2. pladsen i X-Factor UK 2016, Saara Aalto, er netop offentliggjort som næste års finske Eurovision repræsentant. Det skriver Yle.fi.
Saara Aalto er valgt intern og bidraget, som hun skal synge, bliver fundet den 3. marts i et show i Metro Areena, hvor Saara skal synge 3 forskellige sange. Publikum afgør sammen med en international jury, hvilken af de 3 sange, der bliver Saara’s Eurovision-bidrag.
Eurovisionen har varit min stora dröm hela tiden. Jag hade redan bestämt mig för att inte ställa upp i UMK en gång till men hoppades att jag kanske någon gång på ålderns höst skulle bli ombedd att ge mig in i leken igen. Men så fick jag ett samtal från Yle, och det gick ju omöjligt att säga nej!
Det er første gang i historien, at Finland vælger sin artist internt.
– Vi tror att Saara Aalto, som är karismatisk och har skapat en internationell karriär, är vårt trumfkort. Vi satsar allt på att ta fram tre utmärkta låtar och shower, varav den bästa visas i Lissabon, siger UMK’s producent Anssi Autio.
Du kan se et sammendrag af Saara Aalto’s deltagelser i UMK i videoen herunder:
Seks danske og internationale artister var på programmet, da den danske fanklub, Melodigrandprixfans.dk, lørdag afholdt årsmøde med en særlig “Eurovision Song Concert”. Der var musik for enhver smag og fra forskellige årtier.
Fra 80’erne var der masser af Grand Prix-nostalgi med Kirsten Siggaard, mens årets 3. plads, svenske Johanna Beijbom, repræsenterede Melodi Grand Prix anno 2017. Koncerten bød også på den seks-dobbelte Melodifestivalen-deltager Linda Bengtzing. Fra Eurovision havde Radar fornemt besøg af popstjernen Kate Ryan, som repræsenterede Belgien i 2006, østrigske Zoë som deltog i 2015 og ikke mindst israelske IMRI, der både var på Eurovision-scenen som korsanger for Hovi Star i 2016 og som solist i år.
Under koncerten fik publikum nogle helt unikke optrædener, bl.a. Linda Bengtzing, Kirsten Siggaard og Johanna Beijboms version af Bobbysocks’ ‘La det Swinge’ fra 1984.
Vi opdaterer løbende vores Youtube-kanal med video fra koncerten.
Syv optrædener i Dansk Melodi Grand Prix, og ikke mindre end tre sejre i perioden fra 1983 til 1990. Kirsten Siggaard er én af de helt store Grand Prix-legender og i går blev hun så hyldet af den danske Melodi Grand Prix-fanklub Melodigrandprixfans.dk, som tildelte hende årets “Myllepris”.
Prisen, som er opkaldt efter Mr. Grand Prix, Jørgen de Mylius, gives til en person, som har gjort noget ekstraordinært for Grand Prix’ets udbredelse i Danmark, og har tidligere været uddelt til ikoner som Emmelie de Forest, Birthe Kjær, Birthe Wilke og Keld Heick.
I år gik prisen til en uforberedt Kirsten Siggaard, som ikke på forhånd vidste noget om prisen. men blot sad backstage og ventede på at give koncert. Det var derfor en meget overrasket og rørt sangerinde, som kom på scenen til kæmpe hyldest fra de mange fremmødte fans på koncertstedet Radar i Aarhus.
“Tænk sig at få 2 priser på et år. Jeg blev årets sangerinde i Herning i foråret og jeg har aldrig fået priser før”, siger Kirsten og fortsætter med et smil: “At få den her, godt nok efter Birthe Kjær, det er stort! Jeg er meget glad og beæret”
Kirsten Siggaard er oprindeligt bankuddannet, men blev kendt som sangerinde i 1983, da hun deltog i Dansk Melodi Grand Prix med sangen ‘Livet går videre’ sammen med Sir Henry. Efter debuten deltog Kirsten efterfølgende i konkurrencen hvert år frem til 1990, dog med undtagelse af 1989. Sammen med Søren Bundgaard fik hun det store gennembrud i 1984, hvor de sejrede med ‘Det’ lige det’ og repræsenterede Danmark i Eurovision Song Contest i Luxemburg. Duoen, som kaldte sig Hoteyes, gentog succesen igen i 1985 med ‘Sku’ du spørg’ fra no’en’ og i 1988 med ‘Ka’ du se hva’ jeg sa’. I Eurovision blev det til hhv. en 11., en 4. og en 3. plads.
Udover Melodi Grand Prix, så har Kirsten Siggaard medvirket i flere teaterstykker og musicals, bl.a. har hun spillet hovedpersonen Edith Piaf i ‘Piaf’ på Det Ny Teater i 1991 og i 1993 var hun med i Les Miserables ved Østre Gasværk. Sidste år dansede hun med Thomas Evers Poulsen i ‘Vild med Dans’ på TV2.
Unik duet med Linda Bengtzing og Johanne Beijbom
Efter overrækkelsen af Mylleprisen gik Kirsten på scenen til taktfaste klapsalver fra fansene og gav en fantastisk koncert. Hun lagde ud med ABBA’s ‘Thank you for the Music’ og efterfølgende sang hele Radar med på Kirsten og Sørens tre vindersange. Til stor glæde for fansene på Radar kom Kirsten tilbage på scenen ikke bare én, men 2 gange. I flot duet med årets danske 3. plads, Johanna Beijbom sang hun ‘Waterloo’ og senere fik vi en unik version af ‘La’ det Swinge’ fremført af Kirsten Siggaard, Johanna Beijbom og MF-dronningen Linda Bengtzing.
Den 10. februar 2018 skal vi finde Danmarks repræsentant til Eurovision Song Contest i Lissabon. Det sker i Gigantium i Aalborg og allerede på torsdag skal du være klar ved tasterne, hvis du vil sikre dig billet til showet.
Billetsalget stater den 26. oktober kl. 12.00 på på DR Billet.
Priser:
Kategori A: 465 kr.
Kategori B: 415 kr.
Kategori C: 315 kr.
Kategori D: 215 kr. (begrænset udsyn)
Alle priser er inklusiv billetgebyr.
Det er i femte gang, at Gigantium danner rammen om Dansk Melodi Grand Prix. Sidste gang, vi var i den nordjyske hovedstad, var i 2015, hvor Anti Social Media vandt med ‘The Way You Are’.
Uovertruffent skuespil, innovativ scenografi og en nyskabende fortælleteknik er virkemidlerne bag Fredericia Teaters forrygende flotte og velspillede musical, der leverer et rørende og ærligt billede af Seeback-familien.
De fleste kender historien om Tommy Seebach. Om succesen, der blev afløst af skuffelse og et massivt alkoholmisbrug. Om Grand Prix-kongens eventyr, der sluttede i fiasko og førte til hans alt for tidlige død.
Men historien om familien Seebach indeholder så mange andre ting. Det er historien om sammenhold, om kærlighed og tilgivelse, om hårdt arbejde og viljestyrke, om talent og om at acceptere og stå ved sin arv.
Det er historien om en familefar, der trods sin store kærlighed og gode hensigter, ender med at svigte både sig selv og sin familie, og om sønnen, der på trods af sin frygt for at gå i farens fodspor, ender med at blive én nutidens aller største popstjerner.
Respektfuldt, ærligt og troværdigt portræt af Tommy Seebach
SEEBACH-musicalen er primært båret af en lang række uovertrufne skuespilpræstationer.
