Tuesday, November 19, 2024
Home Blog Page 58

Review: Grækenland | Katerine Duska – Better Love

Den græsk/canadiske singer-songwriter Katerine Duska er valgt internt af den græske tv-station ERT. Hun er pt. bosat i Athen og udsendte i 2016 sit anmelderroste debutalbum ‘Embodiment’. I 2018 blev hendes single Fire Away’ udvalgt til en officiel tv-reklame på canadisk tv.

Katerine har optrådt på flere store festivaller i Europa og står bl.a. bag singlen ‘One in a Million’ samt et cover af Arctic Monkeys’ ‘Do I Wanna Know’, som hun har haft stor succes med på Youtube.

GEE-panelets dom

Panelets stemmer

Simon: Jeg bliver altid så ærgerlig, når Grækenland ikke deltager med noget, der lyder græsk. Ret skal dog være ret, det her er en rigtig god popsang med inspiration fra Sia og den lyd hun står for, og det rammer bredt som det skal med et genkendeligt omkvæd. Den her sang skal nok ryge sikkert i finalen og formentlig også i den endelige top 10.

Silje: Forestil jer Ole Henriksen, der står og klapper i hænderne og siger “I LOOOVE IT!” – opsummeret er det sådan, jeg har det med årets græske bidrag. Katerine Duska’s stemme er så kraftfuld og yndefuld på samme tid, hvilket i sig selv er en stor kunst at mestre. At hendes sang så er præcis det samme, får det hele til at gå op i en højere enhed – en højere enhed, der hedder finaleplads!! Jeg er ikke i tvivl!

Michael: Et moderne pift til den klassiske ballade. Jeg er glad for at se Grækenland vende tilbage med et lidt mere inklusivt bidrag i forhold til sidste års noget introverte forsøg

Sonny: Lyserødt tyl har været på tilbud i Athen, og Katerine Duska har slæbt tyl hjem til den store tylmedalje.
Nummeret er for mig en sammenblanding at pigebørn som Taylor Swift, Katy Perry, Ariana Grande og andre solister i den stil plus et levn af musik fra 90’erne og start 00’erne. Hendes vokal er egentlig okay, men jeg tænker nummeret er glemt hurtigere end du kan sige copycat.

Kevin: Rigtig god stemme, meget speciel! Insiterende musik, der er meget radiohit-agtig. En helstøbt sang, vi har en fest i hofterne.

Mette: Det er noget storladent og kraftfuldt over årets græske bidrag, som med sin moderne, radiohit-vibe står i skærende kontrast til sidste års introverte, folklore-bidrag.
Ligesom Schweiz i år ikke lyder som Schweiz, så lyder Grækenland bestemt heller ikke som Grækenland. Om det er en god eller dårlig ting er svær at forudsige. Diaspora/Balkan-stemmerne er måske mindre sikre i år med en sang, der i højere grad vil appellere til de vestlige lande. Omvendt så tror jeg generelt at sangen vil klare sig godt hos juryen.
Katerine leverer et af årets bedste vokale præstationer, som leder tankerne i retning af Sia eller Florence & The Machine og et bidrag/musikvideo, som lægger op til et spændende og iøjnefaldende show. Et godt bud på top 3 i semfinale 1 og efter min vurdering en ret sikker top 10’er i finalen.

Clara: Hvis Sia og Amy Winehouse fik en baby, ville den højst sandsynligt ende som Katerine Duska, årets græske deltager, både i udseende og lyd. Jeg synes at sounden i nummeret er så uinspirerende og overproduceret, at jeg har svært ved at høre hvad nummeret vil. Og med en relativt kedelig melodi, er jeg personligt ikke voldsomt imponeret over årets græske bidrag. Dog er jeg ikke i tvivl om, at nummeret kommer til at klare sig godt, og at der er mange der vil finde sangen god og let tilgængelig, hvilket utvivlsomt vil give Grækenland en finaleplads.

Mads: Grækerne skuffer heller ikke i år. Sidste år skulle de havde været i finalen. Det kommer de helt sikkert i år.

Review: Georgien | Oto Nemsadze – Keep On Going

Georgisk Idol blev i år benyttet til at kåre landets artist til Eurovision Song Contest. Efter ugers auditions og shows vandt Oto Nedsadze programmet med sangen “Keep on going”.

Før Idol har Oto deltaget i flere talentprogrammer både i Urakine og internationalt. I 2013 udgav han sit debutalbum og arbejder pt. på en opfølger.

GEE-panelets dom

Panelets stemmer

Sonny: På trods af den engelske titel, bliver nummeret fremført på georgisk. Oto har en meget karakteristisk og stærk stemme og har også vundet adskillige tv sang / talent konkurrencer i Georgien.
Jeg synes stemningen er en blanding af noget folkloristisk og Game Of Thrones. Det er de første ord, jeg kommer i tanke om. Teksten skulle ifølge Oto handle om Gud og mennesket og om at vi ikke rigtigt kan kommunikere med hinanden. Han vil med sangen synge til Gud og spørge, hvorfor Gud har glemt mennesket. (Hvis man ser videoen til nummeret giver det hele mening.
Jeg tror dog ikke rigtigt på sangen, selvom tekst og budskab er vigtige.

Riikka: Georgian music hasn’t been the easiest to understand, and this year makes no exception. Is there a statement here or is this just traditional folk music?

Silje: Jeg har altid været fascineret af Georgien i ESC, fordi de altid sender noget, man kan mærke, de har valgt fra hjertet af og ikke udfra, hvad der lige er populært og “virker”. Man får altid noget ægte fra Georgien, de er 100% dem selv, og det har jeg enorm stor respekt for!
Mens Europa var ret begejstrede for Nina Sublatti, Sofia Nizharadze og Eldrine, så var sagen en anden for IRIAO i Lissabon sidste år, hvor de fik en placering meget nær bunden. Efter det, var jeg helt overbevist om, at Georgien ville ændre kurs i år og sende noget helt andet, og var derfor særligt begejstret, da jeg så Georgian Idol (Georgiens nationale finale til ESC), da de havde en kandidat, jeg virkelig troede på: Hvis Liza Kalandadze havde vundet, tror jeg de havde styret kurs direkte mod top 10 i ESC-finalen. I stedet valgte Georgien Oto Nemsadze med “Sul tsin iare”, som betyder “fortsæt”, og som kan minde lidt om IRIAO.
Snakker vi chancer for en god placering, så skulle de nok ikke have sendt denne her.
På den anden side så elsker jeg deres autenticitet, og håber virkelig aldrig, at den hører op – også selvom det betyder, at de klarer sig ret blandet i ESC. For mig er det bedre end at sende noget “der virker”, bare fordi det virker. Det her er der sjæl i – tak, Georgien!

Kevin: En meget balkan-agtig ballade, der nok skal høste nogle point fra de lande. Lidt for folkoristisk til at den kan slå igennem i resten af Europa.

Clara: Georgien har (igen) i år valgt at sende et nummer, som jeg tror, kommer til at få det meget svært til showet. Det musikalske udtryk er mildest talt rodet og med en sanger der har to stadier i sin stemme; brummen eller råb, så tror jeg ikke at det bliver Georgien der tager en af finalepladserne i første semifinale. Dette nummer er (sammen med Portugals) dem jeg forstår absolut mindst af, og derfor også dem der fra mig får de laveste point overhovedet.

Mette: Jeg burde falde for det ægte, det traditionelle – og de stærke følelser i Georgiens bidrag. Men reaktionen udebliver imidlertid.

Musikalsk kører sangen lidt i tomgang, og jeg har svært ved at finde omkvæd og klimaks. Jeg ser en hjemløs, georgisk mand som sammen med et mandekor skælder ud på mig i 3 minutter. “Varada varada, varada rada” melder sig desuden i rækken af årets “Say na na na”-moments og jeg tror desværre at Oto rent placeringsmæssigt kommer til at gå i samme retning som sidste års IRIAO-band.

Mads: har man ikke noget pænt og sige, går man videre til næste sang.

Simon: Du er så vred, Oto, men hvorfor dog? Hvad vil du mig, og er det noget vi skal tale om? Nej, det her er slet ikke mig, så den må slås med Polen om bundplaceringerne.

Videogalleri: Hør årets bidrag live fra London Eurovision Party

Søndag blev den 12. udgave af London Eurovision Party afviklet på en helt udsolgt Café de Paris. 18 af årets artister samt en række specielle gæster indtog scenen i et show, der havde Nicki French (UK 2000) samt BBC kommentator Paddy O’Connell som værter.

Blandt de 18 artister var danske Leonora, som igen fik hele salen til at synge med på ‘Love is Forever’.

Tak til ESCKAZ for videoer fra eventet.

Galleri:

Review: Estland | Victor Crone – Storm

Victor Fritz-Crone også kendt som Vic Heart, er en svensk sanger og guitarist. Han startede med at spille guitar og skrive sange som 15-årig. Som 18-årig flyttede han til Los Angeles og Nashville for at skrive sange og optræde.

I 2015 udgav Victor sin debutsingle “Burning Man” og var med i Melodifestivalen 2015 sammen med Behrang Miri på “Det rår vi inte för”, som nåede Andra Chansen.

‘Storm’ er skrevet af Stig Rästa, som repræsenterede Estland i 2015.

GEE-panelets dom

Panelets stemmer

Clara: Estland har som så mange andre lande benyttet sig af svenske sangskrivere, hvilket jeg synes er meget tydeligt for nummeret. Til trods for en genkendelighed der kan friste en til at mene, at man har hørt nummeret før, er Victor Crone en stærk performer med en god livevokal, som han forhåbentlig også kan fyre af med presset af tohundrede millioner tv-seere. Selvom nummeret ikke er på min favoritliste, tror jeg alligevel at sangen vil appellere bredt og sikre Estland en finaleplads.

Mads: Som med Belgien kan man godt høre, at den tidligere vinder Stig Rästa har været med til at skrive årets estiske bidrag. Et virkelig lækkert popnummer, og han synger bedre i år, end da han deltog i Melodifestivalen. Godt gået Estland!

