Lundvik har en baggrund i atletik og har vundet 8 guldmedaljer i Sverige som sprinter (100 meter). Ved de Olympiske lege i Rio i 2016 skrev og fremførte John den svenske, olympiske sang ‘All About the Games’. Musikalsk blev han for alvor kendt, da han var med til at skrive ‘When You Tell the World You’re Mine’ til kronprinsesse Victoria’s bryllup i 2010 og debuterede sidste år i Melodifestivalen, hvor han blev nr. 3 med ‘My Turn’.

Med sig på scenen i år havde John sit eget gospel-kor bestående af Paris Renita, Loulou Lamotte, Ashley Haynes og Dinah Yonas Manna.

‘Too Late For Love’ har John Lundvik selv skrevet sammen med Anderz Wrethov og Andreas ”Stone” Johansson.

I Tel Aviv kommer Lundvik til at konkurrere mod “sig selv”. Han har nemlig også været med til at skrive årets britiske bidrag ‘Bigger Than Us’, som synges af Michael Rice.

GEE-panelets dom

Mette

John Lundvik kan både connecte med tv-seerne og, som bevist i Melodifestivalen, appellere til juryen. Han forstår at synge med varme, med karisma og kommunikere sin glæde ved musikken helt ned på sidste række. Showet i Melodifestivalen var simpelt og vendte fokus mod John og sangen – uden at falde i samme fælde som nogle af de senere års svenske vindere. Vi har – på trods af høj kvalitet – været vidne til *meget* perfekte grænsende til upersonlige og lidt stive optrædener de senere år.

Jeg er dog ikke blæst helt bagover af sangen, som i mine øjne ikke er så stærk som John. ‘Too Late for Love’ minder mig om sidste års østrigske bidrag, som da også tog sejren hos juryen, uden dog helt at komme op på samme niveau.
Jeg tror dog, Sverige igen vil komme op omkring Top 5.

Mine egne favoritter i den svenske finale var Liamoo & Hanna Ferm og Mohombi.

Mads

John synger jo fantastisk, synes bare nummeret er lidt kedeligt i længden.

Silje

Sveriges sang i år er SÅ “Sverige” – I ved, hvad jeg mener. Er slet ikke overrasket, haha. Men altså, mange kan lide det, og de ER da også gode til grand prix derovre i nabolandet mod øst, med deres 6 Eurovision-trofæer samt mange andre høje placeringer. John Lundviks “Too Late For Love” er meget “sikker” i stilen; en meget catchy popsang, som Sverige jo ofte sender, og derfor tror jeg, de er sikret en høj placering i år, og jeg kan slet ikke forestille mig den ikke gå videre til finalen.

Clara

Årets svenske nummer er for mig uden sammenligning det bedste nummer i årets felt. John Lundvik er både charmerende og hamrende musikalsk i sin fremtoning, og med de fire fænomenale korsangere han har allieret sig med, tør jeg godt sige, at Sverige endnu en gang kommer til at ligge fuldstændig i top! Hvis alt går som jeg tror og håber, så ser vi frem til endnu en ESC finale i Stockholm næste år.

Michael

Det var aldrig en hemmelighed at jeg var på team-Mohombi. Jeg synes ikke John var i nærheden af at være den bedste i Mello i år, og jeg synes stadig ikke sangen er noget særligt. Den er meget svensk i produktion og lyd, men formår stadig ikke rigtigt at blive til mere en baggrundsmusik.

Simon

Ja tak, Sverige! For første gang i løbet af de to semfinaler er jeg helt oppe at ringe over et bidrag, både fordi det er et afsindigt godt popnummer, fordi John Lundvik kan synge røven ud af bukserne, og ikke mindst fordi hans fire backing ”mammas” bare er helt vildt svedige live. Det er Cesar Sampson fra Østrig sidste år, tilsat mere charme og nærvær – plus en modulation! Der er en grund til at alle internationale juryer i Melodifestivalen gav ham rene 12-taller, og jeg tror også han vinder juryafstemningen i ESC. Hvis han også får publikums stemmer med sig, så skal vi nok en tur til Stockholm i 2020.

Sonny

Mine damer og herrer… Her er årets vindersang. Den skiller sig ud (på den gode måde) på flere måder. Dels pga. en mørk sanger, et super kor, plus rent melodisk er det ren fløde (ihvertfald for mine øregange). Jeg vil vædde en flaske tarvelig hvidvin på, at vi skal pakke kufferterne og drage mod Sverige i 2020. Et stort 12 tal herfra!

Kevin

Finale plads! Rigtig god stemme og en melodi man synes man har hørt før fra USA. Det skyldes måske Gospelstemmerne i koret.

Rumænien repræsenteres i år af den 25-årige Ester Alexandra Creţu, bedre kendt som Ester Peony. Ester er en rumænsk singer-songwriter der opdagede sin kærlighed til musik allerede som barn i Montréal, Canada, hvor hun boede med sin familie.

Esters sejr i Selecţia Naţională blev til lidt af en internetskandale, da to af vores gode kolleger fra Wiwibloggs havde den formastelighed ikke at stemme på favoritten. Værre blev det, da det kunne afsløres via offentligt tilgængeligt materiale, at de to havde skiftet mening, fra de første gang lyttede til sangen! Ellers ikke noget Eurovision fans gør i 😉

Denne historiske begivenhed affødte selvfølgelig et vildt dramatisk og voldsomt hadefuldt kommentarspor, fyldt med alt det bedste fra den intellektuelle elite, som kun findes på internettet. (Ironi kan forekomme).

Panelet lader sig dog ikke påvirke af den slags, så vi har selvfølgelig taget vores fineste neutrale briller på til bedømmelsen af Esters bidrag.

GEE-panelets dom

Sonny

Synes det er et overraskende fedt nummer Rumænien har valgt at sende afsted. Måske ikke helt typisk grand prix genre, men den rammer plet her. Super performance af nummeret, og go´energi. Jeg tror og håber den ryger til finalen og et godt stykke op mod toppen. Den får et 7 tal herfra PLUS et enkelt point mere for at have produceret den smukkeste af alle præsentations videoerne til nummeret så 8 herfra.

Simon

Der er flere af årets bidrag der har vundet nationale finaler, selv om juryens og publikums meninger har været meget forskellige. Således også i Rumænien, hvor Ester Peony scorede lave points hos publikum, men vandt Selectia National på at få høje jurypoints (bl.a. fra vores egen Emmelie de Forest). Også et af de bidrag der handler om den svære kærlighed, uden at det dog fanger mig voldsomt. Kommer til at kæmpe med vores Leonora om den sidste finaleplads.

