Friday, November 15, 2024
Home Blog Page 20

Optakt: Præsentation og vurdering af finalisterne i norsk MGP 2023

Det begyndte med 21 håbefulde artister og deres sange, og efter tre semifinaler de forrige tre lørdage er det i aften tid til den store i finale i Norsk Melodi Grand Prix 2023. Vinderen af aftenens finale i Trondheim Spektrum får æren af at repræsentere nordmændene ved Eurovision i Liverpool til maj.

Den udsendte korrespondent i Trondheim vil sammen med en del af GEE-redaktionen give jer en vurdering af aftenens sange med karakterer til plus vinderchancerne for hvert bidrag.

NRK har i år valgt en afstemning på samme måde til Eurovision: Publikum og seere kan afgive én stemme på deres favorit, og de sammenlagte publikumsstemmer tæller 50% af resultatet, mens en international jury fra 10 lande – som vi ikke kender navnene på før efter showet – giver points som tæller de andre 50%.

Du kan se finalen i MGP 2023 på NRK TV eller online kl. 19.50.

Værter på showet er Arian Engebø og Stian “Staysman” Thorbjørnsen.

Norge - MGP 2023 - Stian "Staysman" Thorbjørnsen og Arian Engebø
Stian “Staysman” Thorbjørnsen og Arian Engebø er værter på MGP 2023. Foto: NRK

MGP 2023

Startrækkefølge

  1. JONE – “Ekko Inni Meg”
  2. Eline Thorp – “Not Meant to Be”
  3. Skrellex – “Love Again”
  4. Ulrikke Brandstorp – “Honestly”
  5. Umami Tsunami – “Geronimo”
  6. Atle Pettersen – “Masterpiece”
  7. Swing’it – “Prohibition”
  8. Elsie Bay – “Love you in a dream”
  9. Alessandra – “Queen of Kings”

Finalister – præsentation og karakterer

Jone: «Ekko Inni Meg»

Tekst og melodi: Morten Franck, Christopher Colin Archer, Christine Ekeberg, Audun Agnar Guldbrandsen og Jonas Nes Steinset

JONE | Foto: Julia Marie Naglestad / NRK

Festen begynder allerede i første nummer, for det her er en ægte norsk “russelåt” i samme genre som 2021-vinderen TIX også har haft store hits i. Den vil helt sikkert falde i god jord hos et feststemt norsk publikum, mens det er mere tvivlsomt om den internationale jury kan se kvaliteterne. Han gør det dog godt, så forvent kæmpefest i Spektrum fra starten.

Karakterer

MetteMichaelDanielAleksanderSimonSamlet
8656631
Eline Thorp: «Not Meant to Be»

Tekst og melodi: Jonas Holteberg Jensen, Andreas Stone Johansson, Elsa Søllesvik og Eline Thorp

Eline Thorp | Foto: Julia Marie Naglestad / NRK

Det er ni år siden at Eline Thorp trak sig fra rampelyset pga. sceneskræk, og nu er hun tilbage på den største scene af dem alle i MGP. En af overraskelserne i finalen, men hun gjorde det rigtig godt i sin semifinale og kvalificerede sig sikkert. Hun kan næppe blande sig i toppen i aften, selv om der er sket større mirakler end at en undertippet sang kan klare sig godt.

Karakterer

MetteMichaelDanielAleksanderSimonSamlet
67212330
Skrellex: «Love Again»

Tekst og melodi: Kai Thomas Ryen Larsen, Michael James Down, Will Taylor, Primoz Poglajen og Jonas Gladnikoff

Skrellex | Foto: Julia Marie Naglestad / NRK

Hvis man tager et skud Drama Queen, tilsætter en ordentlig omgang Mello-slasker og krydrer det med RuPaul-staging, så har man Skrellex’ sang. Det er alle de rigtige klichéer sat sammen til ét stort festhit, inklusive modulation til sidst, og det får helt sikkert taget til at løfte sig i Spektrum i aften. Selv om det nok ikke er en vinder, fordi den er lidt dated i sin lyd, så skal den nok blive et hit på indtil flere Prides til sommer.

Karakterer

MetteMichaelDanielAleksanderSimonSamlet
5542420
Ulrikke Brandstorp: «Honestly»

Tekst og melodi: Jim Bergsted, Helge Moen, Ben Adams, Ulrikke Brandstorp, Joshua Oliver og Christoffer Gunnestad

Ulrikke Brandstorp | Foto: Julia Marie Naglestad / NRK

Det er tre år minus 11 dage siden, at Ulrikke vandt MGP i 2020 i selvsamme arena i Trondheim, som MGP 2023 foregår i, og igen i år er hun helt oppe som en af topfavoritterne til at vinde. Ligesom med “Attention” får vi serveret stor powerballade, og med en enkelt norsk sætning spiller den på alle de gode tangenter. Laver hun en TIX og smider et norsk vers ind i aften som en overraskelse? Det ville “honestly” ikke være overraskende, hvis hun løber af med sejren og endelig får muligheden for at komme til Eurovision.

Karakterer

MetteMichaelDanielAleksanderSimonSamlet
1010771246
Umami Tsunami featuring Kyle Alessandro, Kristian Haugstøyl & Magnus Winjum: «Geronimo»

Tekst og melodi: Torgeir Ryssevik, Carl-Henrik Wahl, Bjørn Olav Edvardsen, Sindre Timberlid Jenssen, Lasse Midtsian Nymann og Kristian Lund.

Umami Tsunami | Foto: Julia Marie Naglestad / NRK

Det er ungt, det er K-pop, det er TikTok-venligt og det er lyden af den nye generation. Sådan vil aftenens yngste deltagere i hvert fald gerne have det, og de gør virkelig meget for at fange publikum ude på de sociale medier. Der var nok et par gange, hvor autotunen reddede dem i semifinalen, men de er i finalen og vil lave moves og attitude for alle pengene. En ørehænger, som næppe er med i toppen, men som sagtens kan blive et viralt hit bagefter.

Karakterer

MetteMichaelDanielAleksanderSimonSamlet
4385727
Atle Pettersen: «Masterpiece»

Tekst og melodi: Andreas Stone Johansson, Hannah Dorothy Bristow og Atle Pettersen

Atle Pettersen | Foto: Julia Marie Naglestad / NRK

Feltets nok mest rutinerede performer, stemmen og udseendet med sig og en sang om sin egen datter. Jo, cocktailen er helt rigtig for Atle Pettersen, og han har redet på en bølge af sympati, siden NRK’s egen musikanmelder tildelte hans sang et 1-tal i optakten til semifinalen. Det er ikke revolutionerende, men sangen er catchy og popvenlig, så den kan sagtens blande sig i toppen – i hvert fald i publikumsstemmerne. Hvis juryen kan se kvaliteterne også kommer han i top 3.

Karakterer

MetteMichaelDanielAleksanderSimonSamlet
7833829
Swing’ it: «Prohibition»

Tekst og melodi: Martin Jarl Velsin, Jonah Charles Hitchens, Vebjørn Mamen og Sam Peter Norris

Swing’it | Foto: Julia Marie Naglestad / NRK

Så er der ellers dømt electro-swing, hvor 1920’erne møder 2000’erne. Vi har hørt den slags musik før, men det er dejlig gennemført både i lyd og udseende, og det er slet ikke umuligt de klarer sig fornuftigt. Det er bare et felt med en masse markante uptempo-bidrag, så der skal ske noget særligt for at den swingende septet blander sig i topfeltet.

Karakterer

MetteMichaelDanielAleksanderSimonSamlet
22104220
Elsie Bay: «Love You in a Dream»

Tekst og melodi: Elsa Søllesvik, Andreas Stone Johansson og Tom Oehler

Elsie Bay | Foto: Julia Marie Naglestad / NRK

Det er en luksus at have to sange med i finalefeltet, men det er også et tegn på Elsie Bays evner som sangskriver. Hendes eget bidrag har en lidt mere opløftende vibe end hendes 2022-bidrag “Death of Us”, måske nærmest en lidt underfundig tone. Hun gjorde det rigtig godt i semfinalen, og der er gode muligheder for en pæn placering i aften, selv om hun nok må se sig overgået af nogle af aftenens andre queens.

Karakterer

MetteMichaelDanielAleksanderSimonSamlet
3468526
Alessandra Mele: «Queen of Kings»

Tekst og melodi: Henning Olerud, Stanley Ferdinandez, Alessandra Mele og Linda Dale

Alessandra Mele | Foto: Julia Marie Naglestad / NRK

Her name is She, queen of the kings. Og der er gode chancer for, at Alessandra bliver aftenens helt store queen, både pga. sangen og fordi hun får lov at lukke festlighederne i Spektrum. Der er en stor stemme gemt i en lille indpakning, og hun er kravlet helt op som aftenens store favorit både hos bookmakerne og i diverse polls på fansites. Lyder den lidt som “Run To The Hills”? Ja, men netop derfor er sangen catchy og vil være en værdig vinder, hvis det sker.

Karakterer

MetteMichaelDanielAleksanderSimonSamlet
121212101056

Hvem vinder aftenens finale?

Det er faktisk en meget åben finale i år, hvilket også er vurderingen når man taler med nordmændene selv. Ulrikke og Alessandra er nok de bedste bud, men hvis nordmændene virkelig vil have russelåt kan Jone godt blande sig. Og hold øje med Atle Pettersen som en dark horse – så er der vist også helgarderet!

Det bliver i hvert fald en fest i Trondheim Spektrum, og det bliver spændende at se hvem Norge sender til Liverpool i maj.

Optakt: Melodifestivalen er endelig tilbage – og hele Sverige er igen inviteret med til festen

Efter et par år med coronapandemi og nedlukninger i hele norden, er den normale hverdag så småt ved at være tilbage igen. Det gælder også hos vores svenske naboer hvor, Melodifestivalen for første gang siden 2020 er på turne rundt i Sverige. Æren tilfalder de byer der skulle have været værter i 2022, og selvom SVT i bagklogskabens klare lys nok godt kunne have holdt det som planlagt i 2022, så besluttede man allerede i 2021, at Stockholm igen skulle være vært. Men alt det er historie, nu er det en ny sæson.

Værterne i år er komiker og vært Jesper Rönndahl og Farah Abadi, som sidste år var sidevært til Oscar Zia og interviewede artister og andet godtfolk. De store nørder husker episoden, hvor sidste års vinder Cornelia Jakobs havde vundet, og Farah både måtte påtale for hende, at hun skulle opføre sig ordentligt og slæbe hende på scenen i høje hæle. Ja der er mange opgaver som vært…

Som noget nyt i år vil der være et optaktsprogram og et eftersnak med Linda Bengtzing som vært.

Første semifinale skal foregå i Scandinavium i Gøteborg, hvor der har været en semifinale hvert år siden 2002, da man begyndte at turnere rundt i Sverige, dog ikke i 2021 og 2022 pga. Corona. Så det er en rutineret by, der skal åbne ballet.