Simon: Avicii, er det dig? Ikke at det gør noget, for ”Hey Brother” er en god popslasker, men det skinner ret tydeligt igennem med svensk sanger og bagmænd på det estiske bidrag. Lidt bedre end Finland, men kun fordi omkvædet fænger bedre, den er dog ikke helt oppe at ringe for mig.

Kevin: Country møder pop og disko. Den peger i alle retninger!

Michael:  Et lidt sikkert bidrag. Det er set og hørt før det hele. For mig fungerer det ikke rigtigt. Der er ikke rigitgt noget nyt i det her.

Sonny:  Svenske kunstnere og svensk producereede melodi grand prix numre er populære. Svenske Victor Crone deltog i svensk grand prix i 2015 uden dog at kvalificere sig til finalen. I år har han så haft større succes med at stille op i Estland, og løb med sejren. Det svenske i nummeret fornægter sig bestemt ikke, og jeg synes faktisk det lykkedes uden helt at blive en kopi af noget man har set før. Der bliver ikke en trusse tør, når han går på scenen, og der bliver brug for det store viskestykke i sofaen, når han går på. Vokalen er fin og sangen lige så. Fede visuelle effekter og gode overraskelser undervejs = ME LIKE. Tror den er sikker til finalen, og homoerne skal nok hjælpe ham. Han får et 8 tal herfra + ekstra point for at være lækker…SÅ et 10-tal herfra. (Og JA det er en sangkonkurrence, og man burde nok tænke med øverste del af hjernen, men da alle tricks gælder for at få point og sejr i hus, må jeg overgive mig).

Mette: Seerne sørgede for, at Victor vandt en sikker sejr i Eesti Laul, selvom juryen bestemt ikke var på den svenske sangers side.
Om Eurovision-juryen vil udvise den samme lunkne begejstring er uvist.
I alt fald er Estland et kæmpe spørgsmålstegn for mig. En af årets mest generiske popsange. Et simpelt opkog af dele, som alle er hørt før… Men samtidigt den type lette, iørefaldende popbidrag, som ofte klarer sig godt i Eurovision. Den visuelle “storm” er effektiv og så er sangen skrevet i samarbejde med Stig Rästa.
Jeg tror Estland kommer til at klare sig videre til finalen, selvom jeg personlig ikke mener, den har så meget at byde på.

Pressemøde i Tel Aviv: Nye detaljer om pauseunderholdning, show og events

Den israelske tv-station KAN afholdt i dag pressekonference i Tel Aviv og afslørede her detaljer omkring events, show og pauseunderholdning.

Den røde – nej orange – løber

Årets åbningsceremoni finder sted på Habima Square i Tel Aviv. Alle 41 delegationer vil gå en tur ned af den *orange* løber (sidste år var den blå!) og svare på spørgsmål fra hundredevis af akkrediterede journalister.

Til sidst mødes de alle til en drink på Charles Bronfman Auditoriet.

Foto: Habima Square – © Tel Aviv Municipality

Eurovision Village

Årets Eurovision Village kommer til at ligge i Charles Clore Park ved kystlinjen i Tel Aviv og vil være åben for alle i perioden fra den 12. til 18. maj fra kl. 17:00 til 23:00. Den 14., 16. og 18 maj vil Eurovision Village være åben indtil liveshowet er forbi. 17. maj hedder åbningstiden 12:00 – 18:00.

Eurovision Village i Charles Clore Park in Tel Aviv © Tel Aviv Municipality

EuroClub

Årets EuroClub, det officielle sted for alle akkrediterede ved Eurovision Song Contest , får til huse i Hangar 11 i Tel Aviv, som vil holde åbent fra 22:00 – 4:00 fra den 11. til 18. maj.

Pauseunderholdningen

Gal Gadot | Finalen

En af israel’s mest kendte skuespillere og “Wonder Woman”, Gal Gadot vil optræde i finalen 18. maj 2019. Det er dog ikke afsløret, hvad Gal skal bidrage med i showet.

Netta | Åbning af semifinale 1 + ny sang i finalen

Netta åbner semifinale 1 med en speciel udgave af “Toy”. I finalen vil Netta synge en ny sang, som forventes at udkomme senere på måenden.

Sang-bytte: Conchita, Verka, Måns, Foureira

Eurovision 2019 fejrer musikken på en helt ny måde, når nogle af konkurrencens populære deltagere bytter sange og optræder med deres egen version af en andens Eurovision-hit.

  • Conchita synger Måns Zelmerlöw’s “Heroes”
  • Måns Zelmerlöw synger Eleni Foureira’s “Fuego”
  • Eleni Foureira synger Verka Serduchka’s “Dancing Lasha Tumbai”
  • Verka Serduchka synger Netta’s “Toy”

Alle fire skal desuden synge “Hallelujah” sammen med Eurovision 1979-vinder Gali Atari.

Dana International | Semifinale 1 + finalen

Dana International vil optræde i både semifinale 1 og i finalen. Det er dog ikke oplyst med hvilke(n) sange(e).

The Idan Raichel Project | Finalen

Den israelske singer-songwriter og musiker Idan Raichel optræder i finalen den 18. maj sammen med 24 sangere og musikere med sangen “Bo’ee – Come to Me”. I slutningen af nummeret vil årets 26 finalister joine ham på senen.

View this post on Instagram

City Winery tour , thank you DC NYC BOSTON – heading to Atlanta and Chicago, #repost @mariafernandahubeaut ・・・ Idan Raichel at City Winery New York. March 2019. By @mariafernandahubeaut #music #musicphotographer #nyc #nycphotographer #idanraichel #citywinery #citywinerynyc #musically #concerts

A post shared by עידן רייכל Idan Raichel (@idanraichel) on

Dare to Dream: Shava fra Rising i 2. semifinale

Årets slogen er Dare to Dream, og i forlængelse herfra skal Shalva, finalist i Israel’s nationale finale Rising Star, optræde med sangen “Million Dreams” i 2. semifinale 16. maj 2019.

Der var, på trods af KAN’s officielle bekræftelse i sidste uge, imidlertid ikke nogle informationer om Madonna på programmet.

Læs også: Israelsk TV bekræfter: Madonna optræder til Eurovision

Review: Belgien | Eliot – Wake Up

Den belgiske tv-station RTBF har valgt den 18-årige, tidligere The Voice Belgique-artist Eliot Vassamillet.

Sangen, som Eliot skal synge i Tel Aviv, er skrevet af Pierre Dumoulin fra Roscoe-gruppen, som også skrev Blanche’s ‘City Lights’ i 2017. Den har titlen ‘Wake Up’.

GEE-panelets dom

Panelets stemmer

Michael:  Intenst og ærligt. Igen stiller Belgien med et absolut vinderbidrag. Moderne og mørkt. Det fungerer helt vildt godt for mig.

Mette: Min første favorit i årets konkurrence (før KeiiNO blev valgt), som så senere har fået følgeskab af en 3-4 andre sange. Topkarakterer for tekst, melodi, musik og stemme. ’Wake Up’ har hele pakken og jeg tror den unge Eliot med et stærkt visuel fundament kan gå hele vejen.  Jeg elsker synth-lyden og den moderne, lidt dystre og mystiske musik, der samtidigt leder tankerne tilbage på 80’erne. Og så har temaet fra ’Stranger Things’ ikke levet forgæves 🙂

Mads: Pierre Domoulin, som skrev “City Lights” i 2017, er en sangskriver, som jeg har nydt meget go’ musik af. Han og Belgien skuffer ikke i år!

Sonny: Lille fin elektronisk popsang. God stærk vokal live. Hans forklaring på teksten er lidt “tra lu la lej”:  Lidt om klima og lidt om kærlighed, plus også lidt om det, intervieweren spørger om. (Så er man også dækket godt ind 😉 )
Melodien har en god stemning, men tror ikke på, den går til finalen, samt tror sangen er hurtigt glemt.

Simon: Belgierne har haft succes med deres lidt mørke og mystiske tilgang til ESC de senere år, og den her falder i samme gode fodspor som f.eks. Loïc Nottet gjorde i 2015. Eliot har en god popsang med i år, og det eneste der ærgrer mig er faktisk, at den går i breakbeat i omkvædet. Men jeg tror den kommer i finalen alligevel.

Silje: Åh, den er sød! Belgien gør det godt i år, og jeg tror nok, at de skal nå finalen. Faktisk meget sikker på det – tror sangen rammer en bred målgruppe. Sidder og lytter til den lige nu, og den er simpelthen så rar, at jeg må høre den en gang til bagefter.

Kevin: Godt lille radiohit, sød stemme fra en charmerende fyr.

Clara: Belgien har igen i år valgt et relativt stærkt popnummer. Omkvædet er genkendeligt, og den unge sangers tenorstemme er både pæn og behagelig at lytte til. Jeg synes personligt at nummeret fungerer rigtig godt, det eneste jeg kan være bange for er, om folk kommer til at huske den. Dog tror jeg godt, at vi kan regne med, at vi får belgisk deltagelse at se i finalen.

Belgien

Bidrag62 (Debut: 1956)
Seneste2021 Hooverphonic – The Wrong Place
Kvalifikation5/16 (31%)
Bedste plc.Vandt i 1986
Værste plc.26. af 28 i Semifinale (2007)
Bedste venner Gns.: 6 Gns.: 5.44 Gns.: 5.4
Værste venner Gns.: 0.67 Gns.: 0.88 Gns.: 1.05

Review: Montenegro 2019 | D mol – Heaven

D mol er en ung vokalgruppe med seks medlemmer, som blev dannet på Daniel Alibabic’ s private musikskole.
Alibabic, der også agerer som gruppens mentor, er tidligere medlem af No Name, Montenegro’s Eurovision-artist i 2005. D mol vandt Montevizija 2019 med sangen ‘Heaven’

GEE-panelets dom

Panelets stemmer

Kevin: Dejlig sang med gode stemmer, skøn stemning, positiv.