Clara

Jeg må sige, at Rumæniens nummer i år faktisk vokser på mig. Ved første gennemlytning var jeg ikke voldsomt imponeret, men der sker noget når man har hørt det et par gange. Det eneste problem er, at det almindelige publikum ikke vil have den tid til at kunne lide nummeret. Selvom jeg faktisk synes at der er mange velfungerende ting i nummeret, er jeg i tvivl om, om den kan nå at gøre sig nok set i løbet af den korte tid i semifinalen.

Mette

På trods af al den drama, som valget af Ester medførte, så mener jeg faktisk Rumænien, mht. sangens potentiale, kan være taknemmelig for juryens valg, selvom tv-seernes indflydelse var så beskeden at man ligeså godt kunne have ladet det være en juryafgørelse alene.

Et specielt og iørefaldende bidrag samt en stærk vokal. Rumænien har en god chance for at vende tilbage til finalen i år.

Silje

Hvem husker Rumæniens nationale finale i år, hvor det på ingen måde var ventet, at Ester Peony skulle tage sejren over storfavoritterne Laura Bretan og Bella Santiago? Jeg har aldrig set så uventet et resultat til en finale! Det var godt nok også et drama af en finale, hvor den rumænske befolkning havde valgt Laura Bretan, mens juryerne, som havde betydeligt mere magt end seerne, valgte Ester Peony.

Min personlige vinder var Ester, så altså, ser man bort fra, at jeg synes at stemmefordelingen var rigtig unfair, så er jeg er glad.

Med Ester Peony og “On A Sunday” for Rumænien, har landet nemlig sneget sig direkte op på min personlige 1. plads i årets esc – jeg elsker den!! Og jeg elsker hvor meget, Ester føler sin sang – i interviews har hun også sagt, at hun går all in på alt, og at hun går efter at give Rumænien en Eurovisionsejr. Om det kan ske, vil mange nok tvivle på, men ikke desto mindre, så ved man, at Ester derfor giver alt, hvad hun overhovedet har, og det synes jeg, at man kan mærke i alle hendes performances. For ikke at tale om hendes stemme, så smuk! Jeg er kæmpe fan!

Kevin

Hun har en rigtig god og klar stemme. Stemningsfuld musik.

Michael

Et moderne take på balladen. Jeg synes Rumænien kommer godt fra det forsøg og jeg forstår ikke rigtigt alt det drama der var omkring den som vinder.

Det blev ikke til sejr i Stockholm, hvor Sergey sluttede på en 3. plads efter Jamala og Dami Im, på trods af en sejr i teleafstemningen.

Før Eurovision-eventyret blev til virkelighed i 2016, prøvede Sergey allerede i 2008 at komme til at repræsentere sit land. Han deltog i den russiske finale med ‘Flyer’, men måtte se sig slået af Dima Bilan, som senere gav landet sit første Eurovision-trofæ i konkurrencen i Belgrade.

GEE-panelets dom

Michael

Det her kunne godt gå hen og blive Ruslands bedste bud på en vinder i mange år. Sergey fangede mig ikke rigtigt sidst han deltog, med et noget rodet og mærkeligt sceneshow. Den her sang lægger op til orkester og LED-skærm. Om han i andet forsøg kan bringe pokalen hjem til Rusland igen er et spændende spørgsmål. Bookmakerne siger “næsten”, jeg er ikke helt så sikker.

Simon

Sergey blev offentliggjort som solist længe inden hans bidrag blev kendt, og det alene sendte Rusland op i top 2 hos bookmakerne. Det siger også lidt om forventningerne til ham, specielt efter at han i 2016 vandt publikumsafstemningen, og jeg var da også meget spændt på hvad han kunne komme med. Jeg må indrømme at jeg nok havde forventet mere end hvad Scream byder på, for det er da en flot og storladen sang, men jeg er enig med dem der har kaldt den lidt Disney-agtig, og det er ikke nødvendigvis en fordel i den her sammenhæng. Det er dog bedste østeuropæiske bud på en vinder i år, og han har både stemme og udseende med sig, så den kommer da helt sikkert højt op, bare ikke på min egen rangliste.

Clara

Rusland er endnu et af de lande, som (igen) i år er tippet til at kunne vinde det hele. Sergey Lazarev som også var Ruslands repræsentant i 16 gjorde det også klart, at han er en super stærk popsanger og entertainer, og jeg er slet ikke i tvivl om, at vi skal glæde os enormt meget til at se hvilket show russerne har stablet på benene for at gå hele vejen i år. En top 5 placering tror jeg dog absolut at vi kan regne med fra det russiske hold i år.

Mads

Sergey er tilbage og det er han med et brag.. wow wow wow.

Mette

Der var kæmpe forventninger til Sergey’s comeback i Eurovision, og efter min mening blev de mere end indfriet.

Personligt havde jeg frygtet en let og ukompliceret popsang a la ‘You are the only one’ med endnu et dyrt og kompliceret show, som tog fokus fra sangen

I stedet fik vi en dyb, personlig og utrolig smuk sang med elementer af pop, rock og ballade, som ligeså godt kunne blive fremført på de skrå brædder i en følelsesladet musical.

Der er ingen som Sergey, og med hans karisma og store stemme løftes sangen til nye højder.

Kan Rusland holde sig til et simpelt sceneshow og lade Sergey formidle det stærke budskab all by himself, så er der stor chance for at Cirkus Eurovision næste år flytter til Rusland.

Riikka

Sonny

Uha den blir “farlig” Kan ikke finde ud af om jeg kan lide den eller ej. Sergey er en lækker fyr, og uanset om man vil det eller ej, HAR det noget at sige i netop Grand Prix.. Der KAN være billige point at hente, og vil sikkert også være gældende her ?? Synes nummeret er lidt overproduceret, men stærk vokal og han skal nok sælge varen til finalen.

Silje

Sergey is back! Jeg var personligt fan af hans sang i 2016, og synes, at 2019-comebacket er rigtig stærkt. Jeg tror på, at Rusland nok skal få den finaleplads i år, de gik glip af for første gang sidste år. Det skal nok blive godt!

Kevin

Flyveren letter aldrig rigtig, men det ville være et flot soundtrack til en film og han synger godt.

Det bliver Tamara Todevska, søster til Tijana, som skal repræsenterede Nordmakedonien ved Eurovision Song Contest 2019.

Tamara har også selv stået på en Eurovision-scene tidligere: som korsanger for Tose Proeski i 2004, som en del af trioen Tamara, Vrčak & Adrijan i 2008 og som korsanger for Tijana i 2014. Det bliver dog første gang Tamara deltager i Eurovision som solist.

Tamara har stået på en scene, siden hun var 6 år gammel og kommer fra en familie af musikere. Hun har udgivet 2 albums og adskillige hitsingler i hjemlandet.

GEE-panelets dom

Kevin

Rigtig god stemme! Klart budskab og stemningsfuldt musik.

