Tel Aviv live: Dag 7 – Videoer fra dagens prøver
I dag var de sidste af semifinalisterne på scenen til deres anden prøve. Giv dem et kig herunder.
Zero Gravity ved Australiens roof-top Event
Torsdag den 9. Maj afholdt den Australske ambassade et event for inviteret presse, forretningsfolk fra Israel og Australien samt udvalgte delegationer.
Efter introduktioner og taler fik vi lov at opleve Kate Miller-Heidke akustisk. Hun åbnede med et af hendes ældre numre, Caught in the Crowd.
Vi fik selvfølgelig også lov at høre en, efter Kates eget udsagn helt ny og helt uøvet, version af Zero Gravity. Jeg tror nu personligt at de alligevel har snydt og øvet den her version en lille smule. Døm selv her:
Tel Aviv live: dag 6 – Videoer fra dagens prøver
Big 5 og årets værter var også på scenen til deres første prøve.
Tel Aviv live: Dag 4 – reviews og video fra dagens tekniske prøver (Kroatien – Azerbaijan)
Kroatien
Roko er iført et hvidt jakkesæt og flankeret af mandlige dansere i bar overkrop. Vingerne fra den kroatiske finale er også kommet med til Tel Aviv, blot i guldfarve, og bliver sat på Roko undervejs i sangen.
LED-skærme og gulv udgør en vigtig del i nummeret, som starter op med røde farver, der giver en god kontrast til Roko’s kostume. Senere får vi skyer, meteorer og ild, ligesom der under sidste gennemløb kommer tøris på scenen.
Undervejs kommer danserne op og “flyve”, mens Roko dog forbliver på jorden. Scenen får et helt bibelsk udtryk med englene i luften.
Flotte kameravinkler, gode om end lidt klichéfyldte effekter.
Malta
Malta har medbragt sit eget LED-panel på scenen, som er udgangspunktet for størstedelen af showet. Michela starter med at stå og kigge ud af et vindue i hvad, der skal forestille et lille rum. Hun åbner døren og ind strømmer havet og næste scene foregår under havet.
Herfra tager det for alvor fart med farver, dansere og skiftende scener, bl.a. en tropisk jungle. Michela har fire dansere med på scenen i hvert deres farvede træningssæt, som giver en energisk og underholdende dans. Der kommer bl.a. dyrebevægelser, som leder tankerne i retning af den lykkelige “all together now”-slutscene fra en Disney-tegnefilm.
Vokalt formår Michela efter en lidt usikker start at ramme den hæse karakteristiske lyd fra studieversionen. Alt i alt en rigtig god første prøve fra Malta.
Liauen
Litauen leverer den helt klassiske pop-ballade-opsætning med projektører og nærbilleder af Jurij, som er alene på scenen, mens koret står gemt et eller andet sted. På bagvæggen har vi blinkende guld-spots, som mod slutningen ændres til større spots med stjerneeffekt.
Vokalt leverer Jurij en fin performance.
Det bliver dog hurtigt meget kedeligt og igen får man følelsen af, at man har spildt en mulighed for at lave noget lidt mere interessant for at underbygge sangen, som sagtens kunne bruge noget visuel hjælp.
Sammenlignet med Kroatien og Malta, som kommer før, falder det litauiske show helt til jorden, hvilket også illustreres af en MEGET dæmpet reaktion her i pressecentret.
Rusland
Vi starter med et closeup af Sergey, der zoomer en smule ud efter et par sekunder, hvorefter han synger mod sit eget spejlbillede.
Sergey, der er klædt i hvidt, er flankeret af 8 spejle/LED-paneler, der dels spejler ham og dels viser forskellige optagelser af ham.
Igen er vi vidne til et relativt klassisk setup til en Eurovision-ballade.
Omkring midtvejs bevæger Sergey sig ind i et glasskab, og vi ser regnen falde på vinduet. Nærbillederne med Sergey bag ruden fungerer fint, men på afstand virker boksen på scenen malplaceret og som en unødvendig rekvisit.
Til sidst i showet bevæger Sergey sig frem på scenen og LED-panelerne toner frem igen med kloner af ham selv, der synger kor på sangens klimaks.
Med torden og regn i LED-baggrunden ser vi klonerne af Sergey i forskellige lidelses- eller sorgpositioner.
Sergey er en fantastisk formidler og vokalt får vi én af årets absolut bedste optrædener.
Men vi må nok være ærlige og sige, at vi er lidt skuffede. Showet er tungt på koreografi, der kommer til at tage over for Sergeys helt sublime evne til at kommunikere sangens tekst. Der mangler noget mere brug af hele scenen og de muligheder der er.
Til en sang som ‘Scream’ sidder man lidt og savner ‘Jamala-effekten’ – altså den følelse vi havde i kroppen, efter at have set hendes flotte brug at visuelle effekter for første gang.
Albanien
Vi har Jonida på scenen i hvad, der ligner en egyptisk Pharao kjole og med koret bagerst på scenen. Der er minimalt brug af LED-effekter og scenen er hovedsageligt holdt i sorte farver med røde/gyldne farver.
Vi får mod slutningen en kæmpe grafisk ørn i billedet, som udløser grin og snak her i pressecentret. Pt. virker den ret malplaceret og mest af alt komisk. Vi ser kun ørnen ved første gennemløb.
Vokalt leverer Jonida som altid lige i skabet, men virker ikke 100% på – nok pga. tekniske udfordringer.
Starten efter Rusland er ubarmhjertig og Albanien kunne godt blive én af taberne i denne her stærke semifinale.
Norge
Efter pausen er vi klar til Norge. Desværre har vi pt. intet billede i pressecentret.
Vi starter med Tom i fokus, som står på venstre side af catwalken, hvorefter vi skifter til Alaxandra på midten af scenen. Hun ser blændende smuk ud i lang kjole med høje slidser og med (nyt) langt hår i en høj hestehale ovenpå hovedet.
På højre side af catwalken leverer Fred sin joik.
På LED-baggrunden har vi fjelde, som skifter over forskellige farver, og masser af tøris på scenen, som giver en slags sne-illusion. Det hele slutter i en slags eksplosion af gyldne farver.
Vokalt giver alle 3 medlemmer det bedste, de har, men det visuelle kunne have understøttet sangen på en bedre måde.
