Home Blog Page 6

Letland: 10 sange klar til eksplosiv Supernova-finale

Letland har i mange år haft svært ved at komme i finalen i Eurovision. I aften er det tid til at finde ud af, hvem der skal gøre forsøget i år.

Letland debuterede i Eurovision i 2000 med en flot 3. plads, og fik i 2002 deres hidtil eneste sejr med “I Wanna”. Siden har der været en nedadgående spiral i deres resultater, og siden 2008 har de blot været i Eurovisionsfinalen tre gange. En af de tre gange var sidste år, hvor de fik en 16. plads med Dons’ flotte sang “Hollow”. I aften er det tid til at finde hans efterfølger.

Onsdag var der semifinale med deltagelse af 19 sange, og de ti som klarede sig bedst gik videre til aftenen finale. Blandt finaledeltagerne ser vi blandt andre Citi Zēni. De repræsenterede Letland i Eurovision 2022 med sangen “Eat Your Salad”, men fik dog blot en 14. plads i deres semifinale. Faste seere af Supernova vil også genkende Markus Riva, som har stillet op hver år siden 2014, undtagen i 2021, hvor Letland valgte internt, og 2024. Han har flere gange været tæt på at vinde, så hvem ved, måske er 11. gang lykkens gang for ham. I semifinalen sås også en af Letlands mere succesfulde Eurovisionsdeltagere, nemlig Justs, men han kom ikke med i finalen.

Det er dog ikke nogle af gengangerne der er favoritter hos bookmakerne. Favorit er i stedet folkemusikgruppen Tautumeitas, som består af seks kvinder. De skal fremføre sangen “Bur man laimi”. De er alle seks også instrumentalister, men har dog ikke instrumenter med på scenen ved Supernova. Lave odds er der også på The Ludvig, der, lige som Tautemeitas, udover en mandlig forsanger også har et ret markant kvindekor. De fremfører sangen “Līgo”. En lidt mere mainstream lyd end hos Tautemaitas og The Ludvig ser vi hos den tredje bookmakerfavorit Emilija, som skal synge “Heartbeat”.

Finalen afholdes i Riga, og showet i er erfarne hænder. Således er en af værterne Ketija Šēnberga, som med en enkelt undtagelse har været vært ved Supernova hvert år siden 2015. Den anden vært Lauris Reiniks har været fast vært siden 2022.

I semifinalerne var der 50% seerafstemning og 50% jury, og sådan bliver det også i finalen.

Finalen starter klokken 20:10, og kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=GTuzVcKrM_c

Oversigt over de 10 sange i finalen:

Sang nummerArtistSang
1Chris NoahRomance Isn’t Dead
2PalúDelusional
3SinerģijaBound By The Light
4Citi ZēniRamtai
5TepatSadzejot 
6The LudvigLīgo
7Markus RivaBigger Than This
8TautumeitasBur man laimi
9Bel Tempo x LegzdinaThe Water
10EmilijaHeartbeat

Se alle sangene fra semifinalen her:

Optakt: Favoritsejr eller stor overraskelse i vente i Finland?

Finland har været et af de mest toneangivende lande i Eurovision i dette årti, hvor de har stået bag flere opsigtsvækkende og populære bidrag. De har dog ikke vundet Eurovision siden 2006. I aften vælges årets finske bidrag – bliver det mon til en favoritsejr eller ser vi overraskelser i UMK?

Syv sange blev til seks: Her er deltagerne

Finland har allerede været genstand for store overraskelser i år, idet der først blev offentliggjort syv deltagere. I aften er det dog blot seks af dem der stiller til start. Oprindeligt skulle bandet One Morning Left nemlig have fyret den af med en metal-hyldest til hundehvalpe, men de blev udelukket af YLE. Det kan du læse mere om her.

Vi får dog stadig glæden af seks stærke sange, som er disse:

ArtistSangSangskrivere
CosteeSekaisinJussi Tiainen, Teemu Javanainen, Tomi Tamminen
Neea RiverNightmaresIlkka Wirtanen, Neea Jokinen, Petri Alanko
GoldielocksMade OfElla Mäntynen, Lauri Mäntynen, Topi Kilpinen
ViiviAinaAntti Riihimäki, Emma Johansson, Joonas Keronen, Lauri Halavaara, Viivi Korhonen
Nelli MatulaHitaammin hautaanAntti Riihimäki, Kaisa Korhonen, Nelli Matula
Erika VikmanIch KommeChristel Roosberg, Jori Roosberg

Formatet i UMK

Den finske finale bliver afgjort af en kombineret seer- og juryafstemning. Seerne har 75% af stemmerne, mens juryen får lov at fordele de sidste 25%.

Showets værter er Jasmin Beloued og Sanni, hvor sidstnævnte også skal optræde med en af sine sange til showet. Det samme skal vinderne af UMK 2024, Windows95Man og Henri Piispanen.

Det finske show er blevet meget populært blandt Eurovision-fans de senere år, og derfor tilbydes det nu til et bredere europæisk publikum med kommentatorer på forskellige sprog, bl.a. svensk, engelsk, ukrainsk og tegnsprog. Uanset hvor i verden du befinder dig, kan du følge showet via YLE’s egen streamingside her. Der er showstart kl. 20.

Odds på UMK 2025

Det er ikke til at komme udenom, at der er en kæmpefavorit i årets finske felt. Det drejer sig om Erika Vikman, som bookmakerne har massiv tiltro til. Faktisk kan du ikke spille på en Erika Vikman-sejr til et odds højere end 1,35, hvilket betyder at bookmakerne giver hende 63% chance for samlet sejr.

Nærmeste forfølger er Viivi, som ligger med et odds mellem 5 og 6,6, hvilket giver hende 15% chance for sejren, mens Goldielocks følger tæt efter med et odds mellem 6 og 9, der giver hende 11% chance.

Dog skal det tilføjes, at Finland sidste år også havde en massiv favorit, nemlig Sara Siipola, som bookmakerne dengang gav 61% chance for samlet sejr. Windows95Man lå på tredjepladsen med 11% chance, men vandt som bekendt overbevisende hos seerne. Erika Vikman var desuden også storfavorit forud for UMK 2020, hvor hun deltog med sangen Cicciolina. Dengang måtte hun se sig slået af Aksel Kankaanranta, som var langt efter hende i bookmakernes øjne, så måske lurer der endnu en overraskelse i aften?

Hør sangene i årets UMK

Optakt: Hvem skal repræsentere Ukraine i Basel?

Den ukrainske finale, Vidbir, bliver afholdt i dag, hvor ti sange skal dyste om æren af at repræsentere Ukraine ved Eurovision Song Contest 2025 i Basel. Ukraine har en flot historie i konkurrencen, og har endnu aldrig misset en finale. Kan de mon holde den flotte stime i 2025?

Ti sange dyster om sejren

Den ukrainske broadcaster Suspilne har valgt ni af de ti deltagende artister, mens den sidste er valgt gennem en wildcard-afstemning. Her pegede det ukrainske folk på kunstneren Fiїnka, som optræder som sang nummer 7 i aftenens finale.

ArtistSangSangskrivere
Vlad SheryfWind of ChangeNikita Shkuropat, Vladyslav Sherif
AbiyeDimNataliia Shevchenko-Korovina
MolodiMy SeaAnton Chilibi, Ivan Stepanishchev, Kiril Rogovyi, Andriy Parfenov
Future CultureWaste My TimeAndriy Lytvynenko, Andriy Shulakov, Daria Remez, Oleksiy Rudenko, Oleksiy Savienkov
Masha KondratenkoNo Time To CryMasha Kondratenko, Roman Hrysyuk, Stanislav Malikov
KhayatHonorAndriy Khayat
FiїnkaKulturaIryna Vykhovanets
KrylataStay TrueAnastasiia Zavadska, Vladyslav Malyi
ZiferblatBird of PrayDaniil Leshchynskyi, Fedya Khodakov, Valentyn Leshchynskyi
DK EnerhetykSil
Oleksandr Folyanskyi, Seva Shutka, Yakiv Marnyi

Formatet i Vidbir

Vinderen af årets Vidbir bliver udpeget gennem en afstemning, hvor seerne og en jury deler magten mellem sig med 50% til hver. Dog har seerne haft magten til at vælge de tre jurymedlemmer. Her er valget faldet på Jamala (Eurovision 2016-vinder), Kateryna Pavlenko (Go_A, Eurovision 2020+2021) samt Serhiy Tanchynet (ukrainsk sanger og skuespiller).

Showets værter er ligeledes kendte i Eurovision-miljøet. Maria Efrosynina var vært for Eurovision i 2005, Timur Miroshnychenko var vært i 2017, mens Vasyl Baydak har været vært på Vidbir tidligere.

Showet er programsat til at vare i fire timer, og udover de ti deltagere får vi bl.a. glæden af at gense mange tidligere Eurovision-deltagere, heriblandt Ruslana (2004), Jamala (2016), Melovin (2018) samt sidste års vindere, alyona alyona & Jerry Heil.

Odds på Vidbir 2025

Det er kun lykkedes os at finde odds på Vidbir 2025 hos en enkelt bookmaker. Her forudsiger odds-sætterne at Masha Kondratenko tager sejren i et tæt løb foran Zinblat og Fiїnka.

I afstemningen hos Eurovisionworld er det også Masha Kondratenko der tager favoritværdigheden, mens Wiwibloggs’ læsere foretrækker Fiїnka som vinder af Vidbir 2025.

Der er altså lagt op til et spændende show i Ukraine. Du kan følge showet via livestream på Eurovisions officielle Youtube-kanal. Vidbir 2025 starter kl. 17:30 dansk tid.

Hør sangene i årets Vidbir


Følg os på de sociale medier og hold dig opdateret om alt, hvad der sker forud for Eurovision 2025

På Facebook
På Youtube
På Instagram
På Bluesky
På X

Overblikket: Sange og artister klar til Eurovision 2025

Melodifestivalen 2025 kører videre med schlager(z) og veteraner!


Så er Melodifestival-cirkusset i gang, og svenskerne har sendt Maja Ivarsson og John Lundvik videre til finalen, mens Meira Omar er gået i finalkvalet fra Luleå.

I denne uge går turen til Göteborg, som har rekorden for flest semifinaler gennem tiden. Dog hviler der en lille forbandelse over byen – siden 2007 har ingen artist, der er gået videre til finalen fra Göteborg, vundet. Måske ændrer det sig i år?

Lad os møde ugens artister.

Nomi Tales – “Funniest Thing”

Foto: Magnus Liam Karlsson/SVT

Sangskriver(e): Adam Breitholtz, Herman Gardarfve, Jacob Lundahl, Nomi Bontegard, Simon Weidersjö

Nomi er en artist og sangskriver, der skaber sange med et drømmende, fantasy-præget og betagende lydunivers. Hun udgav sin første single under sit nuværende navn, “Song of the Forest”, i 2024, men har tidligere udgivet musik i andre konstellationer. Hun har desuden samarbejdet med artisterne Hot Shade og Charlie Who?.

En af sangskriverne bag nummeret, Herman Gardarfve, vandt Melodifestivalen i 2020, da han skrev vinderbidraget til The Mamas – en sejr, der dog ikke førte til Eurovision-deltagelse, da konkurrencen blev aflyst.

SCHLAGERZ – “Don Juan”

Foto: Magnus Liam Karlsson/SVT

Sangskriver(e): Anna Engh, Mikael Karlsson

Trioen SCHLAGERZ består af de kendte dansband-sangerinder Sandra Estberg (Martinez), Maria Persson (Blender) og Maria Rolf (Titanix). De har alle optrådt siden 20’erne og har tilsammen 75 års sceneerfaring samt vundet flere priser med deres respektive bands.

En af sangskriverne, Anna Engh, er mest kendt i Danmark under andre navne. Under navnet Anorah deltog hun i Dansk Melodi Grand Prix 2008 med sangen “Laying Down My Cards”, og som Anna Nordell fik hun et hit med Johnny Deluxe og “Drømmer jeg”. Hun har desuden sunget kor for Charlotte Perrelli i Melodifestivalen 2008 og arbejdet bag kulisserne for mange svenske artister.

Erik Segerstedt – “Show Me What Love Is”

Foto: Janne Danielsson/SVT

Sangskriver(e): Erik Segerstedt, Mattias Andréasson, Pontus Söderman

Erik fik sit gennembrud, da han blev nummer to i det populære program Idol i 2006, hvilket sikrede ham en pladekontrakt og et album. Kort efter dannede han gruppen E.M.D. med sine gode venner Danny Saucedo og Mattias Andréasson. Gruppen deltog i Melodifestivalen 2009 med “Baby Goodbye” og endte på en tredjeplads – blot ét point foran favoritten Måns Zelmerlöw.

E.M.D. blev opløst i 2010, men Erik fortsatte med at skrive og indspille musik. I 2013 deltog han igen i Melodifestivalen, denne gang i en duet med den norske sangerinde Tone Damli (der i år deltager i det norske Grand Prix) med nummeret “Hello Goodbye”, skrevet af Måns Zelmerlöw. Nummeret røg dog ud i Andra Chancen.

Erik er også en flittig korsanger og har sunget kor for mange Melodifestival-bidrag. Blandt andet stod han bag Robin Bengtsson i Eurovision 2017 og Sergei Lazarev i 2019. I år er rollerne byttet om, da Robin nu synger kor for Erik.

Klara Hammarström – “On and On and On”

Foto: Janne Danielsson/SVT

Sangskriver(e): Dino Medanhodzic, Jimmy Jansson, Klara Hammarström, Moa “Cazzi Opeia” Carlebecker, Peter Boström, Thomas G:son

Klara blev kendt gennem tv-programmet Familjen Hammarström, hvor man fulgte hendes store familie, der var passionerede omkring ridning. Klara selv har vundet medaljer ved pony-mesterskaber, men valgte senere at fokusere på musikken.

Dette er fjerde gang, hun deltager i Melodifestivalen. Hendes debut var i 2020 med “Nobody”, som endte som nummer fem i sin semifinale, mens hendes seneste bidrag “Run to the Hills” blev et stort hit og vandt prisen som Sveriges mest spillede sang i 2022.