Pelle Emil Hebsgaard formår på en både respektfuld, ærlig og troværdig måde at portrættere Tommy og formidle både for- og bagsiden af den folkekære sanger. Han rammer plet som den glade og charmerende Tommy, vi kender fra Melodi Grand Prix, men også som den temperamentsfulde musiker, som konstant plages af, hvad andre tænker og mener om ham.
Pelle spiller ikke bare rollen som Tommy. Han ER Tommy, og med yderst overbevisende mimik, gestik og kropsprog, holder han publikum fanget gennem hele forestillingen.
Fra første møde genkender vi alle sammen Tommy’s lidt hæse stemme, hans livlige latter og charmerende smil samt den lidt kejtede måde han sidder bag klaveret og vipper med hovedet for at nå mikrofonen.
Kemien med Nina Marie Schödt Lybæk-Hansen (Karen) er perfekt. Man gribes af den stærke kærlighed, Tommy og Karen har for hinanden, ligesom samspillet med og mellem de 3 Seebach-børn rammer dybt.
Den tidligere Melodi Grand Prix-deltager Joakim Lind Tranberg (All about a Girl, 2010), der spiller rollen som Rasmus, er ikke blot en dygtig sanger, hvis stemme ligger tæt op ad originalen, men Joakim rammer også med stor overbevisning “Ralle”’s umiddelbare og lidt naive drengerøvs-attitude.
Med både humor og respekt portrætteres en lang række personer i Tommy’s liv. Martin Skriver er fremragende i rollen som Keld Heick og leverer desuden et spot-on portræt som den noget stive ”Krøller eller ej”-korsanger Michael Elo.
Patricia Tjørnelund, som bl.a. har været danser ved Eurovision Song Contest 2014 i København, stråler i rollen som den smukke og karismatiske Debbie Cameron.
Nytænkende sammenfletning af nutid og datid
Man gør i manuskriptet op med den klassiske kronoligiske fortælling, og benytter sig i stedet af en nytænkende og yderst effektfuld sammenfletning af nutid og datid. Selvom en stor del af forestillingen foregår tilbage i tiden, så bevares tilknytningen til nutiden alligevel hele vejen igennem.
Det sker både ved hjælp af Fredericia teaters moderne drejescene og via Seebach-børnene, der fortæller og kommenterer på historien fra sidelinjen.
Opbygningen af historien er med til at binde Tommy og Rasmus’ musikalske karrierer sammen og tydeliggør en række paraleller mellem deres liv, f.eks. kampen for at slå igennem og modstanden mod at stå i rampelyset.
Springene mellem fortid og nutid gør samtidigt forestillingen både dynamisk og levende, og bidrager til at kæde begivenhederne sammen. Vi oplever Tommy’s første kolaps og indlæggelse i en scene, der både viser familiens stærke bånd, men også hvordan farens liv har efterladt dybe ar i børnene.
Herefter springer vi igen tilbage i tiden og følger begivenhederne, der fører til Tommy’s nedtur, som på den måde kommer til at fremstå endnu mere gribende. Man sidder som publikum med Tommy’s definitive skæbne i frisk erindring, mens man følger de begivenheder og handlinger, der henover de næste 30 år sender ham direkte mod afgrunden.
Selve opbygningen af forestillingen er sket med udgangspunkt i de mange Seebach-hits, og primært Rasmus’ sange benyttes til at fortælle historierne om de to Seebach-generationer, både i sang og dialog. Som når en ung Tommy synger ”Øde ø” til Karen eller når familien synger den smukke “Flyv fugl” som duet, mens de magtesløse er vidner til Tommy’s alkoholmisbrug og hans personlige nedtur.
Dynamisk forestilling takket være moderne scenografi
Den vellykkede make-up, de let genkendelige frisurer og autentiske kostumer er, sammen med Fredericia Teaters imponerende scenografi, med til skabe en så overbevisende illusion, at man som publikum flere gange tager sig selv i at flyde helt ind i SEEBACH-universet.
Et afgørende element i den flotte forestilling, er Fredericia teaters moderne scenografi. En imponerende lyssætning og et LED-bagtæppe, som leder tankerne i retning af de senere års flotte Eurovision-shows, forvandler lynhurtigt omgivelserne: fra Tommy og Karens dagligstue til Tommy’s stambodega, til Melodi Grand Prix og nytår med rådhustårnet og fyrværkeri i baggrunden.
Ved hjælp af en drejescene flettes fortiden på en elegant måde ind i nutiden, f.eks. når scenen med den unge Tommy’s første møde med Karen skifter direkte til Seebach-brødrenes arbejde i studiet og kamp for at slå igennem på trods af deres navn.
Plateauer, der hæves og sænkes, bidrager sammen med drejescenen til at give showet dynamik og gør det samtidigt lettere for publikum at holde fokus på personerne i centrum, da det er omgivelserne og ikke personerne, der bevæger sig.
Med få simple virkemidler skaber man let-genkendelige scener, som med få rekvisitter tillader hurtige og smidige sceneskift: Med et keyboard og en mixerpult på LED-bagtæppet forstår publikum straks, at vi er med Nico og Rasmus i studiet og et par stole tegner nemt dagligstuen i Tommy og Karens hus.
Også på lydsiden imponerer Fredericia Teater os med effekter, der lever op til moderne biografers suveræne lydoplevelser, f.eks. i en meget stærk scene, hvor flyet fra Irland symboliserer Tommy’s kurs mod afgrunden efter hans sidste og skæbnesvangre deltagelse i Eurovision Song Contest.
Generelt byder forestillingen på mange velgennemtænkte symbolikker, som løfter handlingen og giver publikum noget at tænke over, f.eks. illustreres pressens noget overfladiske interesse i Tommy efter første Grand Prix-sejr med en række journalister, som kortvarigt danser med Tommy. Ligeledes symboliserer Seebach-børnenes placering på sidelinjen meget fint den magtesløse tilskuer-rolle, de oplever i deres fars nedtur.
Hele følelsesregistret igennem!
Historien om Seebach-familien sender pulikum igennem hele følelses-registret flere gange i løbet af forestillingen, som på trods af historiens tragiske omstændigheder også formår at skildre de smukke, varme, sjove og festlige dele af Tommy’s liv.
De 3 manuskriptforfattere Mads Æbeløe Nielsen, Søren Møller og Thomas Agerhold byder på masser af humoristiske indslag, som løfter stemningen. Især Nico og Rasmus giver publikum anledning til at få rørt lattermusklerne, som f.eks. i et komisk øjeblik, hvor nutidens Nico og Rasmus bliver nusset om som babyer af datidens Tommy.
Som Grand Prix-fan var gensynsglæden med Tommy’s mange klassiske bidrag stor, ligesom det var en fornøjelse at se den autentiske og meget detaljeorientede fremstilling af Tommy’s deltagelser i Dansk Melodi Grand Prix og Eurovision Song Concert. Alt fra kostumer, karakterer, koreografi og til teknikken, der kokser, er genskabt, så man føler sig direkte hensat til 70’erne og 80’erne.
Joakim Lind Tranberg sørger, med den afsluttende Rasmus Seebach-koncert, for at publikum går fra Fredericia Teater med et smil på læben og en “Happy Ending-feeling”, mens de nynner én af de mange Rasmus Seebach-hits, der efter musicalen har fået en helt ny betydning.