Holland
Holland har holdt det helt simpelt til Arcade. Duncan sidder ved et klaver mens kameraet panorerer omkring ham under sangen. Der er en del klip til de tomme publikumsrækker, som nok antyder, at der vil være en eller anden form for interaktion med gæsterne i salen, f.eks. som de lysende armbånd, der tidligere er blevet brugt ved Eurovision.
Belysningen er til den klassiske side med gyldne projektører og hvidt lys i skiftende opsætninger samt overbliksbilleder,der viser den flotte blå LED-baggrund.
Den simple stil underbygger nummeret godt. Kombineret med Duncans sårbare, indlevende og intense levering bliver man virkelig revet med af stemningen. Vores “nabo” i pressecentret sad med tårer i øjnene efter første gennemløb.
Der er ikke en finger at sætte på den vokale præstation, Duncan rammer plet fra første tone og leverer nærmest helt umenneskelige toner undervejs.
KÆMPE bifald til Holland i pressecentret, hvorefter alle snakker i munden på hinanden:-D Det har vi ikke oplevet før i år.
Oddsene taler også sit meget tydelige sprog med Holland i top til odds omkring 3, mens Holland har mistet terræn og er nede på ca. 7 mod 5 tidligere i dag.
Holland 2020 virker som et meget sandsynligt udfald!
Nordmakedonien
Sergey har lige ringet. Han vil godt have sine spejle tilbage! 🙂
Overordnet set, så er det helt store problem i Nordmakedoniens show, at det indeholder hovedelementerne i Ruslands show, nemlige spejl/LED-panelerne med kloner af Tamara, og dermed kommer til at fremstå som en kopi af Ruslands show.
Vi starter med Tamara midt på scenen i en turkis kjole. Bag hende står der seks spejle i en halvcirkel. Beskrivelsen kunne sådan set stoppe lige her, hvis ikke det var for mellemstykket hvor vi zoomer ud og får overbliksbillederne. Her toner spejlene så væk og vi bliver vidne til en powerpoint med sort-hvide billeder af børn på bagskærmen. Det hele slutter med spejlene igen, hvor Tamara tager os med op til sangens klimaks.
Efter alt vi har set i dag, virker det her show overhovedet ikke. Det tager mest af alt karakter af følelsesporno, og ville sikkert også fungere fint nok, hvis vi ikke havde set den slags hundredvis af gange før.
I en sandwich mellem Holland og Azerbaijan kan det blive svært for Nordmakedonien, selvom sangen bestemt er stærk og smukt sunget.
Azerbaijan
Chingiz fra Azerbaijan slutter af med det, der viser sig at at blive dagens store, positive overraskelse.
Vi starter med Chingiz i fokus. To robotarme med påmonterede laser-projektorer tegner et bankende hjerte på hans bryst. Bag ham står en futuristisk-udseende ramme med lys i. Senere i showet viser det sig, at det skal være en slags scanner. Vi zoomer ud og får overblikket, hvor baggrunden går over i at vise et guldhjerte, mens Chingiz forlader opstillingen med robotterne.
Dagens første spontane bifald i pressecentret kommer midt under showet, da der springer en animeret version af Chingiz op af gulvet. Beam me up Chingiz!
Chingiz er super cool på scenen og vokalt er han også helt i top.
Bookmaker-oddsene har allerede sendt Azerbaijan op i nærheden af Top 5, hvilket efter vores vurdering også er et meget sandsynligt udfald.
Opsamling
Skal man samle lidt op på dagens 9 bidrag, så har især Azerbaijan og Malta overrasket os positivt. Holland ligner en vinder, selvom Chingiz i øjeblikket klatrer lystigt op ad listen hos bookmakernes og nu er nået Top 5.
Holland, Rusland, Azerbaijan, Norge, Malta bør være sikre finalister, mens Nordmakedonien nok ligger på grænsen.
Koblet sammen med de optrædener, vi så i går, så vil vi tilføje Schweiz, Rumænien, Danmark og Sverige til listen. Østrig ligger på grænsen, ligesom Armenien måske også kan nærmere sig Top 10 i semifinalen.
Vi bliver meget klogere, når vi igen ser alle artisterne ved 2. lydprøve.
Alt om Danmarks prøve: Leonora nailer den med perfekt vokal og charmerende optræden
Klokken 15.00 lokal tid i dag gik Leonora på scenen for første gang her i Tel Aviv til de første tekniske prøver i Expo.
Læs alt om det danske team og hvem, der går på scenen sammen med Leonora nederst i artiklen.
Videoklip fra prøven her
Leonora er iført de sorte bukser med seler og den hvide skjorte fra Dansk Melodi Grand Prix. På LED-bagskærmen har vi en himmel med små grafiske skyer, som senere går baggrunden over i en slags solopgang med gule roterende striber.
Den gigantiske stol udgør igen hovedelementer i showet, hvorfra Leonora synger den største del af sangen.
I forhold til den danske finale er den største forskel, at Leonora går op ad en stige for at nå stolen, ligesom der kommer til at sidde 2 personer på hver side af Leonora.
Der er en rigtig god kemi mellem Leonora og resten af det danske team, og mange smil og varme blikke, som også illustrerer sangens budskab.
Ved første gennemløb var det lidt problematisk for Leonora at træde fra stigen og komme til at sætte sig på stolen, ligesom nogle kamerashots ikke rammer helt plet.
Leonora nailer den 100% rent vokalt og giver en både varm og charmerende optræden, ligesom interaktionen med kameraet og de mange søde smil sidder lige i skabet.
En rigtig feel-good sang, som udløste en god – måske endda dagens bedste – reaktion i pressecentret og ulig de fleste andre prøver, så sad flere journalister og både vuggede og sang med.
Tilfredshed på det danske hold
Der er også tilfredshed hos Jan Lagermand Lundme:
“Jeg kan kun sige, at det gik faktisk rigtig godt! Det startede skidt, da der var meget galt med både lys og grafik og selve kameraskudene. Men det blev faktisk bedre og bedre, som prøven forløb. De var utrolig lydhøre, og tingene blev bare rettet. Nu skal vi arbejde på, at det bliver fuldstændig fantastisk, siger han og tilføjer:
“Men det vigtigste for Danmark er jo Leonora – og jeg vil bare sige, at hun shinede simpelthen fra første prøve og hele vejen igennem. Så hende kan vi virkelig, virkelig være stolte af.
