Jeg synes årets bidrag fra Armenien er godt. Det lyder dog ikke som vi plejer at kende bidrag fra Armenien, men derimod nærmere som noget der kunne være sendt af et skandinavisk land, eller alternativt f.eks. Estland. Ikke desto mindre, synes jeg at sangen er catchy, og det er jo nok i sidste ende det der gør, om jeg falder for en ESC-sang eller ej. 

Clara

Jeg var et stykke tid om at fange denne her, og jeg synes stadig, at teksten er en lille smule fesen, og melodien er lige til den simple side. Men den er catchy nok, og derfor ender jeg et sted midt i det hele. 

Daniel

Jeg havde håbet på, at Armenien endnu engang ville give os et bidrag med etniske vibes og kulturelt særpræg. Med Hayko, Sirusho og Eva Rivas længsler i kroppen, så har jeg nok modtaget Rosa Linn lidt mindre positivt, end hun og sangen har fortjent.
Da jeg hørte “Snap” første gang, tjekkede jeg straks sangskriver-teamet og forventede at finde en del af BEN & TAN’s “Yes”-team. På trods af de tydelige ligheder, så tilfører Armenien alligevel semifinalen en tiltrængt moderne popsang med radiohit-potentiale.
Armenien sejler sikkert i finalen og kunne godt levere en overraskelse i det fine top 10-selskab.

Mette

Første gang jeg så årets norske bidrag kunne jeg simpelthen ikke lade være med at grine. De har en Little Big vibe over sig, som jeg bare synes er ekstremt underholdende, og jeg synes at det er en af de helt klare grunde til, hvorfor Eurovision år efter år bliver ved med at være så sjovt og så crazy. 

Clara

Okay, ser I med Citi Zeni? LPS? Zdob Si Zdub? Circus Mircus? Det hér, det er måden at være quirky, sjove og anderledes på, og samtidig score en masse point. Hele setuppet omkring Subwoolfer er fremragende, gennemført og professionelt. Sangen er velskrevet og hænger fast fra første linje. Koreografien og scenografien er perfekt. Jeg tror, vi har en kandidat til seernes førsteplads her, og det vil være yderst fortjent! 

Daniel

Det perfekte mix af en catchy sang, en underholdende tekst og en spot-on koreografi! Jeg har om nogen ikke været fan af 00’ernes mange novelty acts, og sendt en del kritiske kommentarer afsted mod genren. Men når det gøres rigtigt, og det mener jeg Norge gør i år, så er det en gave til showet og til publikum. “Give That Wolf a Banana” ville være en relativt gennemsnitlig EDM-sang uden resten af pakken, hvor især hele mystikken og universitet omkring Keith og Jim bidrager til succesen. Men havde Måns vundet i 2015 uden sin effektive scenografi? Det tror jeg ikke. Norge kan gentage KEiiNO’s seersucces fra 2019, mens juryen efter alt at dømme vil placere SubWoolfer længere nede i feltet.

Mette

Jeg synes at årets græske bidrag, er et af de stærkeste i årets første semifinale, og jeg føler mig meget overbevist om, at den kommer til at gå til finalen. Den har en form for melankoli over sig, som taler til mig. Jeg skulle lige vende mig til den noget dramatiske tekstlinje “If we die together….”, men når man først har slugt præmissen, synes jeg det er ganske velskabt popmusik.

Clara

Jeg er ret pjattet med det modige valg om at tage første del af sangen uden musik. Det giver en skrøbelighed og en sårbarhed, som jeg synes klæder Eurovision rigtig godt. Når det så er sagt, så synes jeg faktisk, musikken gør at anden halvdel af sangen bliver noget mere anonym og ligegyldig.

