag, hvilket er et rekordantal for Dora. De 24 bidrag er via 2 semifinaler reduceret til 16 finalebidrag.

Udover Comeback til Let 3 fra 2023 i Liverpool er der er også et gensyn i Dora med Damir Kedžo, som vandt Dora 2020 med “Divlji vjetre”, men desværre ikke kom til Eurovision, da konkurrencen blev aflyst på grund af Covid-19-pandemien.

Storfavoritten i Dora 2024 er Baby Lasagna, mens Let 3 indtager 2. pladsen hos bookmakerne.

Finalen finder sted i HRT studierne i Zagreb og værter på showet er Duško Čurlić, Maja Ciglenečki og Anja Cerar.

Vinderen findes i kombination af:

  • 50% seerafstemning
  • 25% national jury
  • 25% international jury

Følg med kl. 20:15 på Youtube.

#Artist – Sang
1Natalie Balmix – “Dijamanti” 
2Mario Battifiaca feat. Robert Ferlin – “Vodu piti trizan biti” 
3Lana Mandarić – “More” 
4Boris Štok – “Can We Talk” 
5Stefany Žužić – “Sretnih dana dat’ će Bog” 
6Pavel – “Do Mjeseca” 
7Saša Lozar – “Ne plačem zbog nje” 
8Lara Demarin – “Ne vjerujem ti” 
9Let 3 – “Baba roga” 
10Alen Đuras – “A Tamburitza Lullaby” 
11Eugen – “Tišine” 
12Vatra – “Slatke suze, gorka ljubav” 
13Damir Kedžo – “Voljena ženo” 
14Baby Lasagna – “Rim tim tagi dim” 
15Marcela – “Gasoline” 
16Vinko – “Lying Eyes”
Advertisement

San Marino: Her er vinderen af “Una Voce per San Marino” finalen

Foto: Eurovision.tv

San Marino bød på lidt af et helaftens show med finalen i “Una Voce per San Marino”, som lørdag aften blev skudt i gang kl. 21 og først sluttede efter midnat søndag. Her valgte den italienske enklave sit bidrag til Eurovision Song Contest 2024 i Malmø.

Una Voce per San Marino finalen blev afholdt i Teatro Nuovo i Dogana med Fabrizio Biggio og Melissa Greta Marchetto som værter.

San Marinos marathon-udvælgelse blev indledt med både on-site og online auditions. 129 artister har efterfølgende dystet i 5 semifinaler og en finale.

Ved aftenens finale deltog 8 finalister fra ‘Nye artister’ gruppen, 8 ‘Etablerede artister’ samt én yderligere artist, Dana Gillespie, der deltog med sangen “The Last Polar Bear”, som er skrevet ved hjælp af kunstig intelligens.

Vinderen blev fundet i en 100% juryafstemning uden indflydelse fra TV-seerne, og blev Megara og sangen “11:11”, som skal følge i fodsporene på Piqued Jacks. Den spanske gruppe synger på spansk og have oprindeligt prøvet lykken i hjemlandet uden held.

Artister og sange i “Una Voce per San Marino”

  • Aaron Sibley – “Human”
  • Aimie Atkinson – “A Dare for Love”
  • Booom! – “Dance Like This”
  • Dana Gillespie – “The Last Polar Bear”
  • Daudia – “With You”
  • Dez – “Freedom”
  • Jalisse – “Il Paradiso è qui”
  • Kida – “Invincibile”
  • La Rua – “Governo del cuore”
  • Loredana Bertè – “Pazza”
  • Marcella Bella – “Chi siamo davvero”
  • Masala & Foresta – “Paranoia”
  • Mate – “Big Mama”
  • Megara – “11:11”
  • Pago – “Il Protagonista”
  • Wlady, DJ Jad, Corona & Ice MC – “Questa volta”
  • XGiove – “Nostalgia”
Advertisement

Sverige: Her er resultatet af 4. delfinale i Melodifestivalen 2024

Foto: Stina Stjernkvist

Lørdag aften blev 4. delfinale i Melodifestivalen afviklet i Stiga Sports Arena i Eskilstuna. Det blev Danny Saucedo og Dotter, som snuppede de 2 finalepladser, mens Albin Tingwall og SCARLET skal igennem “Second Chance” efter 5. delfinale.

Melodifestivalen 2024 fortsatte denne lørdag med delfinale 4. Seks artister dystede om 2 billetter til finalen og 2 pladser i den såkaldte Finalkvalet – “Second Chance”-runde, som finder sted efter 5. delfinale. TV-seerne har i delfinalerne al magten, mens man i finalen inddrager en international jury, der ligesom TV-seerne har 50% indflydelse på resultatet. Du kan se resultatet i skemaet herunder.

Delfinalen bød udover de 6 deltagende bidrag også på 80’er ikonerne Chattanooga, som blev indlemmet i Melodifestivalens Hall of Fame.

Værten i år er Carina Berg, der både er programvært, journalist, og komiker.

Resultatet af delfinale 4

I alfabetisk rækkefølge:

ArtistSangResultat
Albin TingwallDone Getting Over You63 (Finalkvalet)
Danny SaucedoHappy That You Found MeVinder (Finale)
DotterIt’s Not Easy to Write a Love Song84 (Finale)
Lasse StefanzEn sång om sommaren48
Lia Larsson30 km/h49
ScarletCircus X60 (Finalkvalet)

Formatændringer i Melodifestivalen 2024

Melodifestivalen 2024 er den 64. udgave af Sveriges populære udvælgelse til Eurovision. Formatet er i år ændret, så 30 bidrag deltager i konkurrencen fordelt på 5 shows. Hver delfinale består af 6 sange, hvoraf top 2 går direkte i finalen, mens 3. og 4. pladsen får en ny chance i slutningen af 5. delfinale. I alt 12 sange deltager i finalen og vinderen repræsenterer Sverige i Eurovision Song Contest 2024 på hjemmebane i Malmø arena.

Shows i Melodifestivalen 2024

ShowDatoByVenue
Delfinale 13. februar 2024MalmöMalmö Arena
Delfinale 210. februar 2024GøteborgScandinavium
Delfinale 317. februar 2024VäxjöVida Arena
Delfinale 424. februar 2024EskilstunaStiga Sports Arena
Delfinale 5 (Incl. Second Chance)2. marts 2024KarlstadLöfbergs Arena
Finale9. marts 2024StockholmFriends Arena

SVT modtog 2624 bidrag, hvoraf en professionel jury under ledelse af producer Karin Gunnarsson har udvalgt 15, mens de sidste 15 er valgt af et SVT panel blandt både indsendte bidrag og via direkte invitation til artister.

Få overblikket her

Følg med i udvælgelsen af deltagere og bidrag til Eurovision Song Contest 2024 i Malmø.