I år deltager hun med en sang, hun har skrevet sammen med en stærk gruppe erfarne Melodifestival-sangskrivere, heriblandt de dobbelte Eurovision-vindere Thomas G:son og Peter Boström.

Fredrik Lundman – “The Heart of a Swedish Cowboy”

Foto: Magnus Liam Karlsson/SVT

Sangskriver(e): Erik Bernholm, Maja Francis, Thomas G:son

Fredrik, også kendt som The Swedish Cowboy, har elsket countrymusik siden barndommen. Han er vokset op på en gård fyldt med heste, og med en guitar i hånden er han altid klar til at synge.

Han har vundet guld i talentkonkurrencen World Championship of Performing Arts (WCOPA) i Los Angeles og har turneret i hele Sverige. Han blev for alvor kendt i Idol i 2021, hvor han sluttede på en femteplads i kamp mod Jacqline og Annika Wickihalder.

Kaliffa – “Salute”

Foto: Magnus Liam Karlsson/SVT

Sangskriver(e): Anderz Wrethov, Jakob “Big Brain” Malmlöf, Jimmy “Joker” Thörnfeldt, Kaliffa Karlsson, Robert Skowronski

Kaliffa kombinerer reggae, dance og pop i sin musik. Som soloartist har han udgivet Grammy-nominerede sange og vundet priser ved P3 Guld. Han var tidligere medlem af gruppen Hoffmaestro, der slog igennem i 00’erne, men arbejder i dag med mange forskellige artister.

Publikumsundersøgelse

Som altid gennemfører den svenske fanklub Melodifestivalklubben en publikumsundersøgelse ved generalprøven fredag aften. Resultatet blev som følger:

Hvem går videre?

Mit bud på, hvem der går videre fra denne delfinale:

  • Finale: Klara Hammarström og Kaliffa
  • Finalkvalet: Erik Segerstedt

Showet kan ses på SVT1 eller SVT Play kl. 20.00 lørdag aften.

NU KÖR VI!


Følg os på de sociale medier og hold dig opdateret om alt, hvad der sker forud for Eurovision 2025

På Facebook
På Youtube
På Instagram
På Bluesky
På X

Overblikket: Sange og artister klar til Eurovision 2025

Norsk sejr i Irland: Emmy vinder Eurosong 2025 og skal til Basel

Irland har nu valgt deres repræsentant til Eurovision Song Contest 2025 i Basel! Ved aftenens Eurosong 2025-finale, afholdt som en del af The Late Late Show, blev det Emmy der løb med sejren og skal forsvare de irske farver på den store Eurovision-scene i Basel.

Eurosong 2025 bød på 6 meget forskellige bidrag, som dystede i Studio 4 hos RTÉ i Dublin med by Patrick Kielty som vært. Vinderen blev fundet via en kombination af tre stemmegrupper: offentlig afstemning, en international jury og en irsk jury.

Aftenens resultat

PladsKunstner – SangPointIrsk juryInternational juryPublikum
1.Emmy – “Laika Party”34121012
2.Samantha Mumba – “My Way”2610124
3.Bobbi Arlo – “Powerplay”20668
4.Reylta – “Fire”18882
5.NIYL – “Growth”184410
6.Adgy – “Run into the Night”10226

Den norske sangerinde Emmy sikrede sejren med topkarakterer fra den irske jury og TV-seerne, mens den internationale jury havde Samantha Mumba som deres favorit. Bobbi Arlo kom på tredjepladsen.

Emmy skal nu gå i fodsporene på Bambi Thug, som i 2024 skaffede Irland det bedste resultat i 24 år med en 6. plads i finalen.

Hvem er Emmy?

Emmy er en 24-årig norsk sanger og sangskriver, der fik sit gennembrud i 2015, da hun deltog i Melodi Grand Prix Junior. Seks år senere deltog hun i Melodi Grand Prix, Norges nationale udvælgelse til Eurovision Song Contest, med “Witch Woods”. Hun har også en betydelig tilstedeværelse på sociale medier med over 1,2 millioner følgere på TikTok.


Følg os på de sociale medier og hold dig opdateret om alt, hvad der sker forud for Eurovision 2025

På Facebook
På Youtube
På Instagram
På Bluesky
På X

Overblikket: Sange og artister klar til Eurovision 2025

Optakt: I aften finder Irland sit Eurovision bidrag i Eurosong 2025

De seks kunstnere, der deltager i Eurosong 2025 er allerede præsenteret og i aften, den 7. februar finder den irske finale sted i en specialudgave af The Late Late Show. Her finder Irland sit bidrag til Eurovision Song Contest 2025 i Basel.

Seks spændende artister og sange

Ud af hundredvis af indsendte bidrag har RTÉ udvalgt nedenstående seks finalister. Hør bidragene nederst i artiklen.

KunstnerSang
AdgyRun into the Night
Bobbi ArloPowerplay
EmmyLaika Party
NiylGrowth
ReyltaFire
Samantha MumbaMy Way

I Eurosong 2025 finalen findes vinderen via en kombination af tre stemmegrupper: offentlig afstemning, en international jury og en irsk jury.

Showet starter kl. 22.35 og kan ses via dette link.

Odds på Eurosong 2025

Ifølge de seneste odds er Bobbi Arlo med sangen “Powerplay” i skrivende stund favorit til at vinde den irske Eurosong 2025, med en vinderchance på 50% (ifølge Eurovisionworld.com) og odds mellem 1.44 og 1.73 hos forskellige bookmakere. På andenpladsen ligger Samantha Mumba med “My Way”, der har en vinderchance på 20% og odds mellem 2.74 og 4.00. Emmy med “Laika Party” følger efter med en vinderchance på 11% og odds mellem 5.00 og 11.00.

Artister i Eurosong 2025

Startrækkefølge:

  1. Adgy – “Run into the Night”
  2. Bobbi Arlo – “Powerplay”
  3. Reylta – “Fire”
  4. Samantha Mumba – “My Way”
  5. Niyl – “Growth”
  6. Emmy – “Laika Party”

Adgy – Run into the Night

Adgy er en sanger og sangskriver fra Donegal, Irland, der tidligere har deltaget i Eurosong 2023 med sangen “Too Good For Your Love”. Efter sin deltagelse tog han tid til at udvikle sin musik og vokse som kunstner. Han har over 12 millioner streams, en aftale med Universal Music Group og en forlagsaftale med Spirit BMG. Hans bidrag til Eurosong 2025, “Run into the Night”, er en keltisk pophymne produceret af Ivan Klymenko, kendt for at have produceret Kalush Orchestras Eurovision-vindende sang “Stefania”

Bobbi Arlo – Powerplay

Bobbi Arlo har udgivet musik siden 2020 og har hurtigt etableret sig på den irske musikscene. Hun blev nomineret til Årets Sang ved RTÉ Choice Music Awards for sin sang “Feel It”. I 2024 blev hun kåret som Gay Times & Coca-Cola Artist of the Year og har optrådt på festivaler i både Irland og Storbritannien. “Powerplay” er hendes første nye sang siden 2023.

Emmy – Laika Party

Emmy er en 24-årig norsk sanger og sangskriver, der fik sit gennembrud i 2015, da hun deltog i Melodi Grand Prix Junior. Seks år senere deltog hun i Melodi Grand Prix, Norges nationale udvælgelse til Eurovision Song Contest med “Witch Woods”. Hun har også en betydelig tilstedeværelse på sociale medier med over 1,2 millioner følgere på TikTok.

NIYL – Growth

NIYL er en Limerick-baseret kunstner, der kombinerer følelsesladet vokal med en elektronisk lyd inspireret af kunstnere som London Grammar og Woodkid. Han trækker på sin opvækst i det vestlige Irland og de dramatiske kystlandskaber for at skabe sine tekster.

Som queer kunstner ønsker NIYL at fremhæve queer-kulturen i Irland. Hans debutalbum Parish Is Burning udkommer i 2025. NIYL har optrådt som forsanger for National Geographic Concert Orchestra og samarbejdet med kunstnere som Rufus Wainwright og Dermot Kennedy

Reylta – Fire

Reylta er en irsk sangerinde. På hendes online bio skriver hun, at hun laver musik for “mystics, mortals and mythical beings”.

Samantha Mumba – My Way

Samantha Mumba er en irsk sanger, sangskriver, danser og skuespillerinde, der opnåede international berømmelse som 17-årig med sin debutsingle “Gotta Tell You”. Sangen blev et globalt fænomen og nåede top fem i Irland, Storbritannien og USA, hvor den nåede nr. 4 på Billboard Hot 100. Hendes debutalbum solgte over 4 millioner eksemplarer på verdensplan. Ud over sin musikkarriere har hun medvirket i flere film og tv-serier, herunder “The Time Machine” og “Harry Wild”


Følg os på de sociale medier og hold dig opdateret om alt, hvad der sker forud for Eurovision 2025

På Facebook
På Youtube
På Instagram
På Bluesky
På X

Overblikket: Sange og artister klar til Eurovision 2025

De første odds er landet: Hun vinder Melodi Grand Prix 2025

I går blev årets Melodi Grand Prix-artister og deres sange præsenteret ved et pressemøde i København. Kort efter udgivelsen af de otte bidrag har de første bookmakere allerede sat odds på, hvem der løber med sejren og dermed Danmarks billet til Eurovision 2025. Siden da har der allerede været flere ændringer i vurderingerne af, hvem der vinder DMGP 2025 og dermed Danmarks billet til Eurovision i Schweiz.

Sissal er bookmakernes tidlige favorit

Den færøske sangerinde Sissal har fra start været bookmakernes klare favorit, og hendes føring er fortsat intakt. Lige nu vurderes hun til at have en 42 % vinderchance ifølge gennemsnittet fra de tre spiludbydere.

Sissal stiller med sangen “Hallucination”, som er skrevet og produceret af et erfarent team med velkendte navne fra både Dansk Melodi Grand Prix, Melodifestivalen og Eurovision, nemlig Malthe Johansen, Chris Rohde-Frisk, Line Spangsberg, Marcus Winther-John, Linnea Deb og Melanie Wehbe.

Forfølgerne skifter placeringer

Mens Sissal har holdt fast i sin føring, er der sket ændringer i placeringerne bag hende:

  • Maria Mathea er nu den nærmeste konkurrent med en vinderchance på 12 %.
  • Andreas Kruse er faldet lidt tilbage og vurderes nu til 11 %.
  • Adel The Second og Tim Schou deler fjerdepladsen med 10 % hver, dog er Tim Schou faldet en plads ned fra igår.

Hos Unibet vurderes Adel The Second og Maria Mathea som de 2 største udfordrere til Sissal, mens Danske Spil har Andreas Kruse i stedet for Adel The Sceond.

Disse tidlige odds kan være en indikator for, hvem bookmakerne og spillerne ser som de stærkeste bud, men historisk set har Dansk Melodi Grand Prix flere gange budt på overraskelser. De næste dage kan bringe yderligere forskydninger, især når publikum får mere tid til at lytte til sangene og dele deres favoritter på sociale medier.

Foto: Eurovisionworld.com

Hvem er din favorit i Melodi Grand Prix 2025?

Hvem er din favorit ved DMGP 2025?

Kom med til pressemøde i DR-byen

Se interviews og video fra gårsdagens pressemøde i DR. Klik på billedet herunder:

Foto: Michael Thygesen / Good Evening Europe

Følg os på de sociale medier og hold dig opdateret om alt, hvad der sker forud for Eurovision 2025

På Facebook
På Youtube
På Instagram
På Bluesky
På X

Overblikket: Sange og artister klar til Eurovision 2025

Live fra pressemødet i Dansk Melodi Grand Prix 2025 – Interviews, video og billeder

Torsdag den 6. februar kl. 9.00 blev de otte artister, som skal stå på scenen i Dansk Melodi Grand Prix 2025, afsløret på et pressemøde i DR-koncerthuset. Vi var med og giver dig i denne artikel interviews med dagens hovedpersoner samt billeder video fra præsentationen.

Den 1. marts 2025 åbner Jyske Bank Boxen i Herning dørene til Dansk Melodi Grand Prix 2025, hvor otte artister skal dyste om at blive Danmarks repræsentant ved Eurovision Song Contest i Basel, Schweiz. DR har i dag afsløret årets deltagere og deres sange, som er tilgængelige på dr.dk/grandprix og diverse musiktjenester.

Torsdagen bød på pressemøde i DR-byen og Good Evening Europe var selvfølgelig med. Dagen startede med velkomst ved DR’s Grand Prix Chef Erik Struve Hansen, hvorefter Oliver Volf fra Herning Kommune præsenterede Årets Grand Prix by 2025, Herning. Til slut blev dagens hovedpersoner, de otte artister i Dansk Melodi Grand Prix 2025, præsenteret af vores danske Eurovision-kommentator, Ole Tøpholm.

Efter præsentationen mødte vi de otte artister til en snak.

Hvilken sang er din favorit? Stem i vores poll:

Hvem er din favorit ved DMGP 2025?

Playliste: Melodi Grand Prix 2025

Mød deltagerne i Melodi Grand Prix 2025

Adel The Second – “The Unluckiest Boy Alive”

Skrevet og produceret af: Adel the Second og Søren Christensen

Adel The Second debuterer i Dansk Melodi Grand Prix 2025 med sangen “The Unluckiest Boy Alive”. Sangen er inspireret af pop- og housemusik med orkestrale elementer og er skrevet og produceret af Adel The Second i samarbejde med Søren Christensen fra The Blue Van.

Adel The Second, hvis borgerlige navn er Oliver Adelborg, har skrevet musik siden han var 10 år. Hans musikalske ambitioner har vokset sig stærkere gennem årene, og han har tidligere arbejdet på at finde sin plads i den danske musikbranche.