Daniel

Ingen tvivl om at Grækenland er godt på vej mod finalen med “Die Together”, men det bliver lige mørkt nok til mig. Efter 2 års coronapandemi kan jeg godt se en del TV-seere springe over alene pga. den morbide titel. Amanda vil uden tvivl appellere til juryen, men Eurovision er for mange mennesker lig med fest og farver, hvor en stille melankolsk sang med titlen “Die Together” måske ikke går rent ind. Med den rette staging vil jeg sammenligne med sidste års Bulgarske bidrag, hvor “Die Together” dog har en bedre opbygning og en stærkere afslutning. Ikke én af mine topfavoritter, men Grækenland kan sagtens snuppe en top 10-placering i Torino.

Mette

Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår årets islandske bidrag. Det føles som om, at det er en form for hemmelig klub der elsker det, og at resten står udenfor og prøver at forstå hvad der foregår. De tre sangerinder er sikkert søde, men for mig gør det hverken til eller fra. 

Clara

Det her er fuldstændig ligegyldigt. Det var hyggeligt at have Island tilbage i toppen i nogle år, men denne her sang, uanset hvor sympatiske de tre piger er, har intet at gøre i en Eurovision-finale. 

Daniel

Uanset hvor højt jeg elsker bidrag, som ikke er på engelsk, så siger årets islandske bidrag mig altså intet. Western-viben er fin, det samme er pigernes harmonier, men det hele bliver lidt for introvert og efterlader intet aftryk. Island vil alt andet lige komme til at dyste om de samme stemmer som Portugal og den dyst, mener jeg ikke Island kan vinde.

Mette

Østrigs bidrag i år lyder som ethvert godt club hit fra 00´erne, hvilket jeg godt kan bryde mig om. At jeg så synes, at der mangler lidt finesse i detaljerne for at rykke med helt op i toppen, det er jo bare min smag. Men mon ikke vi godt kan forvente at se Østrig deltage i finalen i år.

Clara

Jeg synes, Østrig har ramt noget helt, helt perfekt: Den helt rigtige sang på det helt rigtige tidspunkt. Det er festligt og med hovedet under armen, og der er ingen dybere mening end, at nu er der f***ing fest – og vi er alle inviteret.

Daniel

For mig er det her et lidt outdated forsøg på et EDM-hit, som måske ville have virket for 10 eller 15 år siden, og som rent tekstmæssigt bliver en smule tynd. Jeg kan ikke se juryen give Østrig ret mange stemmer på den baggrund. Faktisk havde jeg ikke Østrig blandt mine finalister, før jeg hørte Pia Maria’s livevokal, og nu bliver det bestemt ikke nemmere. Østrig har brug for rigtig mange seerstemmer i en semifinale, der allerede har flere store stemmerslugere, f.eks. Norge og Ukraine.

Mette

Kroatiens bidrag i år, vil jeg beskrive som “ufarligt”. Det gør ikke rigtig noget til eller fra, men det er for mig, heller ikke et nummer som sætter sig fast og som man husker. Ud fra et musiknørdet perspektiv, bryder jeg mig heller ikke specielt om den dur-akkord der senere ændres til mol-variantakkorden, men det er selvfølgelig også smag og behag ud fra et musikfagligt perspektiv. 

Clara

Jeg kan godt mærke, at jeg står ret alene med denne her, men jeg er virkelig glad for årets kroatiske bidrag. Den helt simple opsætning med en akustisk guitar og Mia Dimsic i fokus tiltaler mig rigtig meget, og jeg synes ligeledes rigtig godt om hele temaet og teksten. Jeg kan godt se hvorfor nogen vil finde det anonymt, men for mig er det lige i øjet.

Daniel

Jeg kan godt li’ singer/songwriter introen, som giver Clara Klingenström-vibes, men mister lidt interessen undervejs i sangen. En fin lille sang, som dog i mine øjne ikke har det, der skal til, for at gøre sig gældende.

Mette

Også lidt den type af sang som er hverken eller i min smag. Den generer mig ikke, men den siger mig heller ikke noget. Nok den type af sang, hvor jeg henter en ny drink eller fylder op i chipsskålen, hvis den skulle tage en finaleplads.