Vi blev meget klogere på familien Seebach i en yderst ærlig, respektfuld, underholdende og ikke mindst rørende musical, som alle bør give sig selv den gave at se.
6 ud af 6 stjerner
“Du behøver ikke sige undskyld For du har gjort mig til den jeg er Lov mig du må ikke sige undskyld For du har gjort mig til den jeg er”
SEEBACH spiller på Fredericia Teater indtil 14. januar 2018, for herefter at vende tilbage til Musikhuset Århus den 21. april og Det Kongelige Teater den 20. juni 2018. Du kan købe din billet på nedenstående links og læse mere om musicalen her.
Fredericia Teater Musikhuset Århus Det Kongelige Teater
Stor kreativitet, imponerende kostumer, underholdende shows og masser af humor var nogle af de vigtige ingredienser i Drag konkurrencen ‘Nattens Dronning’, som sidste lørdag fandt sted på Magasinet i Odense.
Det var 24. gang, at Nattens Dronning blev kåret i Odense, og det med deltagelse af 9 Miss’er, som under temaet “Cirkus Decadent” dystede om sejren og præmien på 10.000 kroner. Foran et feststemt publikum var hver deltager på scenen 2 gange, først i kategorien ‘Look-a-like’ og efterfølgende i ‘Fantasy’.
Herefter var det op til publikum og en jury at kåre en vinder. Årets jury bestod af skuespiller Lykke Scheuer, designer Nicholas Nybro samt de 3 populære drags Rita Lynn, Conny Kansas og Miss OTB. Sidstnævnte fejrer i år sit 2o års jubilæum og leverede i pausen et fantastisk show, der satte en tyk streg under hendes rolle som én af de største og mest populære drag artister i Danmark.
Nattens Dronning blev i år bestyret af de 2 yderst veloplagte værtinder Miss Bonnie Honey og Martha Mundgodt, som med masser af humor og skarpe kommentarer ledte publikum og deltagere igennem de forskellige optrædener.
På scenen var også sidste års vinder; smukke Roxy Thyrune, værtinde Miss Bonnie Honey og gruppen High Heels.
Opdateret 20.11.2017: Du kan se video af det hele i playlisten nedest i artiklen*.
Helena Heavensky vinder sin 2. ‘Nattens Dronning’-titel
Efter publikums stemmer var talt op og juryen havde afgivet sine stemmer, så kunne en glad Helena Heavensky kalde sig ‘Nattens Dronning’ 2017. Helena imponerede især med et helt uovertruffent show til David Bowie’s ‘Life on Mars’. Helena vandt i øvrigt sin første titel i 2014.
På 2. pladsen kom Belle Blurr, mens 3. pladsen blev besat af Koko. Sidstnævnte vandt også årets designpris.
Udover de 3 deltagere, som endte i Top 3, så vil vi også herfra fremhæve et par deltagere: Harley Queen, som både leverede en spot-on Britney og imponerede med et smukt, kunstnerisk og meget fysisk krævende Fantasy-show, samt Jaxie Bearcunt, der leverede et af aftenens mest kreative og iøjnefaldende shows til Evanescence ‘Bring me to life’.
Se det i videoplaylisten herunder:
* musikken i Roxy Thyrune udløser desværre en blokering på Youtube, hvorfor vi ikke kan dele hendes optræden med jer.
The first weekend of September has become a tradition to many Eurovision fans to join the Eurovision Cruise, sailing from Helsinki to Tallinn and back during 22 hours. This being already the 8th edition, this year the cruise had an impressive set of artists: both former Eurovision winners and 2017 contestants.
While Tallink’s M/S Silja Europa took off, hundreds of Eurovision fans onboard got ready for a wonderful evening. It was easy to get to the mood when Eurovision songs were played everywhere as a background music. Fans could also enjoy a Eurovision karaoke early in the evening. The host of the evening was the fabulous Kaisa Pylkkänen, and the first performers were the group Dance Factory.
Blackbird don’t sing! Nordic magic by Norma John
This year Finland, despite failing to reach the final, presented one of their most stylish and beautiful Eurovision tunes ever. Norma John, the duo consisting of Leena Tirronen and Lasse Piirainen, presented their songs just as they had presented “Blackbird” at the Eurovision semifinal this year, with simple and atmospheric staging. They also performed a few of their yet unreleased songs. One of the songs, “Radiation”, had caused unexpected attention in Kiev due to its title!
Taking the wild chances with Ruslana
Who is the wildest creature on the cruise? It’s of course Ruslana from Ukraine, the energetic singer who gave Ukraine its first ESC victory in 2004. Ruslana has been loyal to her own style during the years and her performance felt like a never-ending journey to a mystical land. The audience went wild, no matter if they knew the songs or not! Ruslana told us that she really loves Eurovision and would like to participate in the contest again one day. And why not? She can definitely start a real party!
The party continues with SunStroke Project
If you have ever heard the name Epic Sax Guy or seen the YouTube videos of his movements while playing the saxophone, this band is the one to definitely turn you on! Presenting Moldova in 2010 (with Olia Tira) and again in 2017, the SunStroke Project consists of Sergey Yalovitsky (vocals), Anton Ragoza (violin) and Sergey Stepanov (sax). The trio performed their both Eurovision songs, and it was easy to see how the catchy “Hey, mamma!” had secured them the third place in the Eurovision final this year.
The man and the violin – Alexander Rybak
The last artist of the night was Alexander Rybak, who won the Eurovision Song Contest in 2009 for Norway with the largest number of points ever given (387 points) during the voting system in use between 1975 and 2015. His winning song “Fairytale” has already become a kind of Eurovision evergreen, so it was fantastic to hear the song on the cruise. The audience could sing along to his other songs as well, even the Russian-language “Котик” (‘Pussy’). Alexander seemed like a sweet and humble young man with a lot of musical talent.
The night ended with a Eurovision disco until 6 in the morning. It was almost hard to enter the dancefloor, as it was fully crowded! The conclusion is that DJ Ohrmeister and DJ Werneri were playing all the catchiest Eurovision hits for the happy fans.
OGAEvision winners
After the amazing musical night, a new day was dawning. As the ship was sailing from Tallinn back to Helsinki, fans could enjoy more Eurovision music – this time by other fans. OGAEvision Song Contest is a part of the annual Eurovision Weekend. The idea of the contest is that different countries’ OGAE clubs can send their members as participants.
We had three OGAEvision contestants performing on the cruise, all very talented young singers: Johan-Cristian Brotkin representing OGAE Finland, Caroline Lövrell Brodén from OGAE Sweden and Rilli Willow from OGAE Israel.
Koit Toome, the Estonian superstar
The last Eurovision artist to perform on the Sunday afternoon was Koit Toome, who has represented Estonia twice: in 1998 and 2017 (as a duo with Laura). Koit is a sympathetic singer with a great voice and there was a really cool eurodance beat in his music. He was sorry for Laura not being able to participate, so he needed some help from the audience to sing the high parts of “Verona”. He was also happily surprised that people could sing along to his 1998 entry “Mere lapsed” and the hit “Valged ööd”, which he has recorded together with Getter Jaani, another Estonian Eurovision star.
Jukka K & Divet
Last but not least, cruise passengers were treated with a new drag show by Finland’s top drag artists Jukka K & Miss Divet (real names: Jukka Kuronen and Marko Vainio). They are standard guests on the Eurovision cruise, keeping the audience laughing through the show. Who wouldn’t get amused by “Carola” on her knees in front of a wind machine, or “Salvador Sobral” making funny hand movements, if you could see them behind the oversized jacket. The show included some ingenious moments, such as Francesco’s hairy “gorilla” suddenly turning into a long-haired Loreen.