Den ændring vi har lavet i nummeret, hvor både danserne og koret sidder på stolen med Leonora, det fungerer virkelig godt. Man bliver helt varm om hjertet, når man ser de 5 sidde på stolen og stråle.”
“Overordnet set synes jeg, det gik rigtig godt.
Hovedpersonen selv, Leonora, var også positiv omkring den første prøve: “Det gik rigtig godt. Vi har lavet nogle små ændringer, men det skal nok blive fint. Der er selvfølgelig lidt småting, vi skal have justeret, men overordnet set synes jeg, det gik rigtig godt, siger Leonora og tilføjer:
“Vi er jo lige ankommet i går aftes, så nu er jeg lige ved at finde mig selv tilrette hernede. Men jeg er sådan set meget tryg lige nu, for det har været en god 1. prøve.”
Det danske team
Med på scenen har Leonora 2 dansere og 3 korsangere. Danserne er Ryan Jacolbe, der tidligere har danset for bl.a. Medina og Nabiha, og Sinan Spahi, der har en fortid som danser i tv-shows som ‘X Factor’ og ‘LIVE’.
I koret får Leonora støtte af sanger og skuespiller Andrea Heick Gadeberg, der senere i år skal spille en af hovedrollerne i ‘Sanne – The Musical’. Hvis du synes efternavnet lyder bekendt, så er det nok ikke helt forkert. Andrea har nemlig lidt Grand Prix-blod i årerne som datter af Trine Gadeberg, som nemlig i Dansk Melodi Grand Prix 2000 med ‘Lykkefugl’.
Som vi tidligere har afsløret her på Good Evening Europe, så skal også Jeanette Bonde synge kor for Leonora. Jeanette Bonde har selv deltaget som solist i Dansk Melodi Grand Prix, ligesom hun 2 gange har været med som sangskriver for andre artister.
Sidste korsanger bliver Sofie Niebuhr McQueen, som til dagligt studerer på Syddansk Musikkonservatorium og blandt andet synger i jazzbandet Jazzkollektivet.
Danmark på scenen for første gang i dag – følg med live!
Prøverne har været i gang et par dage i Expo Tel Aviv, men i dag mandag er en ganske speciel dag set med danske øjne.
I dag skal det danske team nemlig på scenen for første gang til de første 30 minutters tekniske prøver.
Klokken 15.00 (lokal tid) går Leonora på scenen sammen med to dansere og tre korsangere.
Danserne er Ryan Jacolbe, der tidligere har danset for bl.a. Medina og Nabiha, og Sinan Spahi, der har en fortid som danser i tv-shows som ‘X Factor’ og ‘LIVE’.
I koret får Leonora støtte af sanger og skuespiller Andrea Heick Gadeberg, der senere i år skal spille en af hovedrollerne i ‘Sanne – The Musical’. Hvis du synes efternavnet lyder bekendt, så er det nok ikke helt forkert. Andrea har nemlig lidt Grand Prix-blod i årerne som datter af Trine Gadeberg, som nemlig i Dansk Melodi Grand Prix 2000 med ‘Lykkefugl’.
Som vi tidligere har afsløret her på Good Evening Europe, så skal også Jeanette Bonde synge kor for Leonora. Jeanette Bonde har selv deltaget som solist i Dansk Melodi Grand Prix, ligesom hun 2 gange har været med som sangskriver for andre artister.
Sidste korsanger bliver Sofie Niebuhr McQueen, som til dagligt studerer på Syddansk Musikkonservatorium og blandt andet synger i jazzbandet Jazzkollektivet.
Det danske pressemøde løber af stablen kl. 17.25 lokal tid.
Følg med på Good Evening Europe for alle updates om Danmark – og de øvrige prøver her i Expo Tel Aviv.
Tel Aviv live: Dag 3 – reviews og video fra dagens tekniske prøver (Armenien– Sverige)
Armenien
Første gennemløb af Srbuks prøve er uden lyd og billede her i pressecentret og vi har en lift, oppe og reparere udstyret.
Armenien kører er et meget klassisk setup for Eurovision med Srbuk på midten af scenen og med grafik, der kører i baggrunden. Farverne er holdt i rødt og sølv/hvid og grafikken ser ud til at skulle ligne knust glas.
Vokalt er der ikke en finger at sætte på Srbuks optræden, men alt i alt sidder vi tilbage med en følelse af at man har spildt mulighederne, der er i årets scene med LED-gulv og bagvæg.
Irland
Irland bringer os tilbage til 50’erne med Diner-stemning á la the Peach Pit fra Beverly Hill 90210. Grafikken bliver brugt til at køre forskellige mønstre og piktogrammer. Med sig på scenen har Sarah et par dansere og en bar med tre barstole monteret på en drejeskive, som hun sætter sig op på i løbet af sangen og lader sig rotere, mens hun synger.
En del problemer med kameravinkler og shots, hvor Sarah ikke har vendt sig, når kameraet kommer forbi. Hun udstråler lige dele forvirring og manglende lyst til at være på scenen.
Catchy lille sang, men generelt virker showet som spild af en god mulighed for noget mere interessant. En masse mindre elementer, der ikke helt virker. Sammensat til et show fungerer det overhovedet ikke.
Pt. er Irland meget langt fra en finaleplads.
Letland
Carousel er på scenen og vi starter med close-ups i forskellige vinkler. Meget, meget tæt-på close-ups. Scenografien er den klassiske Eurovision band-staging, med alle instrumenter i en halvcirkel bag ved forsangeren.
Med en sang som Letlands er det svært at gøre ret meget ved staging’en, der ikke fuldstændigt undergraver budskabet. Her har man forsøgt med en slags liveband-stemning, men resten af scenen får det til at virke opstillet og klinisk. Det fungerer ikke rigtigt på skærmen.
Vokalt er det fint og der lyder ikke som om, der er ændret noget ved sangen, siden den officielle version udkom.
Schweiz
Luca fra Schweiz bringer skønne vibes fra tidligere tiders fantastiske tyrkiske og græske Eurovision-bidrag, bl.a. Hadise’s Düm Tek Tek-show.
Visuelt er der en fin sammenhæng mellem farverne og grafikken på LED-bagvæggen og danserne/Lucas dragter.
Luca er iført sort top uden ærmer, sorte bukser med hvide striber og støvler. Han har 4 dansere med på scenen, to kvinder og to mænd.