Clara

Det her er sådan en type sang, som var blevet storslagtet på alle fanmedier, hvis Danmark eller Island havde sendt den afsted. Men nu er det Portugal, og så er den pludselig vildt spændende. For mig lyder den enormt doven og søvndyssende – som hvis et folkeskoleband blev bedt om at lave en elektronisk vuggevise.

Daniel

For mig er det her fuldstændigt magisk. ‘Saudade Saudade’ minder mig på lydsiden om Enigma og Enya, men når jeg ser MARO på scenen, kan jeg ikke slippe billedet af Tanita Tikaram. Når det er sagt så er årets portugisiske bidrag stadig helt sit eget og jeg er vild med, at der stadig er plads til den slags sange i Eurovision, som de seneste år har mistet lidt af sin diversitet. Jeg håber, at Portugal bliver belønnet for at gå med det ægte og det autentiske! Et stort 7-tal herfra.

Mette

Jeg ved ikke hvad jeg skal sige om det her. Lad os bare sige, at det ikke er mig der er det publikum de retter sig til-

Clara

Folklore – fint nok. Men det er da noget af det mest fesne rock’n’ roll, jeg nogensinde har hørt. Jeg vil dog ikke udelukke, at Zdob Si Zdub endnu engang kan charmere og underholde sig ind i finalen, selvom dette absolut er deres svageste sang. 

Daniel

Jeg var fra første lyt kæmpefan af Zdob și Zdub, da de debuterede i Eurovision i 2005 og vandt da også en fin odds-gevinst på at forudsige deres top 10-placering. Jeg tror desværre ikke, vi får Moldova at se så højt i år. Jeg er faktisk i tvivl om, de kan knibe sig med over i finalen. Trenulețul er unik indenfor folklore genren, men kommer nok alligevel til at konkurrere mod de lidt skæve bidrag som for eksempel Letland og Norge, ligesom også Ukraine vil hente mange stemmer, som kunne være endt i Moldova’s kurv.
Jeg håber dog, at der endnu en gang bliver plads til Zdob și Zdub i finalen, selvom jeg savner bedstemor og sangen efter min mening ikke lever op til Boonika bata doba.

Mette

Jeg havde først svært ved at se for mig, at jeg skulle blive vild med årets hollandske sang, fordi jeg ikke synes at sproget er specielt smukt eller sangbart, men alligevel er der simpelthen noget ved sangen der drager mig, og den er gået hen og blevet min favoritsang fra semifinale 1

Clara

Jeg er normalt ikke til sange, hvor “uhh ahh” spiller en vigtig rolle, for det virker halvhjertet på en måde for mig. Men på trods af “uhh ahh” og på trods af et sprog jeg ikke forstår, så forstår jeg alligevel 100% hvad S10 vil med denne sang. Det er bare enormt godt håndværk, det her.

Daniel

Smukt, inderligt og enestående. Tanken om en ballade på hollandsk matcher på ingen måde det flotte resultat, S10 er kommet frem til med “De Diepte” (dybden). Som Barbara Pravi formåede det med “Voila” i 2021, så kan S10 også formidle følelser og stemning på tværs af sprog. Jeg håber, at Holland har skabt et show og et visuelt univers, som yder bidraget retfærdighed. Hvis det sker, tror jeg Holland vil være at finde i Top 10 i finalen.

Mette

Jeg kan se, at der er meget lave forventninger til årets bulgarske bidrag, måske også på grund af, at et rockband vandt sidste år, og folk gerne vil have noget nyt. Jeg synes dog at orkesteret svinger mega godt sammen, og selvom det måske ikke er min favoritmusik, synes jeg at der er noget musikalsk i både det instrumentale og vokale, som jeg godt kan værdsætte.