Sonny

Spændende sang. Smuk melodi og powerfuld vokal. Super budskab, men er bange for at den måske vil drukne lidt. Tænker den er finaleklar og KAN være en joker (pga. budskabet i sangen)

Simon

De feministiske budskaber er i højsædet i de her år, måske pga. Nettas sejr sidste år, og det får vi også fra Former Yugoslav Republ… nårh nej, Nord-Makedonien. Den lyder lidt som et mellemnummer fra en musical og mangler lidt power for at blive rigtig interessant. Kommer til at kæmpe om de samme stemmer som Albaniens sang, og der tror jeg den kommer til kort.

Silje

Kedelig, men god. Smuk, men kedelig. Giver det mening?

Michael

En ballade med et feministisk udtryk. Når det nu skal være en ballade så er det i det mindste rart at det skinner lidt igennem at sangeren tror på budskabet. Den formår dog stadig ikke at svinge sig op til noget der virker interessant på mig.

Clara

Makedonien har også en blandet historik med den musik de sender til ESC. Jeg må dog indrømme, at jeg på en eller anden måde er blevet lidt fanget af årets bidrag fra Makedonien, for jeg synes at solisten er super stærk og jeg kan virkelig mærke at den historie hun fortæller, er en der rammer hende, og derfor har jeg lyst til at høre hende synge til mig. Der er noget power i nummeret som jeg håber kommer til at fungere live også, for så tror jeg godt der kunne være en finaleplads i syne, selv fra denne svære semifinale.

Mette

Stærkt budskab og flot levering. Man tror virkelig på Tamara, når hun synger og så fik surprise-videoen til den handicappede pige mig til at græde tårer i stride strømme. Semi finale 2 er langt den stærkeste og Nordmakedonien ligger i mine øjne og kæmper med om en af de sidste pladser.

I januar vandt den kun 17-årige Michela Pace maltesisk X Factor og dermed retten til at repræsentere Malta i Tel Aviv. Senere blev det offentliggjort at Michela skal optræde i Tel Aviv med ‘Chameleon’.

Sangen er skrevet af Joacim Perrson, Paula Winger, Borislav Milano og Johan Alkanas.

GEE-panelets dom

Clara

Jeg kan faktisk bedre og bedre lide årets nummer fra Malta jo flere gange jeg hører det. Og hvis man skal tro på bookmakere, Youtube-forudsigelser osv., så kommer Malta til at blande sig helt i toppen i årets felt. Jeg synes at nummeret er super genkendeligt, og det skulle ikke undre mig om Malta er med i opløbet om som minimum en top ti placering.

Sonny

Groovy nummer og catchy omkvæd. Lidt skæv og anderledes sang i grand prix sammenhæng. Jeg synes det fungerer, men ved ikke om hun kan performe nummeret. Stemmen har hun, men er ikke just et fyrværkeri på scenen ??

Silje

Popsangene i år, altså – omg! Malta, Cypern, Azerbaijan, og så videre og så videre og så videre, gør det bare så godt. Michela’s “Chameleon” kunne snildt være et verdenshit, hvis den var sunget af Dua Lipa eller Ariana Grande. Den fortjener ligeså stor opmærksomhed! I kender Salvador’s “fast food music”-udtryk, og hvis “Chameleon” er fast food music, så er det godt nok af allerhøjeste kvalitet muligt. Den er så velproduceret, og den 18-årige maltesiske X Factor-vinder gør det så godt. Go Malta! Den her tror jeg Europa bliver vilde med.

Michael

Et godt nummer der virker for mig, hun har en rigtigt god vokal der er nem at genkende. Alt i alt et godt popnummer.

Kevin

Finaleplads! God stemme og vi har en fest med en meget radiovenlige musik. Sangen kommer op at flyve.

Simon

Den lille middelhavsø vil ikke stå tilbage for Cypern og Schweiz, så de kommer sørme også med en moderne popsang i dancehall-beat. Fin opbygning til noget stort i verset, omkvædet er bare lidt mærkeligt og kommer ikke op i højderne som de andre tilsvarende bidrag. Og teksten ”Karma Chameleon”…. har vi ikke hørt det et sted før? Jeg tror dog på den i finalen, med mindre Schweiz stjæler alle dens stemmer.

Mette

Stor og moden stemme fra den kun 17-årige sangerinde. Efter at have hørt hende’ synge ‘Shallow’ i X Factor havde jeg måske håbet på, at man havde givet hende en sang, som på samme måde viste hendes vokale evner.

‘Karma Charmeleon’ er en fin sang, dog har jeg lidt svært ved at forlige mig med omkvædet. Versene bygger så fint op til noget, som aldrig rigtig bliver forløst.

Hun vil dog uden tvivl appellere til den yngre del af seerne og repræsenterer en genre, der ikke er så mange bud på i denne semifinale.

Årets “andet danske” bidrag bliver sunget af Anna Odobescu, som også prøvede lykken i sidste års moldaviske udvælgelse. I år gik hun hele vejen med en sang, der er skrevet af de 2 danske brødre Thomas og Jeppe Reil, som bl.a. står bag “Jeg har hele tiden vist det” fra Dansk Melodi Grand Prix i 2013.

Anna har sunget siden barnsben og bl.a. brugt musikken til at bearbejde tabet af sin far i en ung alder. Hun er uddannet på musikskole (pop jazz vocal) og er sidenhen også blevet vocal coach, ligesom hun har deltaget i – og vundet – flere nationale og internationale musikkonkurrencer.

GEE-panelets dom

Clara

Moldovas nummer i år er skrevet af danske sangskrivere, hvilket desværre ikke giver nummeret nogen specielt moderne sound. Nummeret er både i teksten og i den musikalske ombygning en lang kæde af klichéer (dog ikke samme hyggelige slags som dem vi hørte hos Basim i ´14), hvilket gør at nummeret er hurtigt hørt og hurtigt glemt.

Silje

Hvis der er noget, Moldova er gode til, så er det at være Moldova. Jeg knuselsker, når de sender noget med etnisk præg på den ene eller anden måde, som i 2009, 2017, 2018 for eksempel, for de kan bare finde ud af det, det virker for dem. Moldova har altid været et af de lande, der aldrig skuffer mig i esc, men i år har de altså skuffet mig lidt – gi’ mig Moldova tilbage! De skal udnytte, at de er så gode til at sende noget meget moldavisk, for det har altså bragt dem i top 10 (og 3!) før.
Men okay, selvfølgelig fair, hvis de også vil prøve noget andet. Jeg tror bare, at havde de valgt Formația Lume med “Ca Adriano Celenano”, så kunne de gøre kunsten efter fra deres succes til Eurovision sidste år, hvor de kom i top 10 med “My Lucky Day”, som er lidt samme type sang. Øv, hvor ville jeg hellere have set Lume’s sang til ESC end Anna Odobescu’s “Stay”. MEN, og et kæmpe men – jeg kan rigtig godt lide “Stay”. Den har lidt Azerbaijan 2011 over sig, og det er jo bestemt ikke dårligt!!