Lad os møde deltagerne.

1. Rhythm Of My Show
Tone Sekelius
Sangskrivere: Anderz Wrethov, Dino Medanhodzic, Jimmy “Joker” Thörnfeldt, Tone Sekelius

Efter succesen og 5. pladsen i Melodifestivalen 2022 er Tone Sekelius tilbage med et brag. Tone blev kendt som den første transperson til at deltage i Mello, og siden hun startede sin youtube kanal, har hun nu over 300.000 følgere både der og på TikTok, hvor hun fortæller om sin hverdag og underholder.

2. Inga sorger
Loulou LaMotte

Sangskrivere: Jonas Thander, Loulou LaMotte

Loulou er en rutineret artist i Melodifestivalen og hun fik faktisk sin debut allerede i 2013, da hun sang kor for Behrang Miri sammen med sidste års vært Oscar Zia på sangen “Jalla Dansa Sawa”. Hun er dog i den store brede svenske befolkning mest kendt fra programmer Idol og en af de store stemmer i gruppen The Mamas, som først blev kendt og vandt som kor for John Lundvik i 2019. I 2020 stillede de selv op og vandt med sangen “Move” med et enkelt point. Dog nåede de aldrig til Eurovision pga. corona. De fik dog en slags revanche i 2021, da de blev nummer 3 med “In the middle”. Loulou gjorde comeback som solist i 2022 med singlen “Hela vägen hem”, og nu deltager hun solo i Melodifestivalen. Noget der nok ikke var muligt for 20 år siden, da hun som skåning ikke turde synge sange på svensk, fordi hun blev mobbet med dialekten af pladeselskaberne. Men man må sige hun har fået stor selvtillid og revanche siden.

3. Haunted
Rejhan

Sangskrivere: Albin Johnsén, Mattias Andréasson, Pontus Söderman, Tilde RONIA Wrigsell

Rejhan blev kendt i 2021, da han blæste juryen omkuld i programmet Talang og kom til finalen. Han har rødder i Kosovo og Bosnien og kan derfor synge på forskellige sprog, noget han har gjort i en tidlig alder, da han begyndte at spille klaver og guitar. Han går i gymnasiet, men udgiver senere i år det første af sit debutalbum. Han er kun 16 år og vil i denne semifinale være 40 dage yngre end Carola, da hun deltog for første gang i 1983.

4. Raggen går
Elov & Beny

Sangskrivere: Johan Werner, Kristian Wejshag, Mattias Elovsson, Oscar Kilenius, Tim Larsson

Duoen består af  Mattias “Elov” Elovsson & Oscar “Beny” Kilenius, der med hits som ”Bubbel på balkongen” og “Kommer över dig” har været lyden til en masse fester. De har både haft numre på svensktoppen og hitlisten, men nu er de klar til Melodifestivalen med fest og høj tempo.

5. Diamonds
Victor Crone
Sangskrivere: David Lindgren Zacharias, Peter Kvint, Victor Crone

Ikke en melodifestival uden rutinerede gengangere og én af dem er Victor Crone. Victor har deltaget 2 gange tidligere i Melodifestivalen med en finaleplads i 2020 som bedste placering. Han var sangskriver til Robin Bengtson sidste år og blev nummer 20 i Eurovision Song Contest 2019 med sangen “Storm”, som han deltog med for Estland -en sang der blev et pænt radiohit i Sverige. Victors efternavn skal sjovt nok udtales på dansk, så det lyder som “krone” eller “Kråne”

6. Länge leve livet
Eva Rydberg & Ewa Roos
Sangskrivere: Emil Vaker, Henric Pierroff, Kalle Rydberg

Efter stor succes med sangen “Rena Rema Ding Dong” i 2021 er Eva Rydberg & Ewa Roos tilbage i Melodifestival cirkusset. De har begge over 60 års erfaring som skuespillere og artister indenfor teater, revy, film og musik, hvor de også har været på samme scene mange gange. Så det er en stor og humoristisk erfaring, der kommer ind på scenen lørdag aften.

7. Where You Are (Sávežan)
Jon Henrik Fjällgren, Arc North feat. Adam Woods
Sangskrivere: Arc North, Calle Hellberg, Jon Henrik Fjällgren, Joy Deb, Oliver Belvelin, Richard Lästh, Tobias Lundgren, William Segerdahl

Hvis der er noget, der er mere sikkert end amen i kirken, så er det at Jon Henrik Fjällgren er en populær skikkelse i Melodifestivalen. Han er gået til finalen, de 3 tidligere gange han har deltaget med pæne placeringer i finalen. Udover Melodifestivalen er han også kendt for programmer som Stjernerne på slottet, der netop er blevet sendt på svensk TV, han har vundet Vild med dans i Sverige og blev kendt i Talang. Denne gang er han ikke alene på scenen. Arc North er dj, musikproducer og remixer, som har skrevet en del hits, og hans sang “Numb” havde mere end 50 millioner streams på Spotify ved årsskiftet. Med på holdet er også artisten og producenten Adam Woods, som mest er kendt for electronic og house-produktioner. Så det lyder som en spændende blanding.


Det var artisterne til den første semifinale. Som pauseunderholdning kommer der besøg af sidste års vinder Cornelia Jakobs samt et cirkus der vil underholde i pausen.

Cornelia Jakobs, optræder ved generalprøven på 1. delfinale | Foto: Alma Bengtsson

Hvem går videre fra Delfinale 1?

Jeg plejer jo altid at gætte på hvilke sange, der går videre. Denne gang er artiklen dog skrevet, før jeg har set prøverne, så man kan rigtig grine af mig i år, hvis ikke jeg har ret. Mine gæt er dog.

  • Finale: Jon Henrik og team – Tone Sekelius.
  • Semifinale: Elov og Beny – Victor Crone

Showet bliver som altid vist på SVT i aften kl. 20.00.

NU KÖR VI.

Panelet vurderer Mariyah Leberg – “Human” (DMGP 2023)

Vi er glade for at kunne præsentere en ny omgang af “Panelet”, hvor vi i 8 artikler tæller ned til musikfesten den 11. februar i Arena Næstved med reviews af årets sange. I dagens artikel vurderer vi Mariyah Leberg – “Human”.

Som en del af vores optakt til den store aften har vi traditionen tro lyttet til årets sange, givet point og lavet reviews. Fra den 31. januar tæller vi ned med en sang pr. dag.

Som noget nyt i år er vores afstemning lavet i samarbejde med den danske fanklub, MelodiGrandPrixfans.dk (OGAE Danmark), og udover de skrevne artikler her på Good Evening Europe, så vil 2 repræsentanter fra GEE (Simon og Daniel) og 2 fra OGAE (Mikal og Zakarias) diskutere årets bidrag i vores serie af video reviews, hvor vi også deler resultatet af afstemningen.

Husk at abonnere på vores Youtube-kanal, så du får en notifikation, når der er nye videoer ude.

Vi har som altid brug for dig! Hjælp os med at sprede Eurovision-stemning. Del din mening og dine gæt i kommentarsporet på vores Facebook-opslag og @tag gerne dine Eurovision-venner i opslagene.

Årets anmeldere fra Good Evening Europe og Melodigrandprixcfans.dk | Foto: Privat

Om panelet:
I panelet sidder 13 personer med forskellig baggrund, som alle har det til fælles, at de elsker Eurovision Song Contest og har fulgt konkurrencen tæt i flere år.
Vi har bl.a. flere tidligere medlemmer af fanjuryen i Dansk Melodi Grand Prix, en stand up-komiker og fodboldfan, en Grand Prix-ekspert fra den montenegrinske delegation, en finne som elsker alt ved Danmark og har Chanée & N’Evergreen og Fyr og Flamme som favoritter, en tidligere radiovært der elsker Drag Shows næsten lige så højt som Eurovision og ikke mindst manden, der kan spille brudstykker af alle ESC-vindere på klaver.

Regler og point:
Hvert medlem har – uden at diskutere eller udveksle holdninger med de øvrige jurymedlemmer – vurderet hvert enkelt bidrag og rangeret årets sange jf. Eurovision-skalaen (mellem 3 og 12 point, da vi kun har 8 sange i Melodi Grand Prix 2023).

Læs præsentation og se interviews med årets artister her >>

Mariyah Leberg – “Human”

Reviews

Der er noget spændende og dragende ved Mariyah Lebergs stemme, og der slås egentlig en god musikalsk tone an. Det er dog som om man har hørt alt hvad der foregår i sangen efter første vers og omkvæd. Derefter er der stort set gentagelser

Mikal

Indholdsmæssigt minder “Human” mig om Lennon’s legendariske “Imagine”, og både Mariyah Lebergs stemme og hele “Human” universet sender mig tilbage til 70’ernes budskaber om fred, kærlighed og harmoni. Der er også en genkendeligt Chief 1-lyd i bidraget med flashbacks til “Should’ve known Better” og “For You (SamSara). Mariyahs store stemmer og live optræden kommer til at bære bidraget, som på den negative side kan virke lidt Middle of The Road og risikere at blive glemt.

Mette

Denne sang lever i samme genre som flere af de andre i årets felt, og selvom det ikke er en dårlig sang, så bliver den bare sat til vægs af de andre i samme kategori. Hvis man lytter fem gange til hver sang, vil jeg vove at påstå at det er meget, meget få der sidder tilbage og kan huske Human ud fra mængden.

Daniel

Lidt lang og meget ensformig. Den kan være svær at huske, og jeg synes faktisk heller ikke, at den er virkelig god. Omkvædets ene linje kommer hele tiden, og det har man ikke brug for til sidst. Det bedste stykke er første strofe.

Zakarias

Når Chief 1 har været med inde over et bidrag ved man, at den har en chance for at klare sig godt i DMGP. Jeg kan godt lide Mariyahs vokal, og sangen er som sådan også udmærket, men den bliver en baggrundssang til radioen mere end den bliver noget, der kan gøre et større indtryk på 3 minutter. Det bliver ikke i år at Chefen får sin femte Grand Prix-sejr, det tør jeg godt lægge hovedet på blokken om.

Simon

“Human” er på mange måder en ganske fin sang, og Mariyahs LeBergs vokal lyder meget overbevisende, men der er for meget baggrundsmusik over sangen. Den fastholder ikke min opmærksomhed og ender med at drukne i mængde

Marek

Det er faktisk en ganske udmærket sang. Det fungerer og Mariyah synger flot. Den mangler bare lidt “pang”. Et eller andet der kan fastholde opmærksomheden. Jeg tror den stil der er valgt til at kommunikere det fine budskab, ender med at få sangen til at blive glemt blandt de andre bidrag.