Clara

Da jeg satte årets første sang på, blev jeg øjeblikkeligt fanget af en fed intro. Desværre forblev introen det eneste fede ved denne sang. Sangen er helt enormt anonym og tør ikke rigtig noget af det, der ellers kendetegner en god rocksang – at den tør at bryde nogle normer og udfordre lytteren. Det eneste denne sang udfordrer, er min evne til at holde øjnene åbne

Daniel

Det hele starter så godt, men går lynhurtigt ned af en anonym, intetsigende og outdated tangent. Bulgarien var ét af de lande, som på forhånd, formåede at skabe den største hype omkring deres artist- og bidrag, hvorfor skuffelsen da også var endnu større, da ‘Intention’ havde Premiere. Gruppen har et fedt 90’s rockband look, men der stopper de rosende ord også. Intelligent Music Project skal virkelig levere et nyskabende show af Zelmerlöv-format, hvis Bulgarien skal i årets finale.

Mette

Ukraines sang fra sidste år skulle have tid til at vokse lidt på mig, og det samme gælder for årets bidrag. Jeg er dog nået frem til nu, at jeg er lidt en sucker for den der kombination af hiphopbeats med en fløjte. Det eneste jeg kan ærgre mig over er, at jeg synes forsangeren synger lige vel falsk i omkvædet i live versionerne, men lad os håbe han har fået styr på det inden maj.

Clara

Rapperen irriterer mig. Altså, grænseløst. Prototypen på den slags rappere som gør, at den genre aldrig har slået igennem i Eurovision. Omkvæd, fløjte og den halvsvage forsanger fungerer egentlig meget godt og er rimelig typisk ukrainsk – desværre fylder den irriterende rap lidt for meget til, at jeg kan give topkarakter.

Daniel

Årets helt store bookmakerfavorit, og den sang, der nok har størst chance for at vinde seerafstemningen i Torino. Jeg ville rigtig gerne holde af og med Kalush Orchestra, men selvom jeg normalt elsker alt, hvad der har et etnisk touch, så er Stefania aldrig helt kommet under huden på mig, primært pga. rapdelen, som jeg nok aldrig bliver “venner med”. Jeg var i øvrigt langt mere begejstret for for Alina Pash.

Jeg ønsker selvfølgelig Ukraine alt det bedste i Torino og er så glad for at de kan deltage på trods at de forfærdelige ting, der sker i Ukraine lige nu.

Mette

Jeg synes faktisk at de unge deltagere i bandet er ret søde, og at det groover ganske fint. Men forsangeren ser lidt ud som om han ikke rigtigt har lyst til at være der når han synger, og det break hvor musikken går ned i tempo forstår jeg simpelthen ikke.

Clara

Hver gang jeg ser denne optræden, får jeg vildt ondt af forsangeren, for det ser simpelthen ud som om, han lider, hver gang kameraet fokuserer på ham. Er det voldsom sceneskræk eller slet og ret manglende karisma? I hvert fald ødelægger det sangen, som ellers er rigtig fin.

Daniel

Endnu et bidrag, som læner sig lidt for meget op af Daði & Gagnamagnið, men på ingen måde rammer den islandske charme eller Daði’s høje sangkvalitet. Disko ligger tæt på min plads 40 og jeg forventer ikke, at Slovenien kommer til at høste ret mange stemmer i Torino. Dertil er bidraget simpelthen for anonymt og forsangeren har, som mine kollegaer også hæfter sig ved, slet ikke karismaen til at bære det her bidrag.

Mette

Sidste år var Schweiz en af mine storfavoritter til at vinde det hele. Det kan man ikke sige gør sig gældende i år. Jeg synes sangen er generisk og intetsigende, og jeg bliver noget nær irriteret over den ligegyldighed der ligger i fremtrædendet

Clara

Jeg kommer til at sige præcis det samme som Clara – bare lige omvendt. Jeg synes, Schweiz’ bud sidste år blev en stor rodebutik, da det kom op på livescenen, og jeg håber, Marius Bear kan tage det lidt ned og give optrædenen den inderlighed, sangen fortjener. Jeg mærker det helt ind i knoglerne, når han tager mig i hånden og fortæller mig, at alt nok skal blive godt