Koreografien er som sådan ikke rigtigt nyskabende men på den anden side, så passer den energiske dans rigtig fint til sangen. Som flere fans også har luftet på de sociale medier, så ligger en del af koreografien relativt tæt op ad Fuego’s fra 2018.
Dog strider det lidt imod sangens tema: ‘She Got Me’ handler om, at hun får ham til at danse frækt, men det er ikke helt det, der sker på scenen.
Michael er IKKE tilfreds og mener koreografien er rodet, mens grafikken mest fungerer som baggrundslys, mere end det er noget, man egentlig skal se på.
Vokalt leverer Luca 100% og man bliver ind imellem i tvivl, om det er studieversionen, der kører under showet.
Efter et kort håndgemæng på redaktionen, konkluderer vi (mod Michael’s vilje), at Schweiz nemt sejler videre til finalen, men vi skal nok se de øvrige favoritter fra denne semifinale på scenen, for at kunne vurdere hans chancer for en topplacering.
Moldova
Store tekniske problemer for Moldova, der starter med en permanent overbliksbillede uden klipning eller skift. Moldova bruger samme effekt, som vi så Ukraine benytte i 2011. Anna står alene iført en hvid kjole foran et bord, hvor en sand-tegner arbejder under sangen.
Prøven bliver afbrudt midt i første gennemløb. Andet gennemløb er uden billede her i pressecentret.
Tredje gennemløb byder på lidt mere bevægelse i kameraføringen. Nu er der også fokus på Anna, mens tegneren forbereder den næste tegning, så vi for det meste kun ser de færdige tegninger og ikke hele processen der laver dem.
Dagens mest vellykkede visuelle udtryk – på trods af copycat-effekten og de mange tekniske problemer.
Rumænien
Ester starter på scenen i sin røde stol med 2 dansere, som godt kunne se ud til at dele skrædder med Hatari.
Der er elementer fra musikvideoen, hvor vi igen kommer ind i det mørke og mystiske univers med en nærmest “besat” Ester, der er som taget ud af “Exorcisten” eller som sexet vampyr fra “True Blood”.
Visuelt helt i top og stærk, stærk vokal performance.
Afslutningen med flammer løfter bidraget yderligere og Rumænien ser ud til at være et godt bud på en finalist.
Danmark
Mette’s review:
Leonora er iført de sorte bukser med seler og den hvide skjorte fra Dansk Melodi Grand Prix. På LED-bagskærmen har vi en himmel med små grafiske skyer, som senere går baggrunden over i en slags solopgang med gule roterende striber. Advertisement
Den gigantiske stol udgør igen hovedelementer i showet, hvorfra Leonora synger den største del af sangen.
I forhold til den danske finale er den største forskel, at Leonora går op ad en stige for at nå stolen, ligesom der kommer til at sidde 2 personer på hver side af Leonora.
Der er en rigtig god kemi mellem Leonora og resten af det danske team, og mange smil og varme blikke, som også illustrerer sangens budskab.
Ved første gennemløb var det lidt problematisk for Leonora at træde fra stigen og komme til at sætte sig på stolen, ligesom nogle kamerashots ikke rammer helt plet.
Leonora nailer den 100% rent vokalt og giver en både varm og charmerende optræden, ligesom interaktionen med kameraet og de mange søde smil sidder lige i skabet.
En rigtig feel-good sang, som udløste en god reaktion i pressecentret og ulig de fleste andre prøver, så sad flere journalister og både vuggede og sang med.
Michaels review:
Leonora gør det fantastisk godt. Hun smiler til kameraet i starten, hvor hun og sangen skal bære hele showet alene, der er endda et glimt i øjet på hende. Her til Eurovision kommer hun op på stolen via en stige, mens hun synger og kameraet viser lidt mere interaktion med de to dansere der skal med op.
Oppe på stolen får vi et overbliksbillede forfra, hvor baggrunden går over i en slags solopgang med gule striber, der roterer over en blå baggrund med fluffy skyer.
Vokalt er det perfekt, og som vi er blevet vænnet til fra Leonora og koret, så lyder det absolut som det skal. Alt i alt en meget flot performance fra holdet og showet skiller sig for alvor ud i den her udgave, hvor nogle af de foregående bidrag har flydt lidt ud og rodet en smule.
Østrig
Paendas show starter i sort/hvid med hende på en barstol. Alt på scenen er mørkt undtaget midten hvor hun sidder. Langsomt bliver hun omgivet af små lys, der vandrer op af gulvet via nogle LED-stolper. Det ser meget flot ud på kameraet. Efterhånden kommer der også farve på og hun træder frem på scenen.
Vokalt er det intenst og Paenda kommunikerer sangen helt fantastisk godt.
Sverige
Der er ikke ændret det store ved Johns optræden siden finalen i Mello. Han har stadig lysstanderen bag ham, der kører med gyldent lys under optrædenen. Til sidste vers, hvor korsangerne træder frem, er der dog kommet en del mere lys på, hvilket får showet til at virke rigtigt godt på kamera. Det bliver en stærk Gospel-inspireret afslutning med de fire korpiger og John i centrum.
Vokalt er det helt i top og Sverige bør stadig være at finde blandt top 10-kandidaterne.
Review: Holland | Duncan Laurence – Arcade
Tilbage i januar blev Duncan Laurence annonceret som Hollands artist. Den 24-årige sanger blev i år færdig på det hollandske ‘Rock Academy’ i Tilburg, hvor han har udviklet sine evner som sanger, sangskriver og producer. Udover det har han tilbragt meget tid med at skrive sange i London og Stockholm.
Duncan skal optræde med sangen Arcade i Tel Aviv i år.
Silje
Bookmakernes vinderfavorit, and I see why! Jeg kan sagtens forestille mig en hollandsk sejr i år – faktisk har jeg svært ved at forestille mig, hvem der ellers skulle vinde. Måske Italien. Ja, jeg tror det bliver mellem de to. Og så er jeg altså på team Italien. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige om Arcade – ikke min personlige favorit, men forstår godt, hvorfor den er så populær.
Simon
Jeg har set flere reaktionsvideoer på YouTube, hvor folk nærmest er grædefærdige over at blive så rørte af den her sang. Den ligger også helt i top hos bookmakerne, og efter at have oplevet ham live på hjemmebane i Amsterdam kan jeg godt se vinderpotentialet. Omkvædet fungerer godt, og teksten ”loving you is a losing game” er nemt at forholde sig til, jeg er dog stadig ikke helt oppe på de høje nagler over sangen. Men jeg vil gerne til ESC i Amsterdam næste år, hvis det nu skulle være!