Kevin

Hun har en meget stærk stemme, der minder om Celine Dion.

Simon

Ligesom jeg mener at Grækenland altid skal sende noget der lyder græsk, så forventer jeg også altid at Moldova sender noget festligt og poppet og gerne med Epic Sax Guy fra Sunstroke Project i 2010 og 2017. Årets bidrag er en slags powerballade, men bare uden at være rigtig powerfuld eller balladeagtig. Anna får dog et ekstra points for modulationen.

Sonny

Stærk vokal, og endnu bedre live end studieversion af Moldovas vindersang. Den lyder som noget man har hørt før, meget banal tekst hvor samtlige klicheer indfinder sig, MEN synes alligevel den har noget drama og power i sig.. Hvis koret ellers kan holde sig vågen til finalen (for jeg tror den kommer i finalen) OG at Moldovas samler penge sammen og får syet Annas kjole/outfit/kostume færdigt eller hun får noget andet på end det fastelavnskostume hun havde på i deres grand prix, tænker jeg kun det kan øge Moldovas chancer for en bedre placering.

Mette

En fin, omend lidt gammeldags Eurovision-ballade, som skiller sig ud på en stærk vokal og en overbevisende levering – selvom den mandlige korsanger dog ser ud til at kede sig undervejs og derfor smalltalker lidt med sine kvindelige kollegaer, se omkring 1 minut henne i videoen.
Startposition nr. 3 ikke nogen hjælp og heller ikke det faktum, at Anna bliver efterfulgt at én af bookmakernes favoritter, Luca Hänni fra Schweiz

Mads

En lækker popsang. Ikke så dårlig, som mange gør den til. Den er måske bare lidt gammeldags.

Michael

En lidt småkedelig ballade, Moldova stiller med i år. Forudsigeligt genbrug, der ikke rigtigt formår at interessere mig.

Carousel er et lettisk Indie-popband fra Riga, som blev dannet i 2015 af Sabine Zuga og Marcis Vasilevskis. Gruppen startede med at optræde med coverumre, men har siden 2018 skrevet deres egne sange. De arbejder i øjeblikket på et debutalbum.

Carousel vandt i år den lettiske finale Supernova med ‘That Night’

GEE-panelets dom

Sonny

Må i år have prisen for årets mest irriterende vokal 😉 Melodien er sød nok… Jeg har dog opgivet at finde ud af teksten. Tænker Carousel-pigen ikke har haft mange engelsktimer i skolen. Det blir ikke mere end et 1-tal herfra, og tænker ikke det kan svare sig at pakke kuffert til Israel.

Simon

Jeg fulgte lidt med i den lettiske finale, og ligesom selve showet var lidt langtrukkent og intetsigende – også fordi jeg ikke forstod sproget – så er vindersangen det også. Jeg forestiller mig Carousel sidde på en bogcafé i Riga en vinteraften og spille et akustisk sæt med den her som hovednummer, men i en hal som ESC foregår i drukner sangen fuldstændig. Endnu et af de søde bidrag, men den er bare kedelig og slet ikke materiale til finalen.

Clara

Det bliver nok ikke i år at Letland gentager succesen fra 2002 og løber med Eurovisionsejren. Ikke desto mindre synes jeg faktisk, at det er en fin sang landet har valgt at sende af sted. Det er nok ikke den mest genkendelige sang i feltet, eller et nummer vi skal regne med kommer videre til finalen, men alligevel synes jeg at der er nogle fine elementer i nummeret. Dog er jeg ikke sikker på, at det lige er i Eurovision det hører til.

Kevin

Skæv lille sang med lidt cirkusstemning og 2% country. Dyster og seriøs.

Michael

Det bliver meget alvorligt lige pludseligt, uden rigtigt at kunne holde publikum vågent. Det langsomme tempo og den drævende vokal får mig til at miste interessen kort tid inde i sangen. Jeg får lidt en Lana del Rey vibe, uden at det helt kommer op i samme klasse og kvalitet.

Silje

Jeg har sammenlignet Letlands sang lidt med Danmarks og Irlands, og jeg tror, at skulle jeg vælge en favorit blandt dem, så havde jeg valgt Letlands. Skønt, at teksten jo ikke i sig selv er den varmeste (men derimod har en vis nostalgi og vemod over sig), så minder melodiens stemning mig om en dejlig sommeraften på landet (men sådan en kan jo også være nostalgisk). Kan I forestille jer, hvad jeg mener? Jeg kan godt lide, når der er en slags atmosfære i en sang, og bookmakerfavorit eller ej, så mestrer Letland dette.

Mette

Min 41. plads i årets felt. 1 point for en fin vokal, men denne her sang kommer til at drukne i den stærke semifinale.

Den irske singer-songwriter Sarah McTernan er internt valgt i Irland. Hun er bl.a kendt fra den 3. sæson af ‘The Voice of Ireland’, hvor hun sluttede som nummer 3. Ved blind audition sang hun ‘Who You Are’ og fik alle 4 dommere til at vende sig. Hendes coach blev Rachel Stevens fra S Club 7.

Efter deltagelsen i The Voice dannede Sarah sit eget band, The Jeds, som bl.a. spiller til bryllupper og forskellige koncerter. Udover at synge spiller hun violin, guitar, ukulele og piano.

Sarah forsøgte sig allerede sidste år i fht. Eurovision. Hun dystede i San Marino’s udvælgelse med en sang kaldet Eye of the Storm skrevet af de svenske sangskriver-tvillinger Ylva og Linda Perssons.

GEE-panelets dom

Silje

Der bliver ikke sparet på de søde kærlighedssange i semifinale 2, og jeg synes lidt, der er en rød tråd i denne semifinale med sange af den type sendt af Danmark, Irland og Letland især, og synes på en måde også, at disse 3 minder lidt om hinanden. Det bliver spændende at se, hvilke(n) af dem, seerne foretrækker, og om der er nogen/nogle, der kunne gå i glemmebogen. Sød sang, som dog ikke er blandt mine favoritter i år – men ej heller det modsatte!

Mette

Mine forventninger var skyhøje efter sidste års flotte bidrag. Men i stedet for at fortsætte den gode, meningsfulde stil, så sender Irland i år 3 minutters generisk pop af den ikke særlig mindeværdige slags.
Jeg interesserer mig ikke nok for bidraget til at få fastlagt, om hun reelt har valgt at kalde sine scoringer ved tal (22) fremfor at huske på deres navne?
På trods af den moderne indpakning tror jeg, Irland får meget svært ved at komme ud af semifinalen.