< Følg på Instagram>

Andreas Kruse – “Hear My Prayer”

Skrevet og produceret af: Andreas Kruse, Linda Dale, Malthe August og Rasmus ’Majalle’ Olsen

Andreas Kruse stiller op i Dansk Melodi Grand Prix for første gang med sangen “Hear My Prayer”. Han blev landskendt i 2018, da han vandt X Factor som en del af gruppen Place On Earth, men nu stiller han op som solist. Sangen er skrevet og produceret af Andreas Kruse, Linda Dale, Malthe August og Rasmus ‘Majalle’ Olsen.

Efter X Factor-sejren fortsatte Andreas sin musikkarriere som soloartist og udgav sin debutsingle i 2022. Han er inspireret af kunstnere, der skaber musik med dybde og kompleksitet, og hans opvækst med kirkelige salmer har sat sit præg på hans musikalske udtryk.

< Følg på Instagram>

Maria Mathea – “Air”

Skrevet og produceret af: Maria Mathea, Emil Lei og Julie Aagaard

Den svenske sanger og sangskriver Maria Mathea deltager i Dansk Melodi Grand Prix 2025 med balladen “Air”. Sangen er skrevet af Maria Mathea, Emil Lei og Julie Aagaard.

Maria har tidligere skrevet sange til Eurovision-relaterede konkurrencer, blandt andet det polske Eurovision-hit “Solo” fra 2023 med Blanka samt “I Was Gonna Marry Him”, som EYJAA fremførte i Dansk Melodi Grand Prix 2023. Hun har en stærk baggrund i musikbranchen, hvor hun både har fungeret som sangskriver og backingvokalist.

< Følg på Instagram>

Max Ulver – “Supernova”

Skrevet og produceret af: Max Ulver, Remee, Frederik Nordsø og Fridolin Nordsø

Max Ulver debuterer som artist i Dansk Melodi Grand Prix 2025 med “Supernova”, en sang der kombinerer rock og pophooks. Nummeret er skrevet og produceret af Max Ulver, Remee, Frederik Nordsø og Fridolin Nordsø.

Max har tidligere skrevet og produceret hits for store danske og internationale navne, herunder Christopher og Martin Jensen. Han fik sit gennembrud som sangskriver i 2020, hvor han skrev en sang for den kinesiske superstjerne KUN, som blev streamet over en milliard gange.

< Følg på Instagram>

Mariya – “I belong to me”

Skrevet og produceret af: Mariya, Julie Aagaard, Jimmy Joker og Dino Medanhodzic

Mariya deltager i Dansk Melodi Grand Prix 2025 med sangen “I Belong To Me”, der er skabt i Aviciis tidligere studie i Stockholm. Bag sangen står Mariya, Julie Aagaard, Jimmy Joker og Dino Medanhodzic.

Mariya har en baggrund i Københavns urbane musikmiljø, hvor hun har arbejdet som både sanger, sangskriver og danser. Hun har medvirket i X Factor og har optrådt som support for flere danske artister. Med sin deltagelse i DMGP ønsker hun at fejre kvinders plads i musikbranchen og inspirere andre til at forfølge deres drømme.

< Følg på Instagram>

Hervé Toure – “Allez Allez”

Skrevet og produceret af: Jakob Groth og Christian Juncker

Hervé Toure er en af årets otte artister i Dansk Melodi Grand Prix 2025 og stiller op med “Allez Allez”, årets eneste danske sang. Nummeret er skrevet og produceret af Jakob Groth og Christian Juncker.

Hervé har en baggrund inden for både musik, teater og sport. Han har tidligere været professionel fodboldspiller i den franske 3. division og har medvirket i den Reumert-vindende teaterforestilling Arven på Det Kongelige Teater. Musikalsk har han en forkærlighed for verdensmusik og kombinerer forskellige genrer i sit udtryk.

< Følg på Instagram>

Sissal – “Hallucination”

Skrevet og produceret af: Malthe Johansen, Chris Rohde-Frisk, Line Spangsberg, Marcus Winther-John, Linnea Deb og Melanie Wehbe

Den færøske sanger og sangskriver Sissal deltager i Dansk Melodi Grand Prix 2025 med “Hallucination”. Sangen er skrevet af Malthe Johansen, Chris Rohde-Frisk, Line Spangsberg, Marcus Winther-John, Linnea Deb og Melanie Wehbe.

Sissal er født og opvokset i Thorshavn på Færøerne og har en stærk musikalsk baggrund. Hun har udgivet flere singler og en EP og er tidligere blevet anbefalet af Karrierekanonen på P3. Med sin deltagelse i DMGP vil hun vise, at kvinder kan have en succesfuld musikalsk karriere, også efter de har fået børn.

< Følg på Instagram>

Tim Schou – “Proud”

Skrevet og produceret af: Tim Schou, Joachim Ersgaard, Benjamin Rosenbohm og Emil Lei

Tim Schou gør comeback i Dansk Melodi Grand Prix 2025 med sangen “Proud”. Han vandt Dansk Melodi Grand Prix i 2011 med bandet A Friend In London og stiller nu op som soloartist. Sangen er skrevet og produceret af Tim Schou, Joachim Ersgaard, Benjamin Rosenbohm og Emil Lei.

Efter A Friend In Londons Eurovision-eventyr har Tim Schou haft en solokarriere, hvor han blandt andet har rejst verden rundt og couchsurfet i syv år. Han har udgivet flere singler og spillet både intime koncerter og store festivaler. Med “Proud” ønsker han at hylde sin personlige og musikalske rejse.

< Følg på Instagram>


Følg os på de sociale medier og hold dig opdateret om alt, hvad der sker forud for Eurovision 2025

På Facebook
På Youtube
På Instagram
På Bluesky
På X

Overblikket: Sange og artister klar til Eurovision 2025

Mød de 8 deltagere i Dansk Melodi Grand Prix 2025 – Pressemøde i DR

Spændingen er udløst! Torsdag den 6. februar kl. 9.00 blev de otte artister, som skal stå på scenen i Dansk Melodi Grand Prix 2025, afsløret på et pressemøde i DR-koncerthuset. Hør sangene samt se interview og video fra dagens pressemøde.

Den 1. marts 2025 åbner Jyske Bank Boxen i Herning op for årets store musikfest, når Dansk Melodi Grand Prix 2025 skal finde sin vinder og den artist, der skal repræsentere de rød/hvide farver i Basel, Schweiz til maj. I den anledning havde DR traditionen tro inviteres til pressemøde med annoncering af årets artister.

I dag har der samtidig været premiere på de otte sange, som danskerne kan stemme på til Dansk Melodi Grand Prix 2025. Sangene er tilgængelige på dr.dk/grandprix og via diverse musiktjenester. Du finder også playlisten i denne artikel.

Ved dagens pressemøde var der velkomst ved DR’s Grand Prix Chef Erik Struve Hansen, hvorefter Oliver Volf fra Herning Kommune præsenterede Årets Grand Prix by 2025, Herning. Til slut blev dagens hovedpersoner, de otte artister i Dansk Melodi Grand Prix 2025, præsenteret af vores danske Eurovision-kommentator, Ole Tøpholm.

Efter præsentationen mødte vi de otte artister til en snak. Vi opdaterer løbende vores Youtube-kanel og artiklen her med materiale fra dagen.

Playliste: Melodi Grand Prix 2025

Allerede igår kl. 12 dansk tid blev en del af sangene udgivet i New Zealand, og var derfor at finde på Apple Music, hvilken flere skarpe fans også havde observeret. Det skyldes naturligvis tidsforskellen, og at disse sange var sat til at blive udgivet ved midnat i alle tidszoner.

Artister og sange i Melodi Grand Prix 2025

Navnene på årets otte artister er netop offentliggjort, og Erik Struve Hansen, redaktionschef og programansvarlig for Dansk Melodi Grand Prix i DR, siger:

– Vi er meget glade for det lineup, der er med i Dansk Melodi Grand Prix i år. Seerne kan godt begynde at glæde sig – det er otte stærke sange og nogle forrygende sangere og performere, der leverer dem. Vi ser frem til en aften, hvor danskerne igen samles om musikken på tværs af generationer i hele landet, og selvom vi lever i en tid, hvor vi i mindre grad ser tv på samme tidspunkt, har Dansk Melodi Grand Prix fortsat en særlig evne til at samle os år efter år.

Erik Struve Hansen, redaktionschef og programansvarlig for Dansk Melodi Grand Prix i DR

Adel The Second – “The Unluckiest Boy Alive”

Skrevet og produceret af: Adel the Second og Søren Christensen

Sangeren og sangskriveren, Adel the Second, debuterer i Dansk Melodi Grand Prix 2025 med “The Unluckiest Boy Alive”. Adel the Second er selv manden bag sangen, der er inspireret af pop- og housemusik med orkestrale elementer. Sangen er produceret sammen med Søren Christensen, der også er kendt fra rockbandet The Blue Van.

‘The Unluckiest Boy Alive’ har en optimistisk poppet produktion og lyd, mens teksten derimod leder tankerne hen på de svære dage i livet – de dage hvor det hele er op ad bakke. Alligevel skal sangens budskab tages med et gran salt.

– Jeg forsøger ikke for alvor at overbevise nogen om, at jeg er den, der har det allerværst af alle. Men jeg tror, at det er meget menneskeligt at fange sig selv i at føle netop sådan fra tid til anden. Dét synes jeg giver sangen et sarkastisk glimt i øjet.

‘The Unluckiest Boy Alive’ er langt fra den eneste sang, Adel the Second har skrevet. Faktisk skrev han sin første sang, allerede da han var ti og i takt med alderen steg de musikalske ambitioner. Da han blev tretten, besluttede han endegyldigt, at han skulle være sanger. Sådan skulle det være. Han havde et håb og en tro på, at han kunne blive til noget ved musikken.

– Jeg har altid drømt om at få lov at lave et stort show på en stor scene. Jeg vil til at have det sjovere, end jeg før har haft det. Jeg har behov for at der skal ske noget stort og sjovt og spændende. Jeg håber, at jeg ved Dansk Melodi Grand Prix får lov at bevise, at der er plads til mig i den danske musikbranche. Så Danmark kan forvente et show.

Trods drømmen om at leve af at skrive sange, lave det store show og blive en del af den danske musikbranche har vejen frem til Dansk Melodi Grand Prix 2025 været ved at tage modet fra Adel the Second med det borgerlige navn; Oliver Adelborg.

– Jeg troede tingene ville ske på en bestemt måde, som de aldrig gjorde. Det har været svært at blive ved med at arbejde mod den her drøm, på trods af personlige udfordringer.

Heldigvis fortsatte Adel the Second med at skrive sange. Og selvom musikbranchen til tider kan være hård, så har han stadig troen på, at det i sidste ende handler om, at hvis bare hans musik er god nok, så er der også plads til ham.

– Jeg har bibeholdt en stædig tro på, at så længe musikken er god, skal der nok være plads til mig.

< Følg på Instagram>

Andreas Kruse – “Hear My Prayer”

Skrevet og produceret af: Andreas Kruse, Linda Dale, Malthe August og Rasmus ’Majalle’ Olsen

Sanger og musiker Andreas Kruses bidrag til Dansk Melodi Grand Prix 2025 er sangen ‘Hear My Prayer’. Det er første gang, Andreas stiller op i Dansk Melodi Grand Prix, men det er langt fra første gang, at han indtager én af de helt store musikscener her i Danmark.

Allerede tilbage i 2018 blev Andreas landskendt, da han løb med sejren i X-Factor som en del af gruppen ’Place On Earth’. I 2022 udgav han sin debutsingle som solist, og nu er Andreas klar til endnu engang at forfølge sine musikalske drømme:

– Man opnår ikke sine drømme, uden at have en drøm til at begynde med. Så det helt vilde drømmescenarie for mig vil være at gå hele vejen med min deltagelse i Dansk Melodi Grand Prix med sangen ’Hear My Prayer’

’Hear My Prayer’ er skrevet sammen med svenske Linda Dale, som var med til at skrive sidste års schweiziske Eurovision vindersang ”The Code” med Nemo. Derudover har Andreas skrevet sangen med Malthe August og Rasmus ’Majalle’ Olsen, som bl.a. er den prisbelønnede, danske sangerinde Pils faste producer:  

– Jeg synes, vi har lavet en sang, som er perfekt til Melodi Grand Prix, og som jeg virkelig føler, jeg har sat mit helt eget præg på.

Andreas fortæller, at sangen bliver sunget i en form for afmagt til ’noget’, der er højere end os selv. ’Hear My Prayer’ kan fortolkes som et samlende og fælles ekko af alle de individuelle problemer, vi mennesker hver især bærer rundt på. Andreas håber på, at lytterne kan bruge sangen lige præcis dér, hvor de selv har brug for energien.

Andreas er selv inspireret af kunstnere og producere, som formår at skabe musik med bredde, men som samtidig indeholder en dybde og kompleksitet man kan drømme sig væk i. Han er opvokset med kirkelige salmer, og har derudover altid haft en forkærlighed for organiske instrumenter, hvilket på mange punkter skinner igennem i den musik han selv laver.

Andreas er vokset op tæt på Herlev, og drømmen om musikken startede allerede tidligt i barndommen. For selvom han måske så sig selv mere som én af de seje fodboldspillere i klassen, var der alligevel noget, der slog klik, da hans veninde roste hans sangstemme en dag i 3. klasse. Her startede drømmen om at vinde det musikalske overherredømme, den voksede stærkt, og her startede Andreas et band med nogle af de andre fra klassen.  

Det meget unge band varede dog ikke evigt og da bandet gik i opløsning, førte det i stedet til Andreas’ deltagelse og store succes i X-Factor. Herefter blev det til flere musikalske kapitler – en duo med én fra folkeskolebandet, en solokarriere og udgivelse af sin debutsingle i 2022.

< Følg på Instagram>

Maria Mathea – “Air”

Skrevet og produceret af: Maria Mathea, Emil Lei og Julie Aagaard

Sanger og sangskriver Maria Mathea deltager i Dansk Melodi Grand Prix 2025 med sangen ’Air’, der er resultatet af et nordisk samarbejde. Sangen er nemlig skrevet af de to kendte, danske sangskrivere Emil Lei og Julie Aagaard sammen med nummerets sanger, Maria Mathea, der er svensker.