The cruise is an excellent cure for the quiet season in the Eurovision scene, and turned out to be a success, as every time. We are already looking forward to next year. See you in Lisbon, and see you on the Eurovision cruise 2018!
Igår aftes, i talkshowet Van Gils & Gasten, fik vi sat navn på Eurovision-sæsonens første artist. Hun hedder Laura Groeseneken og skal repræsentere Belgien i Lissabon 2018.
Udover at synge, så spiller Laura også melodica og klaver. Sammen med Alex Callier skrev hun i 2014 sangen Gravity til den belgiske gruppe Hooverphonic, som efterfølgende fik et internationalt hit med sangen, da Cacharel benyttede den i en parfume-reklame.
Den 27-årige singer-songwriter har siden 2014 optrådt sammen med den belgiske sanger Ozark Henry på en række af Belgiens største festivaler, bl.a. Rock Werchter.
Til dagligt arbejder Laura som visual merchandiser i IKEA, mens hun skriver sange under navnet Sennek og arbejder på sin egen solo karriere. Derudover er Laura vocal coach.
I forbindelse med annonceringen igår aftes sang Laura “Love for den engelske version af Salvador Sobrals vindersang “Amar Pelos Dois”
Belgien har deltaget i Eurovision Song Contest siden 1956 og har foreløbig opnået én sejr, det var i 1986. I de seneste år har Belgien opnået flere flotte resultater med artister som Loïc Nottet, Laura Tesoro og senest Blanche, der sluttede på 4. pladsen i Kiev.
Her til formiddag blev det afsløret hvilke byer, næste års Melodifestivalen skal igennem i løbet af de 6 shows. Turnéen besøger næste år Karlstad, Göteborg, Malmö, Örnsköldsvik, Kristianstad og Stockholm. Første delfinale afholdes i Karlstad 3. februar og årets finale afholdes 10. marts i Stockholm. Der er blevet plads til en ny værtsby på næste års turné, nemlig Kristianstad, som skal lægge rammer til Andra Chansen 3. marts.
Der er gode nyheder for de danske MF-fans, som planlægger at tage turen til Malmø til næste år. Delfinale 2 ligger nemlig den 17. februar og dermed ikke samme lørdag, som Melodi Grand Prix i Aalborg.
Artisterne er endnu ikke offentliggjort.
Datoer, byer og arenaer
Delfinale 1 – Karlstad | 3. februar 2018
Löfbergs Arena
Deltävling 2 – Göteborg | 10. februar 2018
Scandinavium
Deltävling 3 – Malmö | 17. februar 2018
Malmö Arena
Deltävling 4 – Örnsköldsvik | 24. februar 2018
Fjällräven Center
Andra Chansen – Kristianstad | 3. marts 2018
Kristianstad Arena
Final – Stockholm | 10. marts 2018
Friends Arena
Billetsalg
Billetterne sættes til salg den 31. oktober kl. 09.00.
“The words will illustrate part of this beautiful world we live in.
Though we float around in a non-acknowledged future, everything is not what it looks like. But deep down we all fear and want the same thing.
Welcome to my Universe, my name is Sada Vidoo”.
Godt et år efter deltagelsen i britisk X Factor, så er Sada Vidoo nu klar med sin helt nye EP. Melodi Grand Prix-hittet ‘Northern Lights’ får følgeskab af 4 helt nye sange, når EP’en med titlen “A Beautiful Lie” imorgen rammer diverse streamingtjenester. EP’en, der udgives internationalt, beskrives som en elektronisk pop-produktion med en avantgarde lyd, som fremhæver Sada’s karakteristiske stemme.
Sada Vidoo afslørede i sidste uge, at hun er blevet signet af det spanske pladeselskab AGP Music, som udgiver ‘A Beautiful Lie’. Sada har i den forbindelse også valgt at flytte fra sin nuværende bopæl i London og til Madrid. “Mit hjem er hvor musikken bor”, siger hun til Good Evening Europe.
‘Iconic’ bliver første single fra EP’en, som desuden indholder sangene ‘House of Cards’, ‘Why’, ‘Parachute’ og altså Sada’s flotte Melodi Grand Prix-bidrag ‘Northern Lights’.
Opdateret: 09.09.17 – Se den officielle musikvideo til ‘Iconic’.
På sangskriver-siden har Sada fået hjælp af en lang række prominente navne herunder Lisa Greene, som bl.a. har leveret hits til Britney Spears og Kylie Minogue, Marli Harwood, som bl.a. været med til at skrive Kygo-hittet ‘Stole the Show’ samt det legendariske sangskriverteam Chris Ballard og Russ Ballard.
Hør “Iconic” live fra Copenhagen Pride
Efter X Factor og Melodi Grand Prix har Sada Vidoo opnået stor popularitet i både Danmark og på internationalt plan. Ligeledes har hendes kamp mod diskrimination og for retten til at være den man er, gjort hende til et stort forbillede for fans verden over.
Fra imorgen kan “doll believers” (red. Sada’s fans) over hele verden lytte til de nye sange. Men Sada valgte imidlertid at lade publikum ved årets Copenhagen Pride være vidner til verdens-premieren på den nye single ‘Iconic’, hvor Sada – sammen med bl.a. Bryan Rice – gav koncert “Under The Rainbow”. Sada Vidoo har ved flere lejligheder fortalt om sit tætte forhold til Priden. Hendes nu afdøde onkel var med til at starte Nørrebro-afdelingen af Copenhagen Pride tilbage i 90’erne og lagde et stort arbejde indenfor organisationen. Se vores interview med Sada fra årets Melodi Grand Prix her, hvor hun fortæller om hendes forhold til Priden.
Hør Sada Vidoo synge “Northern Lights”, “Tee Winner Takes it All” samt flere af hendes andre store hits her.
Sangskrivere på ‘A Beautiful Lie’
‘Iconic’ er skrevet af sangskriverne bag Sada’s Melodi Grand Prix-sang Christoffer Lauridsen og Andreas Öhrn samt Sada selv
‘Parachute’ er skrevet af Lisa Greene, som bl.a. har leveret hits til Britney Spears og Kylie Minogue, sammen med den britiske producer Chris Ballard samt den anerkendte singer-songwriter Russ Ballard, som Sada også arbejdede sammen med på ‘A Story with no End’
‘Why’ er skrevet af Sada Vidoo selv sammen med Christian Ballard og Russ Ballard
‘House of cards’ er skrevet af Marli Harwood og Daniel “Obi” Klein. Marli Harwood har bl.a. været med til at skrive Kygo-hittet ‘Stole the Show’, mens Obi er kendt fra det danske sangskriver- og produktionsselskab Deekay, der bl.a. har arbejdet med store internationale navne som Jason Derulo, Jordin Sparks, Lil Wayne, Diddy og Sugababes
‘Northern Lights’ er skrevet af Christoffer Lauridsen, Andreas Öhrn og Alessandra Günthardt
Sada har desuden arbejdet med DJ, producer og sangskriver ChristianB, som har skrevet og produceret adskillige Top 10-hits på den britiske hitliste. Han var bl.a. med til at skrive no 1-hittet “Shame” til bandet Monrose i 2006 og har arbejdet med stjerner som Christina Aguilera, Natasha Bedingfield og Leona lewis.