Clara

Irland har siden deres succesfulde årti 90’erne haft meget svært ved at udmærke sig i Eurovision. Placeringerne har været ligeså uforudsigelige som sangenes niveau, og som jeg ser det, har Irland igen i år skudt sig selv i foden med det nummer de sender. Sangerinden Sarah McTernan som egentlig er både charmerende og har en god vokal, formår stadig ikke at løfte nummeret noget mindeværdigt sted hen. Jeg tror derfor at vi må lede langt imellem stemmerne der kommer til at gå til Irland i år.

Michael

Der er som sådan ikke noget i vejen med Irlands bidrag i år. Det er en fin sang men får for mig meget præg af at være metervare-pop. Der intet overraskende her, lyden er moderne men ikke helt fremme ved fronten af nyskabelse.

Kevin

Dejlig stemme! Meget stemningsfuld. Sød lille sang, der kommer i finalen, fordi vi mangler noget mere opløftende og lyst i år.

Simon

Det er 22 år siden Irland sidst var værter for ESC, og om sangens titel er en hyldest til det faktum skal jeg ikke kunne sige. Meget sød popsang med en sen 90’er-vibe, men den er enormt generisk og er i hvert fald slet ikke ude på at støde nogen. Det er mere sådan en sang, der kunne blive spillet som baggrundsmusik i en elevator, uden at nogen lagde mærke til det. Nej Irland, I kommer næppe til at skulle reservere haller i Dublin til ESC i 2020.

Sonny

Sjældent har 3 minutter taget SÅ lang tid. Ufatteligt meget vibrato det pigebarn har på sin stemme. Jeg synes det er irriterende og ødelægger lidt af sangen. Det er ikke en sang der vil gå over i historien, og er bange for at 22 kunne være en reference til sangens placering til grand prixet 😉

	Irland
Bidrag	54 (Debut: 1965)
Seneste	2021 Lesley Roy – MAPS
Kvalifikation	6/15 (40%)
Bedste plc.	Vandt i 1970, 1980, 1987, 1992, 1993, 1994, 1996
Værste plc.	18. af 18 i Semifinale (2019)
Bedste venner	Gns.: 6.45	Gns.: 5.39	Gns.: 5.33
Værste venner	Gns.: 0	Gns.: 0.25	Gns.: 0.3

Introduktionen til lige netop denne her artist er nok ikke nødvendig, men vi tager den alligevel.

Siden Leonora var syv år, har hun dyrket skøjteløb og har deltaget i både de nordiske mesterskaber og i VM for juniorer, ligesom hun er tidligere Junior Danmarksmester.

I dag skøjter Leonora ikke længere på eliteniveau, men hun arbejder i stedet som skøjtetræner og koreograf.
Hendes store passion er nu musikken og hun har i årevis skrevet sine egne sange, og optrådt på caféer, biblioteker og ved intimkoncerter på gymnasiet.

Leonora skal synge ‘Love is Forever‘ skrevet af Lise Cabble, Melanie Wehbe og Emil Lei .

GEE-panelets dom

Simon

Jeg troede egentlig, at Julie & Nina ville vinde DMGP, men jeg er glad for at vi endte med at sende Leonora, fordi den faktisk skiller sig ud i årets felt. Den er sød og charmerende med sin pizzicato-violin og forskellige sprog, jeg kan bare godt frygte lidt at den drukner ved at være i første halvdel af en meget stærk semifinale. Jeg tror dog på Lise Cabbles altid sikre ESC-hånd og Leonoras søde smil, så vi for tredje år i træk kan få en dansk finaleplads.

Mads

Vores egen Leonora er bare fantastisk, og sangen passer godt ind i en semifinale med mange numre med skrald i. Jeg er sikker på, at vi kommer til at klare os fantastisk.

Clara

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg selv var en del af årets danske jury, der i sidste ende var dem der sørgede for at sende Leonora som Danmarks repræsentant til Eurovision. Ikke desto mindre synes jeg, at både sangens og Leonoras udtryk er så dejligt enkelt, at man ikke kan andet end at synes om det. Leonora har hverken store kjoler eller høje voldsomme toner, men et fuldstændigt enkelt budskab og udtryk som jeg både tror og håber, kommer til at give Danmark en masse stemmer, og selvfølgelig sikre os endnu en finaleplads, og forhåbentlig ligeså flot placering som Rasmussen sidste år.

Kevin

Vi fanger med det samme stemningen, og hvad sangen handler om. Klar og god stemme. Synger Leonora lige så overbevisende til ESC-showet, fordi hun har passet på stemmen, så ender vi i top 5 og vinder måske?

Michael

Jeg har siden Leonora vandt skulle forsvare hende overfor andre fans. Jeg har sagt sætningen ”jeg tror I undervurderer Danmark i år” utallige gange. Jeg ved ikke helt om jeg selv tror på det, men jeg har fornemmelsen af, at Danmarks bidrag i år bliver talt meget ned. Vi er landet i første halvdel af en rigtigt hård semifinale, og det er svært at få plads til 10 finalister på listen, hvis Leonora også skal med.  Men et eller andet ved sangen gør, at jeg tror på den. Jeg synes, det er en velskrevet og original sang, og som jeg siger igen og igen, så tror jeg den er undervurderet.

Silje

Jeg synes, vi har en rigtig sød og fin sang i år og at Leonora har en virkelig rar stemme! “Love is Forever” er en sang, der har et potentiale til at få Europa til at synge med og “være en del af” performancen. Men skal jeg være helt ærlig, så synes jeg ikke, at potentialet bliver udnyttet nok, og det er en skam. Jeg ved ikke, om det bare er mig, men jeg synes, at staging og outfit til DMGP var meget, meget minimalistisk. Ikke fordi, at minimalisme ikke også kan fungere virkelig godt, for det kan det, men jeg synes, at det lige i “Love is Forever”s tilfælde, ville tjene den overordnede performance bedre, hvis Leonora slog sit hår ud, dansede lidt rundt på scenen, you name it, for det ér en meget sukkersød sang, hvis budskab på ingen måde er fladt, og derfor synes jeg, det er malplaceret, når performancen er så nedtonet. Med det sagt, kan jeg godt lide sangen i sig selv, og den var også min personlige favorit i årets DMGP.

Sonny

Åhh jeg ville så gerne skrive noget rigtigt pænt, men den blir svær..?? Leonora’s sang minder mig stadig (efter mange gange gennemlytning) om tyske Lena’s Grand Prix vinder fra 2010.
Jo det er fint med tekst på engelsk, tysk , fransk og dansk. Men tænker altså, den er liiiiidt for “smart i en fart” og leflen for point.Tror ikke den holder.
Men der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg sidder med mine tykke frikadelle-hænder og klapper lystigt og kipper med dannebrog , når Lena.. øhh jeg mener LEONORA går på i finalen. For jeg tror den kommer i finalen, og vil placere sig omkring nummer 10.
Jeg HAR før taget fejl m.h.t. en dansk vinder (“Only Teardrops”) så håber, at jeg kan tage fejl igen…? Men jeg tror ikke på Eurovision i Danmark 2020.