Mette: Hvor gerne jeg end ville finde noget positivt at skrive, så er det umådeligt svært. ’Heaven’ kunne nok have opnået en pæn placering for 20 år siden, i alt fald hvis alle sangere ramte tonerne. Men som det ser ud (og lyder) i live-videoen fra den montenegrinske finale, så styrer denne her direkte mod sidstepladsen i semifinale 1.

Mads: Hvis man absolut ønsker at lave en gruppe, som synger flerstemmigt, så skulle man måske først finde nogle, der kan synge rent. Sangen hjælper heller ikke på det samlede indtryk.

Jaxie: Det er lidt ironisk at de repræsenterer musiknoder, når de ikke rammer allesammen i starten. Okay okay, de er faktisk dygtige udover det, og jeg synes de er søde, har en god energi… MEN!! De vil gerne levere noget stærkt og inspirerende, men man kommer ikke langt når man sidder i en karrusel af en repetitiv vers-omkvæd-vers-omkvæd-sang –  og når de har sunget ‘falling’ de første 12-15 gange, så falder man selv lidt ned i sofaen eller på gulvet. Hvor er min champagne henne?

Clara: Årets bidrag fra Montenegro virker for mig som om, at de har ramt direkte ned i en musikstil der ville have klaret sig godt i ESC for cirka 15 år siden. I min optik er nummerets lyd meget outdated, der mest af alt får mine tanker i retningen af 90er grupper som SClub7. Til trods for at melodien egentlig fungerer fint, som et helt standard popnummer, så tror jeg dog ikke at vi skal forvente os en finaleplads fra Montenegro i år.

Simon: Et eller andet sted i midt-90’erne sidder der et girlband/boyband og undrer sig over, at deres glemte sang pludselig deltager i Eurovision i 2019. Et lille ekstra point for at lyde som noget fra min egen ungdom i 90’erne, men ellers er indtrykket bare at det er en lidt billigt produceret dåsesang, som egner sig bedst i et supermarked eller en elevator.

Montenegro

Bidrag11 (Debut: 2007)
Seneste2019 D mol – Heaven
Kvalifikation2/11 (18%)
Bedste plc.13. i 2015
Værste plc.22. af 28 i Semifinale (2007)
Bedste venner Gns.: 10.1 Gns.: 8.12 Gns.: 7.17
Værste venner Gns.: 0 Gns.: 0 Gns.: 0

Jeanette Bonde afslører ny single og en lille hemmelighed forud for Tel Aviv

Vanvittig vokalperformance fra den danske sangerinde, sangskriver og tredobbelte Grand Prix-deltager Jeanette Bonde, som i dag udkommer med singlen ‘More Than She Does’.


I 2017 debuterede Jeanette Bonde som solist og sangskriver i Dansk Melodi Grand Prix med ‘Hurricane’, og har siden da været med til at skrive både ‘Signals’ til KARUI og ‘Anywhere’ til Simone Emilie, ligesom hun også har været involveret i den britiske udvælgelse til Eurovision.

Jeanette er desuden den danske stemme bag Jessie J’s sang i Ice Age 5, og hun blev hørt over 2,5 mio. gange på YouTube, da hun i februar featurede som en af ‘De Små Priser’ i CBBs musikvideo “Livet Uden Filter”.

Samarbejde med Eurovision-vinder John Gordon

I dag udgiver Jeanette i eget navn singlen “More Than She Does” – et hårdtslående og edgy poptrack af særlig kvalitet og kaliber, hvor sangerinden demonstrerer en helt vanvittig vokalperformance. Singlen er skrevet af Jeanette Bonde selv sammen med produceren John Gordon, der bl.a. står bag “Satellite” (Lena), som sikrede Tyskland Eurovision-sejren i 2010.

“More Than She Does” får følgeskab af “Reach For Me” og en ny, akustisk version af Grand Prix-hittet “Hurricane “, som begge er skrevet og produceret i samarbejde med Jeppe Pilgaard, der pt. er nomineret som Årets Producer (Carl Prisen) som producer og co-writer på numre af Clara, Elisha, m.fl.

“More Than She Does” er kampen mellem det gode og det onde, der er i os alle. At ville have noget eller nogen så meget, at man vil gøre hvad som helst for at få det!

Jeanette Bonde.

Køb ‘More Than She Does’ på ITunes >>

Tekstligt er jeg gået teenage-drama-amok og har skrevet en histore om en pige, der er dybt forelsket i en fyr, som allerede har en kæreste. Hun kender ham ikke; hun vil bare have det, de har sammen.
– Græsset er ikke altid grønnere på en den anden – det er for det meste bare noget, vi tror!

Jeanette Bonde

Korsanger for Leonora til Eurovision i Tel Aviv

På dagen for Jeanette Bonde’s EP-release afslører sangerinden også en lille hemmelighed forud for Eurovision Song Contest 2019. Til Good Evening Europe fortæller Jeanette nemlig, at hun skal med det danske hold til Tel Aviv, hvor hun skal være korsanger for Leonora.

I tidens løb har Jeanette Bonde sunget kor for en lang række kendte navne, herunder Stine Bramsen, Peter A.G., Ulige Numre, Simon Kvamm og Shaka Loveless. Med Jeanette på holdet må Leonora siges at få den bedst tænkelige vokale støtte, og samtidig en yderst erfaren sangerinde ved sin side.


Om Jeanette Bonde:
Jeanette Bonde er uddannet sanger og sangskriver fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus og er både en dygtig håndværker og en passioneret artist. På grund af sin store stemme er hun bl.a. blevet kaldt en “dansk Adele” og en “hvid Aretha Franklin”, og hun formår at synge de velskrevne ord fra hjertet.

Hun har stået på scenen med et væld af danske og udenlandske artister, bl.a. Burhan G, Wafande, Jacob Dinesen, Stine Bramsen, Peter A.G. og Josh Groban og er i New York blevet coachet af Whitney Houstons og Chaka Khans korsanger Karen Bernod.

Lyt til ‘More Than She Does’ på Spotify

Review: Australien 2019 | Kate Miller-Heidke – Zero Gravity

Den australske singer-songwriter og skuespiller Kate Miller-Heidke vandt i februar Australiens allerførste nationale finale med sangen ‘Zero Gravity’, som er baseret på egne oplevelser på vej ud i livet igen efter en fødselsdepression.

Den prisvindende sangerinde bevæger sig indenfor genrerne pop, folk og opera og har foreløbigt udgivet 4 studiealbums i Australien, som har solgt til platin og toppet histlisterne. I den australske finale vandt Kate både jury- og seerafstemningen.

GEE-panelets dom

Kevin  Opera-stil blandet med pop,  men sangen har svært ved at komme op at flyve. Den bliver faktisk på landingsbanen.

Sonny:  Efter at have surmulet siden den australske finale over, at det ikke var Electric Fields “2000 and whatever” (som gik lige i mit grand prix hjerte), der vandt, har jeg lyttet til vinderen igen. Jeg tror virkelig den vil dele vandene. Enten vil man hade den eller også elske den. Jeg ligger sådan lige i midten. Synes ikke vokalen er stærk live, og vi HAR hørt den type grand prix vindere før. At hun så ligner en levende toiletrulleholder (dem de gamle koner havde stående på toiletter i gamle dage) er en ting, og den svejende vindheks på pind, en anden, gør det ikke for mig.

Jovist er kjolen/kostumet fedt, og måske mange Drag Queens ønskelook, men hun STÅR jo bare der som en død sild og der sker ikke rigtigt noget. Hvad er ideen med at have den store kjole på, hvis ikke den kan noget, eller har en funktion? Men som skrevet så kan sangen et eller andet, og jeg er sikker på den ender i top 10.

Simon:  Åh, jeg vil så gerne kunne lide Australien, for det har jeg kunnet siden de kom med i 2015. Jeg er dog splittet i den her, for på den ene side render jeg selv rundt og nynner ”zeee-he-he-he-he-he-he-heeero!”, men på den anden side er det en lidt mærkelig sang. Men jeg anerkender at den stikker ud i det her felt, så måske kan den snige sig med i en finale.

Riikka:  We have pop opera again! The song and performance strongly reminds me of Estonia 2018 (Elina Nechayeva – La Forza), and I’m probably not the only one. There is variation in the structure and melody. The singing Statue of Liberty, I do like her!

Silje: Jeg har bemærket, at fans fra rundt omkring i Europa det seneste år især har småbrokket sig lidt over den “Sverige-effekt”, som Australien har fået i ESC (underforstået, at de tit har sendt lidt samme type popsang, som er catchy og dermed “safe”, og som har fået dem “nemt” i finalen).

Men i år skiller Australien sig for alvor ud fra, hvad de ellers har sendt siden deres ESC-debut i 2015: Sangen “Zero Gravity” er eksperimenterende og anderledes, og jeg kan både se den gå i finalen og udeblive. Sker sidstnævnte, vil det være Australiens første gang uden finaleplads. Personligt falder sangen ikke i min smag, og jeg kan forestille mig, at den deler vandene meget, især grundet operaelementerne, som jeg egentlig synes er meget sjove, men nok ikke mere end det.

Clara: Australien har for første gang i år forsøgt sig med en åben publikumsafstemning, frem for at have en intern jury til at udpege nummeret. I min optik, har dette på ingen måde været en heldig beslutning for Australien der, som jeg ser det, for første gange skal afprøve ikke at komme videre fra semifinalen. Både nummerets visuelle og musikalske sammenhæng er fuldstændig væk, og for at være helt ærlig, har jeg ingen ide om hvad det er, nummeret skal udtrykke.

Mads: Hvad tænkte Australien på da de valgte denne? Fed finale, knap så fed vinder…

Mette: ‘2000 and whatever’ havde været en potentiel Eurovision-vinder og jeg græder stadig snot over at den kun blev 2’er i årets (fantastiske) australske finale. Når det er sagt, så har Kate Miller-Heidke bestemt også noget at byde på, bl.a. en enestående vokal, en god evne til at kommunikere og ikke mindst et iøjnefaldende Verka Seduchka / frihedsgudinde-look.