Advertisement

San Marino: 17 artister klar til “Una Voce per San Marino” finalen i aften

Der er lagt op til et helaftens show, når San Marino lørdag aften skal vælge sit bidrag til Eurovision Song Contest 2024 i Malmø. Kl. 21.00 skydes “Una Voce per San Marino” finalen i gang i Teatro Nuovo i Dogana med Fabrizio Biggio og Melissa Greta Marchetto som værter.

San Marinos marathon-udvælgelse blev indledt med både on-site og online auditions. 129 artister har efterfølgende dystet i 5 semifinaler, og nu er de 17 klar til finale.

Ved aftenens finale deltager 8 finalister fra ‘Nye artister’ gruppen samt 8 ‘Etablerede artister’ samt én yderligere artist, Dana Gillespie, der deltager med sangen “The Last Polar Bear”, som er skrevet ved hjælp af kunstig intelligens.

Vinderen findes i en 100% juryafstemning uden indflydelse til TV-seerne.

Se med kl. 21:00 her:

Artister og sange i “Una Voce per San Marino”

  • Aaron Sibley – “Human”
  • Aimie Atkinson – “A Dare for Love”
  • Booom! – “Dance Like This”
  • Dana Gillespie – “The Last Polar Bear”
  • Daudia – “With You”
  • Dez – “Freedom”
  • Jalisse – “Il Paradiso è qui”
  • Kida – “Invincibile”
  • La Rua – “Governo del cuore”
  • Loredana Bertè – “Pazza”
  • Marcella Bella – “Chi siamo davvero”
  • Masala & Foresta – “Paranoia”
  • Mate – “Big Mama”
  • Megara – “11:11”
  • Pago – “Il Protagonista”
  • Wlady, DJ Jad, Corona & Ice MC – “Questa volta”
  • XGiove – “Nostalgia”
Advertisement

Sverige: Rædsel i luften og comeback til Danny og Dotter i Melodifestivalen

Foto: Stina Stjernkvist

Vi fik klaret den tredje semifinale i Växjö, hvor svenskerne stemte Jacqline og Cazzi Opeia videre til finalen, mens Klaudy og Gunilla Persson gik videre til finalekvalet.

Denne uge går turen til Eskilstuna, der for første gang også har en semifinale i byen. Sidst de var værter, var det for Andra Chancen i 2020. Normalt ville det have været den sidste semifinale, men pga. de nye regler, så er der i år 5 semifinaler.

Semifinalen byder blandt andet på horrorshow fra SCARLET og comeback til de 2 Melfest legender, Dotter og Danny Saucedo.

Værten i år er Carina Berg, der både er programvært, journalist, og komiker. Hun blev særlig kendt da hun som sambo til den tidligere vært Kristian Luuk kom i fokus under pauseunderholdningen i 2008, da hendes komiker kollega Björn Gustavsson lavede en sang til hende. Björn er også med i årets show som en slags medvært.

Shows i Melodifestivalen 2024

ShowDatoByVenue
Delfinale 13. februar 2024MalmöMalmö Arena
Delfinale 210. februar 2024GøteborgScandinavium
Delfinale 317. februar 2024VäxjöVida Arena
Delfinale 424. februar 2024EskilstunaStiga Sports Arena
Delfinale 5 (Incl. Finalekvalet)2. marts 2024KarlstadLöfbergs Arena
Finale9. marts 2024StockholmFriends Arena

Lad os møde denne uges artister.

Albin Tingwall – Done Getting Over You   

Sangskrivere: Jimmy “Joker” Thörnfeldt, Joy Deb, Linnea Deb

Efter at have været professionel tennisspiller i mange år har Albin skiftet sporten ud med musikken. Startskuddet for ham var en 2. plads i det populære program Idol i 2022. Siden da har han udgivet 3 singler, og en julesingle han selv har skrevet.

Lia Larsson – 30 Km/h    

Sangskrivere: Axel Schylström, Jimmy Jansson, Lia Larsson, My Söderholm, Thomas G:son 

Lia er 22 år og kendt fra TikTok, hvor hun har over 400.000 følgere. Her blev hun kendt for at danse til andres sange. Hendes gennembruds single Va Sa ’Ru (Russin På Russin Av) blev et viralt hit på Spotify og den mest streamede nye julesang i 2022.

Dotter – It’s Not Easy to Write a Love Song   

Sangskrivere: Dino Medanhodzic, Johanna “Dotter” Jansson 

Bag sangeren Dotter gemmer der sig sangeren og sangskriveren Johanna Jansson. Siden hendes debut i 2014 har hendes sange haft en slags tema om hendes liv og personlige oplevelser. Hun deltog første gang som artist i Melodifestivalen i 2018 med sangen “Cry”, som var skrevet med komponisterne bag 2 Eurovision vindere, men blev sidst i sin semifinale. Hendes gennembrud kom i 2020, da hun med sin sang “Bulletproff” blev slået med 1 points margin af The Mamas og sluttede som nummer 2. Sangen lå nummer 1 på svensktoppen og Spotifys virale verdens liste. Året efter deltog hun igen med “Little Tot” der blev nummer 4 (slået med 1 point af The Mamas). Som sangskriver står hun bag “A Million Years” til Mariette i 2017 og “Victorious” til Lina Hedlund i 2019.
Som altid har hun skrevet sin sang med sin forlovede Dino Medanhodzic, der har en lille rekord i Melodifestivalen. Han er gået direkte til finalen med alle de 9 bidrag han har deltaget med, spændende om det bliver en nummer 10?

SCARLET – Circus X    

Sangskrivere: Emil Behmer, Henric Pierroff, Ian-Paolo Lira, Jessica Rachel Chertock, Scarlet, Simon Boustedt, Staffan Amberlind, Thirsty.

Scarlet er en metalduo, der består af artisterne Scarlet og Thirsty. De har flere milioner streaminger, spiller på rockfestivaller i hele verden og er kendte i diverse rockmagasiner. De har senest været opvarmning for et andet af årets bands, Smash Into Pieces. Deres stil og udtryk beskrives som moderne metal med et farverigt og filmisk sceneshow.

Lasse Stefanz – En sång om sommaren    

Sangskrivere: Anders Wigelius, Anderz Wrethov, Robert Norberg

Bandet Lasse Stefanz blev dannet i 1967, og udgav sit første album i 1074. De har indspillet tæt på 1000 sange og har ad flere omgange haft store hits på svensktoppen. De sista ljuva åren”  lå så længe på listen, at det i 2002 blev kåret til den bedste sang nogensinde på svensktoppen. De deltog første gang i Melodifestivalen i 2011 hvor de blev nummer 5 i semifinalen med “En blick och nånting händer”. De har det sidste år også fået et nyt publikum, efter de har samarbejdet med en af de andre artister i denne uge, Lia Larsson.