Selvom det er første gang, at Maria selv træder ind på scenen som artist, har hun tidligere skrevet sange til blandt andet det moldoviske Grand Prix, Eurovision-hittet “Solo” i 2023 med polske Blanka og – ikke mindst – Dansk Melodi Grand Prix:

– Jeg havde æren af at have en sang med i Dansk Melodi Grand Prix 2023 med EYJAA (’I Was Gonna Marry Him’), og det var en utrolig fin oplevelse at samarbejde med alle involverede. Jeg elsker at arbejde i Danmark og med danskere. Jeres unikke tilgang til sangskrivning er virkelig noget særligt.

Udover svenske Maria Mathea er medsangskriverne på ’Air’ som nævnt de to danskere, Emil Lei og Julie Aagaard, der sammen og hver for sig står bag en række tidligere sange i Dansk Melodi Grand Prix, blandt andet de to vinder-sange ’Love Is Forever’ (2019) og ’Yes’ (2020) og i 2021 nummeret ’Let Me Go’. I år har det nordiske samarbejde resulteret i balladen ’Air’, som den svenske sangskriver selv skal fremføre:

– Som sanger er dette en drøm, der går i opfyldelse. Jeg har oplevet Eurovision som sangskriver og som backup vokalist, men aldrig som hovedartist. At få lov at deltage med denne sang opfylder det, der altid har været min største drøm.

‘Air’ handler om at blive fanget i en destruktiv kærlighedsaffære, hvor man burde sige farvel, men alligevel bliver. Den handler om to mennesker, der elsker hinanden dybt, men som erkender, at de i sidste ende er giftige for hinanden. Det er historien om to mennesker, der hver især kæmper mod egne indre dæmoner, og trækker hinanden ned ude af stand til at komme op til overfladen og få luft. 

Marias største drøm har altid har været at stå i centrum som kunstner, men har ofte arbejdet bag kulisserne. Hun har studeret musik og music business i både Sverige og London og har skrevet professionelt for andre artister siden 2016. Hun har arbejdet som A&R, backingvokalist, sangskriver og så har hun arbejdet med store navne som Hardwell, Lost Kings, Elliot, Ummet Ozcan, KAAZE, Theoz, YooA, Hooverphonic m.fl. Samlet set har Marias musik genereret over 240 millioner streams.

< Følg på Instagram>

Max Ulver – “Supernova”

Skrevet og produceret af: Max Ulver, Remee, Frederik Nordsø og Fridolin Nordsø

Sanger og sangskriver Max Ulver har skrevet ’Supernova’ sammen med Remee og brødrene Frederik og Fridolin Nordsø, der bl.a. har leveret et hav af hits både herhjemme og internationalt for Christopher, Tobias Rahim og Drew Sycamore. Sangen ’Supernova’ kombinerer Police-inspireret attitude-rock med de helt store pophooks.

Sangen ’Supernova’ er inspireret af en magisk oplevelse, som Max selv har haft:  

– Den handler om at møde den helt rigtige. Jeg kan huske sekundet, jeg så hende. Hun lyste hele rummet op. Det var ren magi. Jeg arbejdede som frivillig på det legendariske spillested Rust, og i 2010 mødte jeg superstjernen Bruno Mars, der rådede mig til at gå ”all in” på musikken.

Max fulgte Bruno Mars gode råd – og har siden fået fat i både ind- og udland. Han har blandt andet studeret på Den Rytmiske Højskole og London Centre of Contemporary Music. I 2018 var Max Ulver med i Karrierekanonen på P3 og var ’Ugens Kanon’ med sin debutsingle ’Things We Never Did’, som også blev nomineret til en Pop Award.

Max Ulver fik sit store gennembrud som sangskriver i 2020, hvor han gik nummer 1 i Kina med sangen ’Lover’ fra den kinesiske superstjerne KUN, der er blevet streamet mere end 1 milliard gange. Siden blev det til flere store hits som sangskriver i Asien, ligesom også har skrevet og produceret for danske stjerner som Christopher og Barbara Moleko. 

Nu handler det om Dansk Melodi Grand Prix, hvor Max selv skal performe: 

– Der er alt på spil. Jeg har skrevet, produceret og sunget for en masse andre artister, men nu er det på tide, at jeg selv stiller mig op på scenen. 

Max Ulver voksede op med en mor, der motiverede ham til at følge sine drømme. Det har ført ham til at lære at spille klaver som 25-årig, lære at synge og lave beats, flytte til London for at gå på musikskole, og arbejde i filmbranchen.

Som teenager stod Max Ulver på arbejdet på en tankstation i Hørsholm og printede tomme boner ud for at skrive rapsange på dem. Hans store drøm var at blive enten rapper eller professionel skateboarder. Med en Pippi Langstrømpe-filosofi om, at ‘det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert,’ har Max Ulver opbygget sig en karriere som musiker. Rap blev det ikke til, men ikke desto mindre er der blomstret en succesfuld musikkarriere frem som sanger og sangskriver. Nu står han på scenen foran hele Danmark med sin nye single ‘Supernova’ i forbindelse med sin deltagelse i Dansk Melodi Grand Prix.

< Følg på Instagram>

Mariya – “I belong to me”

Skrevet og produceret af: Mariya, Julie Aagaard, Jimmy Joker og Dino Medanhodzic

Sangeren, sangskriveren og danseren Mariya debuterer i år i Dansk Melodi Grand Prix med sangen ’I Belong To Me’ – og både sangen og scenen, den skal performes på, er vigtig for Mariya:  

– Dansk Melodi Grand Prix er en kæmpestor platform. Her må jeg fylde, og det er enormt frisættende. Se mig! Jeg er her! Jeg gjorde det, og jeg må gerne være her!

Mariya har skrevet sangen sammen med sangskriver Julie Aagaard, der både har danske og internationale Melodi Grand Prix-sange bag sig. Derudover er medskriver på nummeret Jimmy Joker, som blandt andet har vundet Eurovision Song Contest med sangen ’Tattoo’ af Loreen i 2023. ’I Belong To Me’ er skrevet i Aviciis tidligere studie i Stockholm, og sangen er produceret af svenske Dino Medanhodzic:    

– Med den her sang, skal der opstå endnu en oase af åbenhed. Du er ikke forkert, fordi du har store drømme, eller fordi du knokler for noget, der virker umuligt for andre. 

Når Mariya træder ind på scenen i Boxen i Herning, håber hun på at rykke noget i folk:   

– Nu kommer pigen fra undergrunden for at stå på en af verdens mest kommercielle scener. Jeg håber publikum tænker ’Wow, hvor er hun stærk. Wow, hun har kæmpet for at stå her. 

Mariya er født i Gentofte og fra hun var helt lille og fortalte om sin drøm om at blive musiker, var modtagelsen ikke altid fyldt med opbakning fra omverdenen.   

– Fra jeg var lille, var musikken en helt klar retning i mit liv, men der var hele tiden noget, der blokerede for, at jeg kunne forfølge den drøm. Der var en stemning af at musiker, det kunne jeg selvfølgelig ikke blive, medmindre jeg var Beyoncé. 

Gennem folkeskolen gik Mariya til kor, men hun ville mere end det, og så snart hun var gammel nok, begyndte hun til solosang. Derefter lærte hun at spille klaver og guitar. Sin første sang skrev hun som syvårig, og som teenager begyndte hun at mixe og producere sine egne sange.   

Hun spillede sin første koncert som opvarmning for Big Fat Snake som 16-årig, og drømmen om at blive musiker begyndte for alvor at tage form. Det var omkring det tidspunkt, med 800 kroner og en pakke hårfarve i tasken, hun flyttede hjemmefra og ind i en lejlighed på Sangfuglestien i Københavns Nordvestkvarter. Nu skulle der ske noget:   

– Jeg var droppet ud af gymnasiet, men i København fandt jeg et nyt miljø. Hver aften var der en mikrofon, jeg kunne synge i på forskellige barer. Her oplevede jeg endelig, at jeg ikke blev sat i bås som noget, jeg skulle leve op til.

Undergrundens musikmiljø førte hende til den urbane danseverden. Mariya er på det tidspunkt 17 år, synge har hun altid gjort, men nu vil hun lære at danse. Ved hendes første dansetime står de andre og følger instruktionerne uden at tøve. De er ikke flove. Det virker som om, de er stolte af deres kroppe,

stolte af at fylde. Oplevelsen sidder stadig i Mariya i dag otte år senere. Hun kan tydeligt huske de følelser, der overmandede hende efter timen. Skam, kvalme og tårer, der pressede sig på:   

– Jeg var i chok. Hvorfor turde jeg ikke røre ved min egen krop? Hvorfor var det så grænseoverskridende? Hvorfor havde jeg aldrig lært at elske mig selv? Det var de tanker, der rumsterede.

Dansetimen blev et vendepunkt, fordi det var første gang, hun oplevede, at det var okay at fylde. At hun ikke behøvede at skamme sig. At hun gerne måtte tage plads. Når hun stiller hun op til Dansk Melodi Grand Prix med sangen ‘I Belong To Me’, er det netop dét, det handler om. Sangen handler om at tro på sin egen værdi og om at fylde uden undskyldninger.   

Mariya begyndte efterfølgende selv at undervise i dans og sang og skrev musik både for sig selv og andre kunstnere. Hende, som ingen troede på, kom nu op fra undergrunden og ind i de kommercielle universer. Hun fandt feministiske communities som She Can Play og blev en del af UrbanGrrls i 2022, en platform for at fremme kvinder på den urbane musikscene hvori hun medvirkede i TV-serien ‘UrbanGrrls’ på TV2 i 2023, lavede koreografien til Louise Hyllands musikvideo med Nicolas Bro, som blev udtaget til nominering på filmfestivaler i Tokyo, Cannes, Tyskland og OFF-international-filmfestival, og i 2024 deltog hun i X-factor. Hun dansede for det danske fodboldlandshold, da de spillede mod Norge i 2024, og har medvirket i flere kampagner. Derudover har hun spillet support for kunstnere som Ravi Kuma, Sandra Hussein og Goss:

– Jeg knoklede og lærte, at man skal bede om det, man vil have, og så må man tåle et nej. Luk øjnene, kast en håndgranat og håb på det bedste.

< Følg på Instagram>

Hervé Toure – “Allez Allez”

Skrevet og produceret af: Jakob Groth og Christian Juncker

Sanger og sangskriver, Hervé Toure, indtager Dansk Melodi Grand Prix 2025 med sangen ’Allez Allez’, der trods den franske titel er årets eneste sang, som bliver sunget på dansk.

Hervé har skrevet ’Allez Allez’ sammen med Jakob Groth og Christian Juncker, der blandt meget andet står bag titelsangen ’Havana’ fra tv-programmet ’Kurs mod fjerne kyster’, radiohittet ’Mogens og Karen’ og ’Kommet For At Blive’ fra Dansk Melodi Grand Prix 2022. I år er det dog Hervé Toure, der er frontfigur og dét glæder han sig til:

– Som barn var Dansk Melodi Grand Prix et samlingspunkt for min familie, og ’Smuk som et Stjerneskud’ gik lige i hjertet. Det bliver en drøm at stå dér på scenen i Jyske Bank Boxen. Jeg håber at bringe folk sammen og inspirere alle til at tage hånd om deres eget liv.

Hervé Toures bidrag til Dansk Melodi Grand Prix, ’Allez Allez’, handler om at bruge sin indre styrke og finde viljen til at overvinde de forhindringer, som man møder på sin vej igennem livet. Samtidig er sangen en hyldest til – og troen på – at alle kan være med til at forme sin egen skæbne, præcis som Hervé og hans familie selv måtte, da de forlod en tryg og god tilværelse i Elfenbenskysten for at udforske nye muligheder og først havnede flere forskellige steder i Europa, inden de fandt deres hjem i Danmark:

– Jeg er ikke bundet af nationalitet. Jeg er stolt af mit ivorianske ophav, men jeg er også dansker. Faktisk kan jeg føle mig hjemme overalt i verden. Jeg skiller mig altid ud, uanset hvor jeg kommer hen. Det er en gave, som har født min tro på, at alt kan lade sig gøre.

Det er ikke kun geografisk Hervé føler sig hjemme i hele verdenen – det er i den grad også musikalsk. Allerede i opvæksten fyldte verdensmusikken meget hos Hervé, som holder af alt fra Kim Larsen til Alpha Blondy til Stromae til Miles Davis. Det brogede musikalske kludetæppe er måske i virkeligheden et meget godt billede på ALT dét, som nu Hervé står på skuldrene af og nu fører ham til Dansk Melodi Grand Prix.

Hervé Toure drømmer både nat og dag. Og han fører drømmene ud i livet. I lang tid arbejdede han f.eks. på en støvsugerfabrik om natten for at vinde tid til sine mange projekter, når solen stod op. Og projekter, og ikke mindst talenter, er der nok af. Hervé har f.eks. tidligere været professionel fodboldspiller i den franske 3.division og derudover har han også foldet sine talenter ud på Det Kongelige Teaters skrå brædder i ‘Arven’, som i 2023 vandt en Reumert.

< Følg på Instagram>

Sissal – “Hallucination”

Skrevet og produceret af: Malthe Johansen, Chris Rohde-Frisk, Line Spangsberg, Marcus Winther-John, Linnea Deb og Melanie Wehbe

Sanger og sangskriver Sissals bidrag til Dansk Melodi Grand Prix 2025 er nummeret ’Hallucination’. Sangen er skrevet sammen med Malthe Johansen, Chris Rohde-Frisk, Line Spangsberg, Marcus Winther-John og svenskerne Linnea Deb og Melanie Wehbe:

– ’Hallucination’ handler om at møde en person, hvor forbindelsen føles så rigtig, at det næsten virker uvirkeligt. Da vi skrev sangen, kunne vi mærke, at vi havde skabt noget helt særligt.