Sceneshowet har fået rigtig meget kritik blandt hans, men med baghistorien in mente synes jeg faktisk samspillet mellem Kate og pinde-ridderen (JA!, jeg ved godt disciplinen nok har et bedre navn) på en effektiv måde illustrerer sangerindens kamp ud af depressionens greb. Den høje kjole og statiske optræden er måske efterhånden blevet lidt en Eurovision-cliché, men jeg æder det råt 🙂 Især versene fungerer rigtig godt, mens jeg dog, især i studieversionen, står lidt af, når Kate går i fuld opera-mode!

Australien

Bidrag6 (Debut: 2015)
Seneste2021 Montaigne – Technicolour
Kvalifikation4/5 (80%)
Bedste plc.2. i 2016
Værste plc.0 af 16 i Semifinale (2021)
Bedste venner Gns.: 7.71 Gns.: 7.29 Gns.: 7.14
Værste venner Gns.: 1.17 Gns.: 1.67 Gns.: 1.69

Mød de 10 jurymedlemmer i GEE-Panelet 2019 og hør hvad de beskriver som den perfekte vinder

Vi er stolte over at kunne præsentere ‘Good Evening Europe-panelet’, hvor vi med reviews af alle årets 41 sange tæller ned til Eurovision Song Contest 2019 i Tel Aviv . I denne artikel kan du læse lidt om de 10 jurymedlemmer.


I panelet sidder 10 personer med vidt forskellig baggrund, men som alle har det til fælles, at de elsker Eurovision Song Contest og har fulgt konkurrencen i flere år. Du kan møde de 10 jurymedlemmer i listen herunder. Benyt pilene for at bladre imellem medlemmerne.

Hver jury har – uden at diskutere eller udveksle holdninger med de øvrige medlemmer – vurderet hvert enkelt bidrag og tildelt det en karakter jf. Eurovision-skalaen mellem 1 og 12, hvor 1 point uddeles til den eller de sange, man giver den laveste vurdering, mens et 12-tal er en vinder værdig.

NB: Vi har efter første halvdel af semifinale 1 måttet foretage en ændring i panelets sammensætning. Sonny Hornhaver har været så sød af springe ind fra højre og erstatte Jaxie, som måtte trække sig.

Clara Amalie Singerholm Christiansen

Om Clara

Deltager ved Dansk Melodi Grand Prix 2016 sammen med Sophia Nohr (Blue Horizon) og jurymedlem i Melodi Grand Prix 2019.
Kandidat i musikvidenskab på KU med speciale i Eurovision og har deltaget som Eurovision ekspert for TV2 News.

Beskriv den perfekte vindersang

“For mig skal en vindersang have hele pakken, den skal have et stærkt omkvæd som man kan huske, den skal have et sceneshow som er bemærkelses-værdigt, om det så er helt enkelt eller helt vildt og så skal den selvfølgelig have en stærk frontfigur. Tilsammen bliver det alt det, Petra og Måns beskrev i “Peace, Peace, Love, Love” i 2016”

Morten Kaiser

Om Morten

Eurovision-fan fra 9 års-alderen, Melodi Grand Prix-jury 2017 og reporter gennem flere år for Oikotimes.com. Mit første Eurovision-minde er Charlotte Nilssons sejr i 1999, og selvom jeg dog faldt i søvn undervejs, så fik “Take Me To Your Heaven” gang i et stort eventyr – og det eventyr har bragt de bedste minder, venner og ikke mindst musik de seneste 20 år. 
Eurovision handler om det bedste fællesskab – det musikalske fællesskab. Vi glemmer for en stund alle bekymringer, krige og problemer, mens vi hylder musikken og hinanden. Uanset hvem vi er og hvor er vi er fra, så er der en plads til dig i Eurovision. Det er jo smukt!

Beskriv den perfekte vindersang

“Den perfekte Eurovision-vinder har hele pakken. Sang, musik og show skal hænge sammen og ja, så skal vinderen røre eller underholde mig, gerne begge dele!”

Simon Falk

Om Simon

Eurovision-nørd siden 1984, da Kirsten skubbede Søren i poolen. Mener at Birthe Kjær burde have vundet i 1989, men var kisteglad for Brdr. Olsens sejr i år 2000. 
Var med som publikum til ESC i 2001, 2013, 2014, 2016 og 2018, og kan spille brudstykker af alle ESC-vindere på klaver, hvis det kommer op i festlige anledninger!”

Beskriv den perfekte vindersang

“En god Eurovision-vinder har et genkendeligt omkvæd, som man hurtigt får på hjernen. Jeg er meget til det poppede, men en bevægende sang kan også godt ramme mig, selv om man aldrig går galt i byen med en modulation og en vindmaskine”

Sonny Martin Hornhaver

Om Sonny

Jeg hedder Sonny. Er gift med Henrik og ellers en musikglad tosse og tilflytter til Fyn.

Musik og ikke mindst Melodi Grand Grand har fyldt rigtigt meget i mit liv. Kan huske tilbage til 1978, da Israel vandt med “A-ba-ni-bi” og hele familien var samlet til fødselsdag. Men tv’et var tændt og alle kom ind, da afgørelsen var faldet og vindersangen skulle spilles igen. Siden dengang har jeg været fast seer til dansk og internationalt Melodi Grand Prix.

Det danske Melodi Grand Prix er blevet fulgt med spænding. Der er blevet samlet udklip og musik med Kirsten og Søren til den store guldmedalje, og det var stort at se dem live på div. Havne- og byfester. Med årene er det svenske Grand Prix (med delfinaler) kommet til, og det samme er det norske samt det tyske.

En gammel skrøne er nok, at Grand Prix er homoernes juleaften, og ja – det er det! Selvom jeg DOG kender et par, der er ligeglad med det. Grand Prix-ugen bliver skrevet i kalenderen, så snart jeg kender datoerne, og kun en enkelt gang har vi sagt ja-tak til fest på Grand Prix-finaledagen. På min bedre halvdels 40-års fødselsdagsfest var der finale og her var sat fjernsyn op i have og stue. Da Emmelie de Forest og Danmark samtidig vandt det år, gjorde det kun festen endnu bedre.

Til den internationale finale mødes vi så mange, vi kan være her, og har en pengepulje, hvor alle landes navne ligger i en skål. Man trækker på skift et land, smider 20 kr i puljen, og de lande, man har trukket, er dem man hepper på. Så selv den mest dødsyge sang har begejstret her i gemakkerne. Den der så har vinderlandet løber med puljen.

Jeg har været til den internationale finale 2 gange, og det har været en kæmpe oplevelse. Det at stå sammen med grand prix fans fra hele Europa og følge de enkelte landes fans, er den vildeste oplevelse, som jeg håber at opleve igen.

Beskriv den perfekte vindersang

Jeg synes, der kan gå år imellem at jeg får følelsen af en “rigtig” vindersang, som er en af dem man kan huske mange år efter.

Den skal kunne noget bestemt . Jeg ville gerne skrive at show og performance ikke burde tælle så meget, men det gør det nu engang, og er en del af pakken. Det KAN dog lykkedes at vinde med en enkelt og stærk sang ( som Portugal forrige år f.eks.) men sidst jeg virkelig havde følelsen af, at her var noget helt unikt, var da Loreen vandt med Euphoia.

I kraft af min tid som dragqueen har jeg selvfølgelig spottet kostumer, numre, og ikke mindst de lidt skæve numre som Verka Serduchka “Dancing Lasha Tumbai” (Ukraine 2007) og Severina “Moja stikla” (Kroatien 2006), som står mit hjerte nær, og så ikke mindst en fed sang at bygge videre på eller blot bruge til noget show. Men umiddelbart vil jeg sige at Loreen og Euphoria står som den stærkeste sang for mig og på den danske side Grethe og Jørgen Ingmanns “Dansevise”.

Kevin Arnold

Om Kevin

Jeg har sunget, danset og spillet skuespil, siden jeg var barn. Skrevet sangtekster, digte og filmmanuskripter til amatørkortfilm. Musik har jeg dermed været storforbruger af og der er det svært at komme udenom Melodi Grand Prix, som jeg er vokset op med. 
Igennem mange år har jeg opholdt mig i USA og betegner mig som 90% europæer og 10% amerikaner. Amerikanerne ved sporadisk noget om ESC, men du skal mest til stjernerne i Hollywood, rige tilflyttere fra Europa og latino’er, der har set ESC-stjerner via Telemundo og Univision, før de ved hvad ESC er. Ellers flyder vores Eurovision-sange fra radiostationer, eller fra en fattig mexikaners kassettebåndoptager, uden de ved sangene er fra Eurovision. Det griner jeg ofte af indeni mig selv. 
Når man er i 40’erne ligesom mig, så længes man nok både til de underholdende 90’ere, men forstår også at nyde nuet. Det synes jeg er et godt sted at være, for det er os der holder konkurrencen i live. De helt unge fornyer jo showet, uden, at de kan huske dengang der var live-musik. Men det er vi jo nogen der kan huske og værdsætter, når vi idag skal bedømme en nutidig ESC-sang.

Beskriv den perfekte vindersang

“Det jeg lægger vægt på i mine bedømmelser af en god sang, er at den er moderne produceret, altså med ren klar lyd, skarp og en stemme hvor man kan hører hvad de synger. Det er vigtigt at hvis de synger på engelsk, at det ikke lyder som om det er deres andetsprog. Musikken skal have en retning, altså at den er taktfast. Der må gerne være overraskelser, men der skal være sammenhæng. Teksten skal også have handling, eller give mening. Hvis ikke, så skal det være helt klart at der bliver holdt en fest på scenen, uden den mindste usikkerhed. Så får man 12 af mig!”

Riikka Jääskä

Om Riikka

I properly became a Eurovision fan in 1998 when the new era started and Dana International won. She is still a great example of a great Eurovision winner. There are many winners and other Eurovision stars who have shown the way to both new music styles and new views of the world around us.

Describe the perfect Eurovision Song

“As I am a pop girl, I love hearing great melodies with pop arrangements. When a song sounds familiar enough but also gives me unique vibes, then I will go for 12 points! One of my all-time favourites comes from Denmark: Chanée & N’Evergreen’s “In a moment like this” from 2010 is a wonderful classic.”