Danny Saucedo – Happy That You Found Me

Sangskrivere: Danny Saucedo, Kristoffer Fogelmark, John Martin, Michel Zitron

Danny Saucedo er tilbage i Melodifestivalen, hvor han tidligere har opnået stor succes. Han blev nummer 3 i 2009 med gruppen E.M.D. og “Baby Goodbye”. Han vendte tilbage i 2011 og 2012, hvor han med sangene “In The Club” og “Amazing” måtte se sig slået på målstregen og blev nummer 2 begge gange, hvilken også har fået ham i Melodifestivalens Hall of Fame. Han var vært med Gina Dirawi i 2013, sangskriver for sin ex-kæreste Molly Sandén i 2016 og deltog igen som artist i 2021 med “Dandi Dansa”. Han har vundet flere grammy statuetter, han er blevet streamet mere end 350 millioner gangen, og har haft stor succes i programmet Så Mycke Bättre, hvor han siden da er begyndt at synge meget på svensk.
Danny har skrevet sin sang i år med nogle herrer, der ved hvordan man laver et hit. Det er måske ikke navne, der springer i øjnene på folk men hvis man siger Swedish House Mafia og deres sange “Save the World” og “Don’t You Worry Child”, så er det John Martin der er med på vokal og sangskriver, og Michel Zitron som sangskriver. Sange der blev hits i hele verden og er nogle af de mest streamede nogensinde. Den sidste sangskriver Krisroffer Fogelmark har været med i Eurovision en enkelt gang, da han stod bag Cyperns bidrag i 2019 “Replay”

Publikumsundersøgelse efter generalprøven

Efter fredagens generalprøve gennemførte den svenske fanklub, Melodifestivalklubben, en undersøgelse blandt publikum om hvem, der er deres favorit. Resultatet blandt 738 tilskuere blev:

  1. Happy That You Found Me – Danny Saucedo | 261 röster (35,4%)
  2. Circus X – SCARLET | 218 röster (29,5%)
  3. 30 km/h – Lia Larsson | 113 röster (15,3%)
  4. It’s Not Easy to Write a Love Song – Dotter | 81 röster (11%)
  5. Done Getting Over You – Albin Tingwall | 47 röster (6,4%)
  6. En sång om sommaren – Lasse Stefanz | 18 röster (2,4%)

Hvem går videre fra 2. delfinale?

Hvem går så videre til finalen? Her er skribentens bud:

  • FINALE – Danny og SCARLET
  • FINALKVALET – Dotter og Albert Tingwall

Showet er som altid klokken 20.00 på svt1. Rigtig god fornøjelse til alle.

Nu kör vi.

Advertisement

Mulig diskvalifikation: Israels bidrag undersøges af EBU for politisk tekst

Foto: Shai Franco

Den israelske avis ynet rapporterer i dag, at Israels Eurovision bidrag risikerer at blive diskvalificeret på grund af politisk tekst. Sangens titel er angiveligt “October Rain”, hvilket kan fortolkes som en henvisning til angrebene den 7. oktober i Israel.

Israels bidrag er indsendt til EBU, som har bekræftet, at de er ved at nærstudere teksten, men endnu ikke har taget endeligt stilling til om de vil godkende den.

Den israelske TV-station KAN indkaldte hurtigt et råd for at diskutere den potentielle diskvalifikation. Ifølge avisen blev det her besluttet, at Israel vil trække sig fra konkurrencen fremfor at ændre teksten eller erstatte bidraget, såfremt EBU ikke godkender teksten.

KAN har senere i dag selv bekræftet, at Israel vil trække sig fra Eurovision, hvis EBU diskvalificerer sangen på grund af politisk tekst. KAN har ingen intentioner om at erstatte bidraget, hvis det ikke bliver godkendt af EBU.

Læs også: Israel: Eden Golan vinder HaKokhav HaBa og er klar til Eurovision

Israel har valgt Eden Golan som artist, efter at hun vandt HaKokhav HaBa tidligere på måneden. Et udvalg bestående af musikeksperter og tv-professionelle fik derefter til opgave at vælge hendes sang.

Situationen i Israel minder i øvrigt om den, der fandt sted i Hviderusland i 2021, hvor landet også nægtede at ændre sin sang, så den overholdt EBU’s regler.

Update:

“October Rain” er angiveligt primært på engelsk med enkelte dele på hebraisk. Sangen er skrevet af Avi Ohion, Keren Peles og Stav Begar. Læs hele teksten herunder.

I love our song and I really believe in it.

I have a feeling of uncertainty but I am also aware of what is happening, I understand and welcome the dialogue with the EBU.

I want to represent our country and I am continuing my preparations as usual, however I am waiting like everyone else to know the final verdict.

Eden Golan

[Verse 1]
Those that write history
Stand with me
Look into my eyes and see
People go away but never say goodbye

[Verse 2]
Someone stole the moon tonight
Took my light
Everything is black and white
Who’s the fool who told you
Boys don’t cry

[Pre-Chorus]
Hours and hours and flowers
Life is no game for the cowards
Why does time go wild
Every day I’m loosing my mind
Holding on in this mysterious ride

[Chorus]
Dancing in the storm
We got nothing to hide
Take me home
And leave the world behind
And I promise you that never again
I ‘m still wet from this october rain
October Rain

[Verse 3]
Living in a fantasy
Ecstasy
Everything’s meant to be
We shall pass but love will never die

[Pre-Chorus]
Hours and hours and flowers
Life is no game for the cowards
Why does time go wild
Every day I’m loosing my mind
Holding on in this mysterious ride

[Chorus]
Dancing in the storm
We got nothing to hide
Take me home
And leave the world behind
And I promise you that never again
I ‘m still wet from this october rain
October Rain
October Rain

There is no air left to breathe
there is no place
I’m gone from day to day
everyone is a good kid

Oversættelse af sidste del på hebraisk:

There’s no air left to breathe
No place
No me from day to day
They were all good children, each one of them

Advertisement

Mustii præsenterer Belgiens Eurovision 2024 bidrag “Before the Party is Over”

Mustii repræsenterer Belgien ved Eurovision 2024
Foto: RTBF

Den belgiske tv-station RTBF annoncerede allerede i efteråret 2023, at multitalentet Mustii er internt valgt til at repræsentere Belgien ved Eurovision i Malmø. I dag offentliggjorde Mustii sit bidrag “Before the party is over”.

På bidraget benyttes stemmer fra fans over hele verden. Tilbage i januar bad Mustii fans om at slutte sig til ham på linjen “I got a soul on fire, I’m gonna make moves tonight. I got a soul on fire. I’m gonna raise roofs tonight.”

Da han blev annonceret som Belgiens repræsentant, ønskede Mustii, at sangen skulle fokusere på følgende:

“Min idé er at deltage i Eurovision Song Contest med mit eget DNA. Jeg vil ikke lyve, jeg vil være ærlig og autentisk. Jeg vil ikke skabe en falsk karakter.”

Hvem er Mustii?