Galleri fra “Under The Rainbow 2017”
Følg Sada Vidoo:
http://sadavidoo.com/
https://www.vevo.com/artist/sada-vidoo
https://www.instagram.com/sadavidoo/
https://www.facebook.com/SadaVidoo/
https://twitter.com/sadavidooHør Sada Vidoo synge “Northern Lights”, “Tee Winner Takes it All” samt flere af hendes andre store hits her.
En vaskeægte Melodi Grand Prix-veteran. Sådan kan man meget vel beskrive den nu 39-årige sanger- og sangskriver Bryan Rice. Hele 5 gange har Bryan medvirket i Melodi Grand Prix siden debuten i 2009, hvor var med til at skrive ‘Underneath My Skin’ til norske Christina Undhjem, heraf 2 gange som solist.
Idag udkommer Bryan Rice’s 6. album “Bryan / Pt. 1”, en EP med 6 sange, som viser nye sider af den talentfulde sanger. De seneste par år Bryan turneret med albummet “Hear me as I am”, som ifølge sangeren selv, er meget positivt og handler om lykkelig kærlighed: “Mens jeg har snakket om alle de her positive og dejlige ting, så har der siddet en lille djævel på skulderen af mig og sagt til mig, at det modsatte også findes”, fortæller Bryan Rice, der siden vi sidst så ham i Melodi Grand Prix, har stiftet regnbuefamile og er blevet far til en lille pige.
“Selvom jeg er meget lykkelig forelsket, har min dejlige familie og et utroligt dejligt liv, så har jeg skrevet 6 meget dystre kærligheds-sange”, fortæller Bryan Rice og tilføjer “Jeg kunne mærke, at jeg blev nødt til at have noget ligevægt”. Bryans nye single har fået titlen “Tell it to my Body”, og handler om lysten: “Nogle gange så vil hjernen og hjertet noget andet, end kroppen vil, og det er det, denne her sang handler om”.
Coveret til Bryan’s nye EP, som er et portræt af sangeren selv, er skabt af den svenske kunstner Sam Persson og har en helt speciel historie: “På en smuttur til Malmø for nogle år siden, sidder jeg på en café, hvor der er udstillet nogle malerier:
“Her falder jeg pladask for et maleri af en hund med kasket på og ender med at købe det og tage det med hjem”, fortæller Bryan, som i forbindelse med lanceringen af det nye album fandt kunstneren på Facebook og fik ham til at designe coveret.
Udover den nye EP, så har Bryan også gang i et andet musikalsk projekt. I den ny-komponerede musical “I Love It – in Concert”, som har premiere den 27. september, spiller han rollen som cremekongen Ole Henriksen, der kæmper for at finde kærligheden og sin plads i livet.
Du kan høre hele interviewet med Bryan Rice fra koncerten ‘Under The Rainbow’ ved årets Copenhagen Pride herunder:
Når den første udgave af Gesten Pride imorgen løber af stablen, så åbner sanger og sangskriver Patrick Spiegelberg samtidigt op for et helt nyt kapitel af sit liv. Ved Pride koncerten tager han os med ind i sit nye musikalske univers og præsenterer 7 splinternye sange.
I 2014 var Patrick Spiegelberg “Right by your Side” i årets danske Melodi Grand Prix og året efter stod han bag den smukke og meget personlige “Dig og Mig mod Verden”, som var officiel Pride-sang for Copenhagen Pride 2015. Siden da har der været stilhed på den musikalske front. Det bliver der imidlertid ændret på imorgen, når historiens allerførste Pride afvikles i den lille sønderjyske by Gesten tæt på Vejen, og det med Patrick Spiegelberg på plakaten.
Vi tog en snak med Patrick dagen før, det hele går løs i Gesten.
Gesten Pride – progressivt og beundringsværdigt
Når den farvestrålende Pride parade har bevæget sig gennem Gesten by, så fortsætter festlighederne på festpladsen med taler og musikalsk underholdning. Oprindeligt havde Patrick selv tilbudt sit værtsskab for Gesten Pride Show. Men da et andet job kulminerede med tidspunktet, så han ikke kunne være med fra starten, foreslog arrangørerne i stedet for at Patrick skulle optræde til showet:
“Det er det helt rigtige! Gesten Pride og folkene bag fortjener al den opmærksomhed, de kan få. Det er noget af det modigste og mest handlekraftige. Progressivt og beundringsværdigt”, siger Patrick og tilføjer: “Det, at tage sagen i egen hånd, er jeg kæmpe fan af, så selvfølgelig skal Gesten Pride være de første, der får lov at høre, hvad jeg sidder og roder med i studiet”.
Patrick glæder sig til at præsentere sine nye sange for aller første gang foran publikum på Gesten Pride: “Jeg tager mit univers med og spiller 7 nye sange, som er en smagsprøve på mit kommende album.”
Fest og ballade og 120 km i timen
De nye sange, som Patrick vil optræde med ved koncerten til Gesten Pride, er meget personlige og er opstået i kølvandet på en turbulent periode i hans liv, som Patrick selv beskriver som ukonstruktiv.
“Jeg er stoppet med at arbejde i nattelivet. Der var en del år, hvor det bare var fest og ballade og 120 km i timen. Selv festen efter efter-festen kørte for fuld skrue” fortæller Patrick. “En dag vågner man op med tomme champagne-flasker over det hele og gulvet er svøbt ind i sølv-glimmer og konfetti, og så tænker man: Hvad fik man egentlig ud af det? Det er dét, mine nye sange handler om”.
“Man har kysset med en masse, haft sex med folk, man ikke kan huske navnet på, men man har ikke fået skabt nogen connection eller fundet kærligheden. Man har snakket med tusindvis af vigtige mennesker, men det er aldrig blevet til en business-relation”, fortæller Patrick og tilføjer: “Da blev jeg lidt træt af mig selv og skammede mig lidt”.
Patrick’s vilde liv påvirkede også den måde, som folk omkring ham så på ham. Vennerne skrev altid beskeder på Facebook og på sms, når de var i byen, men også familien reagerede på hans livvstil. Da Patrick f.eks. gerne ville passe brorens hunde, lød beskeden: “Du kan da ikke passe hunde, du er jo altid ude i byen”.
De oplevelser gør Patrick op med i de nye sange. “Der er ikke så meget ‘Golden Guns and Silver Rain’, der er ikke så mange gyldne Champagne-flasker og sølv-konfetti over de nye sange, men til gengæld er der en masse ægte mig”.
Bowie, Prince, Beatles og Guns n’ Roses
Alle Patricks nye sange er lavet hjemme i stuen, hvor han har sit eget studie. “Jeg har det bedst i vante omgivelser, hvor der er plads til hygge. Jeg har også prøvet at arbejde i store etablerede studier, hvor kunstnere som Lenny Kravitz, Prince og Elton John har indspillet. Det er altid meget pompøst. Man skal præstere, præstere, præstere og i den proces glemmer jeg lidt mig selv. Det kan godt være, det er effektivt og det virker, men jeg kommer ikke derhen, hvor det kan noget for mig”, fortæller Patrick.
Arbejdet med de nye sange har været i gang i flere måneder og har været en lang, personlig rejse for Patrick: “Der har været nætter, hvor jeg har siddet helt alene og bare spillet fra hjertet. Jeg har også brugt poesi og bare sat mikrofonen til at optage og haft samtaler med mig selv om et givent emne”.