Sissal elsker Dansk Melodi Grand Prix og Eurovision og beskriver det som en verden, hun føler sig hjemme i. Hun elsker store fest er, queer-miljøet og respekterer de kunstnere, der stiller sig op og er sig selv.  For Sissal handler det om at inspirere andre til at være autentiske:

– Jeg håber, at folk kan spejle sig i min musik og i mig som person. Jeg vil vise, at man kan være lækker og sund, selvom man ikke er tynd, og så opfordrer jeg alle til at stå ved sig selv og deres drømme.

Hendes egne drømme er store og spænder lige fra at optræde på festivaler, hvor folk kan synge med på hendes sange, til at være stemmen i en Disney-film – og optræde foran kongen. Hun er inspireret af svensk og norsk elektronisk pop som Dagny og Robyn. Sidstnævnte gjorde et kæmpe indtryk på hende, da hun udgav ’Dancing on My Own’ og er ligesom Ariana Grande en af Sissals største inspirationskilder. Sissals egen musik tæller flere singler og en EP og er flere gange blevet anbefalet af Karriekanonen på P3.

Sissal er en kvinde, der umiddelbart udstråler power og selvsikkerhed, og hun har ofte fået at vide, at hun fylder for meget, men hun har lært at se det som en styrke. Sissal er mor og selvom hun ofte møder krasse fordomme om, at hendes popkarriere burde være slut, så nægter hun at lade sig definere af det. Sissal vil være et eksempel på, at kvinder kan skabe musik og have en karriere, selv efter de har fået børn – noget, der sjældent bliver sat spørgsmålstegn ved for mænd. 

Sissal er bosiddende i København men oprindeligt fra Thorshavn på Færøerne, hvor hun er opvokset hos forældre, der altid har været meget støttende og givet hende en urokkelig tro på sig selv.

Selvom hun ikke kommer fra en musikalsk familie, har hendes mor fortalt, at Sissal begyndte at synge, før hun kunne tale. Hun sang altid foran sin familie og optrådte for første gang på en offentlig scene som 10-årig i en konkurrence svarende til MGP.

Fra en tidlig alder stod det klart, at Sissal havde en helt særlig gave. Hendes stemme. Men Sissals stemme er ikke det eneste, der definerer hende. Hendes utrættelige ambition og viljestyrke er hurtigt blevet hendes kendetegn. Uanset hvilke udfordringer hun støder på, giver hun aldrig op. Hun ved, at succes ikke kun handler om talent, men også om hårdt arbejde og troen på, at alt er muligt. 

For Sissal handler det ikke kun om musikken, men også om at bryde grænser og inspirere andre til at tro på, at alt er muligt. 

< Følg på Instagram>

Tim Schou – “Proud”

Skrevet og produceret af: Tim Schou, Joachim Ersgaard, Benjamin Rosenbohm og Emil Lei

I 2025 vender Tim Schou tilbage til Dansk Melodi Grand Prix med ’Proud’, der er skrevet af Tim Schou selv i samarbejde med Joachim Ersgaard, Benjamin Rosenbohm og Emil Lei. Sangen er en stærk og personlig hymne om at finde tilbage til sine drømme:

– Sangen handler om at finde stolthed i alt det, vi er, og alt det vi har været igennem. At turde acceptere vores ar og alt det, der gør os til dem, vi er blevet.

Tim håber, at både sangen og hans performance vil røre de mange tv-seere:

– Hvis jeg kan minde bare én person om den rejse, de selv har været på, og at det er muligt at starte forfra og genopfinde sig selv, så er målet nået”.

Tims ambition med at optræde til Dansk Melodi Grand Prix 2025 rækker langt ud over scenen:

– For mig handler det om at vælge platformen på mine egne præmisser og skabe noget, der føles autentisk. Jeg er stolt, klar og taknemmelig for at stå her igen. 

Tims karriere tog fart i 2011, da han sammen med sit band ’A Friend In London’ vandt Dansk Melodi Grand Prix. Det blev begyndelsen på en eventyrlig rejse, hvor han optrådte på store scener som O2

Arena i London og Plænen i Tivoli i København. Efter bandets opløsning valgte Tim i 2015 at skifte retning. Han solgte alt, rejste verden rundt og couchsurfede i 7 år for at finde sig selv som kunstner:

– Det føles surrealistisk at stå her igen 14 år efter min debut i Dansk Melodi Grand Prix. Jeg har optrådt på alt fra store scener til små stuer – og vigtigst af alt er jeg kommet til at forstå mig selv bedre som både kunstner og menneske, og det glæder jeg mig til at vise, på den platform, jeg kommer fra.

Tim Schou ser sin deltagelse i Dansk Melodi Grand Prix 2025 som en fejring af rejsen, han har været igennem, og han er især taknemmelig for støtten fra de mange mennesker, der har fulgt ham siden 2011:

– Den her er til min kæreste, mine bedste venner og min familie. Den er til mig, og den er til jer

Selvom Tim har optrådt på store scener, er det hjemme hos danskerne i deres stuer, at han virkelig føler, han har fundet sin egen stemme. Hans intime koncerter giver ham mulighed for at være tæt på publikum og skabe en ægte, personlig oplevelse. 

Tims musikalske rødder er dybt forankret i singer-songwriter traditionen med kunstnere som Teitur, John Mayer og Jeff Buckley som tidlige inspirationskilder. Senere har moderne popnavne som The 1975, Ed Sheeran, Sam Fender og Coldplay også sat deres præg:

– Jeg skriver om det, jeg føler og oplever. Musikken skal være ægte – ellers kan jeg ikke mærke det.

Tim Schou er født og opvokset på Stevns. Hans passion for musik begyndte allerede som barn, inspireret af hans mors godnatsange:

– Min mor har altid haft en evne til at ramme tonerne og synge sig ind i mit hjerte. Jeg tror, det groede sig fast i mig.

Som 6-årig begyndte han at tage sangundervisning hos den pensionerede kongelige operasanger Ole Vadsten. Endnu tidligere kunne man finde ham som 3-årig med øret tæt på en ghettoblaster – opslugt af De Tre Tenorer:

– Musikken blev hurtigt mit sprog. Det var dér, jeg kunne udtrykke alt det, jeg ikke kunne sætte ord på. Et sted, hvor tankerne kunne finde ro.

< Følg på Instagram>

Playliste: Interviews med årets Melodi Grand Prix-deltagere


Følg os på de sociale medier og hold dig opdateret om alt, hvad der sker forud for Eurovision 2025

På Facebook
På Youtube
På Instagram
På Bluesky
På X

Overblikket: Sange og artister klar til Eurovision 2025

Rygte: UK har valgt “Remember Monday” og dansk sangskriver til Eurovision 2025

Rygterne har svirret i flere uger, og i dag mener det britiske medie The Sun at kunne afsløre navnet på den artist, der skal repræsentere UK i Basel til maj.

Storbritannien har angiveligt valgt en ny retning for Eurovision Song Contest 2025 og stiller i år op med en kvindelig trio. Ifølge The Sun er det country-pop gruppen Remember Monday, der skal repræsentere Storbritannien i Basel.

Hvem er Remember Monday?

Remember Monday består af Lauren Byrne, Holly-Anne Hull og Charlotte Steele. Gruppen blev for alvor kendt, da de deltog i The Voice UK i 2019, hvor de imponerede publikum og dommere med deres musikalske talent. Siden da har de opbygget en stor fanskare, blandt andet på TikTok, hvor de har mere end 500.000 følgere.

Med deres unikke country-pop lyd markerer de sig som en kontrast til de seneste års britiske Eurovision-bidrag, der har været præget af pop og dance. Sidste år blev Storbritannien repræsenteret af Olly Alexander fra Years & Years med sangen Dizzy, men i år satser BBC ifølge The Sun på en mere autentisk og anderledes tilgang.

Dansk sangskriver bag Eurovision bidrag

Ifølge det internationale Eurovision medie, Eurovisionfun, så er Remember Mondays bidrag angiveligt skrevet af et erfarent hold med Eurovision-erfaring, herunder danske Thomas Stengaard, der stod bag Emmelie de Forests vindersang Only Teardrops i 2013.

Bemærk: Nyheden er endnu ikke bekræftet af BBC, og må derfor karakteriseres som et rygte.

Tyskland afslører deltagerne til ‘Chefsache ESC 2025’

Et stærk samarbejde skal sikre Tyskland det bedste valg af artist til Eurovision Song Contest 2025 i Basel. TV-stationerne ARD, RTL og tv-legenden Stefan Raab slår kræfterne sammen og i dag blev de 24 artister i årets tyske udvælgelse afsløret.

Den tyske tv-station NDR/RTL har annonceret navnene på de 24 artister, der skal dyste i den nye nationale finale ‘Chefsache ESC 2025 – Wer Singt Für Deutschland?’ og dermed kæmpe om at repræsentere Tyskland ved Eurovision Song Contest 2025 i Basel.

Hvad er ‘Chefsache ESC 2025’?

Den helt nye tyske udvælgelse, Chefsache ESC 2025, afholdes over fire aftener i februar og marts og vil afgøre, hvem der skal bære det tyske flag til Eurovision i maj. Den tidligere Eurovision-deltager Stefan Raab, der står i spidsen for projektet, har sammen med sit team udvalgt 24 artister blandt 3.281 ansøgere.

De 24 deltagere i Chefsache ESC 2025

Her er de artister, der skal dyste om den eftertragtede plads i Basel:

  • Artist
  • Abor & Tynna
  • Adina
  • Benjamin Braatz
  • Cage
  • Chase
  • Cloudy June
  • Cosby
  • Enny-Mae & Paradigm
  • Equa Tu
  • Fannie
  • Feuerschwanz
  • From Fall To Spring
  • Jaln
  • Janine
  • Jonathan Henrich
  • Julika
  • Leonora
  • Lyza
  • Moss Kena
  • Ni-ka
  • Noah Levi
  • Parallel
  • The Great Leslie
  • Vincent Varus

Sådan foregår konkurrencen

I de tre første shows, som sendes på RTL, vil en jury bestående af Stefan Raab, Yvonne Catterfeld, Elton og skiftende gæstedommere vælge, hvem der går videre.

I finalen, der sendes live på ARD, Das Erste, ARD Mediathek, eurovision.de og ONE, er det seerne, der får det sidste ord og bestemmer, hvem der skal repræsentere Tyskland i Eurovision Song Contest 2025.

Værten for alle fire shows er den populære Eurovision-personlighed Barbara Schöneberger.

  • Første heat: Fredag 14. februar (12 artister)
  • Andet heat: Lørdag 15. februar (12 artister)
  • Semifinale: Lørdag 22. februar
  • Finale: Lørdag 1. marts

Stefan Raab: Tysklands Eurovision-legende og hitmager

Stefan Raab, som står i spidsen for årets tyske udvælgelse, er bl.a. kendt for sin Eurovision deltagelse i 2000 med sangen “Wadde hadde dudde da”, som sluttede på 5. pladsen. Derudover har han været involveret i Eurovision på flere andre områder. I 1998 var Raab komponist på Guildo Horns sang “Guildo hat euch lieb”.

I 2004 startede han talentkonkurrencen SSDSGPS, “Stefan sucht den Super-Grand-Prix-Star” i sit show TV total. Max Mutzke endte som vinderen med “Can’t Wait Until Tonight”, som blev komponeret og produceret af Raab. Max Mutzke blev også valgt som Tysklands ESC-repræsentant i den nationale finale og fik en 8. plads ved Eurovision 2004.

I Eurovision 2010 var Raab en del af Unser Star für Oslo. Showet var arrangeret i fællesskab af tv-stationerne ARD, NDR og ProSieben. Stefan Raab var en af tre dommere i castingen og producer på sangen “Satellite, som var Lena Meyer-Landruts vindersang. Ved Eurovision dette år sikrede Lena Tyskland sin første sejr siden 1982.

Sammen med Anke Engelke og Judith Rakers var Raab vært ved Eurovision 2011 i Tyskland. Desuden var han producer på Lena Meyer-Landruts nye bidrag “Taken by a Stranger” som blev udvalgt i Raabs tv-show Unser Song für Deutschland og fik en 10. plads i ESC-finalen.

I 2012 var Raab dommer i tv-castingen Unser Star für Baku, hvor Roman Lob blev valgt som Tysklands artist til Eurovision.

Stefan Raab deltog i Eurovision 2000 med sangen “Wadde hadde dudde da”

Følg os på de sociale medier og hold dig opdateret om alt, hvad der sker forud for Eurovision 2025

På Facebook
På Youtube
På Instagram
På Bluesky
På X

Overblikket: Sange og artister klar til Eurovision 2025

Mamagama skal repræsentere Azerbaijan ved Eurovision 2025

Azerbaijans nationale tv-station İctimai har afsløret, hvem der skal repræsentere landet ved Eurovision Song Contest 2025 i Basel – det bliver den talentfulde trio Mamagama.

Hvem er Mamagama?

Mamagama er et dynamisk band, der kombinerer rock, pop og traditionelle aserbajdsjanske musikalske elementer. Bandet blev dannet i 2021 og har hurtigt etableret sig som en af de mest innovative og energiske grupper på Azerbaijans musikscene.

Trioen har deltaget i flere internationale festivaler og musikkonkurrencer og fik blandt andet stor anerkendelse for deres optræden ved Albaniens Kënga Magjike Festival i 2022.

Bandets unikke lyd

Gruppen er kendt for sin kraftfulde musikalske fusion, hvor moderne rock møder Azerbaijans dybt forankrede musikarv. Bandets særlige lyd kombinerer stærke melodier med unikke rytmer og instrumenter fra deres hjemland.

Mamagama består af:

  • Asaf (vokal)
  • Huss (guitar)
  • Arif (trommer)

Stolthed og spænding før Eurovision

Forsangeren Asaf har allerede sat ord på, hvor meget det betyder for ham at repræsentere Azerbaijan ved Eurovision 2025:

“Det er en stor ære at kunne repræsentere Azerbaijan på en så stor scene. Jeg elsker mit land, og dette er en mulighed for at dele dets skønhed og ånd med hele Europa. Vores sang, som snart bliver afsløret, vil være en ægte repræsentation af vores lands essens. Vi er utroligt spændte og tror på, at vores bidrag vil efterlade et varigt indtryk.”