Mustii, hvis borgerlige navn er Thomas Mustin, er en alsidig kunstner inden for både musik og skuespil. Han er sangskriver, komponist, sanger og skuespiller, og har allerede to succesrige albums i bagagen. I underholdningsbranchen har han markeret sig stærkt med roller i forskellige teaterproduktioner, tv-serier og Netflix-produktioner. Blandt andet har han optrådt i den belgiske tv-serie “La Trêve” samt spillefilm som “Grave, Un Petit Boulot” og “L’Echange des Princesses”. Han har også været dommer på Drag Race Belgique.

Mustii er tidligere hædret med “Revelation of the Year” ved D6bels Music Awards og hele 3 gange har han formået at melde alt udsolgt til sin koncert i den berømte arena Ancienne Belgique. Hans albums “21st Century Boy” og “It’s Happening Now” har også modtaget stor anerkendelse i Belgien. Med dette imponerende CV er han nu klar til at tage det næste store skridt i sin karriere: at repræsentere Belgien ved Eurovision 2024.

Mustii skal gå i fodsporene på Gustaph som i år sikrede Belgien en flot 7. plads med sangen “Because of You”.

Advertisement

Polen: Luna synger “The Tower” til Eurovision 2024 i Malmø

Foto: Dorota Szulc

Efter måneders spekulationer og rygter ved vi nu officielt, hvem der kommer til at repræsentere de polske farver ved Eurovision 2024. Luna er valgt internt af den polske tv-station TVP til at repræsentere Polen i år sangen “The Tower.”

Sammen med annonceringen af Luna blev den officielle musikvideo til “The Tower” udgivet:

“The Tower” er skrevet af Luna selv sammen med Maxwell Cooke og Paul Dixon (Fyfe).

Interesserede kunstnere og sangskrivere kunne sende deres sange til TVP indtil den 2. februar. Blandt de indsendte sange udvalgte en konkurrencekomité den polske repræsentant til Eurovision Song Contest 2024 i Malmö.

Om Luna

Aleksandra Katarzyna Wielgomas med kunstnernavn Luna, født den 28. august 1999, er en sanger og sangskriver fra Warszawa, Polen. Luna har haft interesse for musik, siden hun var lille. I 2010 var hun f.eks. en del af Artos Børnekor, der optrådte i operaer. Luna kan også spille violin og klaver.

I 2018 begyndte hendes musikkarriere, efter at hun blev en del af det polske Kayax-label som en del af “My Name is New”-projektet. Her udgav hun samme år sin første single “On the Hills of Anxiety”, som blev spillet i radioen landet over.

I 2020 samarbejdede hun med komponisten Michał “Fox” Król, med hvem hun udgav sin selvbetitlede single “Luna”. Senere dette år udgav hun sin sang “Zgaś” – en sang der inkluderede lyde fra rummet, og som endte på listen over de bedste polske sange fra 2020. Hendes næste single “Less” blev udgivet et par måneder senere i februar 2021 og sendte hende ind på Radio Wawas Top 13.

Senere i 2021 udgav Luna sin første EP med titlen “Caught in the Night”, som inkluderede sangen “Fade”, der blev inkluderet på ikke mindre end 14 Spotify New Music Friday-playlister rundt omkring i verden. Dette hjalp hende med hendes første albumudgivelse i 2022, “Nocne zmory”, som hjalp med at etablere hende som en alternativ kunstner i Polen.

I interviews har Luna udtalt, at hendes interesse for astrologi, filosofi, kunst, økologi, mode og natur har inspireret hende i musikken. Hun har endvidere afsløret, at “Luna” er hendes alter ego, som er fuld af hemmeligheder og magi. Pseudonymet blev adopteret fra latin “Luna” (måne), som har stor indflydelse på hendes liv.

Advertisement

Estland – Her er vinderen af “Eesti Laul 2024”

Lørdag aften var det Estlands tur til at finde deres repræsentant i Eurovision 2024. 10 finalister deltog i finalen, hvor 3 finalister senere kom videre til superfinalen. Vinderen blev i superfinalen fundet i 100% seerafstemning.

Det blev “5miinust & Puuluup” som blev kåret vinderen af Eesti Laul 2024, og skal derfor repræsenter Estland i Malmö til maj. De fik hele 26,422 stemmer, herefter kom Ollie med sangen “My friend” på anden pladsen med 12,494 stemmer.

Vinder sangen kan høres herunder:

Advertisement

Sverige: Her er resultatet af 3. delfinale i Melodifestivalen 2024

Foto: Stina Stjernkvist

Lørdag aften blev 3. delfinale i Melodifestivalen afviklet i Vida Arena i Växjö. Det blev Jacqline og Cazzi Opeia , som snuppede de 2 finalepladser, mens Klaudy og Gunilla Persson skal igennem “Second Chance” efter 5. delfinale.

Melodifestivalen 2024 fortsatte denne lørdag med 3. delfinale. Seks artister dystede om 2 billetter til finalen og 2 pladser i den såkaldte “Second Chance”-runde, som finder sted efter 5. delfinale. TV-seerne har i delfinalerne al magten, mens man i finalen inddrager en international jury, der ligesom TV-seerne har 50% indflydelse på resultatet. Du kan se resultatet i skemaet herunder.

Værten i år er Carina Berg, der både er programvært, journalist, og komiker.

Resultatet af delfinale 3

Alfabetisk rækkefølge.

ArtistSangResultat
Cazzi OpeiaGive My Heart A Break92 p (Finale)
Clara KlingenströmAldrig mer52 p (NQ)
Gunilla PerssonI Won’t Shake (La La Gunilla)56 p (Finalkvalet)
JacqlineEffortlessVinder (Finale)
Kim CesarionTake My Breath Away45 p (NQ)
KlaudyFör dig59 p (Finalkvalet)

Formatændringer i Melodifestivalen 2024

Melodifestivalen 2024 er den 64. udgave af Sveriges populære udvælgelse til Eurovision. Formatet er i år ændret, så 30 bidrag deltager i konkurrencen fordelt på 5 shows. Hver delfinale består af 6 sange, hvoraf top 2 går direkte i finalen, mens 3. og 4. pladsen får en ny chance i slutningen af 5. delfinale. I alt 12 sange deltager i finalen og vinderen repræsenterer Sverige i Eurovision Song Contest 2024 på hjemmebane i Malmø arena.

Shows i Melodifestivalen 2024

ShowDatoByVenue
Delfinale 13. februar 2024MalmöMalmö Arena
Delfinale 210. februar 2024GøteborgScandinavium
Delfinale 317. februar 2024VäxjöVida Arena
Delfinale 424. februar 2024EskilstunaStiga Sports Arena
Delfinale 5 (Incl. Second Chance)2. marts 2024KarlstadLöfbergs Arena
Finale9. marts 2024StockholmFriends Arena

SVT modtog 2624 bidrag, hvoraf en professionel jury under ledelse af producer Karin Gunnarsson har udvalgt 15, mens de sidste 15 er valgt af et SVT panel blandt både indsendte bidrag og via direkte invitation til artister.

Få overblikket her

Følg med i udvælgelsen af deltagere og bidrag til Eurovision Song Contest 2024 i Malmø.