Sonny
Virkelig sød sang. God vokal.Tror på finaleplads til Holland. Hvis han skal trække ekstra point hjem til Holland skulle han måske overveje at have samme outfit på til finalen som han har på i videoen ?? Bar nydelig bagdel har aldrig skadet nogen ??
Mette
Jeg ELSKER Alex Vargas og især Vargas’ tidlige hits, herunder ‘Solid Ground’ og ‘Schackled Up’. Med det in mente så lå det også næsten i kortene, at jeg ville falde pladask for ‘Arcade’. Duncan kæler for mine øregange, giver gåsehud og får tårerne til at presse på. Et super moderne bidrag, som leveres med indlevelse, masser af nærvær og intensitet.
Jeg hørte ca. 1 minut af sangen, så skyndte jeg mig ind og spillede på Holland som vinder til odds 25…. En 50’er…. Why oh why! Engang imellem skal man lytte lidt bedre til sine første indskydelser 🙂
Mads
Årets hollandske bookmakerfavorit, og det forstår man godt. For hvor er det dog mystisk, og godt.. Ville ikke have noget imod at tage til Amsterdam i Maj 2020..
Kevin
Dejlig og rigtig god stemme! Kunne blive et radiohit, meget stemningsfuld og rolig.
Clara
Holland har siden nummeret blev offentliggjort været storfavorit til at løbe med guldet i år, og jo mere jeg hører det, jo mere forstår jeg hvad det går ud på. Selvom det ikke er iblandt mine absolutte favoritter, så er jeg helt sikker på, at det hollandske nummer kommer til at blive taget rigtig godt imod. Om vi skal en tur til Amsterdam næste år tør jeg endnu ikke at sige noget om, men meget kunne pege i retning af en super flot placering for Holland i år.
Michael
Rigtigt fed sang. Endnu en af årets Vargas-kloner. Det fungerer rigtigt godt og det er nemt at forstå hvorfor Holland ligger helt i top hos bookmakerne i år.
Review: Litauen | Jurij Veklenko – Run With The Lions
Jurij Veklenko er allerede et kendt navn hos Eurovision fans. I 2013 sang han backing vokal for Andrius Pojavis, i 2015 var han på scenen med Vaidu Baumila og Monika Linkyte. I år stiller han selv op for Litauen med sangen “Run With The Lions”.
GEE-panelets dom
Clara
Litauen er et af de lande, der overordnet set har haft det meget svært i ESC sammenhæng. De har endnu ikke fundet opskriften, hvilket gør, at kvaliteten desværre altid har flere fejl og mangler. Årets bidrag lyder da også umiddelbart som det perfekte eksempel på ”samlebåndsmusik”, samtidig med at solisten har enormt svært ved at synge rent. Dette tilsammen gør, at jeg ikke tror på Litauen, der indtil videre har en sjetteplads som sin bedste placering nogensinde, skal gøre sig nogle forhåbninger om at slå det resultat i år.
Simon
Det eneste baltiske land der aldrig har vundet ESC, og det kommer de nok heller ikke til i år. Prøver at lyde som noget episk, men det er den bare ikke, så den ender bare med at være en lidt generisk popsang uden nogen særlig appeal. Jeg tabte i hvert fald interessen undervejs, selv efter flere gennemlytninger, så det tænker jeg også at publikum ude bag skærmene gør.
Michael
Der er som sådan ikke noget i vejen med Litauens bidrag i år. Den formår bare ikke at fange min interesse. Run with the lions? Hvad snakker du om? Det hele virker en smule opstyltet og som om ingen rigtigt tror på projektet – jeg gør i hvert fald ikke.
Kevin
Finaleplads! Skøn sang, med en rigtig god stemme, gang i den og stemningsfuld. En sang der summerer hvordan dette års sange er samlet set. Mulig top 5!
Silje
Ikke nogen finaleplads til Litauen i år. Synes slet ikke, den slår igennem eller er fængende, hvorfor jeg skipper den, når ESC-playlisten kører på Spotify. Langtrukken og monoton.
Sonny
Man må gi dem at de har formået at sende et NYYYYDELIGT stykke mandfolk afsted til Israel Mere positivt har jeg vist ikke at sige om årets bidrag herfra.
Mette
Jurij ser så rar ud og det er svært at sætte en finger på, hvad der er galt med ‘Run with the Lions’. Både sangen, showet i den lokale finale og Jurij virker en smule tandløs, for nu at blive i dyreverdenen og desværre tror jeg Litauen læner sig kraftigt op ad sidstepladsen.
Review: Kroatien | Roko – The Dream
Direkte fra Marino Cvetković Sports Hall i Opatija fandt årets kroatiske finale, Dora 2019, sted. Ud af 16 bidrag blev det til sejr for Roko Blažević og sangen The Dream, som repræsenterer Kroatien i Tel Aviv.
‘The Dream’ er skrevet af Jacques Houdek, som repræsenterede Kroatien i Kiev 2018 og vandt både hos tv-seerne og juryen.
GEE-panelets dom
Silje
Griner helt, hvor er det bare SÅ tydeligt, at Jacques Houdek står bag denne sang, haha – cheesy, cringe og fløde med fløde på. Kan klart bedst lide sangen på kroatisk frem for på engelsk – måske fordi den så bliver lidt mindre cringe, når jeg ikke forstår lyrics? Haha. Og så får den mig heller ikke overbevist om finaleplads.
Sonny
“I dream of love, you dream of love..” Jeg drømmer bare om at sangen skal blive færdig.. Sidder næsten og holder vejret og håber på han kan gennemføre råberiet i de 3 min han er på. Det blir et nej – og et STORT nej tak herfra, selvom jeg har en ide om der vil være mange der synes den er en klassisk grand prix sang.
Mette
My Guilty Pleasure of the year. Jeg er åbenbart til falds for lettere outdatede, storladne ballader sunget på engelsk med tydelig østeuropæisk accent.
Men åh hvor minder Roko og ‘The Dream’ mig bare om 2000’ernes klassiske Eurovision popballader fra f.eks. Koldun og Dima Bilan, ligesom englevingerne sender mig direkte tilbage til Azerbaijan’s første bidrag med Elnur og Samir, som stadig er blandt mine yndlings Eurovision-sange.