Silje Mirsal

Om Silje

Det gik for alvor op for mig, hvor meget jeg elsker Eurovision, da jeg som 5-årig faldt i søvn under finaleafstemningen og vågnede op bagefter med en kæmpe skuffelse i maven, haha. Siden da har Eurovision været én af mine allerstørste passioner, og ikke mindst fungeret som et “vindue” for mig til alle de andre europæiske lande og deres musik! 
Ikke svært at gætte, at jeg elsker musik med etniske elementer, hvorfor Balkan- og Østeuropa stortset aldrig skuffer mig til ESC. Men jeg elsker også en god “Euphoria” eller “In A Moment Like This”!
Jeg har drømt om at blive ESC-værtinde, siden jeg var 5 år, og tror jeg har brugt halvdelen af min barndom på at øve mig på det.

Beskriv den perfekte vindersang

“En god Eurovisionvinder for mig er ikke defineret af en bestemt genre, men det element i sangen, der omfavner Europa. Det element er meget varierende fra år til år, og et helt stort spændingsmoment i ESC er hvert år at se, hvad the “secret combination” er denne gang”

Mads Mortensen

Om Mads

Blev forelsket i grand prix-musikken i 1988, da jeg hørte Lulu synge “Jeg tror på Johnny B Goode” hos en legekammerat. Ifølge min mor havde min favoritsang året før dog været “Danse i måneskin”. 
Har altid set Eurovision, men blev for alvor superfan, da DR2 viste deres Tema lørdag i 1999. Største oplevelser var i parken 2001 og Emmelies sejr i Malmø 2013.

Beskriv den perfekte vindersang

“Er Good Evening Europe’s Melfest-ekspert og har fulgt Melodifestivalen siden 2003 og set det live i rundt om i Sverige siden 2007. Så derfor er det det fængelige omkvæd, som jeg bedst synes om ved en ESC sang. Sidder det fast første gang. Så er jeg fan.”

Michael Flyvholm Thygesen

Om Michael

Fotograf, softwareudvikler og lejlighedsvis reporter på Good Evening Europe. Uddannet programmør. Eurovision-fan siden 2008, hvor han mødte Mette. Hvis noget brænder eller der er stavefejl, er det hans skyld.

Beskriv den perfekte vindersang

“Det er simplere at skrive, hvad den ikke er. Den er ikke et dansenummer med lyd på. Den er ikke 3 minutter med fyværkeri. Den er ikke en eller flere halvnøgne mænd eller kvinder, der vrider sig gennem en gennemsnitlig popsang. Den er ikke en gigantisk LED skærm med svinedyre animationer på.

Den perfekte Eurovision sang skal have et budskab eller en historie. Det skal kunne ses, at sangeren kommunikerer frem for læser op. Hvis jeg tror på budskabet, selvom jeg ikke forstår sproget, så er vi langt oppe på skalaen. 

Men frem for alt skal man kunne huske den. Der er over 40 deltagere i år. Jeg vil se og høre noget, jeg ikke har hørt før, det er derfor konkurrencen eksisterer.”

Mette Helene Christensen

Om Mette

Grundlægger af ‘Good Evening Europe’, musikelsker, tidligere radiovært og Eurovision-fan siden 80’erne. Mit første minde er fra 1984, da en ung Kirsten Siggaard sang ‘Det’ lige det’ og skubbede kække Søren Bundgaard i poolen. Siden 2004 har jeg hvert år fulgt de nationale udvælgelser og prøverne forud for showet. Fik min første akkreditering i 2010 og har med få undtagelser dækket showet live fra værtsbyerne hvert år siden da. Jeg elsker Eurovision pga. forskelligheden i sangene, muligheden for at høre sange med nationale særpræg, som man ellers aldrig hører i radioen og hele fælleskabsfølelsen med fans verden over.

Beskriv den perfekte vindersang

“For mig skal en ægte Eurovosion-vinder byde på noget udover det sædvanlige. Hvis jeg ville have mainstream, intetsigende pop, så tændte jeg for radioen ;-). 
Jeg går efter den fulde pakke, hvor stemme, melodi, omkvæd, budskab, formidling og show går op i en højere enhed. Et godt eksempel var Jamala’s helt enestående bidrag og optræden i 2016. 
Jeg elsker Balkan-ballader og sange med finurlige instrumenter og/eller kulturelt særpræg, men stemmer også gerne på alle andre genre, så længe historien og følelsen er der.”

Review: Polen 2019 | Tulia – Fire of Love (Pali się)

Tulia består af de 4 sangere Patrycja Nowicka, Dominika Siepka, Joanna Sinkiewicz og Tulia Biczak, som kombinerer deres karakteristiske sangstil med moderne musikproduktion.
Gruppen synger en sangstil, der hedder “Biały śpiew”, som direkte oversat til dansk betyder “hvid sang” og er en traditionel østeuropæisk sangstil.

Tulia blev dannet i 2018 og brød igennem med deres cover af ‘Enjoy The Silence’. Deres debutalbum, som modtog Platin, var det 7. mest solgte album i Polen i 2018.

Gruppen har bl.a. optrådt ved ‘FRYDERYKI 2018 gala’, som er det polske svar på Grammy Awards. Til sidste års ‘Festival i Opole’, som er Polens pendant til Sanremo-festivalen, vandt deres sang “Jeszcze Cię nie ma” både juryprisen og seerprisen. Derudover optrådte de på adskillige sommerfestivaller og spillede en helt udsolgt tour.

GEE-panelets dom

Michael: Da jeg først hørte Fire of Love var jeg ikke fan. Det lød helt ekstremt østeuropæisk. Nu er det en af mine favoritter i år. Jeg kan godt være lidt nærvøs for at det er samme oplevelse TV-seerne får. De brænder først rigtigt igennem efter en uge, og det er jo som bekendt en kende for sent.

Clara: Polens bidrag i år, har i min optik store problemer i sit musikalske udtryk. Jeg kan egentlig godt forstå valget omkring kostumer mm., men lyden af de unge kvinders stemmer giver mig gåsehud på den ikke helt positive måde. Jeg er i tvivl om, om folk måske synes at årets polske bidrag har noget humor som de skal belønnes for, men hvis det er tilfældet har jeg i hvert fald ikke set det endnu.

Jaxie: Her har vi så Polen igen, som gerne vil skille sig ud. Det føles lidt som om de ville score point på at få folk til at grine over deres visuelle statement, for synes at sangen ryger lidt i baggrunden. Synes verset er stærkere end omkvædet og det er ikke sådan man vinder Eurovision. Et stærkt kontraststykke kunne have trukket dem opad. Det vil også hjælpe meget hvis stemmerne komplimenterede hinanden lidt bedre, forstår ikke de er fire tøser på scenen, hvis de ikke formår at skabe en lysmæssig synergi – altså gør noget en eller to IKKE kunne gøre på scenen. Desværre ikke denne gang, Polen.

Kevin: En østeuropæisk sang som nok ikke når ind i Tyskland, men charmerende fordi den er så fuld af kærlighed, folkoristisk og ærlig.

Simon: Sidst vi så fire polske piger i folkedragter på ESC-scenen i 2014, havde de i det mindste sexappeal og kærnede smør, mens de sang. Det her lyder som om det godt kunne have brugt mere smør, for fire fuldstændig ens og ret skærende stemmer gør ikke noget godt for mig i den her sang, som jeg godt kan have mistænkt til at kandidere til en bundplacering i denne semifinale.

Mette: Den yngre, seriøse udgave af Buranovskiye Babushki – eller ‘My Słowianie’ med reduceret sex appeal?  Ja der kan laves masser af sammenligninger, men når alt kommer til alt, så leverer Polen et spændende og autentisk bidrag, som skiller sig ud. Tulia går bestemt ikke ubemærket hen, men det store spørgsmål er, hvordan de vestlige lande kommer til at tage imod bidraget og den særprægede syngestil ’White voice’, som især er populært i Østeuropa. Juryen giver normalt ikke så mange stemmer til den her type bidrag, så Polen skal overleve på seer-stemmer. Men er det her et bidrag, som får TV-seerne til tasterne? Jeg tror det bliver lige på vippen, om Polen skal sidde udenfor finalen for 2. år i træk.

Silje: Polen får mine 10 point. Igen en holdning, jeg tror, at Europa får svært ved at dele med mig. Ligesom med Hviderusland tvivler jeg meget på en finaleplads til Polen. Når det så er sagt, så vil man elske “Fire of Love (Pali się)” af Tulia, hvis man føler sig godt tilpas i det østeuropæiske musikhjørne, og helt begejstret bliver man, hvis man også kan lide rock. Det er altså ikke den typiske folkemelodi, vi får fra Polen her – den er spicet op med rock og jeg er vild med det!

Polen

Bidrag23 (Debut: 1994)
Seneste2021 RAFAŁ – The Ride
Kvalifikation5/14 (36%)
Bedste plc.2. i 1994
Værste plc.19. af 19 i Semifinale (2011)
Bedste venner Gns.: 5.5 Gns.: 5.25 Gns.: 4.35
Værste venner Gns.: 0.41 Gns.: 0.5 Gns.: 0.62

Review: Serbien 2019 | Nevena Božović – Kruna

Singer-songwriter Nevena Božović har tidligere deltaget i både Junior Eurovision og i Eurovision som en del af gruppen Moje 3. Den serbiske sangerinde blev for alvor kendt, efter hun sluttede på 2. pladsen i ‘Prvi glas Srbije’ i 2012 – Serbiens svar på The Voice.

Efter showet stillede hun sammen med 2 af konkurrenterne fra programmet op i Beosong 2013 og vandt retten til at repræsentere Serbien i Eurovision det år.

I Tel Aviv skal Nevena synge ‘Kruna’, som hun selv har skrevet.

GEE-panelets dom

Simon: En ægte Balkan-ballade i bedste Molitva-stil. Den får på alle de følelsesmæssige knapper med strygere i omkvædet og lidt vrede og ild til, så jeg er solgt. I en sø af Balkan-ballader er den her for mig den bedste, og jeg tror på hende, både når hun synger og til at gå i finalen.