Hvad betyder “Mamagama”?

Navnet Mamagama er ikke bare et ord – det er ifølge bandet en hel filosofi:

  • “Mama” symboliserer den rå, ustoppelige skaberkraft – livets kilde, den kraft, der nærer og former verden.
  • “Gama” repræsenterer hele spektret af lyd, de højeste frekvenser og de musikalske skalaer, der strækker sig over tid og rum.

Sammen skaber disse elementer Mamagama – et band, hvis lyd er lige så dyb og velkendt som en mors hjerteslag, men samtidig uendelig og elektrisk som en gammastråle. Sådan beskrivet bandet selv deres lyd.

Aserbajdsjans bidrag afsløres snart

Mamagama arbejder hårdt på deres optræden til Eurovision, og Azerbaijans sang til Basel 2025 vil snart blive afsløret. Bandet lover at levere noget helt særligt både for deres eksisterende fans og for det nye publikum, der vil blive introduceret til dem på den store Eurovision scene.


Følg os på de sociale medier og hold dig opdateret om alt, hvad der sker forud for Eurovision 2025

På Facebook
På Youtube
På Instagram
På Bluesky
På X

Overblikket: Sange og artister klar til Eurovision 2025

Optakt: Torsdag afsløres artister og sange i Melodi Grand Prix 2025

Torsdag den 6. februar kl. 9.00 bliver de 8 artister, som skal stå på scenen i Dansk Melodi Grand Prix 2025, afsløret på et pressemøde i DR-byen. Følg med på Good Evening Europe, hvor vi dagen i gennem giver dig både interviews, video og billeder.

Jyske Bank Boxen i Herning danner i år rammen om årets store musikfest, Dansk Melodi Grand Prix 2025, hvor Danmark skal finde sin repræsentant til Eurovision i Basel, Schweiz til maj. I den forbindelse har DR inviteret til pressemøde i DR byen, hvor årets artister afsløres.

Allerede i aften kl. 19.30 afholdes et pre-listering event i DR byen i samarbejde med den danske fanklub, Melodigrandprixfans.dk, hvor medlemmer får muligheden for at høre sangene før alle andre.

Torsdag er der officiel premiere på de otte sange, som danskerne kan stemme på til Dansk Melodi Grand Prix 2025. Sangene er tilgængelige på dr.dk/grandprix og via diverse musiktjenester fra kl. 10.00. Vi deler selvfølgelig også en playliste her på Good Evening Europe.

Kom med Good Evening Europe til pressemøde

Pressemødet i DR byder på velkomst ved DR’s Grand Prix Chef Erik Struve Hansen, hvorefter Oliver Volf fra Herning Kommune vil præsentere Årets Grand Prix by 2025, Herning. Til slut bliver dagens hovedpersoner, de otte artister i Dansk Melodi Grand Prix 2025, præsenteret af vores danske Eurovision-kommentator, Ole Tøpholm.

Efter præsentationen er der interviews med de 8 deltagere. Vi opdaterer løbende vores Youtube-kanel og sociale medier. Du kan finde links til alle vores sociale medier nederst i artiklen.

De varmeste rygter om deltagerne

Traditionen tro har der været flere rygter fremme i medierne omkring potentielle deltagere i Melodi Grand Prix 2025. Blandt de varmeste rygter forud for afsløringen er Tim Schou, Max Ulver og Mariya. Her på redaktionen har vi desuden et godt øje til Anja Nissen, Sissal Jo og Andreas Kruse.

På sangskriverfronten forventer vi, i overensstemmelse med Erik Struves hint om sangskrivere med Eurovision track-record, at se nogle af de helt store Grand Prix- og Eurovision-hitmagere og “usual suspects”, herunder Marcus Winther John, Julie Aagaard, Emil Lei, Lise Cabble, Benny Rosenbohm, og de svenske legender Linnea Deb, Melanie Wehbe, Jimmy “Joker” Thörnfeldt og DinoMedanhodzic. En stor del af disse har vist sig på billeder fra diverse (Eurovision) songwriter camps. Derudover har Remée allerede overfor EB bekræftet sin og Frederik og Fridolin Nordsøs deltagelse som sangskrivere.

Se også hele artiklen herunder med vores research og alle de overvejelser, vi har gjort os, omkring mulige deltagere.

Læs også: Melodi Grand Prix 2025 artister – Rygter og hints

Overblikket: Sange og artister klar til Eurovision 2025


Følg os på de sociale medier og hold dig opdateret om alt, hvad der sker forud for Eurovision 2025

På Facebook
På Youtube
På Instagram
På Bluesky
På X

Melodi Grand Prix 2025: Ikoniske gæsteoptrædener i vente

Når DR blænder op for Dansk Melodi Grand Prix 2025 den 1. marts, vil otte friske bidrag kæmpe om sejren. Men ud over konkurrencen venter der også to helt særlige gæsteoptrædener, som uden tvivl vil vække begejstring blandt fans og seere.

Både grand prix-legenden Birthe Kjær og sidste års vinder, Saba, vil nemlig indtage scenen og bidrage til den festlige aften.

Birthe Kjær: En sand grand prix-legende

Birthe Kjær, der gennem årene har haft en stærk tilknytning til Dansk Melodi Grand Prix, glæder sig til at stå på scenen igen.

“Jeg er meget beæret over at få lov til at være med igen i år. Dansk Melodi Grand Prix har betydet rigtig meget for mig op gennem 80’erne, og min vindersang, ‘Vi maler byen rød’ fra 1989, er jo stadigvæk én, som unge mennesker står og råber på, når vi spiller på festivalerne, så det har virkelig betydet meget for mig at være med i konkurrencen i 80’erne,”

Birthe Kjær

Med fem Melodi Grand Prix-deltagelser i bagagen, hvor hun i 1989 sikrede sig sejren, har Birthe Kjær cementeret sin plads i Grand Prix-historien. Hun har også stået i rollen som vært flere gange.

Saba vender tilbage

Saba, der i 2024 vandt Dansk Melodi Grand Prix med sangen Sand, bliver også en del af årets show som pauseunderholdning.

“Jeg tænkte, at det ville være en god krølle på det hele at få lov til at optræde til Dansk Melodi Grand Prix i år. At få lov til at give præmien og trofæet videre og optræde er en god måde at afslutte den rejse, det sidste år har været. Det er en ting, jeg gør for mig selv. Jeg er meget glad for at få lov til at være med på aftenen. Det føles også meget befriende på en eller anden måde,”

SABA

Saba ser tilbage på et intenst år

For Saba er det mindre end et år siden, hun sidst stod på den store scene. Efter sejren i 2024 repræsenterede hun Danmark ved Eurovision Song Contest i Malmø, hvor hun desværre ikke gik videre til finalen.

“Jeg husker tiden som en intens tid. Det var et fuldtidsarbejde, mens det stod på, hvor der ikke er meget mulighed for at tænke på andet. Det var ret surrealistisk på en eller anden måde.”

SABA

En sløret, men mindeværdig oplevelse

Den aften, hun vandt Dansk Melodi Grand Prix, står ikke klart i hendes hukommelse.

“Jeg husker ikke så meget fra selve aftenen, men nogle gange når jeg ser et billede eller en video, så kommer jeg tilbage til aftenen. Det hele er meget sløret, fordi det skete så hurtigt, og jeg ikke havde forberedt mig på at vinde, og hvad der ville komme til at ske. Det var en god tid, men også en meget hård tid.”

SABA

Efter et hektisk år har Saba taget en pause fra musikken, men hendes optræden ved årets show bliver ikke nødvendigvis et farvel.

“Ved at optræde til Dansk Melodi Grand Prix lukker jeg en dør, men det er ikke et endegyldigt farvel, for jeg holder stadig meget af det univers

SABA

En særlig aften for Birthe Kjær

Begge kunstnere har tidligere mærket følelsen af at vinde konkurrencen, og for Birthe Kjær har Grand Prix-sejren været en vigtig milepæl i karrieren.

“Man skal jo ikke kun være dygtig i den her branche, man skal også være heldig, Og jeg var så heldig at vinde med ‘Vi maler byen rød’, og det var simpelthen fantastisk. Det har gjort så meget for min karriere, og det er stadigvæk en af mine mest kendte sange”

Birthe Kjær

Hun fremhæver også, hvordan konkurrencen kan være et springbræt for nye artister.

“Dansk Melodi Grand Prix er helt fantastisk. Der er så mange fans, der køber billet og rejser langt for at være med. Der er en helt unik stemning på sådan en aften”

Birthe Kjær

I år markerer også en særlig milepæl for Birthe Kjær, da det er 45 år siden, hun første gang deltog i konkurrencen. I 1980 sang hun Du og jeg sammen med Henning Vilen og opnåede en andenplads.

“Jeg glæder mig bare til at synge sammen med publikum

Birthe Kjær

Gode råd til årets deltagere

Hvad præcis der kommer til at ske under Birthe Kjær og Sabas optrædener, er stadig en overraskelse. Men én ting er sikkert – de vil begge sørge for en uforglemmelig optræden.

Til de otte deltagere, der skal kæmpe om trofæet, har de to tidligere vindere også et par gode råd.

“De skal prøve at nyde hele aftenen og ikke kun det øjeblik, hvor de står på scenen. Det er sådan en aften, de altid vil kunne huske. Så prøv at nyde hele processen fra start til slut – hvis de altså kan og ikke er for nervøse. Og husk, at man godt kan få en god karriere, selv hvis man ikke vinder

Birthe Kjær

“Det er mega svært at nyde, når man står i det og bare gerne vil vinde, men de skal prøve det alligevel. Det er jo også en kæmpe ting at få lov til at være med i Eurovision Song Contest, og det er vigtigt at prøve at huske at have det sjovt med det. Det ville jeg gerne have været bedre til

SABA

På torsdag den 6. februar afsløres årets artister i Melodi Grand Prix. Følg med her på siden for opdateringer, billeder, video og interviews.

Storfavoritten vinder Benidorm Fest 2025 og repræsenterer Spanien ved Eurovision

Benidorm Fest 2025 er netop afsluttet, og vinderen er fundet! Melody har sikret sig sejren og vil repræsentere Spanien ved Eurovision Song Contest 2025 i Basel, Schweiz.

Bookmakerfavoritten levede op til favoritværdigheden

Efter to intense semifinaler kulminerede Benidorm Fest 2025 i aften i en spektakulær finale fra Palau Municipal d’Esports l’Illa de Benidorm. Showet blev styret af de rutinerede værter Ruth Lorenzo, Paula Vázquez og Inés Hernand, der guidede seerne gennem en aften fyldt med stærke optrædener.

Her blev det altså Melody og sangen “Esa diva”, som tog sejren.

Finalens resultater

Herunder finder du de endelige placeringer i Benidorm Fest 2025. Melody vandt seer-afstemningen, men blev kun nummer 3 hos juryen. Samlet var det dog nok til sejr, foran Daniela Blasco og J Kbello.

PlaceringArtist – SangTotalJurySeereStartnummer
1Melody – “Esa Diva”15070808
2Daniela Blasco – “Uh Nana”14171701
3J Kbello – “V.I.P.”13474606
4Mel Ömana – “I’m A Queen”11761565
5Lachispa – “Hartita de llorar”9848504
6Kuve – “Loca Xti”9652442
7Lucas Bun – “Te Escribo en el Cielo”7038327
8Mawot – “Raggio di Sole”5818403

Sådan blev vinderen fundet

Ligesom tidligere år blev vinderen af Benidorm Fest fundet gennem en kombineret afstemning, hvor 50% af pointene kom fra en professionel jury, mens de resterende 50% blev afgjort af TV-seerne. TV-seernes stemmer var yderligere opdelt i 25% fra SMS-afstemning og 25% fra RTVE’s app-afstemning.

I juryen sad følgende personer:

Roberto Santamaría (Spanien) – Årets jury talsperson og nuværende direktør for Radio Nacional de España.

Javier Llano (Spanien) – En anerkendt journalist med over 25 års erfaring.

Jaime Acero (Spanien) – TV-producent med en bred karriere både i Spanien og internationalt.

Claudia Orellana (Spanien) – Musik eventkoordinator med erfaring i at arbejde med internationale kunstnere.

Oksana Skybinska (Ukraine) – Ukraines delegationchef ved Eurovision.

Twan van de Nieuwenhuijzen (Holland) – Ansvarlig for underholdning og musikevents hos NPO (Nederlandse Publieke Omroep).

Mariangela Borneo (Italien) – Direktør for internationale projekter og festivaler hos RAI siden 2011.

Maja Tokic (Kroatien) – Musikalsk executive producer og ansvarlig for DORA, Kroatiens nationale udvælgelse til Eurovision.

Spanien i Eurovision

Spanien har deltaget i Eurovision Song Contest siden 1961 og har vundet konkurrencen to gange, dog helt tilbage i 1968 og 1969.

Sidste år blev Spanien repræsenteret af Nebulossa med sangen “Zorra”, der opnåede en 22. plads i finalen.

Hvordan tror du, at Melody vil klare sig ved Eurovision 2025? Del din mening i kommentarsporet på Facebook!

Forhåndsfavoritten Red Sebastian blev Belgiens udvalgte til Basel

Red Sebastian trak det længste strå, da han efter VRT’s to tidligere præsentationssrunder stod i finalen lørdag aften (d. 1. februar). Sejren var overbevisende (423 points) som både juryens og seernes favorit.

Vært Peter Van de Veire førte endnu engang den belgiske finaleaften sikkert i hus fra EMG Studio 7 i Vilvoorde, hvor vinderen blev fundet ud fra fifty-fifty-reglen: Seernes sms-stemmer talte 50 procent og en professionel jury havde de resterende 50 procents indflydelse på udvælgelsen. Fagjuryen havde i øvrigt dansk islæt, i kraft af Emmelie de Forest, som udgjorde en fjerdedel af den kompetente jury og som også fik lejlighed til at genopfriske sin vindersang for det belgiske publikum i pausen. Juryen talte også Gustaph, som kan prale af Belgiens bedste resultat i mange år, da han blev nr. 7 i 2023 med ”Because of You”.