Daniel

En lille tåre presser på i øjenkrogen og ståpelsen rejser sig, når jeg hører Schweiz’ smukke bidrag ‘Boys do cry’. Først og fremmest så er jeg bare kæmpe fan af det vigtige budskab. Når det så er pakket ind en klassisk, sofistikeret og elegant indpakning, som den Marius Bear giver os, så lander vi på en rigtig pæn karakter. Jeg får flashbacks til Louis Armstrongs ikoniske “What a wonderful world” og Raphael Gualazzi’s “Madness of Love”. Hvis Marius leverer vokalt og sangen formidles med samme inderlighed som i videoen, så tror jeg Schweiz er direkte på vej i finalen, godt hjulpet på vej af juryen.

Mette

Jeg kan sagtens anerkende, at Litauen i år forsøger at tale til juryerne og overklassen, og det virker da også rigtig fint. Sangen har nogle kvaliteter som gør, at jeg sagtens kan se den være en dark horse i top 10-ræset, selvom jeg ikke selv kommer til at stemme på den.

Daniel

Selvom jeg godt kan se, hvordan ‘Sentimentai‘ kan appellere til både tv-seere og juryen, så går den slet ikke ind hos mig. Det er klassisk, elegant og tidløst, men desværre ikke en sang, der på nogen måde rører mig og derfor springer jeg den konsekvent over på Spotify playlisten. Point for at synge på litauisk og for et fint omkvæd.
På trods af mine mindre positive ord, så tror jeg dog sagtens Litauen kan blande sig i kampen om finalepladserne.

Mette

Litauen er også et af de lande i år, som jeg tror godt kan gå videre til finalen. Normalt plejer jeg ikke at være specielt vild med deres sange, men i år synes jeg faktisk sangen er ganske fin, og til trods for et relativt afskaldet sceneshow, synes jeg ikke at jeg begynder at kede mig.

Clara

Jeg skal være helt ærlig og sige, at jeg simpelthen ikke bryder mig om denne sang. Hverken deres optræden, stemmer, tekst eller noget andet taler til mig, og jeg synes da det er et sødt budskab, men for mig virker det simpelthen bare ikke. 

Clara

Jeg har en kollega, der har udpeget Letland som sin favorit alene på grund af veggie and p#ssy introen 😉 Der er imidlertid intet i denne her sang, der taler til mig! Det virker som en billig kopi af Daði Freyr, som prøver at score point på en lidt fjollet koreografi og på at synge om grøntsager og p#ssy. Undskyld Letland, men det kan I gøre bedre!

Mette

Omkvædet på denne sang er noget af det mest festlige, jeg kan komme i tanke om. Desværre gør teksten i versene – allerede fra første linje – at jeg sjældent kan holde ud at høre denne sang. Jeg kan sagtens anerkende, at de forsøger at være lidt friske og kække, men der er en fin linje mellem at være kæk og vulgær, og den overskrider de adskillige gange

Daniel

Jeg synes, den orientalsk-inspirerede instrumental-del er fremragende. Beatet, koret, energien, den krigeriske stemning. Alt er super. Bare ikke Ronela. Hver gang jeg når at blive fanget af sangen, kommer hun og mumle/rapper ind over, og så ødelægger det bare alt. Det gør Sekret til en irriterende oplevelse for mig

Daniel

Ét af mine yndlings lande i Eurovision, som altid bringer noget autentisk og unikt til konkurrencen. I år er ingen undtagelse, og sangerinden Ronela serverer både drama, passion og lækker orientalsk lyd tilsat masser af attitude. Jeg burde elske ‘Sekret’, men den lettere aggressive rapdel reducerer topkarakteren til en karakter under middel. Jeg tror dog godt, vi kan gøre os klar til at byde Albaniens “Wild Dances” velkommen i finalen.

Mette

Jeg kan egentlig virkelig godt lide omkvædet, som jeg synes sætter sig fast. Resten af sangen siger mig dog ikke særligt meget. Derfor ender den på en lunken mellemplacering for mig. Tror dog sagtens vi kan forvente at se sangen gå videre til finalen. 

Clara