Jaxie: Nevana fra Serbien kommer med en mere stille sang med lidt af en spændingskurve, og det kan Eurovision godt lide. Serbien har vundet før med en lignende sang, dog hvor omkvædet var stærkere. Kruna er en ballade med et middelmådigt klimaks, som stjernekasterne  bag Nevena ikke kan rede – det er lidt en orgasme hun ikke kunne fake sig igennem  – potentialet var der, men det er nok ikke sangen der tager dig helt til tops. Men… hvem ved?

Clara: Man skal ikke underkende, at denne slags ballader tit har klaret sig rigtig flot i ESC. Jeg tror dog bare, at i årets felt hvor der er helt utroligt mange ballader, vil denne sang ikke skille sig nok ud til at blive lagt mærke til, hvorfor jeg ikke tror at Serbien i år kommer til at få en finaleplads.

Kevin: Dejlig stemme og en ballade med skøn Balkanpower, som vi kender den. Lidt mørk og trist.

Mette: Jeg burde – som Balkan-ballade-elskeren over dem alle – være henrykt over årets serbiske bidrag. ‘Kruna’ er bestemt også en smuk sang, men der mangler bare noget. For at citere Måns & Petra: “Step 3! Show the viewers your country’s ethnic background by using an old traditional folklore instrument that no-one’s heard of before”. Jeg føler heller ikke sangens stemning helt på samme overbevisende måde som når Joci Papai kommunikerer sine følelser ud.

Mads: Årets eneste rigtige balkan ballade, og pga det får den et stort plus i min bog.

Serbien

Bidrag13 (Debut: 2007)
Seneste2021 Hurricane – Loco Loco
Kvalifikation8/12 (67%)
Bedste plc.Vandt i 2007
Værste plc.11. af 18 i Semifinale (2017)
Bedste venner Gns.: 11.32 Gns.: 11.11 Gns.: 9.57
Værste venner Gns.: 0 Gns.: 0.44 Gns.: 0.7

Israelsk TV bekræfter: Madonna optræder til Eurovision

Rygterne har længere svirret, men for kort tid siden bekræftede den israelske TV-station KAN officielt, at superstjernen Madonna kommer til at optræde live ved finalen i Eurovision Song Contest i Tel Aviv, lørdag den 18. maj.

Prisen for at hyre Madonna er 1 million Dollars og omkostningen bliver betalt af den israelsk-canadiske milliadær Sylvan Adams.

Madonna skal angiveligt optræde med 2 sange, deriblandt en sang fra hendes kommende album. Ifølge det israelske medie Yediot vil superstjernen ankomme til Tel Aviv 4 dage før showet sammen med en stab på 60 personer.

Forhandlingerne mellem Madonna og KAN har angiveligt stået på over længere tid og har centreret omkring økonomien, idet Madonna – ifølge rygterne – har haft et ufravigeligt krav på 1 million Dollars (3,59 NIS) for at optræde. Det skriver Jerusalem Post.

KAN producerer showet med et budget på 120 millioner NIS, hvilket inkluderer et lån på 70 millioner NIS.

Madonna optrådte sidst i Israel i 2012, hvor hun påbegyndte sin verdensturné i Tel Aviv.


Review: Slovenien 2019 | Zala Kralj & Gašper Šantl – Sebi

Årets slovenske duo består af vocalist Zala Kralj og multi-instrumentalist Gašper Šantl. Duoen blev dannet i 2018, hvorefter de udgav singlerne “Valovi”, “Baloni” og “S teboi”, og senest debut-EP’en Štiri, som udkom i februar i år.

Zala Kralj & Gašper Šantl vandt superfinalen i EMA med sangen “Sebi” (Oneself) med godt 73% af stemmerne.

GEE-panelets dom

Clara: Jeg er faktisk ret vild med lyden af dette års slovenske bidrag. Det har en fantastisk melankoli over sig, som jeg synes er meget rart at lytte til. Nummeret er ikke et kæmpe pophit og jeg tror ikke at det bliver den helt store topplacering, men dog tror jeg alligevel, at Slovenien godt kan tage en finaleplads i år, såfremt de kan få deres liveoptræden til at hænge sammen med den lyd og den følelse som det indspillede nummer giver.

Michael: En lidt tåget og underspillet stemning som på en eller anden måde virker dragende på mig. Jeg aner ikke hvad den handler om, men jeg tror på det alligevel. Den her kunne godt overraske tror jeg.

Jaxie: Stille, lyden er meget behagelig, det hele flyder godt. Men det flyder desværre ikke udover scenekanten eller tv skærmen. Fra et kunstnerisk perspektiv værdsætter jeg, at de tager en chance og sælger den sang, der giver noget outer space synth, blød stemme og et mere simplificeret sceneshow både performancemæssigt men også visuelt. Men Eurovision skal holde en masse homoseksuelle i gang i deres sofaer, på barerne eller hvorend man sidder og ser det. Der kunne godt suppleres med noget mere energi eller en spændingskurve i form af et stærkt kontraststykke. Hvordan skal fru Hansen i Korsør komme op i gear og danse rundt på Storebæltsbroen af glæde senere på natten med den her sang?

Kevin: Sød og god stemme. Sangen er meget dyster og forsvinder blandt de andre stille sange

Silje: Hold OP, for en magisk performance, Zala Kralj & Gašper Šantl gav i Sloveniens Melodi Grand Prix, da de fremførte sangen “Sebi”! Jeg krydser fingre for, at de ikke ændrer for meget i deres staging, da jeg virkelig tror, at den kan hjælpe meget med at føre dem direkte i finalen. Jep, I know, I know, Slovenien splitter vandene i år, men jeg er på den halvdel, hvor glasset er halvt fuldt; jeg er så positiv og forventningsfuld omkring dette års slovenske bidrag (faktisk så meget, at jeg sågar har vovet at påstå, at den har top 3-chancer). Den er min personlige 2. plads i år, og derfor skal den selvfølgelig have 12 point.

Mette: Én af årets små perler. Smuk og underspillet melodi, som står i kontrast til stort set alle årets øvrige sange. Autentisk, følelsesladet og fuld af kærlighed. Den måde, hvorpå Zala kigger på Gašper…og hans lidt kejtede måde at tage hendes hånd. Den slags kemi kan ikke tillæres. Man tror 180% på deres kærlighed (Hint, hint: Spanien 2018). 
Jeg er vild med, at man ikke er faldet i engelsk-fælden og har valgt at bevare ‘Sebi’ på slovensk. Jeg håber også Slovenien bevarer den simple optræden, som udgør et perfekt match til sangens magiske udtryk. Eller også skal de bare gå all-in Avatar med blå bodypaint, fletninger og hale?

Simon: Mange hyper den her til at være noget stort, men i mine øjne rykker den sig ikke rigtig nogle vegne. Jeg kan godt høre den er lidt mystisk og edgy, men jeg fornemmer slet ikke hvad det er de vil fortælle mig i sangen, så for mig bliver det her første toilet break i semi 1.

Slovenien

Bidrag26 (Debut: 1993)
Seneste2021 Ana Soklič – Amen
Kvalifikation6/17 (35%)
Bedste plc.7. i 1995, 2001
Værste plc.21. af 22 i Semifinale (2004)
Bedste venner Gns.: 6.47 Gns.: 6.02 Gns.: 6
Værste venner Gns.: 0.55 Gns.: 0.63 Gns.: 0.69

Video og billeder: Leonora indtog ‘Eurovision in Concert’ i Amsterdam

Årets første og største promo-koncert forud for Eurovision Song Contest 2019 i Tel Aviv løb af stablen i går aftes i Amsterdam. Omkring 6000 fans var til stede ved ‘Eurovision in Concert’, som blev afholdt på koncertstedet ‘AFAS Live’.

Blandt Eurovision-artisterne på scenen var vores egen Leonora, som ved eventet fik mulighed for både at hilse på sine kommende konkurrenter og snuse lidt til Eurovision-atmosfæren ved såvel koncerten som det foregående presseevent.

Se billeder og video fra eventet herunder:

Læs også: Videogalleri: Hør årets bidrag live fra Eurovision In Concert

Galleri:

Video:

Videogalleri: Hør årets bidrag live fra Eurovision In Concert

Lørdag aften dannede koncertstedet ‘AFAS Live’ rammerne for den traditionsrige promo-koncert ‘Eurovision in Concert’ i Hollands hovedstad Amsterdam.

Koncerten gav – for nogle artisters vedkommende – fans en første lejlighed til at vurdere live-vokalen på især de internt valgte artister, som kun har offentliggjort en musikvideo til deres bidrag.

Se alle artisternes liveoptrædener her:

Review: Ungarn 2019 | Joci Pápai – Az én apám

Joci Papai vender i år tilbage i Eurovision efter 8. pladsen i Kiev med en sang om hans far, som var orkesterleder for et stort sigøjnerorkester.


Joci deltog i et talentshow i 2005, men det store gennembrud udeblev og den unge sanger var tæt på helt at opgive drømmen om at blive sanger. Han stoppede bl.a. med at lytte til musik et helt år. Al desperationen blev imidlertid omsat til musik i 2016, da Origo kom til verden. I 2017 vandt han A Dal og sluttede efterfølgende på 8. pladsen i Eurovision. Den fortjeneste udløste stor poplaritet i hjemlandet, hvor han har spillet udsolgte koncerter og har musikvideoer med millionvis af visninger.

GEE-panelets dom

Jaxie: Ham Joci har klart et talent gemt oppe i hans man-bun frisure. Selvom man ikke forstår, hvad han synger, kan man godt mærke energien. Dog synes jeg der mangler et klimaks (aka et kontraststykke) et sted i sangen, hvor han lige tager den fra 70-80% til 100% for at skaffe nogle 10’ere eller 12’ere. Synes ikke man kan “nah-nah-nah-nah-naaah” sig til toppen – og heller ikke med man-bun.