Mette

Det er svært at være objektiv omkring det danske bidrag og jeg må tilstå, at jeg år efter år med barnlig naivitet tror på, at Danmark kvalificerer sig.
I år er jeg dog slet ikke i tvivl. Efter at have hørt den første lille bid af sangene før DMGP, var jeg straks på #teamleonora og her er jeg stadig.
Lise Cabble har begået en lille perle af et bidrag, som fremføres på en så naturlig, simpel og charmerende måde, at man ikke kan lade være med at smile og nynne med.
Leonora virkede nervøs i den danske finale, hvilket kom til udtryk i hendes lidt stive og ikke helt naturlige kommunikation med kameraet, men hun har ved promo-koncerterne virket meget mere afslappet.
I et år med mange politiske diskussioner, drama i Ukraine og demontrationer mod Israel, så tror jeg, det danske budskab om kærlighed vil samle folk og appellere til alle på tværs af aldersgrupper, køn, nationaliteter, religion osv.
Jeg elsker afslutningen på dansk, tysk og fransk, og især “L’amour est pour toujours”-omkvædet. Go’ Leonoara!

PAENDA skrev sine første sange allerede som 14-årig, hvor hun også lærte at spille guitar og klaver. Senere flyttede hun til Wien for at studere jazz og har været en del af adskillige musikalske projekter, indtil hun i 2015 lancerede projektet PAENDA.
Som soloartist skriver hun ikke alene sine egne sange, men hun er også begyndt at producere egen musik.

PAENDA er internt udvalgt til Eurovision Song Contest og skal synge ‘Limits’, som hun selv har skrevet både tekst og musik til.

GEE-panelets dom

Michael

Min helt personlige mening er, at alle ballader skal laves, som Østrig gør det i år. Det er dybfølt og skrøbeligt og hendes vokal gør, at jeg hele vejen gennem sangen sidder med følelsen at, det hele kan splintre om lidt. Jeg er led og ked af storladne ballader, hvor det hele går op i sangteknik og hvor tekstens univers går tabt i lys-sætning og LED-skærme. Østrig stiller i år med en ballade, hvor man kan tillade sig at lukke øjnene, lytte og helt ignorere hvad der foregår på TV-skærmen i 3 minutter.

Silje

Jeg kan godt sætte mig ind i, hvorfor man kan lide Østrigs sang – den er ret speciel og har en særlig stemning over sig, men den er ikke helt min kop te. Desværre, men måske den kan blive det ved nogle flere lyt, who knows!

Clara

Det er kun 4 år siden, at ESC sidst blev afholdt i Østrig. Sidste år var Østrigs nummer min personlige favorit, samt i øvrigt juryfavorit, hvilket måske har gjort Østrig bange for, at det liiiiige var lidt for tæt på, at de skulle til at afholde finalen igen. Jeg ved ikke om dette er grunden, eller om der bare ikke var bedre bud, men det østrigske nummer i år savner i den grad noget power; noget stærkere i sin lyd. Til trods for at sangerinden Paenda egentlig har et genkendeligt look, er dette desværre ikke tilfældet med hendes stemme eller med lyden af nummeret. Derfor tror jeg ikke at vi skal regne med at se Østrig i årets finale.

Mette

Jeg er vild med Paenda’s luftige og skrøbelige vokal, som uden problemer kan ramme helt umenneskelige toner. En helt unik sang i årets felt. Om Paenda kan efterlade nok aftryk til at folk også stemmer på hende efter de 18 sange, er det helt store spørgsmål. ‘Limits’ burde score højt hos juryen og med det rigtige show forhåbentligt også få stemmer nok hos seerne til en finaleplads.

Kevin

Rigtig god stemme. Sang der kunne være fra østeuropa, fordi den har folkloristisk præg. Meget stemningsfuld og moderne.

Simon

Der er mange stille sange i feltet i år, og jeg kan ikke helt finde ud af, hvad Paenda vil med den her. Sådan en slags puttenuttet stemme med undertoner af noget Björk men uden den samme styrke som den islandske vulkan. Egentlig er den bare kedelig og intetsigende, så jeg kan ikke rigtig svinge mig op til at mene noget kontroversielt om den, den er der bare.

Sonny

Østrig og den blå panda (Pænda) har en spændende lille sang. Jeg synes dog, den mangler et eller andet og virker som om, den ikke rigtigt kommer igang.
Hun har ufatteligt meget luft på vokalen og det appellerer ikke rigtigt til mig. Jeg tror også sangen “drukner” og tvivler på finaleplads til Østrig.

	Østrig
Bidrag	53 (Debut: 1957)
Seneste	2021 Vincent Bueno – Amen
Kvalifikation	5/11 (45%)
Bedste plc.	Vandt i 1966, 2014
Værste plc.	27. af 28 i Semifinale (2007)
Bedste venner	Gns.: 5	Gns.: 3.75	Gns.: 3.47
Værste venner	Gns.: 0.28	Gns.: 0.65	Gns.: 0.67

Srbuhi Sargsyan med kunstnernavnet Srbuk blev kendt efter sin deltagelse i første sæson af armensk X Factor, hvor hun blev nummer 2. I 2018 sluttede hun på 4. pladsen i The Voice of Ukraine.

Srbuk har studeret musik siden barndommen, spillet små koncerter med covernumre sammen med sit band og er nu en af Armeniens mest populære artister.
Hun er internt valgt til Eurovision og skal synge sangen ‘Walking Out’, som er skrevet af Lost Capital og tokionine med tekst af Garik Papoyan, som også var med til at skrive Armeniens bidrag i 2014 til Aram Mp3.

GEE-panelets dom

Clara

Armenien har tidligere været virkelig gode til at sende stærke popnumre af sted til ESC. Dog har jeg virkelig svært ved at se, at Armenien skal kunne skille sig ud fra et virkelig stærkt felt i semifinale 2, så jeg tror desværre ikke at Armenien kommer til at tage en af de eftertragtede finalepladser i år. Nummeret er for uigenkendeligt, sangerinden for gennemsnitlig og udtrykket for usammenhængende.

Sonny

Spændende bidrag og interessant performer, men tror desværre den kommer til at drukne lidt, og som første sang i semi 2, tror jeg ikke vi skal til Armenien i 2020.

Kevin

En rigtig god stemme,men lidt svært at finde ud af hvad hun vil med sangen. Musikken er godt produceret.

Mads

Endnu en flot produktion fra Armenien. De ved, hvad der rør sig, og hvad skal til for at skabe et godt resultat.