Advertisement

De sad i den danske jury i Dansk Melodi Grand Prix 2024

Lørdag aften fandt Danmark sit bidrag til Eurovision Song Contest 2024 i form af SABA og sangen SAND.

Vinderen blev fundet i en 50/50% seer- og juryafstemning.

Juryen var opbygget af 10 danske og 10 internationale jurymedlemmer. De 10 internationale jurymedlemmer bestod af 2 personer fra hver af de senste 5 års vindernationer.

De 10 danske jurymedlemmer var samlet i et studie i koncertsalen, hvor de så showet på TV – både under generalprøven og til liveshowet, mens de internationale jurymedlemmer så TV-billedet derhjemme, og afgav sine stemmer under generalprøven, som vi kender det fra “jury rehearsal” til Eurovision.

DR har stået for at udpege de 10 danske jurymedlemmer, som var:

  • Christian P.
  • Hanne Bjørn
  • Harun Demirtas
  • Kristian Hartig
  • Louise Vilner Jensby
  • Mette Helene Christensen
  • Mila Milica Kovalj
  • Peter Mejlvang Finne
  • Søren Toft
  • Zakarias de los Reyes

Advertisement

Litauen – Her er vinderen af finalen “Eurovizija.LT”

Foto: E. Blaževič / LRT

Lørdag aften var det Litauens tur til at finde deres repræsentant for Eurovision 2024. 10 finalister deltog, hvor 3 finalister derefter kom videre til super finalen. Vinderen blev fundet ud fra 100% seerafstemning i superfinalen.

Efter 5 kvartfinaler og en finale kunne Silvester Belt lade sig kåre som vinderen af Euovizija.LT og skal repræsenterer Litauen i Malmö til maj. Hans sang “Luktelk” fik hele 34,691 stemmer i super finalen. På anden pladsen kom “Shower” med sangen “Impossible”, herefter kom den velkendte Eurovision Alumni “The Roop” på tredje pladsen.

Vinder sangen kan høres herunder:

Advertisement

Saba vinder Dansk Melodi Grand Prix 2024

SABA vinder DMGP 2024 - foto: Michael Thygesen

Den 54. udgave af Dansk Melodi Grand Prix fandt her til aften sin vinder, som skal repræsentere Danmark ved Eurovision 2024 i Malmø. Det blev Saba og sangen “Sand”.

Showet blev afviklet i DR Koncertsalen med Sara Bro og Stéphanie Surrugue som værter.

Det blev et show hvor der var stor fokus på kreative sceneshows og store vokaler, og hvor publikum i dén grad hjalp med at få taget på DR Koncerthuset til at lette.

Favorit ude inden superfinalen

I første afstemningsrunde blev årets sange reduceret fra otte til tre via app- og sms-stemmer. De tre sange, der gik videre til anden afstemningsrunde, blev fundet på baggrund af ugens og aftenens stemmer samt juryens stemmer.

Juryen bestod af ti danske Melodi Grand Prix-fans samt ti musikeksperter, som både var fra ind- og udland.

Det blev til en stor overraskelse, da bookmakernes andenplads, Aura Dione, slet ikke kom videre til superfinalen.

De 3 sange, som i stedet blev sendt videre til superfinalen var:

ArtistSang
SABASand
Janus WibergI Need Your Love
BasimJohnny

I anden afstemningsrunde skulle vinderen findes blandt de tilbageværende 3 superfinale sange via app- og sms-stemmer fra seerne samt en ekspertjury, som hver havde 50% indflydelse. Saba vandt hos juryerne, men blev kun nummer tre hos seerne. Seerafstemningen blev i stedet vundet af Basim.

PlaceringArtistSangTotalSeerJury
1SabaSand371522
2BasimJohnny341915
3Janus WibergI Need Your Love291613

Vinderinterview

Advertisement

Exit Poll: Her er vinderen af generalprøven ved Dansk Melodi Grand Prix 2024

Foto: Good Evening Europe

Vi har spurgt publikum om deres favorit ved generalprøven lørdag eftermiddag i DR Koncerthuset, og her var der overvældende flertal til en af deltagerne.

Ligesom i 2023 blev der her til eftermiddag afholdt generalprøve med publikum i DR Koncertsalen forud for aftenens finale i Dansk Melodi Grand Prix 2024.

Generalprøven benyttes som en sidste test, før det bliver alvor, hvor værter, medvirkende og det store TV-hold pudser de allersidste detaljer af. På nær kåring af årets vinder, så gennemføres hele showet præcist, som det vises på TV kl. 20.00 i aften.

Vi stod klar i foyeren i Dr Koncertsalen og spurgte en række tilfældige publikummer om deres favorit fra showet.
Der var generel rigtig god stemning blandt publikum, og mange gav udtryk for at de havde nydt showet og havde svært ved at vælge mellem mange gode sange.

Publikumsundersøgelsen er gennemført i samarbejde med Mikal fra den danske fanklub Melodigrandprixfans.dk, Simon og Christian fra Wiwibloggs samt Claus og Kasper fra CDBjerg.

Her er vinderen af Dansk Melodi Grand Prix 2024

I alt deltog 403 personer i undersøgelsen, og med cirka 500 publikummer i DR Koncerthuset har vi derfor fået talt med et stort flertal af folket. Og dommen var krystalklar.

Publikums favorit var nemlig sang nummer 1, SABA med Sand, som modtog hele 161 af de 403 stemmer, hvilket udgør næsten 40% af samtlige publikummer i undersøgelsen. Andenpladsen hos publikum var lige så klar. Basim fik 100 stemmer, svarende til næsten 25%. Endelig er der en lige så klar favorit til sidste plads i superfinalen, og det er lidt af en overraskelse. Janus Wiberg scorede 57 stemmer, 14% af alle, og sikrer sig dermed den sidste superfinaleplads i vores afstemning.

Set i forhold til bookmakernes dom er det ikke en overraskelse, at SABA tager sejren, mens det er overraskende for Aura Dione, at hun ikke kvalificerer sig til superfinalen. Sangstjernen ligger til en stensikker andenplads hos bookmakerne, og har samtidig den mest afspillede af årets sange på Spotify, men må altså nøjes med beskedne 6,45% af stemmerne i vores exit poll.

Resultatet af publikumsundersøgelsen

ArtistSangAntal stemmerStemmer, %
1SABASand16139,95%
2BasimJohnny10024,81%
3Janus WibergI Need Your Love5714,14%
4Aura DioneMirrorball of Hope266,45%
5Chu ChuThe Chase (Zoom Zoom)184,47%
6RoseeLuReal Love174,22%
7UBLUPlanetary Hearts143,47%
8StellaSign Here102,48%
Total403100%

Usikkerheder

403 personer er et relativt lille antal at bygge en undersøgelse op omkring. Antallet udgør dog ca. 80% af publikum ved generalprøven.