Simon: Det er altid charmerende, at Ungarn deltager på eget sprog, uanset at man ikke forstår det, og Joci synger rigtig fint, men når omkvædet bare bliver til ”na na na” – som vi også skal høre flere gange i år i andre sange – så bliver det lidt ensformigt og kedeligt for mig.

Kevin: Dejlig og rar stemme! En sang der løfter sig fra start. Stemningsfuld og helstøbt.

Mette: Skønne Joci Pápai er tilbage i Eurovision efter 8. pladsen i Kiev med en sang om hans far, som var orkesterleder for et stort sigøjnerorkester. Joci er verdensmester i at kommunikere og leverer igen årets mest unikke, authentiske og følelsesladede optræden.

I forhold til ’Origo’ er Joci i år gået helt tilbage til rødderne. Væk er det moderne touch og rap-delen, og vi står tilbage med en ægte, følelsesladet etno-ballade fremført af Joci i bare tæer.

Jeg elsker sange, som fremføres på modersmålet, og selvom jeg ikke forstår teksten, kan jeg alligevel føle hvert et ord. Med den rigtige staging kunne det her blive den ”moderne” udgave af ’Lane Moje’ eller ’Lejla’.

Michael: Joci Pápai er tilbage! Yes! Joci var min vinder i 2017. Jeg er ikke sikker på, det bliver det samme i år. Han er stadig fantastisk god til at kommunikere sine tekster, også til os der ikke forstår dem. I år kan han ikke helt svinge sig op på samme niveau for mig. Det er lidt symptomatisk tror jeg, at vi som fans ofte gerne vil se artister vende tilbage, men det skal bare være med den sang de havde med sidst.

Clara: Jeg synes, at årets ungarske bidrag har en god melodisk kvalitet, og til trods for at jeg ikke forstår teksten, synes jeg at Joci Papai formår at skabe en stemning som giver lytteren lyst til at blive yderligere involveret i nummeret. Denne slags numre har det med at få en blandet modtagelse i ESC, men jeg forestiller mig, at der nok skal blive en plads til Ungarn i dette års finale.

Ungarn

Bidrag17 (Debut: 1994)
Seneste2019 Joci Pápai – Az én apám
Kvalifikation10/13 (77%)
Bedste plc.4. i 1994
Værste plc.19. af 19 i Semifinale (2008)
Bedste venner Gns.: 6.69 Gns.: 6.31 Gns.: 5.22
Værste venner Gns.: 0.39 Gns.: 0.82 Gns.: 1

Mads: Joci er tilbage, og jeg synes egentlig han gør det bedre i år, end for 2 år siden.

Mød Emmelie de Forest, Kirsten Siggaard og Leonora i #Eurovisionbussen

Fra 5.-21. april har MyHeritage i samarbejde med Eurovision lejet en karaoke-bus, som kører rundt i Europa og spreder Eurovision-stemning.

På bussen får du chancen for at møde Eurovision-stjerner, både tidligere og nuværende, synge Eurovision-karaoke og vinde billetter til Eurovision Song Contest-finalen 2019. Herudover kan du tage selfies med Eurovision-tema, teste din Eurovision-viden i de sjove quizzer samt vinde præmier og tage hjem med MyHeritage Eurovision-gaver.

Bussen ankommer til København søndag den 7. april om aftenen, og vil holde på Rådhuspladsen i København mandag den 8. april mellem kl. 11.00 – 16.00.

Læs mere: Karaoke, konkurrencer, selfies og Eurovision-stjerner: Besøg MyHeritage-bussen i København

Mød Eurovision-stjernerne i bussen:

Opdateret den 7. april

  • 11:00 – 12:00 – Kirsten Siggaard
  • 12:00 – 13:00 – Emmelie de Forest
  • 15:00 – 16:00 – Brødrene Olsen

Leonora er ikke længere på programmet, men arrangørerne håber dog, at hun vil kigge forbi i løbet af dagen.

Du kan læse mere og følge begivenheden på Facebook her.

Læs også: MyHeritage blog – Næste stop: Eurovision!

Review: Finland 2019 | Darude ft. Sebastian Rejman – Look Away

Den finske tv-station YLE har igen i år valgt internt. EDM-fænomet ’Darude’ repræsenterer Finland i Eurovision Song Contest 2019 med ‘Look Away’, som vandt UMK-showet den 2. marts.

Det er knap 20 år siden, at Ville Virtanen – bedre kendt som Darude – havde et kæmpehit med ’Sandstorm’. Han har igennem tiden været en af Finlands mest succesfulde artister.  Darude har vundet adskillige priser og spillet ved hundredevis af club- og festivalshows rundt omkring i verden. Derudover er det blevet til 4 kritikerroste studiealbums, senest ‘Moments’ fra 2015.

GEE-panelets dom

Panelets karakterer

Mette: Med Darude’s internationale succes og baggrund in mente, så var mine og mange andres forventninger til årets finske bidrag skyhøje, mens indfrielsen lod lidt tilbage at ønske. Bidraget er ikke helt så iørefaldende, som jeg havde håbet på og Sebastian leverede ikke den stærkeste vokale optræden i UMK. 
Omvendt så kommer Darude med et stærkt budskab: ”How can we go to sleep at night, and lay there in our beds? when we know what’s going on with the world today” og en god kontrast til de mange kærlighedssange.
Jeg er vild med sceneshowet, som får mig til at tænke på tidligere tiders lækre shows fra f.eks. Azerbaijan. Men man skal måske lige arbejde lidt på timingen med havfruens opstigen fra vandet.

Michael: Igen i år stiller Finland med en kæmpestjerne. Darude med Sebastian Rejman. Showet med danseren, der skal matche et LED-display fungerer faktisk ret godt. Ved UMK lød koret ude af takt og midlest talt dårligt. Det kan dog nok fikses inden det går løs i Maj.

Kevin: Den gentager sig selv for mange gange. Musikken lyder som meget let synthesizer. Uklart, hvad han vil med sangen.

Mads: Årets største skuffelse må være Finland. Da jeg hørte at Dj Darude skulle være artisten, så tænkte jeg YES. Nu tænker jeg ØV!

Jaxie: Her er en sang, der faktisk viser, at artister fra “way back” sagtens kan stå stærkt flere år senere. Desværre ikke stærkt nok til at score en plads i toppen. Sebastian synger “look away”, men hvis man kigger væk og ser bort fra det visuelle, så er sangen faktisk…. ikke en sandstorm. Sebastian Rejman er dog lidt af en rejemad at se på, hvis du forstår? *fniser* Men den rejemad bliver overskygget af danseren – og det er lidt synd. For jeg kan godt lide rejer. Ihihi.

Clara: Da det blev offentliggjort, at Darude skulle agere Finlands bud på en Eurovision vinder i år, havde jeg meget høje forventninger. Det er måske også grunden til, at jeg ikke er vanvittigt imponeret over årets finske bidrag. Jeg er helt sikker på, at nummeret nok skal klare sig fint, og jeg tror da også, at vi godt kan regne med finsk deltagelse i årets finale, men for mig personligt kommer nummeret aldrig rigtig i gang og mangler noget melodisk eller genkendeligt for at ramme helt plet for mig.

Simon: Jeg havde store forventninger til en sang lavet af Darude, men det er næsten for pænt og poleret. Jeg mangler et omkvæd, der sparker mere til mig end det her gør, og jeg synes sangen ender med at være for anonym. Kunne han ikke bare have lavet en tekst til Sandstorm i stedet?

Finland

Bidrag54 (Debut: 1961)
Seneste2021 Blind Channel – Dark Side
Kvalifikation7/16 (44%)
Bedste plc.Vandt i 2006
Værste plc.18. af 25 i Semifinale (2005)
Bedste venner Gns.: 6.55 Gns.: 5.44 Gns.: 4.85
Værste venner Gns.: 0.08 Gns.: 0.33 Gns.: 0.42

Review: Tjekkiet 2019 | Lake Malawi – Friend of a Friend

Lake Malawi er et indie-pop band grundlagt i 2013 af Albert Černý (forsanger, guitar), Jeroným Šubrt (bas og keyboard), Antonín Hrabal (trommer) og Pavel Palát (trommer). Navnet henter sin inspiration i en Bon Iver-sang.

Siden starten har bandet stræbt mod at komme ud med sin musik på internationalt plan og synger således også på engelsk.

GEE-panelets dom

Panelets stemmer

Michael: Et finurligt indslag, hvor der lånes fra den britiske tale-sang stil. Sangen fungerer godt sammen med melodien og den behandler et tema der ikke er oppe ret ofte ved Eurovision. Trekantsdramaet hvor dreng-lyver-for-pige-om-anden-pige. Den er lidt gammeldags, forstået på den måde, at britpop var populært for 20 år siden. Med et moderne tema, hvor det er OK at sangeren ikke er helten i historien, og det behøver ikke altid handle om dyyyyb kærlighed til tekstens modtager.

Jaxie: Så får vi lidt 80’er energi i rummet, lidt disko, lidt love – det mangler Eurovision lidt. Jeg ved ikke, hvilken accent man har, når man bor omkring Lake Malawi, men det fik mig lidt til at grine i starten af sangen. Men latteren blev hurtigt til gab, fordi omkvædet hurtigt bliver gentagende. Alt det der “friend-of-a-friend-of-a-friend-of-a-friend-of…” kan godt mætte en for sangen hurtigt, men den nye energi er alligevel et plus nok til, at de er blandt mine favoritter – i bunden af toppen altså!

Simon: Apropos Cypern og replay, så fortsætter tjekkerne også i samme positive popstil, som Mikolas lagde for dagen sidste år. Jeg kan godt lide den, men den har måske ikke samme genkendelsesfaktor, som de havde sidste år, så den er på vippen til en finaleplads.

Clara: Tjekkiet har endelig efter mange års forsøg fundet deres opskrift på hvordan deres Eurovision-skabelon skal fungere. Sidste år kom Tjekkiet på en 6.plads i finalen, den hidtil bedste placering landet nogensinde har opnået med nummeret ”Lie To Me”, som havde en moderne poplyd. I år bruger Tjekkiet samme opskrift, og rammer i min optik igen plet med dette års nummer. Nummeret hang fast i min hjerne fra første gennemlytning, og jeg tror godt at Tjekkiet endnu en gang kunne klare sig rigtig godt i ESC.