Bookmakere og fans synes allerede at være meget milde stemte, når det gælder Red Sebastians finale- og sågar vinderchancer. Men der er lang vej endnu før bookmakere og andre har hørt det samlede felt af sange, der gør det muligt at gisne om endelige placeringer den 17. maj. F.eks. er der jo en god måned til, at vi ved hvem, der skal repræsentere Danmark.

Håbet er lysegrønt

Belgien er en af sværvægterne når det kommer til anciennitet i Eurovision. Hele 65 gang har de deltaget siden starten i 1956. På nogle punkter minder Belgiens historie om Danmarks i den ædle konkurrence. De har prøvet at kysse målstregen som den første tilbage i 1986 med Sandra Kim –”J’aime La Vie”. Til gengæld har de også måttet lide den tort at indtage den lidet gloværdige sidsteplads hele 8 gange -og lige som Danmark, har introduktionen af semifinaler ikke været flatterende for vores Eurovisionstatistikker. Over halvdelen af finalerne siden deres indførelse i 2004 (11 styks) har været uden smag af belgiske vafler.

Efter sidste års skuffelse, hvor Mustii måtte forlade Eurovisionsscenen ”before the party ’was’ over”, vil Red Sebastian helt sikkert gerne ændre dén statistik, når han træder op i første semifinale tirsdag den 13. maj.

Det er også derfor Belgien i år vendte tilbage til det såkaldte Eurosong-koncept, hvor de otte deltagende sange er blevet præsenteret i to tidligere shows med fire sange i hver.  Et koncept, som de havde stort held med i 2023, da Gustaph med ”Because of You” hentede en flot samlet 7. plads hjem efter mange års finaletørke.

Deltagende sange i Eurosong 2025

PlaceringArtist – SangTotalJurySeereStartnummer
1Red Sebastian – “Strobe Lights” 4231322917
2Leez – “Perfectly Imperfect”14472721
3Mentissa – “Désolée”13173584
4Jelle Van Dael – “Monster”11568473
5Stefanie Callebaut – “Gloria”11170416
6Grace – “Pull Up”8961288
7Lenn – “Air Balloon”8255275
8Le Manou – “Fille à Papa”7554212

Overblikket: Sange og artister klar til Eurovision 2025


Følg os på de sociale medier og hold dig opdateret om alt, hvad der sker forud for Eurovision 2025

På Facebook
På Youtube
På Instagram
På Bluesky
På X

Slovenien har talt: Klemen vinder EMA 2025 og skal til Eurovision!

Slovenien har fundet deres repræsentant til Eurovision Song Contest 2025 i Basel! Efter en spændende finale i EMA 2025 er det officielt, at Klemen skal repræsentere det slovenske flag til maj.

Tolv håbefulde artister indtog EMA 2025-scenen i aften for at fremføre deres sange. Efter to runders afstemning blev Klemen kåret som vinder med sangen “How Much Time Do We Have Left”, skrevet af Klemen Slakonja, Maja Slatinšek og Ryan Small.

Klemen skal fremføre “How Much Time Do We Have Left” i 1. semifinale den 13. maj i Basel.

Hvordan blev vinderen fundet?

Efter to år med interne udvælgelser var Evrovizijska Melodija (EMA) tilbage i sin klassiske form. 12 sange dystede i den store finale, hvor en kombination af jury- og seerstemmer afgjorde resultatet.

Først stemte juryen deres to favoritter videre til superfinalen. Her fik seerne hele magten, og her stod det klart, at Klemen havde vundet retten til at repræsentere Slovenien i Eurovision 2025.

Nummer 2 blev forhåndsfavoritten July Jones.

Værter på aftenens show var sidste års slovenske Eurovision-deltager Raiven samt sangeren Štras.

EMA 2025 – resultatet

EMA 2025 – Første runde

PlaceringArtist – SangPointsStartnummer
1Klemen – “How Much Time Do We Have Left” (Superfinale)518
2July Jones – “New Religion” (Superfinale)509
3Astrid & The Scandals – “Touché”324
4KiKi – “O-ou!”316
5ZveN – “Divja”212
6RAI – “Frederick’s Dead”2112
7Jon Vitezič – “Vse Ti Dam”205
8Eva Pavli – “Niti”187
9Anna – “Čau”151
10PolarAce – “Kind”153
11Žan Videc – “Pusti, Da Gori”810
12Trine – “Grace”811

Afstemning: 100% jury


Superfinale

PlaceringArtist – SangStartnummer
1Klemen – “How Much Time Do We Have Left”1
2July Jones – “New Religion”2

Sidste år kvalificerede Slovenien sig til finalen med Raiven og sangen Veronika, hvilket markerede landets anden finaleplads i træk. Nu er håbet, at Klemen kan føre Slovenien til deres tredje finale i træk for første gang i historien.

Overblikket: Sange og artister klar til Eurovision 2025


Følg os på de sociale medier og hold dig opdateret om alt, hvad der sker forud for Eurovision 2025

På Facebook
På Youtube
På Instagram
På Bluesky
På X

Melodifestivalen 2025: Resultatet af delfinale 1 i Luleå

Lørdag aften 1. februar 2025 afholdt SVT den første delfinale i årets Melodifestivalen, som foregik i Luleå. De 2 finalister blev John Lundvik og Maja Ivarsson, mens Meira Omar må en tur via Finalkvalet.

Aftenen bød, udover de 6 finalister, også på musikalsk underholdning ved Finlands ikoniske Eurovision 2’er Käärijä, som optrådte med sin nye single “San Fransisco Boy”.


Resultatet af delfinale 1, Melodifestivalen 2025

ArtistSangResultat
Albin Johnsén feat. PaUpp i luften4
Maja IvarssonKamikaze LifeFinale (2)
John LundvikVoice of the SilentFinale (1)
Meira OmarHush HushFinalkvalet
Adrian MacéusVår första gång5
Linnea HenrikssonDen känslan6

Disse artister er klar til finalen i Melodifestivalen 2025

  • John Lundvik
  • Maja Ivarsson

Denne artist er klar til finalkvalet i Melodifestivalen 2025

  • Meira Omar

Om Melodifestivalen 2025

I år blev 2.794 bidrag indsendt til SVT, og én af disse sange vil repræsentere Sverige ved Eurovision Song Contest 2025 i Basel, Schweiz.

30 sange dyster i 5 delfinaler, som i 2025 sender Melfest igennem det svenske land fra Luleå til Jönköping. I delfinalerne er det 100% seerafstemning, der afgør resultatet.

I år bliver sangene officielt frigivet dagen før, de opføres på scenen, hvilket tilføjer ekstra spænding til konkurrencen.

Værter på Melfest 2025 er Keyyo og Edvin Törnblom.

Delfinaler, byer og arenaer i Melodifestivalen 2025

DelfinaleDatoByArena
Delfinale 11. februarLuleåCoop Norrbotten Arena
Delfinale 28. februarGöteborgScandinavium
Delfinale 315. februarVästeråsABB Arena
Delfinale 422. februarMalmöMalmö Arena
Delfinale 51. martsJönköpingHusqvarna Garden
Finale8. martsStockholmStrawberry Arena

Eurovision-stjerner gør comeback i Melodifestivalen

Blandt de 30 artister i Melodifestivalen 2025 har 14 tidligere deltaget i konkurrencen. Fire af dem har også tidligere stået på Eurovision-scenen.

  • Måns Zelmerlöw, vender tilbage 10 år efter sin Eurovision-sejr i 2015 med Heroes.
  • Arvingarna, som repræsenterede Sverige i 1993 med Eloise.
  • John Lundvik, som sang Too Late for Love for Sverige i Eurovision 2019.
  • Andreas Lundstedt, som var en del af Six4one, der repræsenterede Schweiz i Eurovision 2006 med If We All Give a Little.

Odds på Melodifestivalen 2025

Måns Zelmerlöw er blandt favoritterne til at vinde Melodifestivalen 2025. Se de fulde odds for alle 30 deltagere samt delfinalerne på Eurovisionworld.com.


Optakt: EMA er tilbage! Hvem skal sikre Slovenien tredje finaleplads i træk?

Efter to år med interne udvælgelser har RTVSLO i år valgt, at den slovenske finale, Evrovizijska Melodijaccc (eller bare EMA), vender tilbage.

Det er i aften, den store finale løber af stablen, og her skal 12 sange dyste om billetten til Basel, hvor Slovenien skal forsøge at bryde forbandelsen, og for første gang siden semifinalernes debut sikre sig tre finalepladser i træk ved Eurovision Song Contest.

EMA 2025 – hvem er deltagerne?

De tolv deltagere i aftenens finale er:

ArtistSangSangskrivere
AnnaČauKrešimir Tomec, Špela Tomec
ZveNDivjaLuka Jamnik, Zvezdana Novaković
PolarAceKindAleksej Ivačič Kolar, Peter Penko
Astrid & The ScandalsTouchéLuka Flegar, Tomaž Zupančič, Astrid Anna Kljun
Jon VitezičVse Ti DamJon Vitezič, Peter Dekleva
KikiO-Ou!Blaž Mikl, Jovica Novkovič, Laetitia Pohl
Eva PavliNitiEva Pavli, Hugo Smeh
KlemenHow Much Time Do We Have LeftKlemen Slakonja, Maja Slatinšek, Ryan Small
July JonesNew ReligionBardo, Gracey, July Jones, Kiris Houston, Neave Applebaum
Žan VidecPusti, Da GoriGoran Sarjaš, Žan Videc
TrineGraceJernej Kržič, Trine Slabe
RAIFrederick’s DeadRAI, Vanja Rok Vrtovec, Lara Gregorčič

Formatet for EMA 2025

Årets slovenske finale er bygget op på en lidt speciel måde.

Først vil de 12 artister fremføre deres sange. Herefter vil en jury stemme deres to favoritter videre til en superfinale uden seernes indflydelse. De to artister skal fremføre deres sange igen, hvorefter det er 100% op til seerne at vælge, hvilken af de to sange, der skal repræsentere Slovenien i Basel til maj.

Sidste års slovenske repræsentant, Raiven, skal være vært for showet sammen med sangeren Štras.

Du kan følge EMA 2025 på RTVSLO’s egen streamingside her.

Hvad siger oddsene?

Slovenien ligger pt. lige omkring spærregrænsen for en finaleplads hos bookmakerne. De er pt. spået en 23. plads ved årets Eurovision.

Umiddelbart efter offentliggørelsen af sangene, offentliggjorde en bookmaker odds for finalen, som gav en stor favoritværdighed til July Jones og sangen New Religion. Oddsene er dog efterfølgende fjernet fra siden igen. July Jones vinder ligeledes store afstemninger hos bl.a. Wiwibloggs og Eurovisionworld meget overbevisende.

Hør snippets fra de 12 EMA 2025-sange her:

Optakt: Hvem vinder Benidorm Fest 2025 og repræsenterer Spanien ved Eurovision?

I aften afgøres det, hvem der skal repræsentere Spanien ved Eurovision Song Contest 2025. Efter 2 semifinaler skal finalen i Benidorm Fest 2025 afgøres. Værter på showet er Ruth Lorenzo, Paula Vázquez og Inés Hernand.

Optakt: I aften kl. 22.00 afholdes årets spanske finale, Benidorm Fest 2025, som finder sted i Palau Municipal d’Esports l’Illa de Benidorm. Otte deltagere har kvalificeret sig fra de 2 semifinaler, som blev afviklet i denne uge.

Deltagere og sange (Spanien 2025)

Her er de otte finalister og deres bidrag:

  1. Daniela Blasco – “Uh nana”
  2. Kuve – “Loca xti”
  3. Mawot – “Raggio di sole”
  4. Lachispa – “Hartita de llorar”
  5. Mel Ömana – “I’m A Queen”
  6. J Kbello – “V.I.P.”
  7. Lucas Bun – “Te escribo en el cielo”
  8. Melody – “Esa diva”
Alle bidrag i Benidorm Fest 2025.

Odds på Benidorm Fest 2025

Ifølge bookmakerne er Melody med sangen “Esa diva” favorit til at vinde med en vinderchance på 38%. Derefter følger Lachispa med “Hartita de llorar” (20%), J Kbello med “V.I.P.” (19%) og Daniela Blasco med “Uh nana” (17%).

Se mere på Eurovisionworld.com

Sådan afgøres finalen

Vinderen af Benidorm Fest 2025 bestemmes gennem en kombineret afstemning bestående af 50% fra en professionel jury og 50% fra TV-seerne. TV-seernes stemmer er yderligere opdelt i 25% fra SMS-afstemning og 25% fra stemmer afgivet via RTVE’s app.

Live Stream til Benidorm Fest 2025

Hvem tror du, løber med sejren i aften? Deltag i debatten på vores Facebook-side.

Optakt: Finale i Eurosong 2025 – Hvem skal repræsentere Belgien i Eurovision?

Hvem skal repræsentere Belgien ved Eurovision Song Contest 2025 i Basel. Det bliver i aften afgjort i Eurosong 2025, den belgiske finale, som endnu engang er platformen, hvor landets næste Eurovision stjerne skal findes.

<< Du kan se Eurosong 2025 finalen live her >>

Eurosong 2025 – Deltagerne

De otte udvalgte artister og sange i Eurosong 2025 er:

ArtistSangSangskrivere
GracePull Up Ameerah A. Roelants, Grace Khuabi, Willem Vanderstichele
Jelle van DaelMonster Jelle van Dael, Lindi Konings, Udo Mechels, Willem Vanderstichele
Le ManouFille à papa Manou Maerten, Willem Vanderstichele
LeezPerfectly Imperfect Lisa van Rossem, Loek van der Grinten, Philipine Nancy Corporaal, Will Knox
LennAir Balloon Len Neefs, Willem Vanderstichele
MentissaDésolée Lili Louise Musique, Mentissa Mpatha Ngandu, Vianney Bureau
Red SebastianStrobe Lights meerah A. Roelants, Billie Bentein, Seppe Herreman, Willem Vanderstichele
Stefanie CallebautGloria Jeroen Swinnen, Stefanie Callebaut

Formatet for Eurosong 2025

I finalen vil seerne og en professionel jury få mulighed for at vurdere de potentielle Eurovision-bidrag. Fordelingen er 50% / 50%. Finalen finder sted 1. februar 2025 i EMG Studio 7 i Vilvoorde.