Michael

Afstemning

Artistfoto: DR

Videopanelet diskuterer “Human”

https://youtu.be/7DSUp_rRYPs

Irland: Wild Youth vinder billetten til Liverpool

Irland benytter igen i år en national finale til at finde deres bidrag til Eurovision Song Contest 2023 i Liverpool.

Både artist og sang blev valgt i Eurosong 2023 – en speciel version af programmet “Late Late Show”, som blev afholdt her til aften.

Vært på showet var Ryan Tubridy.

Vinderen blev fundet i en kombination af national jury-, international jury- og seerafstemning.

Efter en spændende afstemning, hvor der efter juryens stemmer var helt lige i toppen, kunne tv-seerne sende Wild Youth og sangen “We are One” til tops med et 12-tal.

Blandt artisterne var den tidligere Sex Pistols frontfigur John Lydon også kendt som Johnny Rotten (Public Image Limited), som i sit bidrag udtrykker kærligheden til sin kone gennem 5 årtier, som nu lever med Alzheimers.

Eurosong 2023 artister og sange

  • ADGY – Too Good for Your Love
  • Connolly – “Midnight Summer Night”
  • Wild Youth – “We Are One”
  • Leila Jane – “Wild”
  • K Muni & ND – “Down in the Rain”
  • Public Image Limited – “Hawaii”

Georgien har fundet sin artist: Iru Khechanovi vinder The Voice Georgia 2023

Den 23. august sidste år åbnede den georgiske tv-station 1TV officielt for ansøgningsprocessen til den femte sæson af The Voice Georgia. Samtidig meddelte 1TV, at The Voice ville blive brugt som Georgiens udvælgelse Eurovision Song Contest 2023.

32 kunstnere blev udvalgt til at deltage på de fire hold med Dato Porchkhidze, Stephane Mgebrishvili, Dato Evgenidze og Sopho Toroshelidze som coaches.

Igår aften dystede otte deltagere i livefinalen, hvor afstemningen har været åben siden slutningen af sidste uges semifinale.

Efter en spændende finale er Iru Khechanovi fra Dato Porchkhidzes hold udvalgt som årets georgiske artist i Eurovision Song Contest. I finalen sang hun Loreens “Euphoria”, men vi kender endnu ikke den sang, som hun skal synge i Liverpool.

Iru Khechanovi

Iru var en del af gruppen Candy, som vandt Junior Eurovision 2011 med sangen “Candy Music”.

Hun blev født i Tbilisi, Georgia i 2000. I 2009 vandt hun Tbilisi Olympic music contest’s pris for bedste sanger. Hun har også deltaget i sangkonkurrencer afholdt i forskellige byer rundt om i Tyrkiet.

Panelet vurderer Nicklas Sonne – “Freedom” (DMGP 2023)

Vi er glade for at kunne præsentere en ny omgang af “Panelet”, hvor vi i 8 artikler tæller ned til musikfesten den 11. februar i Arena Næstved med reviews af årets sange. I dagens artikel vurderer vi Nicklas Sonne’s “Freedom”.

Som en del af vores optakt til den store aften har vi traditionen tro lyttet til årets sange, givet point og lavet reviews. Fra den 31. januar tæller vi ned med en sang pr. dag.

Som noget nyt i år er vores afstemning lavet i samarbejde med den danske fanklub, MelodiGrandPrixfans.dk (OGAE Danmark), og udover de skrevne artikler her på Good Evening Europe, så vil 2 repræsentanter fra GEE (Simon og Daniel) og 2 fra OGAE (Mikal og Zakarias) diskutere årets bidrag i vores serie af video reviews, hvor vi også deler resultatet af afstemningen.

Husk at abonnere på vores Youtube-kanal, så du får en notifikation, når der er nye videoer ude.

Vi har som altid brug for dig! Hjælp os med at sprede Eurovision-stemning. Del din mening og dine gæt i kommentarsporet på vores Facebook-opslag og @tag gerne dine Eurovision-venner i opslagene.

Årets anmeldere fra Good Evening Europe og Melodigrandprixcfans.dk | Foto: Privat

Om panelet:
I panelet sidder 13 personer med forskellig baggrund, som alle har det til fælles, at de elsker Eurovision Song Contest og har fulgt konkurrencen tæt i flere år.
Vi har bl.a. flere tidligere medlemmer af fanjuryen i Dansk Melodi Grand Prix, en stand up-komiker og fodboldfan, en Grand Prix-ekspert fra den montenegrinske delegation, en finne som elsker alt ved Danmark og har Chanée & N’Evergreen og Fyr og Flamme som favoritter, en tidligere radiovært der elsker Drag Shows næsten lige så højt som Eurovision og ikke mindst manden, der kan spille brudstykker af alle ESC-vindere på klaver.

Regler og point:
Hvert medlem har – uden at diskutere eller udveksle holdninger med de øvrige jurymedlemmer – vurderet hvert enkelt bidrag og rangeret årets sange jf. Eurovision-skalaen (mellem 3 og 12 point, da vi kun har 8 sange i Melodi Grand Prix 2023).

Læs præsentation og se interviews med årets artister her >>

Nicklas Sonne – “Freedom”

Reviews

”Freedom” er nok den mest autentiske rocksang, der nogensinde har været med i Dansk Melodi Grand Prix. Meget melodisk med et catchy, nærmest poppet, omkvæd, og Nicklas har ry for at være virkelig stærk som liveperformer. Verdens bedste eller mest originale rocksang er det ikke, men i dette felt skiller sangen sig virkelig meget ud. Vinderkandidat.

Marek

For første gang siden 2010 har vi rock på programmet i Dansk Melodi Grand Prix – rigtig rock. Og jeg er all for it. Jeg har set Nicklas Sonne live, og jeg ved at han kan levere som få, hvilket man også så til pressemødet, hvor han bare går op på scenen og indtager hele rummet. Freedom er en sang, som jeg først blev en smule skuffet over, men som vokser for hvert lyt, og jeg er totalt med på denne her vogn! Sangen er hård, også for hård til mange i grand prix-publikummet, men hvis nogen kan bære den hjem, så er det Nicklas. Jeg tror på det. Rock on! 

Daniel

Jeg bryder mig ikke om den her slags musik, og jeg glæder mig til at komme igennem sangen. For mig at høre bliver den samme linje gentaget hele tiden. Jeg er slet heller ikke vild med teksten. Den er for individualistisk og uden sjæl. Jeg må dog sige, af et rocknummer at være er det udmærket. 

Zakarias

Tak til DR for tænke bredt og give os et lækkert 80’er inspireret rockhit sunget af en karismatisk og erfaren artist, som oveni hatten har stået for alt omkring “Freedom” selv. Jeg er dog i tvivl om, hvordan “Freedom” bliver taget imod hos hr. og fru sovs. Sidste år var Fuld Effekt blandt bookmakernes favoritter til sejr, men selv med et brag af et show og en høj stemmeandel i app-afstemningen forud for DMGP, formåede de ikke at komme i Superfinalen. Risikerer Sonne at stå i en lignende situation, hvor seerstemmerne går til noget mere mainstream eller klassisk Grand Prix? Eller kan Sonne vinde seerne over med DMGP-historiens mest autentiske rockbidrag, en stærk live vokal og et iøjnefaldende show (med pyro og guitarsolo, I presume). Det kan gå begge veje, men “Freedom” er bestemt blandt kandidaterne til en Top 3.

Mette

Det her er ikke min genre, selv om jeg sagtens kan høre at Nicklas er dygtig til det han gør. Hvis rock skal tiltale mig, skal det være mere glamrock end metal, og derfor bliver “Freedom” for hårdt et nummer for mig. Måske bliver det også for hårdt for det brede DMGP-publikum, men der er ingen tvivl om at han både er en kandidat til superfinalen og som vinder, fordi den skiller sig så meget ud. Vi så sidste år at danskerne er til rock, så måske er det samme tilfældet i år.

Simon

I et ret poppet felt er der ingen tvivl om, at Freedom vil stikke ud, og det bliver nok en fordel for Nicklas Sonne. Hvis sangen her bliver staget godt er den blandt de sange der kan ende med at vinde. Nicklas Sonne siges at være en god performer, så mon ikke han tager en god placering. Genren taler generelt ikke meget til mig, men jeg hører det gode håndværk og anerkender klart denne sang som et godt stykke musik. 

Mikal

Det er rigtigt fedt at der er plads til rigtig rock i Dansk Melodi Grand Prix. Og at man har valgt en multi-kunstner som Nicklas til at stå for bidraget er fantastisk. Jeg er ikke som sådan særligt imponeret af sangen. Den er meget klassisk i sin opbygning og ender med at larme mere end den underholder. Når nu der endelig er plads til metal så ville jeg ønske at der blev inddraget noget mere af det kæmpe repertoire genren har. Freedom ender med at lyde lidt som folk der ikke lytter til den slags musik tror det lyder.

Michael

Afstemning

Artistfoto: DR

Videopanelet diskuterer “Freedom”

Panelet vurderer Micky Skeel – “Glansbillede” (DMGP 2023)

Vi er glade for at kunne præsentere en ny omgang af “Panelet”, hvor vi i 8 artikler tæller ned til musikfesten den 11. februar i Arena Næstved med reviews af årets sange. I dagens artikel vurderer vi Micky Skeel’s “Glansbillede”.

Som en del af vores optakt til den store aften har vi traditionen tro lyttet til årets sange, givet point og lavet reviews. Fra den 31. januar tæller vi ned med en sang pr. dag.

Som noget nyt i år er vores afstemning lavet i samarbejde med den danske fanklub, MelodiGrandPrixfans.dk (OGAE Danmark), og udover de skrevne artikler her på Good Evening Europe, så vil 2 repræsentanter fra GEE (Simon og Daniel) og 2 fra OGAE (Mikal og Zakarias) diskutere årets bidrag i vores serie af video reviews, hvor vi også deler resultatet af afstemningen.

Husk at abonnere på vores Youtube-kanal, så du får en notifikation, når der er nye videoer ude.

Vi har som altid brug for dig! Hjælp os med at sprede Eurovision-stemning. Del din mening og dine gæt i kommentarsporet på vores Facebook-opslag og @tag gerne dine Eurovision-venner i opslagene.

Årets anmeldere fra Good Evening Europe og Melodigrandprixcfans.dk | Foto: Privat

Om panelet:
I panelet sidder 13 personer med forskellig baggrund, som alle har det til fælles, at de elsker Eurovision Song Contest og har fulgt konkurrencen tæt i flere år.
Vi har bl.a. flere tidligere medlemmer af fanjuryen i Dansk Melodi Grand Prix, en stand up-komiker og fodboldfan, en Grand Prix-ekspert fra den montenegrinske delegation, en finne som elsker alt ved Danmark og har Chanée & N’Evergreen og Fyr og Flamme som favoritter, en tidligere radiovært der elsker Drag Shows næsten lige så højt som Eurovision og ikke mindst manden, der kan spille brudstykker af alle ESC-vindere på klaver.