Det kan desuden være en usikkerhed, at de 3 artister som i generalprøven “gik videre til superfinalen”, har fremført deres bidrag 1 gang mere end resten af de 5 artister.

Alderssammensætningen blandt publikum kan desuden udgøre en usikkerhed, da vi ikke kan være sikre på, at den afspejler alderssammensætning i seer-afstemningen i aften.

Endelig indgår en juryafstemning i det samlede resultat, og vi kan derfor ikke gå 100% ud fra publikums dom.

Advertisement

Læserne har talt: Hun vinder Melodi Grand Prix 2024

Foto: William Green

Lørdag den 17. februar kl. 20.00 er det tid for Dansk Melodi Grand Prix 2024. Siden annonceringen af artisterne tilbage i januar, har vi kørt en poll blandt vores læsere og her er resultatet.

Blandt 8 sange skal vi i aften finde årets vinder af Melodi Grand Prix og den artist, der skal repræsentere Danmark ved Eurovision Song Contest i Malmø, Sverige.

Saba er favoritten hos vores læsere

Vi har spurgt vores læsere om deres favorit blandt de 8 bidrag, og resultatet er relativt klart. Over en tredjedel (34,19%) har peget på Saba’s “Sand” som deres vinder.

På en 2. plads lander færøske Janus Wiberg med 21,55% af stemmerne, mens Aura Dione snupper 3. pladsen og altså den sidste superfinaleplads, med 19,91% af stemmerne.

Der er langt ned til de øvrige konkurrenter, hvor 4. pladsen indtages af RoseeLu med “Real Love” i tæt kamp med Basims sang om Johnny.

Resultatet af Good Evening Europe’s DMGP poll 2024

Husk at følge os på Facebook, Instagram, X og Youtube for ikke at gå glip af vores opdateringer fra lørdagens store musikfest.


Advertisement

Tyskland: Overraskende, men klar vinder

Kilde: eurovision.de screenshot

Mange havde ventet, at Ryk ville løbe med sejren, da Tyskland skulle finde deres Eurovision-bidrag, men både juryer og seere ville det anderledes.

For mange fans var Ryk den oplagt vinder, da Tyskland sent fredag aften skulle finde deres bidrag til Eurovision 2024 i showet Eurovision Song Contest – Das deutsche Finale. Da juryernes stemmer begyndte at strømme ind, stod det dog hurtigt klart at Ryk ikke ville vinde, og han endte da også på en beskeden femteplads hos juryerne.

Til gengæld var der mange point til Isaak, som havde fremført nummeret “Always on the Run”, og han vandt også seerafstemningen. Max Mutzke, som repræsenterede Tyskland ved Eurovision 2004, fik en andenplads hos både jury og seere, mens favoritten Ryk med en tredjeplads i seerafstemningen fik den endelige tredjeplads.

Juryen bestod af repræsentanter fra disse otte lande: Island, Kroatien, Litauen, Schweiz, Spanien, Storbritannien, Sverige og Østrig. Både jury- og seerstemmer blev lavet om til pointskalaen 12, 10, 8, 6, 5, 4, 3, 2 og 1 point.

Showet havde blandt andet besøg af Mary Roos, som deltog i Eurovision for Tyskland for 40 år siden, i 1984, med sangen “Aufrecht geh’n”, og Conchita Wurst kiggede forbi og overrakte trofæet til Isaak.

Det fulde resultat af Eurovision Song Contest – Das deutsche Finale:

Sang nr.ArtistSangJurypointSeerpointI altPlacering
1NinetyNineLove on a Budget3367
2LeonaUndream You2139
3IsaakAlways on the Run1212241
4GalantKatze65115
5FloryanScars1238
6Bodine MonetTears Like Rain84124
7RykOh Boy58133
8Marie ReimNaiv46106
9Max MutzkeForever Strong1010202

Hør vindersangen “Always on the Run” her:

Advertisement

Sverige: Melodifestivalen goes Hollywood i delfinale 3

Foto: Stina Stjernkvist

Så fik vi klaret den anden semifinale i årets Melodifestival, hvor svenskerne sendte forhåndsfavoritterne Maria Sur og Liamoo videre til finalen. Det betyder, at danske Julie “Kill J” Aagaard har 2 sange med i den store finale. Til finalekvalet kom Dear Sara og Fröken Snusk på de næste pladser.

Denne uge går turen til Växjö hvor både Robin Bengtsson og Loreen gik videre, sidst det blev holdt der i 2017 og 2012.

2024 byder på et nyt format, hvor der deltager 30 sange, 6 styk i 5 semifinaler. 2 går til finalen, 2 går til et opsamlingsshow, der kommer til slut i den 5. semifinale. Så når man har fundet de 2 finalister i den sidste semifinale, så skal seerne så stemme igen, om hvilke 2 sange, der blev nummer 3 og 4, de vil sende videre til finalen. Finalen i Stockholm får igen deltagelse 12 sange.

Værten i år er Carina Berg, der både er programvært, journalist, og komiker. Hun blev særlig kendt da hun som sambo til den tidligere vært Kristian Luuk kom i fokus under pauseunderholdningen i 2008, da hendes komiker kollega der også er vært i år Björn Gustavsson lavede en sang til hende.

Shows i Melodifestivalen 2024

ShowDatoByVenue
Delfinale 13. februar 2024MalmöMalmö Arena
Delfinale 210. februar 2024GøteborgScandinavium
Delfinale 317. februar 2024VäxjöVida Arena
Delfinale 424. februar 2024EskilstunaStiga Sports Arena
Delfinale 5 (Incl. Finalekvalet)2. marts 2024KarlstadLöfbergs Arena
Finale9. marts 2024StockholmFriends Arena

Lad os møde denne uges artister.

Jacqline –  Effortless  

Sangskrivere: Dino Medanhodzic, Jacqline Mossberg Mounkassa, Jimmy Jansson, Moa ”Cazzi Opeia” Carlebecker, Thomas G:son

Den 25-årige sanger og danser Jacqline gør i år debut i Melodifestivalen. Hun blev nummer 2 i det populære program Idol i 2021, der som altid fylder Globen og har millioner der ser med på tv’et, så allerede der har man en stor fanskare. Siden Jacqlines medvirken har hun været i London og skrive musik og udvikle sig.

Clara Klingenström – Aldrig mer    

Sangskrivere: Bobby Ljunggren, Clara Klingenström, David Lindgren Zacharias 

Efter at hun havde haft succes med musikkonkurrencer og debutsingle, så slog Clara igennem i Melodifestivalen 2021 med sangen “Behöver inte dig i dag” der er skrevet sammen med de samme komponister som denne sang. Succesen gjorde, at Clara udkom med sit debut album “Claras Dagbok”. Hun vandt en Rockbjörn for årets gennembrud, og var nomineret til flere Gaffa og Grammy priser. Siden da har hun turneret Sverige rundt.