Patrick har i sine knap 15 år på den danske musikscene prøvet lidt af hvert og lavet musik indenfor mange genrer. Med de nye sange viser Patrick nu en helt ny side af sig selv: “Mine nye sange er meget melodisk drevet og der er meget melankoli i. Jeg har kigget meget indad og lyttet til bl.a. David Bowie, Prince, Beatles, Guns n’ Roses og nyere artister som Lana Del Rey og Adele”.
De 7 sange er smagsprøver på et kommende album, som Patrick arbejder på.
Følg Patrick på de sociale medier: Facebook og Instagram.
Gesten Pride afvikles imorgen fra kl. 13.00 og Patrick indtager scenen kl. 20.15.
Du kan læse meget mere om begivenheden på Gesten Pride’s Facebook-side.
35.000 havde tilmeldt sig paraden på forhånd, men Hovedstadens beredskabstyrelse har anslået, at godt 300.000 mennesker var til stede under årets Copenhagen Pride Parade.
Læs også: Live fra Copenhagen Pride: ‘Under The Rainbow’-koncert med Sada Vidoo og Bryan Rice
Traditionen var der masser af smil, regnbueflag og glimmer, da de mange feststemte deltagere lørdag bevægede sig igennem hovedstaden og fremviste flotte og kreative kostumer. Omkring 2 timer tog det, inden alle de deltagende vogne havde forladt Frederiksberg Rådhus og påbegyndt ruten mod Rådhuspladsen.
Du kan se vores video- og billedegalleri fra den flotte parade herunder:
Efter afslutningen på den flotte og farvestrålende Pride parade gennem indre København, bød Copenhagen Pride-arrangørerne på gratis-koncert på Rådhuspladsen med en lang række både etablerede og up-and-coming kunstnere. Set med Grand Prix-brillerne på var årets danske Grand Prix-vinder og sangerinden, som førte Danmark tilbage i Eurovision-finalen for første gang i 3 år, hovednavnet.
Iført røde bukser og en gennemsigtig top gav Anja Nissen endnu en imponerende optræden og bød på både egne sange og covernumre. Hun sang bl.a. Lady Gaga’s “Born This Way”, David Guetta’s “When Love takes over”, hendes 2 Melodi Grand Prix sange og ikke mindst den nye single “Empire”. Opdateret den 16.09.2017: Hør dem alle nederst i artiklen.
Læs også: Live fra Copenhagen Pride: ‘Under The Rainbow’-koncert med Sada Vidoo og Bryan Rice
Udover Anja så kunne et begejstret publikum også synge med på sange fra bl.a. Aura, Ultramarin (duoen bag “Hvis sandheden skal frem”), Nabiha, Malte og den populære, canadiske sanger Peaches. Der var desuden endnu et fantastisk Drag Show, denne gang fra Drag Daddy and the C.U.N.T. Collective.
Du kan se vores video- og billedegalleri fra koncerten her >>
“Drag Night” plejer at være et af årets mest populære, og ikke mindst underholdende events under Copenhagen Pride, og i år var ingen undtagelse. På trods af en dyster vejrudsigt og en våd optakt til fredag aften, så var tusindvis af feststemte mennesker mødt op på Rådhuspladsen.
Hovednavnet til årets Drag Night var den populære, amerikanske drag Katya (Екатерина Петро́вна Замоло́дчикова) kendt fra Rupaul’s Drag Race sæson 7, hvor hun sluttede på 5. pladsen og All Stars-udgaven, hvor hun var blandt finalisterne.
Di Di Canceralla leverer årets vigtigste statement
I et flot og underholdende show, så skilte især en optræden sig ud. Smukke Di Di Cancerella (Kim André) var på alles læber, efter at have leveret en i særklasse rørende, stærk og intens optræden, som gav publikum våde øjne, deriblandt Good Evening Europe’s kamera-kvinde 🙂
Til tonerne af Christina Perri’s gribende nummer “Human” startede Didi på scenen i en lang, sort kjole med handsker. Efter at have smidt handskerne kommer ordene “Die”, “Faggot”, “Stupid” og “Sinner” frem på hendes arme. Undervejs i sangen smider hun også kjolen og blotter hele sin krop fyldt med nedsættende ord, såsom “Fat”, “Cunt”, “Whore” og “Slut”.
I en intens afslutning hælder Di Di en spand iskold vand udover sig selv og går i gang med at vaske ordene af sin krop. #kuldegysninger
I’m only human And I crash and I break down Your words in my head, knives in my heart You build me up and then I fall apart
Se hele Di Di’s optræden herunder:
Romantik og frieri på scenen
Det var ikke kun Di Di Cancerella, der fik tårene til at trille på Rådhuspladsen. Det sørgede også den populære Drag, Burlesque-artist og tidligere “Danmark har Talent”-deltager Tinus De Schunard for, da han midt i sit show gik på knæ og friede til sin kæreste og danser Martin.
“Martin, mit livs kærlighed. Du er uden tvivl den eneste rigtige mand for mig. Hver dag står jeg op og takker de højere magter for at vi 2 har hinanden. Du er det bedste jeg ved og der er ikke noget, jeg hellere vil, end at tilbringe resten af mit liv sammen med dig”
En både forvirret, men også tydeligt rørt Martin sagde heldigvis ja til sin Tinus og det nyforlovede par kunne lade sig hylde på scenen foran et begejstret publikum.
Frieriet havde Tinus nøje aftalt med de medvirkende og med arrangørerne, hvor man under prøverne havde øvet med forskellige udgaver af musikken, helt uden Martin fik en mistanke om, hvad der var på færde.
Ringen, som Tinus friede med, var i øvrigt special-designet til Martin. Under en ferie var han nemlig faldet for en speciel Vintage George Jensen-ring, som Tinus efterfølgende i samarbejde med Mads Heindorf havde fået fået lavet en kopi af.
Du kan se hele det rørende øjeblik i videoen herunder. Frieriet starter ved 2.35
Udover Di Di Cancerella og Tinus’ rørende optrædener, så vil vi også fremhæve aftens veloplagte vært Megan Moore, som bl.a. gav os hendes flotte fortolkning af Pinnochio “If I were a boy”, den nye dragartist Brynhildr, som iført kæder gav en stærk optræden med “Beautiful ones”, Harley Queen’s humoristiske Kate Bush-show, 20-års Drag-jubilaren og vores allesammens høje kælling Miss OTB, som atter engang imponerede med sine kreative evner og ikke mindst The Manson Sisters, som gav en F#ck-finger til både Donald Trump og Tjetjeniens præsident Ramzan Kadyrov, som bl.a. har forfulgt og diskrimineret homoseksuelle.
Du kan se alle aftens show i vores video- og billedegalleri herunder:
Se alle billederne på vores Facebook side >>
Drag Night-artister 2017
Harley Queen Di Di Cancerella Jezebelle May Daniels Denise DeLight Jaxie Belle Blurr Scarletta Jackson Lilly Von Strudel Robert Larsson V.I.D Miss OTB Roxy Thyrune Lucciana Brynhildr Morgana LeFay Tinus Manson Sisters Disturbing Business Uriel
Et regnbueglaseret overflødighedshorn af lækker musik. Sådan lød optakten til koncerten ‘Under the Rainbow’, som i torsdags blev afviklet på Rådhuspladsen i København under Copenhagen Pride Week – og koncerten levede til fulde levede op til beskrivelsen.