Regler og point:
Hvert medlem har – uden at diskutere eller udveksle holdninger med de øvrige jurymedlemmer – vurderet hvert enkelt bidrag og rangeret årets sange jf. Eurovision-skalaen (mellem 3 og 12 point, da vi kun har 8 sange i Melodi Grand Prix 2023).

Læs præsentation og se interviews med årets artister her >>

Micky Skeel – “Glansbillede”

Reviews

Hvem sagde Robbie Williams – “Feel”? Indledningen førte mig i hvert fald tilbage til noget genkendeligt, og det er resten af sangen egentlig også, for det her er for mig det mest “danske” bidrag i år. Ikke kun pga. sproget, men hele den lyd som nummeret har, og man kan godt høre at Micky er en dygtig popsnedker. Det her er sådan noget som publikum ude foran skærmene sagtens ville kunne sende i superfinalen, jeg tror bare ikke den ville have en særlig god chance hvis den skulle komme til ESC. Men i DMGP fungerer den perfekt.

Simon

Den er meget sød, og jeg er glad for, den er på dansk. Teksten er fin, og sangen er likeable og nogenlunde behagelig, dog meget rolig. Jeg forestiller mig, den godt kan spilles på P4 og lignende kanaler.

Zakarias

Der er noget Thomas Holm (ham med “Nitten”) over sangen. Det er det samme genkendelige hverdags-billedsprog og lidt naivistiske tekstunivers. Det er ikke en ulempe for mig, for det er jeg meget begejstret for. Det er måske sangen med det mest catchy omkvæd i år, og så gør det nok heller ikke noget at sangen er på dansk. Klart en finalekandidat.

Mikal

En af de sange, som i første omgang ikke fangede mig, men som efterfølgende bare er blevet hængende. Den er catchy, dygtigt skrevet og bliver leveret af en virkelig dygtig performer, så jeg tror faktisk, vi her har en dark horse til en plads i superfinalen – for jeg tror, der kommer til at sidde rigtig mange i familien Danmark, der vil labbe det her i sig.

Daniel

Micky Skeel leverer med “Glansbillede” en lille perle og et budskab, som jeg tror vil gå rent ind: Vi går alt for meget op i, hvad andre folk tænker. Brænd dit Glasbillede. Det er OK ikke at have styr på det hele!
En glad og både sing-along- og clap-along venlig sang med ét af årets bedste omkvæd og et effektfuldt “Hey!” til at sparke gang i festen!
Jeg har fulgt Micky siden mødet med ham ved DMGP 2015 og glæder mig til at opleve den talentfulde sanger på Grand Prix-scenen, hvor jeg er sikker på, at han med sit nærvær og sin varme personlighed vil løfte sangen yderligere! Et godt bud på en top 3-sang.

Mette

Glansbillede er en af den slags sange som, i hvert fald for mig, kræver at den bliver gennemlyttet nogle gange inden den rigtigt slår igennem. Den er gået fra at være lidt hen ad “øh seriøst?” til “ja tak, en gang til” for mig. Den er ikke min favorit i år men kunne sagtens ende i en finale. Tvivler dog på at den vinder og bliver sendt til Liverpool.

Michael

En meget dansk sang, der lyder som taget direkte ud af P4’s playliste. “Glansbillede” leder mine tanker hen på Rasmus Seebach. Det er bestemt ikke dårligt, og jeg tror bestemt den har et stort publikum i Danmark, men samtidig synes jeg også, sangen er uspændende med mange knapt så vellykkede rim. Den kandiderer til en placering i top 3 i Næstved, men sangen har næppe nogen vinderchancer og ville heller ikke have særlig store chancer for at komme videre fra en Eurovision-semifinale. .

Marek

Afstemning

Artistfoto: DR

Videopanelet diskuterer “Glansbillede”

https://youtu.be/yjlfE5_xBv4

KALUSH Orchestra optræder til Dansk Melodi Grand Prix 2023

Når Dansk Melodi Grand Prix 2023 løber af stablen i Arena Næstved den 11. februar, så kommer der fornemt besøg. Publikum og TV-seere kan nemlig opleve en optræden fra sidste års vinder af Eurovision Song Contest, ukrainske Kalush Orchestra. Det skriver DR i dag i en pressemeddelelse.

Vi er taknemmelige for den støtte, vi fik fra Danmark i forbindelse med Eurovision 2022. I var et af de lande, hvor tv-seerne gav os flest point

Kalush Orchestra

Kalush Orchestra vandt sidste års konkurrence med sangen ’Stefania’ foran Storbritannien, som i år afholder ESC på vegne af vindernationen Ukraine.

Det er stort at have Kalush Orchestra med i Dansk Melodi Grand Prix, lyder det fra Erik Struve Hansen, der er DR’s programansvarlige for Dansk Melodi Grand Prix.

Af åbenlyse og tragiske årsager kan Ukraine ikke være værter ved Eurovision i år. Så dette er vores måde at ønske tillykke på og anerkende den flotte Eurovision-sejr sidste år i Torino

ERIK STRUVE HANSEN

Årets danske melodigrandprix sendes live på DR1 og DRTV klokken 20.00 med Tina Müller og komikeren Heino Hansen som værter og otte danske kunstnere, som dyster om retten til at repræsentere Danmark i Liverpool.

Panelet vurderer maia maia – “Beautiful Bullshit” (DMGP 2023)

Vi er glade for at kunne præsentere en ny omgang af “Panelet”, hvor vi i 8 artikler tæller ned til musikfesten den 11. februar i Arena Næstved med reviews af årets sange. I dagens artikel vurderer vi maia maia – “Beautiful Bullshit”

Som en del af vores optakt til den store aften har vi traditionen tro lyttet til årets sange, givet point og lavet reviews. Fra den 31. januar tæller vi ned med en sang pr. dag.

Som noget nyt i år er vores afstemning lavet i samarbejde med den danske fanklub, MelodiGrandPrixfans.dk (OGAE Danmark), og udover de skrevne artikler her på Good Evening Europe, så vil 2 repræsentanter fra GEE (Simon og Daniel) og 2 fra OGAE (Mikal og Zakarias) diskutere årets bidrag i vores serie af video reviews, hvor vi også deler resultatet af afstemningen.

Husk at abonnere på vores Youtube-kanal, så du får en notifikation, når der er nye videoer ude.

Vi har som altid brug for dig! Hjælp os med at sprede Eurovision-stemning. Del din mening og dine gæt i kommentarsporet på vores Facebook-opslag og @tag gerne dine Eurovision-venner i opslagene.

Årets anmeldere fra Good Evening Europe og Melodigrandprixcfans.dk | Foto: Privat

Om panelet:
I panelet sidder 13 personer med forskellig baggrund, som alle har det til fælles, at de elsker Eurovision Song Contest og har fulgt konkurrencen tæt i flere år.
Vi har bl.a. flere tidligere medlemmer af fanjuryen i Dansk Melodi Grand Prix, en stand up-komiker og fodboldfan, en Grand Prix-ekspert fra den montenegrinske delegation, en finne som elsker alt ved Danmark og har Chanée & N’Evergreen og Fyr og Flamme som favoritter, en tidligere radiovært der elsker Drag Shows næsten lige så højt som Eurovision og ikke mindst manden, der kan spille brudstykker af alle ESC-vindere på klaver.

Regler og point:
Hvert medlem har – uden at diskutere eller udveksle holdninger med de øvrige jurymedlemmer – vurderet hvert enkelt bidrag og rangeret årets sange jf. Eurovision-skalaen (mellem 3 og 12 point, da vi kun har 8 sange i Melodi Grand Prix 2023).

Læs præsentation og se interviews med årets artister her >>

maia maia – “Beautiful Bullshit”

Reviews

Det er ikke stor kunst, men det behøver det heller ikke være for at være iørefaldende. Jeg synes, sangen kan noget, og efter et par gennemlytninger er den faktisk en af dem, der hænger bedst fast hos mig. Dog er det ikke sådan, at jeg sidder jublende tilbage og vil have mere.

Daniel

Det her bidrag er helt ekstremt “svensk”. Det hele lyder godt og velproduceret. Og så er det en tekst der er relaterbar for de fleste. maia maia er meget charmerende og hvis det rette show bliver sat op omkring sangen, så tror jeg den her bliver én af de tre i superfinalen.

Michael

Det her er en rigtig Mello-slasker, som det kunne have lydt for en 5-10 år siden, og det gør i hvert fald mig glad. Man kan godt høre Joy Debs indflydelse på opbygningen, og så går man jo aldrig helt galt i byen med en glad popsang til DMGP. Måske kan den her snige sig med i top 3 på aftenen, men det er ikke en vindersang for mig.

Simon

En udmærket sang med nogle catchy linjer, der hænger ved. Den lyder som et par sange, der var med i Skandinavien for over ti år siden, men også som noget, der spilledes i radioen dengang, så det er jo meget godt. Den er også skåret over en typisk melodi og slutter fint af. Den slags sange plejer bare ikke at komme i top tre nogen steder, men den håber jeg, denne vil, da det er min type.

Zakarias

Her har vi en vaskeægte Scandipop-schlager, som jeg i en grandprix-kontekst vil beskrive som meget ”svensk” i lyden. Omkvædet er meget iørefaldende, men ”Beautiful Bullshit” var næppe kommet videre fra de indledende delfinaler, hvis den havde været med i Melodifestivalen – og jeg tror heller ikke, maia maia skal sætte sin lid til, at de danske seere sender hende til Liverpool.

Marek

Man bliver ikke overrasket, når man kigger på sangskriverlisten. Beautiful Bullshit er solidt, svensk håndværk med en memorabel melodi, en effektiv og powerfuld “Eurovision-opbygning” og et catchy omkvæd, som man kan synge med på. Teksten er yderst relaterbar (ham kender vi vist alle!) og så er jeg sikker på, at Maja kommer til at brænde 100% igennem på skærmen.
Jeg har fulgt Maja i flere år og blev begejstret, da jeg så hende på listen over årets DGMP-deltagere! Jeg håber, at hendes humørfyldte, charmerende og farverige personlighed vil skinne igennem i den måde, teamet har valgt at præsentere Beautiful Bullshit på.
Vindmaskine og guldregn? Ja tak!

Mette

Det er ikke just revolutionerende musik vi har med at gøre her. Det er i den grad hørt før, men sådan må det vel egentlig også godt være i Melodi Grand Prix og Eurovision. I modsætning til visse af de andre sange i feltet er der en klar opbygning i sangen, så man når ikke at blive træt af den. Det er velproduceret, og trods genkendeligheden har den stadig et moderne tilsnit.

Mikal

Afstemning

Artistfoto: DR

Videopanelet diskuterer “Beautiful Bullshit”

https://youtu.be/QxRu4C36OnM

Lodtrækning til Eurovision-semifinalerne: Danmark i semifinale 2

Her til aften blev den officielle overdragelsesceremoni for Eurovision 2023 afholdt i Liverpool, hvor værtsskabet af årets sangkonkurrence officielt overgik til Liverpool.