Kevin: Dejlig stemme, meget stemningsfuld og man fanger med det samme, hvad den handler om.

Mads: En god sang, som jeg sagtens kan høre flere gange i træk, uden at blive træt af den.

Mette: Jeg satte mig forleden ned og læste hele teksten til ’Friend of a Friend’ og nu kan jeg ikke lade være med at smile lidt over det billede, jeg får i hovedet: ”There’s someone sliding up and down the ceiling, breathing, he is synchronizing with her beating heart”.  Han holder ret godt øje med nabo-pigen, taget i betragtning af at hun kun er ’Friend of a friend of a friend”.

Jeg er vild med syntheziser-lyden, sangerens britiske accent, den energiske optræden og hele gruppens humoristiske undertoner. Ulempen ved årets tjekkiske bidrag er, at det måske lige tager nogle gennemlytninger, før den sidder fast. Men så hænger den også ved!

Tjekkiet

Bidrag9 (Debut: 2007)
Seneste2021 Benny Cristo – omaga
Kvalifikation3/9 (33%)
Bedste plc.6. i 2018
Værste plc.28. af 28 i Semifinale (2007)
Bedste venner Gns.: 4.71 Gns.: 4.25 Gns.: 4.19
Værste venner Gns.: 0.21 Gns.: 0.4 Gns.: 0.6

Her er startrækkefølgen for semifinalerne

I dag kl. 16.00 blev startrækkefølgen for årets 2 semifinaler afsløret. Rækkefølgen er bestemt med udgangspunkt i den lodtrækning, som allerede havde fordelt landene i hhv. 1 og 2. halvdel af de 2 semifinaler.

Danske Leonora skal synge fra position nr. 7 i semifinale 2.

Du kan se rækkefølgen herunder.

Semifinale 1:

1. Cyprus
2. Montenegro
3. Finland
4. Poland
5. Slovenia
6. Czech Republic
7. Hungary
8. Belarus
9. Serbia
10. Belgium
11. Georgia
12. Australia
13. Iceland
14. Estonia
15. Portugal
16. Greece
17. San Marino

Semifinale 2

1. Armenia
2. Ireland
3. Moldova
4. Switzerland
5. Latvia
6. Romania
7. Denmark
8. Sweden
9. Austria
10. Croatia
11. Malta
12. Lithuania
13. Russia
14. Albania
15. Norway
16. The Netherlands
17. North Macedonia
18. Azerbaijan

Karaoke, konkurrencer, selfies og Eurovision-stjerner: Besøg MyHeritage-bussen i København

Syng dig til Eurovision-billetter! Det er blot én af de muligheder, du får, når #Eurovision-bussen ruller ind i København og videre gennem en række europæiske storbyer som en optakt til årets konkurrence.


Med mindre end 2 måneder til Eurovision, inviterer MyHeritage, hovedsponsor for Eurovision Song Contest 2019, fans til at være med til nedtællingen på den mest spektakulære måde.

Fra 5.-21. april har MyHeritage i samarbejde med Eurovision lejet en karaoke-bus, som kører rundt i Europa og spreder Eurovision-stemning. På bussen får du chancen for at møde Eurovision-stjerner, både tidligere og nuværende, synge Eurovision-karaoke og vinde billetter til Eurovision Song Contest-finalen 2019. Herudover kan du tage selfies med Eurovision-tema, teste din Eurovision-viden i de sjove quizzer samt vinde præmier og tage hjem med MyHeritage Eurovision-gaver.

Bussen ankommer til København søndag den 7. april om aftenen, og vil holde centralt i København hele dagen mandag den 8. april (kl. 11.00 – 16.00). Det præcise sted annonceres snart på MyHeritage’s Facebook-side.

Læs også: MyHeritage blog – Næste stop: Eurovision!

Review: Cypern 2019 | Tamta – Replay

Cypern deltager i år med sangerinden Tamta, der er født og opvokset i Georgien, men flyttede til Grækenland som 21-årig. Her deltog hun bl.a. i græsk Idol og sluttede på 2. pladsen. Tamta har 4 studiealbums bag sig og adskillige Top 10-hits i bagagen som en af Grækenlands mest succesfulde artister, ligesom hun har været dommer på X Factor i både Grækenland og Georigen.

Tamta skal synge ‘Replay’, som er skrevet af Alex Papaconstantinou (Alex P.), Teddy Sky, Viktor Svensson, Albin Nedler og Kristoffer Fogelmark. Det bliver den anerkendte koreograf Sacha Jean-Baptiste, som kommer til at stå for showet.

GEE-panelets dom

Panelets stemmer

Simon: ”Never change an almost winning formula”, eller hvad det nu hedder. Når man har samme sangskriverteam og bruger samme rytme, opbygning og toneart som Fuego, så skal det jo lyde som et…. Replay. Men det holder! Det er god, solid svensk pop med de rigtige partyrytmer, det er lækkert produceret, og den skal nok ende i top 5 i finalen.

Clara: Cypern var lige ved at tage guldet med nummeret ”Fuego” sidste år. Det skal selvfølgelig ikke være nogen hemmelighed, at nummeret ”Replay” i år minder enormt meget om nummeret sidste år, ned til detaljer såsom at de går i samme toneart, har samme akkorder, samme formopbygning osv. Ikke desto mindre synes jeg, at Cyperns bidrag er et af de absolut mest velfungerende numre i årets felt. Jeg er helt overbevist om, at Cypern kommer til at blande sig helt i toppen igen i år, og i min optik er ”Replay” et endnu  bedre nummer end ”Fuego” var sidste år.

Jaxie: Meget ligesom med Zena, har vi igen et nummer, man føler man har hørt før. Er det Rita Ora? Top 20 pop på Spotify 2018? Men ok, det er også hårdt at tangere med mainstream-pop, når de andre sangskrivere MULIGVIS har copy/pastet lige så meget som Tamta og Zena. Men med den kritik til side er det et meget sommer-venligt nummer, og jeg er personlig fan af melodien, æstetikken og energien. På trods af der ikke er et klimaks-moment, så kommer den til at skabe energi – og vi elsker energi – en sang der også vil klare sig fint på dansegulvet og radioen efterfølgende. Jeg håber live-versionen er lige så stærk, for så kan poppers-flaskerne bare blive i køleskabet!

Mads: Cypern forsøger at kopiere ’Fuego’ fra sidste år. Samme sangskrivere står også bag, men den rammer bare ikke mig.

Kevin: Stærke ingredienser fra sidste års sang fra Cypern, med den kvindelige stemme, det sexede univers og den bastante lyd. Kommer videre til finalen, fordi den er blandt de få, hvor der er gang i den, vi har en fest.

Mette: ’Replay’ er hverken original eller nyskabende og som mange fans har bemærket, så er ligheden med ’Fuego’ slående.  Det er da også sangskriveren bag sidste års Eurovision 2’er, Alex P, som har været på spil igen. Når det er sagt, så er ’Replay’ bestemt ikke uden potentiale. Tamta er en karismatisk artist med en god live vokal og masser af sex appeal. Et moderne, uptempo Dancehall-bidrag, som lægger op til et stærkt live-show (mine forventninger er helt i top med Sacha Jean-Baptiste bag roret), der nok skal få tv-seerne til telefonen, og modsat heller ikke taber det hele på gulvet hos juryen. Selvom jeg savner de orientalske toner fra ’Fuego’, så giver basunen alligevel et karakteristisk og memorabelt touch til ’Replay’ og jeg ville blive overrasket, hvis ikke Cypern ender i den gode ende af Top 10.

Cypern

Bidrag37 (Debut: 1981)
Seneste2021 Elena Tsagrinou – El Diablo
Kvalifikation8/15 (53%)
Bedste plc.2. i 2018
Værste plc.18. af 19 i Semifinale (2011)
Bedste venner Gns.: 10.63 Gns.: 6 Gns.: 5.75
Værste venner Gns.: 0.06 Gns.: 0.34 Gns.: 0.67

PR: Mikolas Josef’s phenomenal first show will rewrite history

Note it in your diary: 3 April at 8 p.m. – Mikolas Josef, the most successful Czech singer in the Eurovision Song Contest, will perform at Forum Karlín. Do not miss out on the debut concert by the musician and top influencer Mikolas Josef! The renowned choreographer Jakub Dvořák has again created a vibrant dance arrangement, this time with Mikolas and the band accompanied by more than 20 dancers and 6 African vocalists. The icing on the cake will be a 36-metre LED wall with 3D effects.


‘You only get one first time, so we are doing our utmost to make sure all of us will get a kick out of the hour-and-a-half show,’ Mikolas said about the preparations. According to a well-informed source, bigwigs from the music giant Sony, who have so far not visited any concerts in the Czech Republic, are also expected to come! Perhaps all the Czech celebrities among his admirers and loyal fans will turn up. ‘The capacity of the concert venue is about 3,500 people and 90% of seats have already been sold. Of course we are pleased by such interest, and we believe the atmosphere will be great,’ Mikolas adds.

Tickets for the concert are available atTicketlive.

Biography of Mikolas Josef

Mikolas is currently the most internationally successful Czech musician and personality, with almost 80 million plays of his singles on YouTube and 320,000 Instagram followers. He placed sixth at the biggest music event on the planet – Eurovision. More than 240 million people watched his performance and, based on their vote alone, he would have finished fourth.

Mikolas made his first appearance on the international scene with his hit ‘Lie To Me’, which reached 23 million plays on Spotify and 19th place in the global iTunes ranking while leading the TOP 10 in many countries around the world. His next single, ‘Me Gusta’, premiered in front of 17,000 viewers in Madrid and attracted many fans from the UK, Israel, and Spain. His latest single, ‘Abu Dhabi’, has reached the top spot in YouTube Trends and collected over 1 million views in only 3 days from people in over 130 countries.

Mikolas has been confirmed as a headliner for this year’s Colour festival in Greece (which sees 50,000 visitors every year!).

Translate »