Kim Cesarion – Take My Breath Away    

Sangskrivere: Albin Johnsén, Christoffer Johansson, Kim Cesarion, Mattias Andréasson, William Segerdahl

Kim Cesarion slog igennem i 2013 med singlen “Undressed” og gjorde sig med sin falset stemme hurtigt til et populært navn. I dag er singlen streamet næsten 90 millioner gange på Spotify. Hans stil er en blanding af RnB, soul og pop. Kims debutalbum kom i 2014 og er fulgt op med flere singler, de sidste på svensk.

Klaudry – För dig    

Sangskrivere: William Schenberg, Åke Olofsson 

24 årige Klaudry er endnu en debutant i årets Melodifestival. Med en masse musiklærere i familien har han altid vidst, at han ville noget med musikken. Hans største merit inden deltagelsen i Melodifestivalen er, at han skrev en sang i SVT-programmet Songland til artisten Cherrie.

Gunilla Persson – I Won’t Shake (La La Gunilla)   

Sangskrivere: Fredrik Andersson 

Endnu en debutant i Melodifestivalen men ikke i svensk fjernsyn. Som et fast indslag i programmet Svenska Hollywoodfruar er Gunilla Persson på godt og ondt et kendt ansigt i den svenske medieverden, og den som alle talte om, da artisterne blev præsenteret. Foruden at være frue i eget hus er hun også fotomodel og Journalist.

Cazzi Opeia – Give My Heart A Break    

Sangskrivere: Ellen Berg, Jimmy Jansson, Moa ”Cazzi Opeia” Carlebecker, Thomas G:son 

Cazzi Opeia (Moa Carlebecker) er en af de mest populære kvindelige sangskrivere i Sverige. Særligt indenfor K-pop er hun en populær sangskriver, hvor hun har haft mere end 40 førstepladser, og hendes musik er blevet streamet mere end 4 milliarder gange på Spotify. Hun fik sit gennembrud som artist, da hun deltog i Melodifestivalen i 2022 med “I can’t get enough”, der kom til finalen. Sidste år deltog hun som sangskriver til sangen “Tattoo” der blev fremført af Loreen, der vandt både Melodifestivalen og Eurovision Song Contest.

Publikumsundersøgelse efter generalprøven

Efter fredagens generalprøve gennemførte den svenske fanklub, Melodifestivalklubben, en undersøgelse blandt publikum om hvem, der er deres favorit. Resultatet blandt xx tilskuere blev:

  1. Give My Heart a Break – Cazzi Opeia | 340 stemmer (34,6%)
  2. I Won’t Shake (La La Gunilla) – Gunilla Persson | 288 stemmer (29,3%)
  3. Effortless – Jacqline | 162 stemmer (16,5%)
  4. För dig – Klaudy | 102 stemmer (10,4%)
  5. Take My Breath Away – Kim Cesarion | 58 stemmer (5,9%)
  6. Aldrig mer – Clara Klingenström | 33 stemmer (3,4%)

Totalt antal stemmer var 983.

Hvem går videre fra 2. delfinale?

Hvem går så videre til finalen? Her er skribentens bud:

  • FINALE – Cazzi Opeia og Jacqline
  • FINALKVALET – Clara Klingenström og Gunilla Persson

Showet er som altid klokken 20.00 på svt1 (I kan altid se det on demand efter årets danske grand prix)
Rigtig god fornøjelse til alle.

Nu kör vi.

Advertisement

Tyskland: Hvem skal repræsentere den gamle Eurovision-stormagt

Kilde: eurovision.de

Sent fredag aften skal Tyskland finde sin deltager i årets Eurovision. Det foregår i showet “Eurovision Song Contest – Das deutsche Finale 2024”. Der er 9 deltagere i finalen, deriblandt en tidligere Eurovision-deltager.

I den gode gamle dage var Tyskland et af de lande, som altid måtte regnes med blandt favoritterne. Især i firserne havde de deres guldalder, med en sejr til Nicole og hele fire andenpladser. Siden da har tyskerne haft sværere og sværere ved at få fundet de sange, som kunne give dem de gode placeringer, og siden 2015 er kun blevet placeret bedre end en 25. plads en enkelt gang, nemlig i 2018, hvor de til gengæld fik en fjerdeplads med den smukke og stemningsfulde “You Let Me Walk Alone”, sunget af Michael Schulte.

Af dømme efter bookmakerne, ser det dog lige nu ud til, at tyskerne kunne have fat i noget i år. Således har bookmakerne dem lige nu på en 8. plads, hvilket, taget deres seneste placeringer i betragtning, vel nærmest må betegnes som et drømmescenarie.

Blandt de ni deltagere i aftenens show bemærker vi navnet Max Mutzke. Han har repræsenteret Tyskland en gang før, nemlig i 2004, hvor han sang “Can’t Wait Until Tonight” til en hæderlig 8. plads. Derudover, så er der gensyn med Ryk, som deltog i den tyske finale da førnævnte Michael Schulte vandt, nemlig i 2018. Dengang blev det til en 3. plads til Ryk. I år er han bookmakerfavorit til at blive Tysklands repræsentant i Eurovision. Nævnes kan det også, at en tredje deltager, Marie Reim, er datter af Michelle, som deltog i Eurovision 2001 med “Wer Liebe lebt”.

Otte af de ni finalister er udvalgt direkte til finalen blandt de indsendte bidrag. Efter at have udvalgt de otte sange udvalgte den tyske tv-station NDR 15 kunstnere, som deltog i en programrække, kaldet “Ich will zum ESC!” – Jeg vil til ESC! Her var de gennem et forløb med to mentorer, blandt andet Conchita Wurst, hvor de blev skåret ned uge for uge, indtil der efter fem uger kunne findes en vinder. Vinderen blev Floryan, som altså vandt æren af at deltage i Eurovision Song Contest – Das deutsche Finale.

I finalen vil vinderen dels blive fundet gennem 50% international juryafstemning. Juryen består af fem personer fra hver af landene Island, Kroatien, Litauen, Schweiz, Spanien, Storbritannien, Sverige og Østrig. De andre 50% af magten ligger hos seerne. Hhv. jurystemmer og seerstemmer laves om til pointskalaen 12, 10, 8, 7, 6, 5, 4, 3 og 2 point. Ved pointlighed er det seerne, som har den endelige afgørelse.

Showet foregår i Berlin, og værten er Barbara Schöneberger. Hun var første gang vært ved en tysk finale i 2014, og har, pudsigt nok, derefter kun misset finalen i 2018, hvor tyskerne jo fandt deres mest succesfulde bidrag siden de vandt i 2010 – så lad os håbe for tyskerne, at det ikke er den gode Barbara der bringer uheld, og at de også kan finde et godt bidrag med hende som vært.