Efterfølgende blev der trukket lod til de to semifinaler, hvor Danmark trak 1. halvdel af semifinale 2, som afholdes den 11. maj 2023. Her får vi blandt andet selskab af Island og Estland, som var i samme pulje og dermed blandt “Danmarks venner” i Eurovision.

AJ Odudu og Rylan var værter på udsendelsen, som blev streamet live på Youtube.

For at sikre en fair afstemning og konkurrence, så var de 31 semifinale-lande forud for lodtrækningen placeret i 5 puljer, baseret på stemmemønster.

Pulje 1Pulje 2Pulje 3
Albania
Austria
Switzerland
Croatia
Serbia
Slovenia
Denmark
Australia
Finland
Iceland
Norway
Sweden
Estonia
Armenia
Azerbaijan
Georgia
Israel
Latvia
Lithuania
Pulje 4Pulje 5
Cyprus
Greece
Ireland
Malta
Portugal
San Marino
Belgium
Czech Republic
Netherlands
Moldova
Poland
Romania
France
Italy
Germany
Spain
United Kingdom
Ukraine

Du kan se lodtrækningen til begge semifinaler herunder.

Som en del af lodtrækningen blev det også afgjort, hvilken semifinale de 6 sikre finalister (Ukraine, Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien og Storbritannien) skal sende og stemme i.

Resultatet blev:

  1. semifinale: Tyskland, Frankrig, Italien
  2. semfinale: Ukraine, Spanien, UK

Eurovision Song Contest 2023 afholdes den 9., 11., og 13. maj 2023.

Eurovision Song Contest 2023 – United by Music

I forbindelse med lodtrækningen blev årets slogan og logo også vist frem. Vi skal i Liverpool være “United by Music” og logoet skal illustrere det unikke partnerskab mellem UK, Ukraine og værtsbyen Liverpool, ligesom det afspejler konkurrencens oprindelse, hvor Eurovision blev skabt for at bringe Europa tættere sammen gennem en fælles TV-udsendelse på tværs af grænser.

Foto: BBC / James Stark

Her er startrækkefølgen i Dansk Melodi Grand Prix 2023

Startrækkefølgen i Melodi Grand Prix 2023 er klar. Den fremgår af DR’s app “DR Grand Prix”, som du allerede nu kan downloade til din mobil. Det er også her, du kan være med til at stemme på dine favoritsange fra den 6. februar kl. 9.00 og til 10. februar.
Husk at du skal hente den nyeste version af app’en, hvis du vil stemme på dette års sange. Hvis du allerede har app’en skal du opdatere den.

Fra Frederik Leopold til Reiley

Melodi Grand Prix 2023 bliver indledt med Frederik Leopolds “Stuck On You”, mens færøske Reiley får lov til at slutte showet i Arena Næstved af med sin “Breaking My Heart”.

Bookmakernes favorit, EYJAA, starter som nummer 2. I øvrigt samme startposition som sidste års bookmakerfavorit Conf3ssions havde i 2022. Bookmakernes 2. og 3. plads Reiley og Nicklas Sonne starter som hhv. nummer 5 og nummer 8.

Startrækkefølgen i Melodi Grand Prix 2023

1. Frederik Leopold – Stuck On You

2. EYJAA – I Was Gonna Marry Him

3. Micky Skeel – Glansbillede

4. maia maia – Beautiful Bullshit

5. Nicklas Sonne – Freedom

6. Mariyah LeBerg – Human

7. Søren Torpegaard Lund – Lige Her

8. Reiley – Breaking My Heart

Hvis man kigger på hvilke startnumre, de seneste års vindere har sunget fra, så er der ikke umiddelbart en klar “vinder startposition”. Hovedparten af vinderne kommer dog fra en position over midten. Men om hønen eller ægget kommer først, er vanskeligt at udlede. Stemmer seerne på de sange, der står i frisk erindring, placerer DR de sange, som de har en fidus til mod slutningen – eller er vi ude i en kombination?

Baseret på teorien om, at sangene, som starter i sidste halvdel af showet, har en større chance for sejr, så giver årets startrækkefølge Reiley og Nicklas Sonne et ekstra skub på vejen, hvis man alene kigger på bookmakerfavoritterne.

I år er der igen den usikkerhedsfaktor, at DR åbner for afstemningen allerede den 6. februar, hvor man frem til den 10. februar kan stemme i DR’s Melodi Grand Prix app.

Men hvor mange er opmærksomme på, at app-afstemningen er i gang? Hvor mange ønsker at stemme via app’en, FØR de har set showet? Og i hvilken omfang får artisterne (med vidt forskellig størrelse fanskare) aktiveret fansene i løbet af afstemningen?

Vi får svaret på hvilket bidrag, der vinder seernes og juryens hjerter den 11. februar 2023.

Oplev den pirrende blanding af sødt og syrligt med elf bar blueberry. Hver pust leverer den perfekte balance af blåbæressens, der tilfredsstiller selv de mest kræsne vape-entusiaster. Smag perfektion i hver pust med alfbar blåbær.

Afstemning i DMGP 2023

Afgivelse af stemmer før tv-showet

Du har mulighed for at stemme i appen hele ugen op til Dansk Melodi Grand Prix. Fra mandag den 6. februar til fredag den 10. februar kan du hver dag stemme én gang på hver sang. Det er gratis at stemme med appen. Det er ikke muligt at stemme på sms før tv-showet.

Afgivelse af stemmer under tv-showet

I første afstemningsrunde under tv-showet reduceres årets sange fra otte til tre. Her kan der stemmes både i appen og på sms. De tre sange går videre til anden afstemningsrunde, findes dermed på baggrund af ugens og aftenens stemmer.
Under selve TV showet opdeler og tæller DR danskernes stemme pr. landsdel. 1: Nordjylland, Færøerne og Grønland. 2: Syddanmark. 3: Midtjylland. 4: Sjælland. 5: Hovedstaden og Bornholm.

I anden afstemningsrunde nulstilles stemmerne, og vinderen findes ud af de tre tilbageværende sange. Her er det aftenens app- og sms-stemmer fra seerne, og en ekspert -jury, der afgør resultatet. 50% seerstemmer og 50% jury. Med appen, kan du afgive én stemme til hver af sangene i hver afstemningsrunde. Det er gratis at stemme med appen.

Læs mere på dr.dk

Østrig: TEYA & SALENA bliver landets første kvindelige duo i Eurovision

Den østrigske TV-station ORF har afsløret Teya & Salena som Østrigs repræsentanter til den 67. udgave af Eurovision Song Contest i Liverpool.

Østrig sender sin første kvindelige duo nogensinde til Eurovision. 22-årige TEYA og 24-årige SALENA mødtes for 2 år siden i forbindelse med ORF’s casting showet Starmania 21. De har været venner lige siden showet og har delt den samme drøm om at optræde i verdens største musikkonkurrence.

Nu er drømmen blevet til virkelighed og til maj deltager duoen i Eurovision Song Contest i Liverpool med en uptempo-sang, som de selv har skrevet.

Sangen bliver offentliggjort den 8. marts på kvindernes internationale kampdag.

TEYA begyndte at skrive sange som 17-årig og allerede året efter deltog hun i song writing camps rundt omkring i Europa, herunder Eurovision camps i Schweiz, Belgien og Sverige. I 2020 deltog hun i både den østrigske og den serbiske udvælgelse til Eurovision.

‘Already as a child, I wanted to go to the Eurovision Song Contest because it embodied the idea that even big dreams can come true, no matter who you are and where you come from. I can hardly wait to get on that stage! Only then the seven-year-old me will believe that all this is real.’

TEYA

SALENA startede med at synge som 7-årig, lærte sig selv at spille guitar og optrådte ved forskellige events og fester. I 2017 kom hun til 3. runde af The Voice of Germany og i 2019 forsøgte hun sig for første gang i Østrigs nationale udvælgelse til Eurovision. Siden 2020 har hun været en del af radiostationen Ö3 og kan høres i adskillige reklamespots.

‘My biggest childhood dream is just becoming true. Back then I watched Conchita on stage and told my parents that this is exactly what I want – an enormous stage and people who feel the same way about music as I do. From there on, I worked even harder on myself and my singing. For me, the ESC stands for diversity and is a place for people with visions and dreams like the ones us two have. The moment we both stand on the stage, sing the first lines and realise that an audience of millions is watching is probably the moment I am most looking forward to – it’s when the dream becomes reality.’

SALENA

Panelet vurderer Frederik Leopold – Stuck On You (DMGP 2023)

Vi er glade for at kunne præsentere en ny omgang af “Panelet”, hvor vi i 8 artikler tæller ned til musikfesten den 11. februar i Arena Næstved med reviews af årets sange. I dagens artikel vurderer vi Frederik Leopolds “Stuck On You”.

Som en del af vores optakt til den store aften har vi traditionen tro lyttet til årets sange, givet point og lavet reviews. De kommende 8 dage tæller vi ned med en sang pr. dag.

Som noget nyt i år er vores afstemning lavet i samarbejde med den danske fanklub, MelodiGrandPrixfans.dk (OGAE Danmark), og udover de skrevne artikler her på Good Evening Europe, så vil 2 repræsentanter fra GEE (Simon og Daniel) og 2 fra OGAE (Mikal og Zakarias) diskutere årets bidrag i vores serie af video reviews, hvor vi også deler resultatet af afstemningen.

Husk at abonnere på vores Youtube-kanal, så du får en notifikation, når der er nye videoer ude.

Vi har som altid brug for dig! Hjælp os med at sprede Eurovision-stemning. Del din mening og dine gæt i kommentarsporet på vores Facebook-opslag og @tag gerne dine Eurovision-venner i opslagene.

Årets anmeldere fra Good Evening Europe og Melodigrandprixcfans.dk | Foto: Privat

Om panelet:
I panelet sidder 13 personer med forskellig baggrund, som alle har det til fælles, at de elsker Eurovision Song Contest og har fulgt konkurrencen tæt i flere år.
Vi har bl.a. flere tidligere medlemmer af fanjuryen i Dansk Melodi Grand Prix, en stand up-komiker og fodboldfan, en Grand Prix-ekspert fra den montenegrinske delegation, en finne som elsker alt ved Danmark og har Chanée & N’Evergreen og Fyr og Flamme som favoritter, en tidligere radiovært der elsker Drag Shows næsten lige så højt som Eurovision og ikke mindst manden, der kan spille brudstykker af alle ESC-vindere på klaver.

Regler og point:
Hvert medlem har – uden at diskutere eller udveksle holdninger med de øvrige jurymedlemmer – vurderet hvert enkelt bidrag og rangeret årets sange jf. Eurovision-skalaen (mellem 3 og 12 point, da vi kun har 8 sange i Melodi Grand Prix 2023).