Singer-songwriter og musiker Karen Sangvin (Ankerdatter) var vært, da Copenhagen Pride torsdag under Copenhagen Pride Week bød på musikalsk underholdning ved en perlerække af både etablerede og up-and-coming artister. Hovednavnet var den danske sangerinde og ‘Danmark har Talent’-dommer Nabiha, som begejstrede publikum med store hits som “Ask Yourself” og “Warrior”.
Set med (mine) Grand Prix-briller på så var aftenens højdepunkter den 5-dobbelte Melodi Grand Prix-deltager- og sangskriver Bryan Rice og naturligvis årets Melodi Grand Prix-deltager Sada Vidoo.
Sada Vidoo gav os, sammen med sine to dygtige dansere Harley Queen og Di di Cancerella, en fantastisk start på aftenens koncert og bød bl.a. på hits som “China Doll”, ABBA’s “The Winner Takes It All”, “Love is a Battlefield”, som hun sang i X Factor, hendes nye single “Iconic”, som udkommer til september og ikke mindst Melodi Grand Prix-hittet “Northern Light”.
Bryan Rice fik publikum til at synge med på bl.a. klassikeren “No Promises” og Grand Prix-hittet “Breathing. Han præsenterede desuden sin splinternye single “Tell it to my body” fra den kommende EP Bryan Pt. 2.
Læs også: Interview med Bryan Rice: “Nogle gange vil hjernen og hjertet noget andet, end kroppen vil”
Melodi Grand Prix 2018 afholdes i Aalborg. Det skriver avisen Nordjyske idag.
Efter 3 års pause, så bliver Gigantium i Aalborg næste år igen værter for Melodi Grand Prix, når showet løber over tv-skærmen lørdag 10. februar 2018. Aalborg har seks gange tidligere haft værtsrollen, senest i 2015. Traditionen tro afvikles børnenes MGP lørdagen efter, nemlig lørdag 17. februar.
Det bliver ifølge dr.dk/grandprix igen Annette Heick og Johannes Nymark, som kommer til at stå i spidsen for showet, som de gjorde det i år i Herning.
Vil du være med i Melodi Grand Prix 2018, så har du indtil den 15. september til at indsende dit bud på en vindersang til DR. Efter fristen går udvælgelsen af næste års deltagere i gang.
Om 2 uger skydes årets Copenhagen Pride Week i gang. Fra tirsdag den 15. august og ugen ud er der er lagt op til en forrygende fest i alle regnbuens farver, som traditionen tro også byder på musikalsk underholdning fra en række Grand Prix-stjerner.
Arrangørerne byder i år på det hidtil største og mest ambitiøse Pride Week-program i Copenhagen Pride’s historie, når København i dagene fra den 15. til 20. august indhylles i regnbuer, mangfoldighed, kærlighed og uforglemmelige oplevelser.
Rådhuspladsen forvandles i disse dage til Pride Square, og byder ugen ud på gratis koncerter og underholdning for enhver smag.
Arrangørerne byder i år på flere lækkerier til Grand Prix-fans. Fra årets Melodi Grand Prix optræder både Sada Vidoo og Anja Nissen, mens der ligeledes er gensyn med den danske Grand Prix-veteran Bryan Rice.
Sada Vidoo tilbage på Pride Square
I 2014 gav Sada Vidoo en flot optræden på årets Copenhagen Pride Show. Efter sidste års deltagelse i X Factor UK og årets Melodi Grand Prix, så er hun nu tilbage igen på Pride scenen.
Sada Vidoo optræder til koncerten “Under The Rainbow” | Torsdag den 17. august kl. 18.30 – 19.00 på Pride Square (Rådhuspladsen).
Om Sada Vidoo
Sada Vidoo startede sin karriere i musikindustrien allerede i slut 90’erne under sit borgerlige navn Nicole Stokholm. I 2000 skrev hun teksten til DJ Alligator’s clubhit “Lollipop”, som opnåede en flot placering som #5 på den britiske single-hitliste. I 2002 var hun med på Me & My-singlen ‘Te Quiero’, men trak sig efterfølgende ud af rampelyset og koncentrerede sig om sangskrivningen. I 2006 opnåede Infernal et stort internationalt hit med ’10 miles’, som er skrevet af Sada. I 2008 prøvede Sada lykken i Kanal 5’s talentshow ‘Elsk mig i nat’ og nåede finalen. Det store kommercielle gennembrud udeblev imidlertid.
Vendepunktet for Sada kom i 2012, da hun mødte den britiske producer Chris Ballard samt den anerkendte singer-songwriter Russ Ballard og efterfølgende flyttede til England for at arbejde med sit album i Ballard’s studie. ‘A Story with No End’ udkom i 2014, og bød bl.a. singlerne ‘The Actress’, ‘China Doll’ samt cover-versionen af Pat Benatar-hittet ‘Love Is a Battlefield’.
I samme periode startede transformationen fra Nicole til den levende dukke Sada Vidoo, som sidste år skabte overskrifter i både Storbritanien og i Danmark efter hendes fantastiske optræden i X Factor UK. I februar i år blev Sada landskendt i Danmark med et af årets mest iøjnefaldende shows, da hun deltog i Melodi Grand Prix 2017 med ‘Northern Light’ og efterfølgende havde sin egen dokumentar-serie på DR3.
Sada har ved flere lejligheder fortalt om sit tætte forhold til Pride. Hendes nu afdøde onkel var med til at starte Nørrebro-afdelingen af Copenhagen Pride tilbage i 90’erne og lagde et stort arbejde indenfor organisationen. Se vores interview med Sada fra årets Melodi Grand Prix her, hvor hun fortæller om hendes forhold til Priden.
Glæder vi os til at gense skønne Sada Vidoo på Pride-scenen? JA vi gør! 🙂
Læs også: Wanted for Dansk Melodi Grand Prix – vores 10 ønske-artister!
Årets Melodi Grand Prix-vinder gæster Copenhagen Pride
Dansk/australske Anja Nissen vandt i år det danske Melodi Grand Prix og bragte efterfølgende Danmark tilbage i Eurovision-finalen i Kiev efter 2 år i kulden.
Anja Nissen optræder til “Copenhagen Pride Show” | Lørdag den 19. august mellem kl. 19.00 og 20.00 (Samme tidsrum som Nabiha og Aura) på Pride Square (Rådhuspladsen)
Om Anja Nissen
Anja er født og opvokset i Australien, men begge hendes forældre er danske. Anjas mor emigrerede til Australien med sine forældre, da hun var 11 år. Senere mødte hun sin danske mand, der også var emigreret til Australien. Parret grundlagde en farm i Blue Mountains, som Anja og hendes søster er vokset op på.
I 2014 vandt Anja den 3. udgave af The Voice (Australia) og fik selveste Will.i.am (Black Eyed Peas) som coach. Den dengang 18-årige high-school-elev havde efter en imponerende audition frit valg på alle hylder, og kunne også have valgt bl.a. Kylie Minogue eller Ricky Martin som coach. Med sejren vandt Anja en pladekontrakt med Universal Music på over 500.000 danske kroner samt en bil.
Den 1. august 2015 udgav Anja sit debutalbum “Anja Nissen” fra Universal Music Australia, og har haft flere singlehits derfra.
I 2016 var Anja et mulehår fra at opfylde sin barndoms store drøm: At repræsentere Danmark i Eurovision Song Contest, men måtte se sig slået af Lighthouse X. I år var hun tilbage i Melodi Grand Prix og gik denne gang hele vejen med “Where I am”, som hun selv har været med til at skrive. I maj repræsenterede hun Danmark i Eurovision Song Contest 2017 i Kiev.