Jeg tror ikke det bliver til en finaleplads til Houdek Jr., men jeg sender stadig en flot karakter afsted mod Roko.
Michael
Det bliver ret hurtigt pompøst og kedeligt for Kroatien. Det hele virker en smule arrogant på mig. Og det hjælper overhovedet ikke at de har spændt et par dundyner på ryggen af Roko. Jeg tror Kroatien skal være meget glade hvis de kommer i finalen.
Clara
Kroatiens nummer i år kommer for mig at se til at få det meget svært i den semifinale den er placeret i. Til trods for at Roko faktisk leverer en meget solid vokalpræstation i de liveversioner jeg har set af nummeret, tror jeg ikke at hverken det musikalske fundament eller det rent visuelle udtryk er nok til, at sikre Kroatien en finaleplads fra denne meget svære semifinale.
Kevin
Finaleplads! Velproduceret sang der har en retning! Rigtig god stemme og dejlig østeuropæisk stemning som vi kender den. Kroatien er friskt tilbage.
Simon
Endnu en af de storladne ballader fra Balkan, som i mine ører ville have fungeret bedre på rent originalsprog i stedet for at blande engelsk ind i det. Ingen tvivl om at Roko har en stor stemme og kan klemme de høje toptoner ud, men som man så med Island sidste år er høje toner altså ikke nok i sig selv, for sangen er egentlig ikke særlig spændende. Points for hvidt kostume med kæmpe englevinger, men det er for pænt til rigtig at fange folk ved første gennemlytning, så den får svært ved at gå i finalen.
Review: Azerbaijan | Chingiz – Truth
Chingiz er født i Moskva, men flyttede til Qazax i Azerbaijan som 6-årig. Mens han stadig var barn lærte han at spille guitar og begyndte at skrive sine egne sange. Som 13-årig flyttede Chingiz med familien til Baku, hvor han senere blev inviteret til audition på ‘Pop Idol’, som han også vandt.
Chingiz har ligeledes repræsenteret Azerbaijan ved New Wave i Letland og deltager i The Voice Ukraine.
Musikken til ‘Truth’ er skrevet af Borislav Milanov, Trey Campbell, Bo J, Pablo Dinero, Hostess og Chingiz, mens teksten er af Borislav Milanov, Trey Campbell, Bo J og Hostess.
Azerbaijans bidrag får også et dansk islæt i år, da Pernille Leeloo skal med på scenen og synge kor.
GEE-panelets dom
Sonny
Lyder unægteligt som Alex Vargas, og produktionen ligeså. Kan dog ikke finde nogen forbindelser mellem Vargas og Chingiz. Det er et super fedt nummer, og igen et af de numre jeg har lyst til at høre både før og efter grand prix. Den er sikker til finalen og tror på en top 5. Obs: Videoen er absolut værd at se
Clara
Årets nummer fra Aserbajdsjan er faktisk et af de numre som jeg blev hurtigst vild med. Jeg synes nummeret er super catchy, og at det så bliver sunget af et relativt godt skåret stykke mandfolk har jo heller aldrig slået nogen ihjel 😉 Alt i alt synes jeg, at Aserbajdsjan, efter et lidt sløjt år sidste år, er kommet tilbage med fuld styrke, der lever fuldt ud op til den kvalitet som man stort set hvert eneste år oplever fra landet.
Michael
Endnu et af årets bidrag der lyder helt ekstremt som noget Alex Vargas kunne have begået. Den er moderne og bør sagtens kunne få Azerbaijan med i finalen igen.
Mette
Det bedste fra Azerbaijan (det gælder både lyd og mand) tilsat en gang lækker Vargas-lyd, så ender du op med et moderne bidrag, som kan nå rigtig langt i årets konkurrence. Jeg ville ikke blive overrasket, hvis Azerbaijan banker på i Top 5.
Silje
Er det bare mig, eller er popsangene ekstra gode i årets esc?! Azerbaijan er helt klart heriblandt, og jeg kan høre “Truth” om og om igen uden at blive træt af den. Fængende, radiovenlig og bare FED!
Kevin
Finaleplads! God stemme. En sang der ikke generer nogen, imens vi har det hyggeligt med vandpibe.
Simon
Chingiz (ikke Khan) får Azerbaijan tilbage på popsporet, og det er ganske nydeligt. Et moderne beat og god lyd og et omkvæd man kan huske efter første gang, så jeg er indfanget af vores kaukasiske venner. Jeg kommer dog ikke helt op at ringe over det, men mon ikke de tager revanche fra sidste år og kommer tilbage til finalen i år.
Mads
Endnu en flot og lækker produktion fra Aserbaidjan.
Tel Aviv live: Dag 2 – reviews og video fra dagens tekniske prøver (Belgien – San Marino)
Belgien
Flot og enkelt sceneshow. Eliot er flankeret af stortrommer på begge sider, der bliver betjent af danserne. Han er iklædt noget, der ligner en træningsjakke, der er to numre for stor til ham, og sammen med lyssætningen giver det det hele et meget sci-fi inspireret feel. Vokalt lød han lidt usikker til første gennemløb, men vokalen blev markant bedre undervejs. God interaktion med kameraet og mange charmerende smil.
En del af grafikken (den sort/hvide) minder os lidt om musikvideoen til Sergey Lazarevs “You are the only one”.
Ligesom ‘Wake Up’ minder mange fans om Blanche’s ‘City Lights’, så har også Eliot som artist flere lighedspunkter med den unge, Blanche.
Helt klart én af vores favoritter til at kvalificere sig (Se også opsamlingen, hvor vi trækker i land igen 🙂 )
Georgien
Meget effektfuld grafik, hvor Oto ved hjælp af LED-gulvet går på en bro over bølgende vand, mens baggrunden viser et bjerglandskab i uvejr, som undervejs står i flammer. I tråd med sangens budskab om færre grænser mellem mennesker kører der en pigtråds-wire hen over baggrunden under showet.
Oto brillerer rent vokalt og giver en meget dramatisk optræden, som også i det visuelle er med til at kommunikere sangens budskab. Med sig på scenen har han et mandekor klædt helt i sort.
Jamala-vibes!
Australien
Allerede ved allerførste blik, inden Australiens prøve rent faktisk går i gang, er der wow-reaktioner her i pressecentret.
Kate er iført en lang kjole og er i frit fald i universet blandt planeterne.
Med sig på scenen har hun 2 korsangere, der ligesom hende selv står på de bøjelige poles fra den nationale finale.