Læs præsentation og se interviews med årets artister her >>

Frederik Leopold – Stuck on You

Reviews

“Stuck On You” repræsenterer en musikstil, der ikke plejer at klare sig synderligt godt i grandprix-sammenhænge, og Frederik Leopold kan næppe gøre noget for at forbedre statistikken. Sangen minder mig om et sammenkog af Sonny Fredie-Pedersens ”Feeling the You” fra Dansk Melodi Grand Prix 2014, Benjamin Ingrossos “Good Lovin’” fra Melodifestivalen 2017 og Olly Murs’ “Troublemaker”. Den er med andre ord meget generisk, og melodien bider sig ikke fast. 

Marek

Meget simpel popsang, som man ikke rigtigt kan have så meget imod. Den kører bare lidt i samme rille, særligt omkvædet. De mange uh-uh bliver for meget, og så er det lidt plat med ”dance to Waterloo”. Den er svær at huske, men jeg synes, den er udmærket komponeret

Zakarias

En radiovenlig og velproduceret sang, som dog ikke skiller sig nok ud og mangler noget kant. Stilen i “Stuck on You” læner sig lidt op ad Mello-bidrag fra f.eks. Benjamin Ingrosso, TheoZ og Omar, men bliver for gentagende og generisk. Frederiks stemme er god, men det vil kræve meget nærvær og en virkelig memorabel staging at forhindre sangen i at drukne.

Mette

Egentlig er det her jo meget en sang efter mit poppede hoved, og Frederik har en fin stemme. Men starten lægger op til mere end omkvædet kan indfri, så der blev jeg faktisk lidt skuffet, og det har jeg også en fornemmelse af at seerne bliver. Der er rigtig mange popsange i år, og jeg kunne godt forestille mig at DR lægger den her som sang nr. 1, ligesom vi har den som første review, og den kommer nok til at forsvinde lidt i mængden.

Simon

Sangen har en god start, som antyder en friskhed og modernitet. Hurtigt afløses dette første indtryk dog af gentagelser og evigt gentagne “ba-ba-ba”-er. Det er hverken en sang som siger mig noget, eller en som erfaringsmæssigt plejer at kunne placere sig i toppen hos juryer eller seere.

Mikal

Frederik har lidt af den samme lyd som Justin Bieber. Der er et godt flow i sangen og det hele virker gennemarbejdet og flot produceret. Bidraget bliver bare en smule ligegyldigt og læner sig op af at være fyld. Jeg kunne sagtens forestille mig, det her blev en af “overleverne”, der vil blive spillet i radioen. Den tager 3 minutter at sætte på, den fornærmer ikke rigtigt nogen, og så gik der tid med det. Det er svært at spå om årets bidrag, og hvilke der eventuelt ender i en finale, men jeg vover pelsen og spår at Frederik Leopold ikke gør.

Michael

Hvert år er der i DMGP en sang, hvor man sidder tilbage og tænker “Hvordan i alverden sneg den sig med blandt de otte bedste???” I år er det Frederik Leopold for mig. Jeg kan godt lide hans stemme, men sangen tikker alle de forkerte bokse af hos mig.

Daniel

Afstemning

Videopanelet diskuterer “Stuck On You”

https://youtu.be/GziIzrVS-YQ

Dansk/græske Victor repræsenterer Grækenland i Liverpool

Den græske TV-station ERT har her til aften afsløret, at det bliver dansk/græske Victor Vernicos, som skal repræsentere de blå/hvide farver ved Eurovision Song Contest 2023 i Liverpool.

I 2021 kunne halvdanske Victoria løfte trofæet og som en del af den italienske gruppe Måneskin lade sig hylde som vinder af Eurovision Song Contest. I Liverpool kan historien gentage sig med dansk/græske Victor, der netop er afsløret som Grækenlands artist ved Eurovision.

Victor, som bliver Grækenlands yngste repræsentant til dato, skal synge “What They Say”, der er skrevet og produceret af Victor selv.

ERT har valgt bidraget internt. Blandt 106 indsendte bidrag udvalgte ERT 7 bidrag. Udover den traditionelle jury bestående af syv fagpersoner, blev de udvalgte bidrag også bedømt af en fanjury på 70 personer.

Det endelige valg skete i en kombination af fagjury (49,4%) og fanjury (50,6%). Procentfordelingen afspejler de nye stemmeregler i Eurovision-finalen i Liverpool, hvor seere fra ikke-deltagende lande nu optræder som en ekstra seer-gruppe (38 seergrupper og 37 jurygrupper).

I den sidste fase blev Victor valgt blandt 3 artister/sange.

  • Antonia Kaouri & Maria Maragou – “Shout Out”
  • Melissa Mantzoukis – “Liar”
  • Victor Vernicos – “What They Say “

Dansk far og græsk mor

Victor Vernicos, som har en dansk far og en græsk mor, og er født og opvokset i Athen.

Victors bedstefar, Leif Juul Jørgensen, spillede klarinet professionelt i “The Danish Jazz Quartet” og “Theis Nygaards Jazz Orkester”.

Allerede som 4-årig begyndte Victor at tage klaverundervisning, som 8-årig sangundervisning, i en alder af 10 guitarundervisning og derefter et års undervisning i musikproduktion. Herefter valgte han dog undervisningen fra.

Jeg stoppede lektionerne, da jeg fandt ud af, at jeg lærte meget mere ved selv at bruge masser af tid på musikproduktion alene og har skrevet min egen musik, siden jeg var 11 år gammel.

Victor Vernicos

I efteråret 2022 stoppede Victor sin normale skolegang, og går nu i stedet på en engelsk online skole, som kun tager ca. 5-6 timer om ugen. 

Jeg tog beslutningen sammen med mine forældre, så jeg kunne dedikere mere tid til min musik!

I løbet af det sidste års tid har Victor udgivet ikke mindre end 5 sange med “Brutally Honest With You” som seneste udgivelse fra 11. november. 

Den yngste græske Eurovision-deltager

I oktober måned sidste år indsendte Victor sin ansøgning til den græske TV-station ERT med henblik på deltagelse i Eurovision Song Contest 2023.

Eurovision-bidraget “What They Say” skrev Victor tilbage i april-maj 2021 uden at tænke på, at den kunne ende i Eurovision, hvilket også afspejler sig i sangens oprindelige version, som var 4 minutter og 13 sekunder lang, men nu altså er kortet ned, så den overholder reglen om max. 3 minutter.

 Jeg har skrevet, indspillet og produceret min egen sang, som står mit hjerte nært. Det er én af de ældste sange, jeg har skrevet, der fortsat står som en stærk sang.

Vi ønsker tillykke til Victor og glæder os til at følge ham i Liverpool!

Links

Island: RÚV har afsløret artister og sange i Söngvakeppnin 2023

I går blev årets artister og sange i den islandske udvælgelse, Söngvakeppnin 2023, afsløret. Der afholdes 2 indledende semifinaler og en finale, hvor årets islandske repræsentant til Liverpool vælges.

Værter på de 3 shows bliver Unnsteinn Manuel Stefánsson, Ragnhildur Steinunn Jónsdóttir og Sigurður Þorri Gunnarsson.

10 artister deltager i Söngvakeppnin 2023, og fra hver semifinale kvalificerer 2 artister sig til finalen. En speciel RUV komité har desuden mulighed for at sende en 5. artist videre til finalen, hvis de ønsker det.

Söngvakeppnin 2023 shows:

  • 18. februar 2023: Semifinale 1
  • 25. februar 2023: Semifinale 2
  • 4. marts: Finale

Artister og sange i Söngvakeppnin 2023

ArtistSange
BenediktBrave Face 
Þora 
BragiSometimes the World’s Against You 
Stundum snýst heimurinn gegn þér 
CelebsDoomsday Dancing 
Dómsdagsdans 
DiljáPower 
Lifandi inni í mér 
Kristín SesseljaTerrified 
Óbyggðir 
Langi Seli & SkuggarnirOK 
MóaLoose This Dream 
Glötuð ást 
Sigga ÓzkDancing Lonely 
Gleyma þér og dansa 
Silja Rós & KjalarTogether we grow 
Ég styð þína braut 
ÚlfarImpossible 
Betri maður

Recap af de islandske versioner

Recap af de engelske versioner

Semifinale 1

ArtistSang
BenediktÞora 
BragiStundum snýst heimurinn gegn þér 
CelebsDómsdagsdans 
DiljáLifandi inni í mér 
MóaGlötuð ást 

Semifinale 2

ArtistSang
Kristín SesseljaÓbyggðir 
Langi Seli & SkuggarnirOK 
Sigga ÓzkGleyma þér og dansa 
Silja Rós & KjalarÉg styð þína braut 
ÚlfarBetri maður 

Norge: Skrellex, Eline Thorp og Atle Pettersen er de sidste tre finalister i MGP

Den tredje og sidste semifinale i det norske Melodi Grand Prix 2023 blev i aften afviklet i Nydalen i Oslo, hvor de sidste syv af årets 21 bidrag blev fremført.

Seerne havde mulighed for at stemme én gang på deres favoritsang, og efter en spændende afstemning blev det afgjort, at Skrellex, Eline Thorp og Atle Pettersen får de sidste, eftertragtede billetter til finalen i Trondheim 4. februar, til en vis overraskelse for i hvert fald nærværende skribent i forhold til vores optaktsartikel.

Videre til finalen

Skrellex: «Love Again»

Tekst og melodi: Kai Thomas Ryen Larsen, Michael James Down, Will Taylor, Primoz Poglajen og Jonas Gladnikoff

Skrellex | Foto: Julia Marie Naglestad / NRK
Eline Thorp: «Not Meant to Be»

Tekst og melodi: Jonas Holteberg Jensen, Andreas Stone Johansson, Elsa Søllesvik og Eline Thorp

Eline Thorp | Foto: Julia Marie Naglestad / NRK
Atle Pettersen: «Masterpiece»

Tekst og melodi: Andreas Stone Johansson, Hannah Dorothy Bristow og Atle Pettersen

Atle Pettersen | Foto: Julia Marie Naglestad / NRK

Aftenens bidrag

  • Akuvi – “Triumph”
  • Tiril Beisland – “Break It”
  • Skrellex – “Love Again”
  • Eline Thorp – “Not Meant to Be”
  • Stig van Eijk – “Someday”
  • Maria Celin – “Freya”
  • Atle Pettersen – “Masterpiece”

Hør alle sangene fra MGP 2023 på Spotify

Moldova: 10 finalister er klar til Etapa Națională 2023 – comeback til SunStroke Project

Efter den flotte 7. plads til Zdob şi Zdub & Advahov Brothers med “Trenuleţul,” afholder Moldovas TV-station TRM i år en en national finale for at finde sit bidrag til Eurovision Song Contest 2023 i Liverpool. I år får seerne også indflydelse på valget efter en intern udvælgelse i 2022. Vinderen findes nemlig i en 50/50% afgørelse mellem tv-seerne og juryen.