Silje

Der var store forventninger blandt Eurovisionfans til årets armenske bidrag, da det blev offentliggjort, at artisten Srbuk skulle repræsentere det kaukasiske land til Eurovision 2019. Nu er sangen her, og jeg ved, at mange blev efterladt en smule skuffede, da “Walking Out” blev offentliggjort. Prøv at lytte til Srbuks sang “Half a Goddess” – det var forventninger i dén dur, mange havde til hendes ESC-sang.
Men jeg synes, at “Walking Out” kan noget helt andet, og også virkelig fedt, med sit  mørkere og stærke udtryk, som jeg er sikker på, at Srbuk kommer til at naile på scenen til maj!

Simon

Powerfyldt bidrag fra Srbuk, som er lidt anderledes end det vi ellers har på tapetet i årets ESC. God stemme og masser af indlevelse, jeg har bare lidt svært ved at se den placeret som andet end noget blødt mellemfyld. Dog skal den have points for en modulation, dem har jeg savnet, og det er bedre end flere af de andre østeuropæiske bidrag vi har i år, så jeg tror på den i finalen.

Michael

Kender du den følelse hvor man ængsteligt venter på en artists andet album, efter at være blevet helt forgabt i lydene på det første? Og så viser det sig at artisten har nørdet helt vildt meget med teknik og vokal og dubbing, og helt mistet det man faldt for. Det er det jeg føler når jeg lytter til Srbuk. Det er sikkert helt vildt godt hvis man er lidt til nørderi med musik, men det fanger bare ikke rigtigt – den har et lidt ligegyldigt udtryk.

Mette

På den positive side, så er jeg sikker på, at Srbuk vil synge en vis legemsdel ud af bukserne og levere en overbevisende live-vokal. ‘Walking Out’ er et bidrag, som lægger op til et stærkt show, ligesom den moderne lyd nok vil have et godt tag i juryen. Desværre så synes jeg årets armenske bidrag er rigtig lang tid om at komme i gang og jeg når aldrig rigtigt at blive ramt. ‘Walking Out’ minder mig – med sine James Bond vibes – om Belgiens ‘A Matter of Time’, dog i en mindre iørefaldende udgave.
Armenien har leveret mange langt mere originale sange i tidens løb, som på den ene eller anden måde viser noget særegent, f.eks. “Apricot Stone”, “Anytime You Need”, “Jan Jan”, “Fly with Me” og sidste års smukke “Qami”. Det savner jeg i “Walking Out”, som i højere grad er radiohit-materiale!
Alligevel tror jeg sangen har en god chance for at kvalificere sig til finalen.

I 2016 opnåede Serhat nærmest kultstatus i Eurovision med disco-hittet ‘I didn’t know’. Nu er den tyrkiske crooner tilbage for San Marino med sangen “Say Na Na Na”.

Serhat er en tyrkisk sanger, producer og tv-vært, født og opvokset i Istanbul. I 1994 stiftede han selskabet End Productions og blev samme år vært og producer på tv-showet Riziko! – den tyrkiske version af “Jeopardy”.

I 1997 udgav Serhat sin første single, “Rüya-ben bir daha”, hvilket blev startskuddet på en lang musikkarriere. Serhat har udgivet singler på flere sprog, herunder tyrkisk, engelsk, fransk og russisk. I de senere år har han arbejdet i både Frankrig og Tyskland.

Riikka: Serhat is the male Baccara! I’m so happy to have him back with a very catchy song, which has some 70’s vibes just like his “I didn’t know” in 2016. I only needed to hear 2 seconds of the song to like it instantly. I think it’s because it has something very pleasantly artificial and the video looks like a tv commercial. Let’s not take life or Eurovision too seriously, let’s just enjoy the music and dance!

Mads: Serhat er tilbage og har taget disco kuglen med. Jeg siger dog na na na til nummeret.

Clara: San Marino er endnu et af de lande som virkelig har problemer med at finde deres personlige Eurovision-lyd, hvilket gør, at det er en kæmpe sejr hvis landet får finalepladser. Dog regner jeg ikke med, at det bliver i år at vi får San Marino at se i finalen. Serhat har tidligere været repræsentant for landet, og selvom han tydeligvis er meget populær er nummeret både outdated og let at glemme.

Sonny: Serhat er tilbage i Grand Prix, og har skuet op for George Michael-attituden (hvis man ser videoen). Det holder simpelthen ikke. Gem habitten og det gebrokne engelsk. Jeg vil gi’ ham, at sangen har et fængende omkvæd plus, at et dansenummer næsten altid er et hit hos publikum, der skal overvære showet.
Tror den måske kunne ryge videre til finalen

Michael: Problemet for San Marino er, at de er San Marino. De kunne sådan set stille med årets objektivt set bedste bidrag og stadig ikke kvalificere sig fra deres semifinale. I år stiller de med en genganger, Serhat. Han var en fan-darling sidst han var med. Der kvalificerede han sig ikke. Det kommer han nok heller ikke til i år.
Ikke fordi der er noget i vejen med sangen. Serhat har en sexet og meget ligefrem stil, der minder lidt om Right Said Fred. Jeg synes det fungerer fint, det er en fed sang, men den har nok ikke mange chancer. San Marino har desværre ikke mange venner i Eurovision.

Simon: Serhat er tilbage, og nu med en sang som ikke bekymrer sig om et omkvæd og derfor bare hedder ”Na na na” (hej Ungarn og Malta!). Points for at være lidt catchy, det er bare corny ad helvedes til, men i det mindste holder San Marino stilen fra de senere år. Fordi den får lov at slutte semifinale 1 er den en lille outsider til en finaleplads.

Kevin: Så er vi kommet på natklub tilbage i 80’erne. Lidt for gentagende.

Mette: Startposition nr. 18 var det bedste, der kunne ske for San Marino. Efter en – for nogen – lidt træg 1. halvdel med mange specielle bidrag og med meget etnisk særpræg, efterfulgt af 2 x WTF!?-moments i 2. halvdel (Island og Portugal), så tror jeg Serhat’s bidrag kommer til at stikke ud og fremstå som et både iørefaldende, festligt og behageligt bidrag. Charme, selvtillid, sexede hofter og et glimt i øjet – Serhat er uimodståelig, men jeg tror desværre at juryen vil rangere San Marino tæt på bunden i semifinalen. Hvis San Marino skal i finalen, bliver det på et hængende hår.

Conan Osíris er kunstnernavnet på den portugisiske singer-songwriter, som vandt årets portugisiske finale. Hans navn kommer fra den japanske serie Future Boy Conan og den oldegyptiske gud Osiris.