Mere fokus på korsangerne og udtrykket hos både Katie og korsangerne virker mere dramatisk end i den australske finale.
Visuelt tager Australien os med i deres eget univers og man glemmer helt, at denne her optræden rent faktisk finder sted på en scene.
Douze point for genialt brug af både LED-baggrund og gulv til at skabe en imponerende 3D-effekt.
Det lyder også som om der er blevet ændret en smule på sangen så koret har fået et boost mod slutningen der drukner Kates vokal. Korets ekstra boost gør desværre at sangen slutter lidt rodet og larmende.
Island
Island har tonet læder-looket en lille smule ned i showet. Til gengæld virker det hele fantastisk godt og dynamikken mellem growler-forsangeren (Mathias) og falset-sangeren (Klement) fungerer helt perfekt. Det skinner for alvor igennem, at de to er vokalister i verdensklasse.
Hatari har placeret Einar på toppen af et gigantisk “fuglebur”, hvor han bruger sin tid med at svinge et par hvide piske rundt.
Det virker som om, der er mere fokus på Klemens, end der var i en islandske finale, og Mathias træder af og til i baggrunden mod buret.
Undervejs i showet får vi pyro og flammer på LED-væggen bag “fugleburet”.
Man kan sige meget om Hatari, men de leverer hele pakken og burde ikke kun appellere til tv-seerne, men også til juryen.
Vi er ret enige om, at Hatari kommer til at styre mod toppen, ikke blot i denne semifinale, men også i finalen.
Estland
Man sidder stadig og er i gang med at fordøje Island, mens Victor Crone synger. Den sandwich, som Victor er havnet i, kunne godt koste ham pladsen i finalen.
Det er svært at udtale sig ret meget om, hvordan showet virker, for det er mest green-screen, vi har har i pressecentret. Victor snurrer og laver pop-postures, mens alt er grønt omkring ham.
Ellers så har vi guldfarvet grafik i gulv og bagvæg, ligesom vi også får storm og lyn.
Showet er meget klassisk sat op med Victor i fokus. Han er uden tvivl en en flot sanger, som med sin iørefaldende popsang vil have en bred appel, men staging’en får ham også til at fremstå en smule distanceret, grænsende til arrogant, i forhold til seeren.
Vokalt fik Victor folk til at udveksle “yikes”-blikke til hinanden under første gennemløb, hvilket dog blev langt bedre undervejs. Under de tekniske prøver ligger fokus jo også på flere ting, end lige den vokale del. Dog er man mere tryg ved en artist, som f.eks. Oto fra Georgien, som uden problemer gav den 110% igennem HVER gang.
Portugal
Portugal har ændret en smule på showet siden den nationale finale.Scenen er domineret af rødt både på gulvet og bagskærmen, hvilket giver en rigtigt god kontrast til de to artister, der er blevet klædt i metalliske grønne dragter.
Til vores sidemands store glæde er danseren i bar overkrop.
Det fungerer meget godt og vokalt er det stensikkert. Det lyder også til, at der blevet skruet ned for den skarpe og lidt kaotiske tromme, der overtog sangen en smule i den originale udgave.
Ligesom Island et unikt bidrag, som skiller sig ud.
Grækenland
Grækenland er det 5. land i 2. halvdel af semifinale 2, som leverer en teknisk prøve, der overstiger alle forventninger.
Eventyrligt og magisk. Smukt og dragende. Det er nogle af de ord, man kan bruge om Katerine Duska’s show til ‘Better Love’, som bl.a. involverer dansere i tyl og sabler og masser af blomster.
Grækenland er nu 2. favorit til at vinde semifinale 1 og i modsætning til Cypern, som låner det meste af sin koreografi, show-elementer og – hvis man lytter til kritikken – også sang – fra tidligere bidrag, så er Katerine Duska’s bidrag i vores øjne et bedre bud på vinderen af semifinale 1 – hvis altså ikke Island løber med den.
San Marino
Serhat i hvid habit flankeret af fire dansere også klædt i hvidt. Grafikken på bagskærmen ligner noget fra en musikvideo i 80’erne eller 90’erne. De vigtige dele af lyrikken kører i baggrunden, mens Serhat udfører alle de gængse moves.
Det hele ender i, at Serhat’s to mandlige dansere står fremme på scenen med lysende gule megafoner (som dem fra coveret) mens ‘Na Na Na’ kører over skærmen i baggrunden. Alt sammen lidt forudsigeligt.
God respons i pressecentret, hvor der danses med på Serhat’s moderne, men stadig lidt datede take på disco.
Man skal aldrig sige aldrig, men Serhat skal bruge rigtig mange seer-stemmer for at opveje den lussing, han står til at få fra juryen.
Opsamling
Anden halvdel af semifinale 1 må siges at have et rigtig stærkt felt. Måske også stærkere end først antaget.
Australien var på forhånd ikke særlig højt rated blandt mange fans, men med et nyt show lykkedes det Kate at vinde dagens presseafstemning, som ESCXTRA står for – med Grækenland og Island på en delt 2. plads.
Mindre godt ser det ud for Estland, som vi også gav en del kritik. Victor slutter sidst i afstemningen.
Vores review af Belgien, som blev dagens første og dermed svær at sammenligne, bærer præg af, at vi ikke kunne forudse, hvad der kom efter.
I øjeblikket ligger Belgien, som har været blandt vores favoritter, i fare for slet ikke at komme videre til finalen. Så vi må trække lidt i land her.
Skal man pege på finalister fra denne semifinale så må Grækenland, Australien og Island være sikre. Vi har også et godt øje til Georgien, Portugal og Belgien, men spørgsmålet er, hvor mange finalister 2. halvdel af semifinale 1 kan trække.
Fra første halvdel tror vi på Cypern, Serbien, Tjekkiet og Ungarn. Men andre kunne også blande sig i kampen ?
I morgen skal danske Leonora på scenen for første gang! Vi opdaterer dig naturligvis om både prøve og den efterfølgende pressekonference her i Expo Tel Aviv.
Semi Final 2: Analyzing the Voting History – Friends and Frenemies
Last week we looked at how the starting position of an entry can affect it’s final ranking in a semi final. We found that there is a surprising difference between starting positions in semi final 1 and semi final 2.
As we noted in the previous two articles, there is some truth to the feeling among fans that the second half is the better draw for an entry. Not quite as profound as some would have you believe, but the difference is there.