TRM accepterer bidrag indtil 16. januar 2023 og det er kun moldaviske statsborgere, som må deltage i showet. Det gælder dog ikke teamet bag en sang.

Efter deadline afholder TRM live auditions fra 28. january til 5. februar og en professionel jury vil udpege de bidrag, der skal dyste i live showet. Finalen, Etapa Națională, 2023 afholdes den 4. marts.

Update: 28.02.2023

Ved dagens auditions deltog 60 sange og nedenstående 10 sange gik videre til Etapa Națională 2023. Se recap nederst.

Vinderen blev en gammel kending, nemlig SunStroke Project, som repræsenterede Moldova i både 2010 med “Run Away” og i 2017 med “Hey Mamma”. Gruppen er også et hit på de sociale medier for “Epic Sax Guy”.

Pasha Parfeni (Eurovision 2012) og Aliona Moon (Eurovision 2013) er også blandt de 10 finalister.

PlaceringArtist – sangPoint
1SunStroke Project – “Yummy Mommy” 55
2Pasha Parfeni – “Soarele şi luna” 53
3Donia – “Red Zone” 52
4Aliona Moon – “Du-mă” 49
5OL – “Why You Play It Cool” 48
6Surorile Osoianu – “Bade, bădişor, bădiţă” 47
7Nördika – “Damn and Down” 45
8Victor Gulick – “Let’s Dance” 45
9Cosmina – “Indestructible” 45
10Corina Ivanov – “When Love’s Real” 44

Det sker i Næstved: Opvarmning forud for Melodi Grand Prix og MGP 2023

Den 11. februar kan Arena Næstved for første gang afholde Dansk Melodi Grand Prix og ugen efter rykker børnenes MGP ind samme sted. Som en optakt og opvarmning til begge shows vil der være gratis aktiviteter rundt omkring i kommunen.

Allerede nu er Næstved pyntet op til fest. Gigantiske trænoder og instrumenter er hængt op i byen for at markere nedtællingen til Dansk Melodi Grand Prix og børnenes MGP. Noderne og instrumenterne er lavet af elever på FGU, NSV og EUC Sjælland.

I sidste uge blev der desuden hængt bannere op i bymidten med Melodi Grand Prix-inspirerede budskaber, som kan bringe forbipasserende i den helt rette Melodi Grand Prix-stemning. F.eks “Mød mig under stjernerne på himlen” eller “Før dig frem som en Drama Queen”.

Aktiviteter i Næstved i forbindelse med Melodi Grand Prix og MGP

Der afholdes en lang række spændende arrangementer i Næstved forud for Dansk Melodi Grand Prix og MGP 2023. Vi har samlet dem alle i listen herunder. Kender du til flere arrangementer, hører vi gerne fra dig. Skriv til Mette fra Good Evening Europe eller fang os på Facebook.
Du kan desuden følge med på www.naestved.dk/melodigrandprix.

Se Næstveds gigantiske Melodi Grand Prix-logo på NIF’s fodboldbaner ved Arena Næstved.

Grand Prix udstilling

Næstved Bibliotek og Borgerservice
Uge 5-7 i bibliotekets åbningstid

Se bl.a. Birthe Kjærs røde kjole samt Emmelie de Forests og Fyr og Flammes outfit.
For alle.


Gratis musik og talk med Chief 1, Mike Tramp og Christian Juncker

Ny Ridehus, Grønnegades Kaserne Kulturcenter
7. februar kl. 19.30

Tre tidligere deltagere fortæller om deres erfaringer med Melodi Grand Prix. Undervejs krydrer de aftenen med anekdoter og musikalske indslag.
Find de gratis billetter på www.gkkultur.dk.
For alle.


Quiz mig i øret – musikquiz om Melodi Grand Prix

Næstved Bibliotek
7. februar kl. 19.00-21.00

Se mere på Næstved Biblioteks hjemmeside.
En quiz for voksne.


Glow Night – Skating in the dark

Næstved Skatehal
Uge 7

Se åbningstider på Næstved Skatehal.
For unge.


Workshop – Byg din egen synthesizer

Det Centrale Makerspace (VUC), Teatergade 23, Næstved
Den 8. februar kl. 17.00-21.00

Tilmelding på Billetto.
For unge.


MGP Disko Dasko Tek

Herlufmagle Hallen
9. februar kl. 15.00-17.00

For børn og børnefamilier.


Grand Prix Quiz Middag

Plejecenter Symfonien, Næstved
8. og 9. februar

For voksne, ældre borgere fra lokalområdet.


Skellet LIVE

JB10, Jernbanegade 10, Næstved
9. februar kl. 19

Musikskolens bands vil underholde med Melodi Grand Prix-numre.
For alle


Lip Sync Stjerne – konkurrence for børn i alderen 8-13 år

Deadline 10. februar

Optag en kort grand prix video og send den til bibb@naestved.dk
Se mere på Næstved Biblioteks hjemmeside.
For børn.

https://www.facebook.com/events/1158703874829063/?ref=newsfeed

Melodi Grand Prix Warm-up // GLØD

Glød, Grønnegade 2, 4700 Næstved
10. februar 2023
Se mere i begivenheden på Facebook


Dansk Melodi Grand Prix 2023 på storskærm

Arena Næstved, Hal 1, Ved Stadion 11, 4700 Næstved
Lørdag den 11. februar fra kl 18.30

Gratis adgang / kræver billet – Book dine biletter her

Melodi Grand Prix på storskærm i Holme-Olstrups Kultur- og Forsamlingshus

Lørdag den 11. februar fra kl. 18.00 / 19.30
Læs mere her >>


Grand Prix Afterparty // GLØD & CRAZY DAISY

Crazy Daisy Næstved og Glød, Grønnegade 2, 4700 Næstved
11. februar fra kl. 21.00 / 23.00
Se mere i begivenheden på Facebook


Melodi Grand Prix Afterparty // Beach

Næstved Beach, Nygade 10, Næstved
11. februar kl. 2

Se mere i begivenheden på Facebook


Byg din egen MGP-guitar

Børnekulturhuset på Grønnegade Kasernes Kulturcenter
17. februar kl. 10.00-15.00

For børnefamilier


Faster Cools Familie Melodunde Diskotek

Teatersalen, Grønnegade Kasernes Kulturcenter
Fredag den 17. februar kl. 11.00-11.45 og kl. 13.00-13.45.

For børnefamilier.


MGP på Storskærm i Hal 1

Arena Næstved, Hal 1, Ved Stadion 11, 4700 Næstved
Lørdag den 18. februar fra kl 18.00

Gratis adgang / kræver billet – Book dine biletter her


MGP fest og storskærmsvisning i Næstved Storcenter

Lørdag den 18. februar kl. 18.00 – 21.00

Gratis adgang / kræver billet – Se her, hvordan du får fat i en billet

Holmegaard Værk står bag årets vindertrofæ – Et symbol på den skabende kraft

Når Dansk Melodi Grand Prix afvikles lørdag den 11. februar 2023, så bliver det for aller første gang Arena Næstved, der lægger rammerne for eventet. Derudover så står det lokale Holmegaard værk også for trofæet til vinderen.

Årets vinder af Dansk Melodi Grand Prix kan gå hjem med et smukt, mundblæst vindertrofæ, som er blevet til på Holmegaard Værk af museets dygtige glaspustere. Det skriver Næstved Avis.

– Det er utrolig stort for Næstved, at Holmegaard Værk byder ind med årets vindertrofæ. På denne måde skriver vi os for evigt ind i Melodi Grand Prix-historien

Carsten Rasmussen, Borgmester i Næstved (til Næstved Avis)

Det er Holmegaard Værks hyttemester, Bjørn Friborg, som står bag vindertrofæet, som er skabt udfra et ønske om at formidle den storhed, der er ved at vinde en begivenhed som årets Melodi Grand Prix.

– Inspirationen bag designet er en obelisk, der i alt sin enkelthed kan ses som et symbol på en skabende kraft, hvilket jo i den grad må siges at være synonym med det at skabe årets vindersang

Bjørn Friborg, hyttemester hos Holmegaard værk (til Næstved Avis)

Årets vindertrofæ, som den glade vinder kan løfte den 11. februar, kommer til at veje ca. 3,5 kilo og bliver ca. 35 cm højt. Farven bliver gennemsigtig med et skær af blåt.

Læs også: Præsentation og interviews med alle årets DMGP-artister

Optakt: Mød de 7 artister, som deltager i norsk MGP semifinale 3

Seks finalister i Norsk Melodi Grand Prix 2023 er fundet de seneste to lørdage, og i aften løber tredje og sidste semifinale af stablen. Her skal 7 nye artister dyste om de sidste 3 pladser i finalen i Trondheim den 4. februar 2023.

Årets MGP består af 21 sange, og via 3 semifinaler og en finale skal nordmændene finde den sang, som skal repræsentere landet ved Eurovision i Liverpool til maj.

I semifinalerne er det TV-seerne, der har al magten, mens NRK i finalen bringer en international jury i spil, som får 50% indflydelse på afstemningen sammen med TV-seerne.

Du kan se MGP 2023 på NRK TV eller online kl. 19.50.

Værter på showet er Arian Engebø og Stian “Staysman” Thorbjørnsen.

Norge - MGP 2023 - Stian "Staysman" Thorbjørnsen og Arian Engebø
Stian “Staysman” Thorbjørnsen og Arian Engebø er værter på MGP 2023. Foto: NRK

Mød deltagerne i MGP 2023 – semifinale 3

Akuvi: «Triumph»

Tekst og melodi: Beatrice Akuvi Hosen Kumordzie, Andreas “Stone” Johansson, Anderz Wrethov og Konstantinos Vlastaras

Akuvi | Foto: Julia Marie Naglestad / NRK

Beatrice Akuvi Hosen Kumordzie, eller bare Akuvi, er med i MGP for anden gang efter at hun deltog i MGP 2020 med sangen “Som du er”.

Årets bidrag “Triumph” er skrevet i samarbejde med bl.a. de erfarne svenske sangskrivere Anderz Wrethow (Tusse – “Voices”, John Lundvik – “Too Late For Love” og Eleni Foureira – “Fuego”) og Andreas “Stone” Johansson (John Lundvik – “Too Late For Love”)

Tiril Beisland: «Break It»

Tekst og melodi: Emma Steinbakken, Emelie Hollow, Lars Rossnes og Benjamin Pinkus

Tiril Beisland | Foto: Julia Marie Naglestad / NRK

Tiril Beisland er debutant i årets MGP og har en del sceneerfaring bl.a. som danser i Norsk Ballettinstitutt og skuespiller i Skedsmo Amatørteater.