Med en baggrund som grafisk designer og et job i en portugisisk sexshop lykkedes det i 2018 Conan at slå igennem med albummet Adoro Bolos, for herefter at satse på en fuldtids-karriere som sanger. Conan har været en del af musikverdenen siden 2008, da han dannede gruppen Powny Lamb with Rita Moreira, mens det første soloalbum kom på gaden i 2016.

GEE-panelets dom

Clara: Hvis jeg skal være fuldstændig ærlig, så har jeg absolut ingen ide om hvad det er der foregår i dette nummer. Jeg forstår hverken det musikalske eller det visuelle, jeg forstår ikke lyden af hans stemme, dansen eller noget som helst af det der foregår. Jeg tror at nummeret kræver en hel del fortolkning før jeg ville nå frem til nogen form for konklusioner, men fordi jeg bare i udgangspunktet bliver så skræmt væk af det der foregår, tror jeg aldrig, at jeg kommer til at nå der hen.

Riikka: “This is… WHAT” was my first impression and it hasn’t changed much. I’ve never seen anything like this at Eurovision, which is a kind of merit itself. Let’s welcome true performance art to Eurovision!

Kevin: Kunne være på soundtracket til en Indiana Jones film, hvor han kommer ind i en skov med hulemænd.

Mette: Personligt er jeg vild med det her skønne, alternative bidrag. Det er sange som denne, der tilfører diversitet til Eurovision.
Desværre alt rigtig meget imod Portugals succes i år: Langt størstedelen af seerne forstår ikke portugisisk, og sangen lægger ikke – på samme måde som Salvador Sobral’s smukke vindersang – op til en formidling af følelser på tværs af sprog.
Fokus vil nok i stedet ligge på kostumerne, på den alternative dans samt hånd- og ansigtssmykkerne.
Conan har valgt en meget speciel genre, hvis man da kan tale om én genre, og jeg tror desværre, Portugal får det svært, selvom jeg ikke kan forudsige hverken tv-seere eller juryens reaktion.

Simon: Jeg kunne godt tænke mig at se noderne på den her ”sang”, for dels synger han i en anden toneart end musikken spiller, og dels er det et kæmpe misk-mask af genrer, jeg ikke engang vidste fandtes. For mig er det her årets værste bidrag, selv om jeg har set den ligge højt på diverse bookingfirmaers lister.

Sonny: Jeg er på ingen måde vild med Portugals bidrag i år. Uanset hvor mange lange negle, glimmer og bare maver der måtte være, kan det ikke redde en dårlig sang.

Michael: Jeg ved intet om musik, men trommelyden i ‘Telemóveis’ får mig hver gang til at tænke på Animal fra the Muppets 🙂

BDSM-Trioen Hatari fra Reykjavík består af Klemens Hannigan, Matthías Tryggvi Haraldsson og Einar Stefánsson. Gruppen har flere gange modtaget titlen som bedste liveband af Reykjavík Grapevine, bl.a. med beskrivelsen “You don’t know whether to laugh or alert the authorities”. Online musik/tv/film-mediet “Consequence of Sound” har endvidere beskrevet Hateri som “part David Lynch nightmare, part goth dress-up party and part industrial love letter”.

Udgangspunktet for Hatari en en dyb social utilfredshed samt en anti-kapitalistisk, samfundskritisk og pessimistisk tilgang til tilværelsen, og det går da også igen i deres Eurovision-bidrag ‘Hatrið mun sigra’ (Hate Will Prevail).

GEE-panelets dom

Simon: Georgien er vred, og Island er… et vulkanudbrud? Jeg er slet ikke med på hypen om den her punk-techno sang, selv om jeg efter at have oplevet dem live godt kan se hvor populære de er. Spørgsmålet er om det er for mærkeligt for seerne derude, selv om de er fanfavoritter i år. I en noget svag semi tror jeg dog på dem til en finaleplads.

Sonny: Kakkelbordene og kaffekopperne vil vælte noget rundt hos Hr og Fru Danmark , og tænker der blir sort skærm og teknisk uheld i en del af østlandene.
Island har igen i år et super spændende bidrag med. Den vil, om nogen, skille vandene. Lidt som Lordi gjorde det. Der er lidt Rammstein meets Eurovision over det, for mig, og jeg er VILD med det!
Man kan diskutere, om det er Eurovision, men det har man gjort mange gange før…
For mig er det, og jeg tænker den er finalesikker samt kommer rigtigt langt i finalen!
Spændende vokal, fedt og catchy omkvæd.. Fedt udtryk og super performance, hvor der er power på hele vejen igennem!

Clara: Da Islands repræsentanter til ESC først blev offentliggjort vidste jeg ikke om jeg skulle grine eller græde. Rammstein møder techno møder bondage og bliver tilsammen en helt ny måde at gå til ESC på. Jeg tror dog, at det islandske nummer kunne komme til at have en Lordi effekt, og på baggrund af det fuldstændig anderledes udtryk end man er vant til at se i ESC, på den måde tage en masse stemmer med sig, om ikke fra juryerne rundt omkring, så i hvert fald fra tv-seerne.

Michael: De er meget vrede på Island. En sang i en meget snæver niche på 100% islandsk? Den tror jeg ikke helt på. Rock og metal genren har traditionelt haft det meget svært I Eurovision, og når man så skruer op for sværhedsgraden ved at være både vred og uforståelig så levner man ikke sig selv mange chancer.

Mads: Island kommer med noget helt andet i år, både i lyd og holdninger… Synes dog ikke, det er så skidt.

Riikka: The song which is quite hard for me to review. The verses sound more like Rammstein, but the chorus has a very basic pop sound. The combination of heavier music with pop basis was the secret of success for Lordi, could it also be a victory element for Hatari or is the audience too prejudiced?

Kevin: I 00’erne ville den helt sikkert have fået en finaleplads, men de unge der kunne finde på at stemme på den i oprør, får modstand af voksne og ældre, for de ejer i dag også en mobil og er ikke bange for at bruge den.

Mette: Iøjnefaldende, dragende og stærk visuel optræden, som med garanti vil skille vandene. Man kan sige meget om Island, men Hatari går ikke ubemærket hen. Jeg er – som så mange andre – endt ud med at elske dem, men er lidt i tvivl om hvordan førstehåndsindtrykket vil være hos tv-seerne? Bliver 2019 et “Lordi-år” eller er sådan en situation umulig efter juryens indtræden i Eurovision.
En af mine overvejelser i relation til Islands succes går også på showets stærke seksuelle/BDSM-toner. Kan det afskrække seere/seergrupper i nogle dele af Europa?
Ikke-engelsksproget rock har heller ikke altid haft det så nemt i Eurovision.
Men Hatari har hele pakken og udgør efter min mening et frisk pust til showet, som burde sende Island videre. Jeg gætter på et udfald i stil med Ungarn 2018 pga. juryens indflydelse, men hvem ved, hvad juryen stemmer på ?