Opdatering: Showet starter fredag 16/2-24 klokken 22:20, og kan ses her: https://www.eurovision.de/

Hør alle ni finalesange her:

Deltagerne i Eurovision Song Contest – Das deutsche Finale optræder i denne rækkefølge:

Sang nummerArtistSang
1NInetyNineLove on a Budget
2LeonaUndream You
3IsaakAlways on the Run
4GalantKatze
5FloryanScars
6Bodine MonetTears Like Rain
7RykOh Boy
8Marie ReimNaiv
9Max MutzkeForever Strong
Advertisement

Bookmakerne ikke i tvivl: Hun vinder Dansk Melodi Grand Prix 2024

Fotos: Camilla Lundbye / DR

Det har ligget i kortene i et godt stykke tid.

Når diskussionen er landet på vinderen af årets Dansk Melodi Grand Prix, har der været to navne, som igen og igen bliver nævnt: Saba og Aura Dione.

Og skal man tro bookmakerne, er det da også de to kvinder der kommer til at kæmpe om sejren lørdag aften i DR Koncerthuset. De er dog heller ikke i tvivl om, hvem af dem der kommer til at trække det længste strå.

Det er nemlig Saba, der fra dag 1 har været bookmakernes favorit til at vinde med sangen Sand. Hun har ligget på at give pengene 3,25 igen for en sejr, men er nu helt nede i odds 2,00 som det højeste odds, hvilket betyder at bookmakerne giver hende 44% chance for en samlet sejr.

Det har heller ikke ændret sig overhovedet, at Aura Dione og hendes Mirrorball of Hope fra dag 1 har været førsteudfordrer til Saba. Aura startede ud med odds 2,75, men er nu oppe på 3,75 som højeste odds, hvilket giver hende 24% chance for en sejr.

Tredjepladsen – og dermed sidste plads i superfinalen – går ifølge bookmakerne til Basim, som i skrivende stund står til at have 12% chance for en samlet sejr med sangen Johnny. Dog bliver han pustet i nakken af RoseeLu‘s Real Love, som står til 7% vinderchance.

Omvendt vil bookmakerne blive særdeles overraskede, hvis det bliver til en finaleplads – eller endda en samlet sejr – til enten Ublu, Chu Chu, Stella eller Janus Wiberg, som bookmakerne ikke levner mange chancer. Dog havde bookmakerne sidste år ikke spået Micky Skeel mange chancer, og han endte dog i superfinalen – så man skal aldrig sige aldrig!

Du kan se de samlede odds for Dansk Melodi Grand Prix 2024 herunder:

Advertisement

Spotify har talt: Her er vinderen af Dansk Melodi Grand Prix 2024!

Forud for showet lørdag aften kigger vi i krystalkuglen og forsøger at forudsige hvilke sange, der går videre til superfinalen og måske endda spå om vinderen af Dansk Melodi Grand Prix ud fra de trends, vi ser fra forskellige kilder.

Bookmakere, Grand Prix-eksperter og fans har alle deres bud på årets vinder. I denne artikel vil vi kigge på, hvorvidt antal afspilninger på Spotify mon kan give os en indikation på, hvem der kommer til tops i Dansk Melodi Grand Prix 2024.

Kan Spotify forudsige vinderen af DMGP?

Kigger vi tilbage på konkurrencen de seneste år, så har Spotify kunnet forudsige vinderen ret præcist i 2020 og 2021. Fyr og Flamme stod for hele 50% af afspilningerne på Spotify i 2021. I 2020 havde vindersangen “Yes” på finaledagen suverænt flest afspilninger.

2022 var dog et overraskelsernes år i forhold til Spotify. Fuld Effekt havde forud for showet indtaget førerpositionen med 1/4 del af alle afspilninger og knap 15.000 afspilninger ned til nummer 2, som var Conf3ssions og Josie & Jack på 3. pladsen.

Men som bekendt så nåede Fuld Effekt slet ikke til superfinalen. Det gjorde i stedet REDDI, som senere på aftenen løb med sejren og billetten til Torino. REDDI lå i midten af feltet bedømt ud fra antal Spotify afspilninger.

I 2023 var Spotify igen på pletten med forudsigelserne, da Reiley lå på en meget klar førsteplads, mens Micky Skeel, der som bekendt endte på en tredjeplads, lå nummer to. Dog overraskede den endelige andenplads Nicklas Sonne alt og alle fra sin 6. plads på Spotify-listen.

Vi gør naturligvis forsøget igen og nederst i artiklen kan du se antallet af afspilninger på alle 8 sange.

Det er tæt i toppen

Generelt er årets sange blevet lyttet en smule mindre end i 2023, idet det samlede antal afspilninger er omkring 10.000 lavere end sidste år. Samtidig er årets vinder blevet spillet over 50.000 gange færre end sidste års vinder, der nåede helt op på 121.152 afspilninger.

Hvor der sidste år var en meget klar vinder, er årets felt mere jævnbyrdigt. Her er der tre sange der stikker lidt af fra de andre, en sang der udgør midterfeltet, mens de fire øvrige halter et lille stykke efter. De sidste fire sange kan dog alle glæde sig over, at de på nuværende tidspunkt har flere afspilninger end halvdelen af sidste års felt havde inden showet. Det vidner om et tæt felt, og et generelt løft i niveauet i forhold til 2023.

Nå, nok snak. Vi skal have afsløret vinderen. Det er Aura Dione der tager førstepladsen på årets Spotify-hitliste med 70.950 afspilninger for sit bud på en grand prix-vinder, Mirrorball of Hope. Aura Dione tegner sig dermed for næsten 20% af alle afspilninger af årets sange.

Men der er tæt løb, og billedet kan meget vel være vendt allerede indenfor de næste par timer. For med 68.439 afspilninger – 18,98% af alle afspilninger – ånder Saba hende gevaldigt i nakken med sit bud på en grand prix-vinder, Sand. Og som om der ikke var spænding nok, ligger Basim meget tæt efter med 64,635 afspilninger. Der er altså trængsel i toppen af årets liste.

RoseeLu ligger i et solidt midterfelt med Real Love, mens de sidste fire sange også ligger vanvittigt tæt med blot 5.000 afspilninger mellem sig. Dette års ottendeplads, Stella, havde i sidste års felt ligget meget tæt på fjerdepladsen. Det vidner om et stærkt og jævnbyrdigt felt, som har taget et pænt skridt op ift. 2023.

Spotify afspilninger, opdateret den 15. februar kl. 12:00

  • 1. SABA – Sand: 68.439 afspilninger (18,98%)
  • 2. Stella – Sign Here: 25.150 afspilninger (6,97%)
  • 3. Chu Chu – The Chase (Zoom Zoom): 28.545 afspilninger (7,91%)
  • 4. Basim – Johnny: 64.635 afspilninger (17,92%)
  • 5. RoseeLu – Real Love: 45.381 afspilninger (12,58%)
  • 6. UBLU – Planetary Hearts: 27.497 afspilninger (7,62%)
  • 7. Janus Wiberg – I Need Your Love: 30.055 afspilninger (8,33%)
  • 8. Aura Dione – Mirrorball of Hope: 70.950 afspilninger (19,67%)

Samlet: 360.652 afspilninger

Advertisement
Translate »