Voting Histories
Another point that comes up often is the notion that some countries tend to award their points to their friends. Or rather we tend to vote for entries that sound like the music we’re used to hearing. This fact comes as a surprise to no one, least of all the EBU. From the allocation draw article on eurovision.tv:
The 36 Semi-Finalists have been allocated into six pots, based on historical voting patterns as calculated by the contest’s official televoting partner Digame. Drawing from different pots helps to reduce the chance of so-called neighbourly voting and increases suspense in the semi-finals.
The EBU is basically seeding the semi final draws to try and combat the trend of friends voting for friends. But that won’t keep us from analyzing the voting histories of the voters in semi final 2!
We use windows of 5 and 10 years to produce a sum of averages for each eligible voter in semi final 2, for each participant. We do that by taking the average of each year for each voter, then averaging those averages to produce an average of averages for each voter to each participant. Lastly we produce a sum of averages to get a final point score we can rank each entry by. Dizzy yet? I certainly was.
Numbers, averages and sums
As an example, below is the vote history table for Azerbaijan with all the eligible voters in this year’s semi final 2. For the last 10 years we can produce an average point award for each voter. This allows us to calculate an average point award over a “window” of time, such as 5 years and 10 years. With these averages we can produce a “sum of averages” that can tell us the amount of points an entry can expect to receive.
Ouch! Looks like Azerbaijan landed in a semi final without a lot of friends around. Especially in the 5 year window Azerbaijan is not looking so hot. The 10 year window is mainly saved by their victory in 2011 and their very strong rankings in both 2012 and 2013.
Like we did for semi final 2, we can now compile two charts showing the expected score for each participant, for the 5 year and 10 year windows respectively.
The 5 year window predicts the folloing qualifiers for semi final 2:
- Sweden
- Russia
- Austria
- Moldova
- The Netherlands
- Romania
- Norway
- Latvia
- Lithuania
- Malta
Sweden and Russia tied for the top spot with 117 points each. At the other end of the qualifiers we see Malta taking the 10th slot in front of Denmark, the two countries separated by merely 2 points. Maybe the 10 year window will be kinder for Denmark?
Let’s see. The 10 year window predicts the following result:
- Sweden
- Russia
- Norway
- Denmark
- Austria
- Romania
- Azerbaijan
- Moldova
- The Netherlands
- Malta
Again we have Sweden and Russia at the top two spots, this time though with Sweden in a commanding lead. Denmark and Azerbaijan move into the top 10, which may be an indication that both countries were better in the past. Can either of the two turn their downward slopes around this year?
Country | R/O | Average 5 years | Average 10 years |
---|---|---|---|
1 | 53 | 46 | |
2 | 48 | 48 | |
3 | 79 | 60 | |
4 | 44 | 32 | |
5 | 68 | 49 | |
6 | 76 | 65 | |
7 | 54 | 67 | |
8 | 117 | 102 | |
9 | 80 | 66 | |
10 | 48 | 39 | |
11 | 56 | 54 | |
12 | 62 | 49 | |
13 | 117 | 89 | |
14 | 41 | 49 | |
15 | 70 | 72 | |
16 | 78 | 59 | |
17 | 33 | 28 | |
18 | 35 | 61 |
These countries may vote |
---|
Review: Albanien | Jonida Maliqi – Ktheju tokës
Jonida er en vaskeægte Festivali i Këngës-veteran. Hun debuterede som 13-årig i 1995 i en duet. Siden 1999 har hun deltagere flere gang og opnåede i 2004 en 3. plads.
Udover at deltage i konkurrencen, har hun også været vært på Festivali i Këngës.
GEE-panelets dom
Sonny
Dejlig dramatisk og skøn folklore. Jeg kan godt lide beatet og stemningen i nummeret.
Clara
Albaniens bidrag i år er et super melankolsk nummer med masser af tilstedeværelse, hvilket gør, at jeg faktisk enormt godt kan lide årets albanske nummer. Til trods for, at jeg på samme måde som med nummeret fra Ungarn, ikke forstår sproget, så holde Jonida Maliqi mig interesseret i nummeret, med sin tilstedeværende optræden, hvilket i min optik gør, at nummeret helt klart er bedre når man ser liveversionen, end hvis man ser musikvideoen.
Simon
Der er både etniske undertoner og Balkan-ballade i årets albanske bidrag, så den kommer helt sikkert til at tiltale publikummet i nærområdet. Den mister mig dog lidt undervejs, og den fungerede egentlig bedre i liveversionen med stort orkester til, jeg ved ikke helt om det samme bliver tilfældet på ESC-scenen. Vil gerne have den i finalen, men det bliver tæt med de andre Balkan-sange i samme stil.
Kevin
Hun har en god stemme og melodien er meget stemningsfuld, men det er en melodi hvor jeg savner en forløsning.
Silje
Passioneret Balkanmelodi fremført af cool Jonida Maliqi. Er vild med at hun synger på albansk, og at sangen er så powerful ligesom dens sangerinde! Den er alt andet end minimalistisk og det synes jeg også, vi har brug for nogle sange af i ESC (og der kan man altid regne med Balkan!) Albanien er en af mine favoritter i år, og jeg synes, sangen er så finaleværdig!
Michael
Jeg synes det fungerer ret godt det her nummer. Det har et lokalt og etnisk islæt som jeg rigtigt godt kan li’. Jeg er dog ikke helt sikker på at Albanien rammer et bredt nok publikum med sangen.
Mette
Dramatisk, powerfuld og autentisk ballade, som uden tvivl vil appellere til alle de fans, som savner sange med originalt islæt. Jonida er en stærk sangerinde, men jeg frygter lidt at hun kommer til at drukne i en MEGET stærk 2. halvdel af en lige så stærk semifinale. Point for at synge på albansk
Tel Aviv live: Dag 1 – video fra dagens tekniske prøver (Cypern – Serbien)
Good Evening Europe er landet i Tel Aviv til de allerførste prøver her i Tel Aviv Expo. Tamta fra Cypern åbnede ballet som artist nummer 1 på scenen, mens Serbiens Nevena sluttede af. Der blev vendt lidt op og ned på forhåndsopfattelser og sædvanen tro var der både skuffelser og positive overraskelser.
Du kan se en bid fra prøverne i videoerne. Husk at dele dine kommentarer med os i tråden på Facebook.