Værten for showet bliver Peter Van de Veire.

Eurovision odds

Hos bookmakerne ligger Belgien i skrivende stund som favorit til at vinde Eurovision 2025 efterfulgt af Israel og Sverige.

Kigger man på aftenens finale, så er det er det ifølge polls på diverse Eurovision-medier sangeren Red Sebastian, som er den store favorit til at vinde med sin sang “Strobe Lights”. Han vinder store afstemninger hos bl.a. Wiwibloggs og Eurovisionworld med mere end 40% af stemmerne.

Hvem er din favorit? Deltag i debatten på vores Facebook side.

Hør Eurosong 2025-sangene i fuld længde

Sidste år blev Belgien repræsenteret af Mustii og sangen “Before the party’s over”, som missede kvalifikatione til finalen og sluttede på en 13. plads i semifinale 2.

Overblikket: Sange og artister klar til Eurovision 2025


Følg os på de sociale medier og hold dig opdateret om alt, hvad der sker forud for Eurovision 2025

På Facebook
På Youtube
På Instagram
På Bluesky
På X

Melodifestivalen 2025: Klar til en ny sæson efter et turbulent Eurovision 2024 for SVT

Efter et noget turbulent 2024 for SVT, der bød på et Eurovision i kaos med demonstrationer, en artist der blev sendt hjem og sure delegationer, har de nu kunnet puste lidt ud i et par måneder. Nu er de klar til endnu en omgang cirkus Melodifestivalen rundt om i Sverige.

Til forskel fra de seneste år kommer de denne gang rundt i hele Sverige. Første delfinale afholdes i Luleå i Norrland, 900 km nord for Stockholm og 1500 km fra Øresundsbroen. De nordlige egne har derfor ekstra grund til at fejre i år.

Værterne

foto: SVT

Værterne i år er Kristina “Keyyo” Petrushina og Edvin Törnblom. Keyyo er komiker og underholdningsvært, mens Edvin er podcast- og underholdningsvært. Edvin har en af de mest populære podcasts “Ursäkta” og Keyyo har været vært på store svenske shows og store seer programmer.

Nye regler i år

Der er kommet et par nye regler i år. For første gang i den moderne Melodifestival udgives sangene om fredagen kl. 00.00, så de kan høres inden showet om lørdagen. Tidligere blev de sange, der ikke gik videre til finalen, først udgivet efter hver semifinale, mens finalesangene blev udgivet efter sidste semifinale. Nu kan man lytte alt det, man vil, under alle seks uger.

En anden ny regel er, at kun tre sange går videre fra hver semifinale. Som altid går to sange direkte til finalen, men nu er der kun én sang, der går videre til finalekvalifikationen i den femte semifinale. Her deltager fem sange, hvoraf to går videre til finalen.

Mød ugens deltagere

Albin Johnsén feat. Pa – “Upp i luften”

Foto: Janne Danielsson/SVT

Sangskrivere: Albin Johnsén, Christoffer Balazik, FERNAND MP, Mattias Andréasson, Pa Modou

Albin slog igennem i 2014 med sangen “Din Soldat”, der blev et stort hit i Sverige og lå nummer 1. Siden da har han udgivet seks albums, opnået mere end 300 millioner streams på Spotify og er blevet et kendt ansigt. Han debuterede som sangskriver i Melodifestivalen i 2015 og som artist i 2020. Dette er hans syvende bidrag i konkurrencen.

Pa (Pa Modou Badjie) er en gambisk artist, der nok er mest kendt for at være en del af humorspredergruppen Panetoz. Gruppen har deltaget tre gange i Melodifestivalen, første gang i 2014 med “Efter Solskin”. Pa har også deltaget to gange som sangskriver, hvilket gør dette til hans sjette bidrag i konkurrencen.

Maja Ivarsson – “Kamikaze Life”

Foto: Magnus Liam Karlsson/SVT

Sangskrivere: Andreas “Giri” Lindbergh, Jimmy “Joker” Thörnfeldt, Joy Deb, Linnea Deb, Maja Ivarsson

Maja er kendt som en alsidig artist, men mest i den svenske rockverden, hvor hun har været frontkvinde i rockbandet The Sounds. Bandet har blandt andet optrådt hos David Letterman og været opvarmning for Foo Fighters og No Doubt. Hun har også deltaget i programmer som “Så mycket bättre” og “Sveriges mästerkock VIP”.Hun er kendt for sin råhed, personlige tekster og vilde energi i sine sange.

Hendes bidrag er skrevet sammen med Eurovision-vinderne Joy Deb, Linnea Deb og Jimmy “Joker” Thörnfeldt.

John Lundvik – “Voice of the Silent”

Foto: Janne Danielsson/SVT

Sangskrivere: Jimmy Jansson, John Lundvik, Peter Boström, Thomas G:son

John Lundvik er ved at blive en sand Melodifestival-veteran. Han blev først kendt i 2010, da han skrev teksten til “When You Tell the World You’re Mine”, der blev sunget ved kronprinsesse Victorias bryllup. Han debuterede i Melodifestivalen i 2014 som sangskriver til “Natural” og som artist i 2018 med “My Turn”, hvor han blev nummer tre. I 2019 vandt han konkurrencen med “Too Late For Love” og blev nummer fem i Eurovision. Samme år skrev han også Storbritanniens bidrag “Bigger Than Us” og satte dermed en rekord ved både at have skrevet og fremført et bidrag i Eurovision-finalen.Han har en baggrund som atletikudøver på 100-meter-distancen, hvor han har flere svenske mærker og medaljer.

Hans nye sang er skrevet i samarbejde med Eurovision-vinderne Thomas G:son og Peter Boström samt Jimmy Jansson der “kun” har vundet en gang.

Meira Omar – “Hush Hush”

Foto: Janne Danielsson/SVT

Sangskrivere: Anderz Wrethov, Dino Medanhodzic, Laurell Barker, Meira Omar

Meira er en alsidig artist, danser, influencer og tv-profil. Hun har rødder i Kabul, men voksede op i Sverige efter at hendes familie flygtede fra Taliban i 90’erne. Hun har boet i Bollywood i fem år, hvor hun udviklede sig inden for dans og skuespil, hvilket også gjorde hende til et kendt ansigt på YouTube.

I dag er hun mest kendt i Sverige for sin deltagelse i Netflix-serien “Love is Blind Sverige”, hvor hun fik en større følgerskare og bruger sine sociale medier til at tale om globale emner og menneskerettigheder.

Adrian Maceus – “Vår första gång”

Foto: Magnus Liam Karlsson/SVT

Sangskrivere: Adam “Rymdpojken” Englund, Adrian Björklund, Adrian Macéus, Hugo Geijer Persson, William Pärlenskog

Adrian er sanger og skuespiller og slog igennem i stykket Billy Elliot på Stockholm Stadsteater. Han har optrådt i flere opsætninger og har udgivet et par sange på engelsk siden 2018.

Det var dog først, da han begyndte på Musikmakarna i Örnsköldsvik som studerende, at han tog en ny retning inden for musikken. Det er her, denne sang er blevet til. Foruden sin musikalske karriere er han også blevet en stemme i det svenske samfund i kampen mod mobning, hvilket har givet ham både priser og nomineringer.

Linnea Henriksson – “Den känslan”

Foto: Magnus Liam Karlsson/SVT

Sangskrivere: David Lindgren Zacharias, Linnea Henriksson, Sebastian Atas

Linnea Henriksson blev kendt i den brede offentlighed, da hun blev nummer 4 i Idol i 2010. I løbet af de sidste 15 år har hun udviklet sig til at være en af Sveriges mest velkendte artister. Hun er både Grammy-nomineret, har vundet priser til P3 Guld og har deltaget i Så mycket bättre.

Hendes Melodifestival-karriere er lidt utraditionel, da hun startede som vært i 2020. Hun skulle have været kommentator sammen med årets regissør Edward af Sillén i 2022, men blev ramt af Covid. Derfor måtte Edward kommentere semifinalerne alene, inden de begge rejste hjem og kommenterede finalen fra Stockholm.

Odds på Melodifestivalen 2025, delfinale 1

Ifølge bookmakerne bliver det John Lundvik og Maja Ivarsson, som går videre til finalen, mens Albin ligger bedst ifølge odds til af snuppe pladsen til Finalkvalet.

Eurovision odds: Odds på delfinale 1 i Melodifestivalen 2025 | Kilde: Eurovisionworld.com

Publikumsundersøgelse

Som altid laver den svenske fanklub Melodifestivalklubben en publikumsundersøgelse til generalprøven fredag aften. Resultatet blev som følger:

Hvem går videre?

Mit bud på, hvem der går videre fra denne delfinale:

Finale: John Lundvik og Maja Ivarsson
Finalkvalet: Meira Omar

Showet kan ses på SVT1 eller SVT Play kl. 20.00 lørdag aften.

NU KÖR VI!


Følg os på de sociale medier og hold dig opdateret om alt, hvad der sker forud for Eurovision 2025

På Facebook
På Youtube
På Instagram
På Bluesky
På X

Overblikket: Sange og artister klar til Eurovision 2025

Frankrig vælger internt: Louane til Eurovision 2025

Den franske sangerinde Louane skal repræsentere Frankrig ved Eurovision Song Contest 2025 i Basel. Hendes sang vil blive afsløret på et senere tidspunkt.

Her til aften annoncerede den franske tv-station France 2, at Louane er valgt til at repræsentere Frankrig ved den 69. udgave af Eurovision Song Contest.

Anne Peichert, bedre kendt under kunstnernavnet Louane, er en 28-årig sangerinde og skuespillerinde fra Sainte-Catherine, Frankrig. Hun fik sit gennembrud i 2013, da hun nåede finalen i The Voice France.

I 2014 debuterede hun som skuespiller i filmen La Famille Bélier, hvor hendes præstation indbragte hende en César-pris for “Most Promising Actress”. Hun sang også Je Vole til filmens soundtrack, som blev en stor succes i Frankrig.

En imponerende musikkarriere

Louane har solgt over tre millioner albums. Hendes debutalbum Chambre 12 fra 2015 blev et af årets mest solgte album i Frankrig og indeholdt megahittet Avenir. Albummet opnåede dobbelt diamant-certificering.

Siden da har hun udgivet fire andre succesfulde albums:

  • Louane (2017)
  • Joie de vivre (2020)
  • Sentiments (2022)
  • Solo (2024)

Louane har vundet flere prestigefyldte priser, herunder NRJ Music Awards og Victoires de la Musique. Med udsolgte turnéer i nogle af Europas største koncertsale har hun cementeret sin position som en af Frankrigs mest populære kunstnere.

Hendes bidrag til Eurovision Song Contest 2025 vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt.

Følg Louane

Vil du holde dig opdateret om Louane og hendes Eurovision-eventyr? Følg hende her:

  • Instagram: @watchoutforthetornado
  • Facebook: @watchoutforthetornado
  • YouTube: @LouaneOfficiel
  • TikTok: @watchoutforthetornado

Følg os på de sociale medier og hold dig opdateret om alt, hvad der sker forud for Eurovision 2025

På Facebook
På Youtube
På Instagram
På Bluesky
På X

Overblikket: Sange og artister klar til Eurovision 2025

Klavdia vinder Ethnikós Telikós 2025 og skal repræsentere Grækenland ved Eurovision

Grækenland har valgt! Efter aftenens finale i Ethnikós Telikós 2025 er det nu officielt, at Klavdia skal repræsentere landet ved Eurovision Song Contest 2025 i Basel, Schweiz.

National finale efter flere interne udvælgelser

For første gang i flere år afholdt Grækenland en national finale for at finde deres Eurovision-deltager. Ethnikós Telikós 2025 fandt sted i Christmas Theatre i Galatsi, Athen, og bød på 12 bidrag.

Værter på showet var Eurovision-legenderne Helena Paparizou og Sakis Rouvas, som åbnede showet i selskab med ERT Contemporary Music Orchestra og medlemmer af ERT Choir og fremførte tre ikoniske sange sammen: ABBAs “Waterloo”, Johnny Logans “Hold Me Now” samt Grækenlands første Eurovision-bidrag, Marinellas “Krassi, thalassa ke t’ agori mou”.

Sidste års græske deltager, Marina Satti, optrådte desuden med sin sang “Zari”, mens årets cypriotiske artist, Theo Evan, fremførte “Fuego”.

Resultatet af Ethnikós Telikós

Vinderen blev fundet via en afstemning bestående af 50% seerstemmer, 25% en græsk jury og 25% en international jury. Den internationale jury bestod af repræsentanter fra Belgien, Frankrig, Italien, UK og Norge.

Sejren gik som ventet til bookmakerfavoritten Klavdia og sangen “Asteromáta” med Evangelia på 2. pladsen.

Blandt de 12 bidrag deltog “Play it” skrevet af Maria Broberg, Dimitri Stassos og Peter boström, der alle har deltaget som sangskrivere i Dansk Melodi Grand Prix.

Med sejren sikrer Klavdia sig en billet til Eurovision 2025, som markerer 20 året, efter Grækenland vandt Eurovision Song Contest med Helena Paparizous “My Number One” i 2025.

Foto: Screenshot

Ethnikós Telikós 2025 – Sange

ArtistSang
Andy Nicolas“Lost My Way”
Barbz“Sirens”
Dinamiss“Odyssey”
Evangelia“Vále”
Georgina Kalais & John Vlaseros“High Road”
Klavdia“Asteromáta”
Konstantinos Christoforou & Kostas Karafotis“Parádeisos”
Kostas Ageris“Gi mou”
Nafsika Gavrilaki“Unhurt me”
Rikki“Elevator (Up and Down)”
Thanos Lambrou“Free Love”
Xannova Xan“Play It!”
Exit mobile version