Skrellex: «Love Again»

Tekst og melodi: Kai Thomas Ryen Larsen, Michael James Down, Will Taylor, Primoz Poglajen og Jonas Gladnikoff

Skrellex | Foto: Julia Marie Naglestad / NRK

Skrellex, med det borgerlige navn Kai Thomas Larsen, har arbejdet som musical- og showartist i over 15 år. Han debuterer i årets MGP som dragartisten Skrellex, og har bl.a. været mentor i programmet “Drag Me Out” og dragqueen i TV-serien “Drags”.

Den ene af sangskriverne, Jonas Gladnikoff, har stået bag et par bidrag i Dansk Melodi Grand Prix, nemlig Hera Björks “Someday” fra 2009 og Kristel Lisbergs “Who Needs a Heart” fra 2016.

Eline Thorp: «Not Meant to Be»

Tekst og melodi: Jonas Holteberg Jensen, Andreas Stone Johansson, Elsa Søllesvik og Eline Thorp

Eline Thorp | Foto: Julia Marie Naglestad / NRK

Eline Thorp slog igennem som artist allerede i sin tidlige ungdom, men pga. sceneskræk trak hun sig fra rampelyset.

Nu gør hun comeback på den store scene som MGP-artist, og med sangen “Not Meant to Be” skal hun bl.a. konkurrere mod sin egen med-sangskriver Elsie Bay, der selv deltager som artist i år.

Stig van Eijk: «Someday»

Tekst og melodi: Stig van Eijk og Beate Helen Thunes

Stig van Eijk | Foto: Julia Marie Naglestad / NRK

Der er gået 24 år siden Stig van Eijk fik sit store gennembrud som artist, nemlig da han vandt MGP tilbage i 1999 med “Living My Life Without You” og fik en 14. plads ved ESC samme år.

Succesen var dog hjemme i Norge, hvor sangens single og det efterfølgende album solgte nok til guldplader. I år er han aktuel med flere pladeprojekter, foruden altså at være en af de fire tidligere MGP-vindere i årets felt.

Maria Celin: «Freya»

Tekst og melodi: Sindre Timberlid Jenssen, Anna Timgren, Gaute Ormåsen, Benjamin Alasu og Erik Fjeld

Maria Celin | Foto: Julia Marie Naglestad / NRK

Maria Celin har spillet teater og musicals siden hun var 9 år gammel, og hun blev kendt i offentligheden som deltager i “The Voice” i 2017. Der sang hun et cover af Beyonce“Runnin'”, som blev virkelig godt modtaget og har over 3,5 millioner afspilninger på Spotify.

Blandt hendes sangskrivere finder vi Gaute Ormåsen, der også stod bag (og inde i) sidste års vindende artister, Subwoolfer.

Atle Pettersen: «Masterpiece»

Tekst og melodi: Andreas Stone Johansson, Hannah Dorothy Bristow og Atle Pettersen

Atle Pettersen | Foto: Julia Marie Naglestad / NRK

Atle Pettersen er velkendt i Norge både som sanger og vært på forskellige TV-programmer. Han deltog i MGPjr for 20 år siden i 2003 med “Hekta på brett” og i MGP i 2021 med “World on Fire”.

Desuden har han medvirket i flere store musicals, bl.a. “Singin’ in the Rain”, “Jersey Boys” og “Beatles”.

Hvem går i finalen?

Tre rigtige i første semifinale og to rigtige i anden semifinale, derfor er der en vis forventning om at ramme nogenlunde rigtigt i denne tredje omgang også. Jeg mener at Maria Celin og Akuvi er sikkert videre, men den tredje plads er virkelig åben, så mit bud lander på Eline Thorp som den sidste finalist.

Hør alle sangene fra MGP 2023 på Spotify

Norge: Hør de 7 sange, som dyster i semifinale 3

Norsk Melodi Grand Prix 2023, også kaldet MGP 2023, består af 21 sange. NRK har i år valgt at benytte et nyt format bestående af 3 semifinaler og en finale. Der er ingen forhåndskvalificerede artister, og alle artister skal igennem en semifinale for at kvalificere sig til finalen.

I semifinalerne er det TV-seerne, der har al magten. Fra hver semifinale kvalificerer 3 sange videre til finalen. I finalen får en international jury 50% indflydelse på afstemningen sammen med TV-seerne.

I starten af januar blev alle årets 21 artister afsløret sammen med et kort klip af de deltagende sange, og i dag kunne vi så høre sangene, der dyster i semifinale 3 i fuld længde.

Semifinale 3

ARTISTSANG
AkuviTriumph 
Atle PettersenMasterpiece 
Eline ThorpNot Meant to Be 
Maria CelinFreya 
SkrellexLove Again 
Stig van EijkSomeday 
Tiril BeislandBreak It

Værter på showet er Arian Engebø og Stian “Staysman” Thorbjørnsen.

Norge - MGP 2023 - Stian "Staysman" Thorbjørnsen og Arian Engebø
Stian “Staysman” Thorbjørnsen og Arian Engebø er værter på MGP 2023 Foto: NRK

Lyt til alle sangene i MGP 2023 på Spotify

De 7 nye sange ligger nederst i playlisten.

Tyskland: “Unser Lied für Liverpool” artister og sange er afsløret

Hvem skal repræsentere Tyskland ved finalen i Eurovision Song Contest 2023 i Liverpool? Det bliver afgjort fredag den 3. marts 2023 i showet “Unser Lied für Liverpool“. I dag blev de første 8 første artister og sange afsløret.

Unser Lied für Liverpool bliver afholdt i MMC Studios i Køln med start kl. 22:20 og vært på showet bliver Barbara Schöneberger. Showet vises på Das Erste og kan desuden følges på eurovision.de og ARD-Mediathek. På begge platforme vises et opvarmningsshow direkte fra Køln samt backstage videoer på TikTok. Showet bliver desuden vist med tysk tegnsprogstolkning på Eurovision.de.

Et team nedsat af NDR har udvalgt de 8 bidrag, som blev offentliggjort i dag. Teamet er sammensat af musikprofessionelle fra musikbranchen, den tyske ESC-delegation, repræsentanter fra den internationale ESC-verden samt radiostationen ARD.

En speciel afstemning på TikTok sender det 9. bidrag videre til finalen.

Når vinderen skal findes, kommer 50% af stemmerne fra 8 internationale juryer og 50% fra TV-seerne. Det vil være muligt at stemme online før showet og via opkald og sms under showet.

Deltagere og sange i “Unser Lied für Liverpool” finalen

  • Will Church – “Hold On”
  • Patty Gurdy – “Melodies Of Hope”
  • TRONG – “Dare To Be Different”
  • Lonely Spring – “Misfit”
  • Anica Russo – “Once Upon A Dream”
  • Lord Of The Lost – “Blood And Glitter”
  • Frida Gold – “Alle Frauen in mir sind müde”
  • René Miller – “Concrete Heart”
  • ? – ? (Afstemning på TikTok)

TikTok-afstemning om finaleplads

Udover de 8 bidrag udvalgt NDR-teamet, så får finalen deltagelse af en artist fundet blandt mere end 900 videoer, som er indsendt med hashtag #UnserLiedFürLiverpool.

Afstemningen starter i dag kl. 13.00 og stopper den 3. februar kl. 20.00. Resultatet vil blive annonceret lørdag den 4. februar.

Deltagerne i TikTok-konkurrencen er:

  • Betül
  • Leslie Clio
  • From Fall to Spring
  • Ikke Hüftgold
  • JONA
  • Mitchy Katawazi, André Katawazi, NASHUP

Portugal: Festival da Canção 2023-sangene er udgivet – hør dem her

De 20 sange, som dyster i årets portugisiske udvælgelse, Festival da Canção 2023, er udgivet. Vinderen af Festival da Canção 2023 skal repræsentere Portugal ved Eurovision Song Contest i Liverpool til maj.

RTP har modtaget 667 sange. 15 artister er inviteret af RTP, mens de sidste 5 sange er udvalgt blandt de indsendte sange.

De udvalgte 20 sange bliver delt i 2 semifinaler.

Festival da Canção 2023 shows

  • Semifinale 1: 25. februar 2023 
  • Semifinale 2: 4. marts 2023 
  • Finale: 11. marts 2023 

Alle shows afvikles i RTP’s studier i Lissabon.

Artister og sange i Festival da Canção 2023

ARTISTSANG
April IvyModo Voo 
BanduaBandeiras 
BolhaSonhos de Liberdade 
Bárbara TinocoGoodnight 
ChurkyEncruzilhada 
Cláudia PascoalNasci Maria 
DapunksportifWorld Needs Therapy 
Edmundo InácioA Festa 
Esse PovoSapatos de Cimento 
Inês ApenasFim do Mundo 
IvandroPovo 
Lara LiFunâmbula 
MimicatAi Coração 
MoYahToo Much Sauce 
Neon SohoEndless World 
SalViver 
Teresinha LandeiroEnquanto é tempo 
The Happy MessO impossível 
Voodoo MarmaladeTormento 
You Can’t Win, Charlie BrownContraste Mudo

Playliste: Hør sangene i Festival da Canção 2023

Norge: Swing’ it, Jone og Elsie Bay går videre til finalen i MGP

Den anden semifinale i det norske Melodi Grand Prix 2023 blev i aften afviklet i Nydalen i Oslo, hvor syv af årets 21 bidrag blev fremført.

Det var ren publikumsafstemning, der sendte tre af de syv sange videre til finalen, og efter en spændende afstemning blev det afgjort, at Swing’ it , Jone og Elsie Bay får de eftertragtede billetter til finalen i Trondheim 4. februar, som vores journalist Simon også næsten gættede på i vores optaktsartikel.

Videre til finalen

Jone: «Ekko Inni Meg»

Tekst og melodi: Morten Franck, Christopher Colin Archer, Christine Ekeberg, Audun Agnar Guldbrandsen og Jonas Nes Steinset

JONE | Foto: Julia Marie Naglestad / NRK
Swing’ it: «Prohibition»

Tekst og melodi: Martin Jarl Velsin, Jonah Charles Hitchens, Vebjørn Mamen og Sam Peter Norris

Swing’it | Foto: Julia Marie Naglestad / NRK
Elsie Bay: «Love You in a Dream»

Tekst og melodi: Elsa Søllesvik, Andreas Stone Johansson og Tom Oehler

Elsie Bay | Foto: Julia Marie Naglestad / NRK

Aftenens bidrag

  • Jone – “Ekko Inni Meg”
  • Sandra Lyng – “Drøm d bort”
  • Alejandro Fuentes – “Fuego”
  • Swing’ it – “Prohibition”
  • Elsie Bay – “Love You in a Dream”
  • Ella – “Waist”
  • Bjørn Olav Edvardsen – “Turn Off My Heart”

Hør alle sangene fra MGP 2023 på Spotify

Translate »