Grand Prix-veteranen Bryan Rice optræder Under The Rainbow
Bryan Rice gør comeback på på Pride scenen, efter han sidste år var gæstesolist på David Jay’s optræden til Pride Show. Bryan Rice har deltaget i Melodi Grand Prix hele 5 gange både som solist og sangskriver.
Bryan Rice optræder til koncerten “Under The Rainbow” | Torsdag den 17. august kl. 19.30 – 20.00 på Pride Square (Rådhuspladsen)
Om Bryan Rice
Bryan Rice er, hvad man kan kalde, en ægte Grand Prix-veteran. Hele 5 deltagelser er det blev til siden 2009, hvor var med til at skrive ‘Underneath my skin’ til norske Christina Undhjem. Året efter debuterede han som solist på Grand Prix-scenen med fanfavoritten ‘Breathing’. I 2013 deltog Bryan igen som sangskriver, da Albin sang hans ‘Beautiful to me’. I 2014 var han selv tilbage i spotlyset, denne gang med sangen ‘I Choose U’ og vendte tilbage som sangskriver i 2016 med ‘Rays of Sunlight’ sunget af David Jay.
Den nu 39-årige Bryan Rice fik sit folkelige gennembrud i 2005 med sangen ‘No Promises’, der er at finde på en 4. plads over de mest spillede numre Danmark i perioden 2000-2010. Han har siden da udgivet adskillige albums og singler, senest hittet “Warriors”, som udkom i april i år.
Hele programmet for Copenhagen Pride Week 2017
Du kan se hele programmet for Copenhagen Pride Week herunder, som bl.a. indeholder det altid underholdende Drag Night – i år med #80sLadies som tema, koncert med de danske pop-ikoner Nabiha og Aura samt årets hovednavn canadiske Peaches, som har leveret musik til adskillige tv-serier og film og bl.a. har været “featured” på hits fra Major Lazor, Pink og Christina Aguilera.
Vi dækker som altid Copenhagen Pride og bringer både video, billeder og reportager fra de forskellige events. Følg med her på good-evening-europe.dk og på vores sociale medier:
Eurovision Song Contest 2018 skal ud af den politiske skygge, som har hvilet over årets event. Det må være konklusionen på den række regelændringer, som EBU ifølge den tyske tv-station ARD har fastlagt forud for næste års konkurrence.
Eurovision er et “non-political event”
I de nye regler specificeres det, at Eurovision er et “non-political event” og at både værtsnation og alle øvrige deltagere skal være med til at sikre dette. Brud på reglen kan resultere i diskvalifikation.
1.5 NON-POLITICAL EVENT
The ESC is a non-political event and all Participating Broadcasters, including the Host Broadcaster, shall ensure that all necessary steps are undertaken within in their respective Delegations and teams in order to make sure that no organization, institution, political cause or other cause, company, brand, product or service shall be promoted or mentioned during the Event. No messages promoting any organization, institution, political cause or other, company, brand, products or services shall be allowed in the Shows and within any official ESC
premises (i.e. at the venue, during the Opening Ceremony, the Eurovision village, the Press Centre, etc.). A breach of this rule may result in disqualification
Ingen forhold, som kan udløse indrejseforbud
EBU tager endvidere bevidste skridt for at undgå en gentagelse af årets kontroversielle udelukkelse af Ruslands deltager, hvor Julia Samoylova pga. en overtrædelse af ukrainsk lovgivning havde indrejseforbud i Ukraine. I de nye regler står det ordret at hverken deltagere eller medlemmer af delegationen må have en forhistorie, der kan udløse et indrejseforbud i forhold til værtsnationens nationale love.
2.2) PARTICIPATING BROADCASTERS’ COMMITMENTS
2.2.2) UNDERTAKINGS
e) undertakes to enter a national song and an artist in compliance with the present Rules and to organize a national selection process as it deems fit and under its sole responsibility; in particular, no selected artist nor any member of the Delegation shall have any antecedents likely to prompt the Host Country’s national authorities to deny them access to the Host Country in accordance with applicable national law;
Værtsnationen skal respektere deadlines og sikre deltageres indrejse
Ligesom deltagerne ifølge reglerne ikke må have forhold, som kan udløse indrejseforbud, så skal værtsnationen ligeledes sikre at alle deltagere kan optræde på scenen i alle shows og prøver. Værtsnationen skal, som det fremgår herunder, gøre sit yderste for sikre eventets ikke-politiske karakter.
De væsentlige forsinkelser, som karakteriserede årets forberedelser, vil EBU ligeledes undgå for fremtiden. I de nye regler specificeres det, at værtsnationens tv-station til enhver tid skal respektere alle deadlines aftalt med EBU. I modsat fald kan EBU overdrage produktionen og organiseringen af eventet til et andet medlemsland.
Annexe: 1 DUTIES OF THE HOST BROADCASTER
(l)The Host Broadcaster shall respect at all times the deadlines agreed upon with the EBU for the proper, timely and smooth implementation of the ESC and it shall comply with EBU instructions. Non respect thereof shall constitute a breach of the Host Broadcaster Agreement enabling the EBU to unilaterally terminate the Host Broadcaster Agreement and enstrust another Member with the production and organisation of the ESC.
(m) The Host Broadcaster shall ensure that all the contestants selected by the Participating Broadcasters are able to perform in person live on stage in the Shows (including in all the rehearsals and in the Dress Rehearsals). The Host Broadcaster shall do its utmost to safeguard the non-political character of the Event.
Skærpede regler for nationale juryer
EBU’s nye regler imødekommer også problemerne omkring mistanker om manglende objektivitet hos juryen. I år (igen) gav jurymedlemmer i Armenien og Azerbaijan konsekvent hinanden en sidsteplads (se screenshots herunder). Ifølge de nye regler fremhæves det, at jurymedlemmerne skal stemme fuldstændigt uafhængigt, upartisk, retfærdigt, objektivt og gøre brug af alle deres faglige kompetencer og erfaring uden at favorisere nogle deltagere på grund af deres nationalitet, køn eller lignende.
1.3) NATIONAL JURIES
1.3.1) COMPOSITION
…
Participating Broadcasters shall verify and ensure that no member of its National Jury is connected in any way with any of the participating songs entered and/or artists performing in the ESC in such a way that they may be prevented from voting in complete independence, impartiality, fairness, objectiveness and using all their professional skill and experience without favouring any contestant on the account of their nationality, gender or likeliness. In addition, Participating Broadcasters shall ensure that no member of its National Jury discloses, uses and/or shares information with any third party, including other jury members, his/her voting intentions at any time before and/or during the Event. Filming and transmission in any manner whatsoever of the voting sessions is strictly prohibited.
Udover de overstående regelændringer, så er der også nye regler omkring sociale medier. Du kan læse det komplette regelsæt (ændring) her.
Flere byer var med i udvælgelsen, men her til aften blev det afsløret af næste års værtsby, som ventet bliver Lissabon. Den 63. udgave af Eurovision song Contest afholdes i:
Altice Arena på følgende datoer:
Semifinale 1: 08.05.2018
semifinale 2: 10.05.2018
Finalen: 12.05.2018
Altice (tidligere Meo) Arena, som har kapacitet til 20.000 mennesker og er blandt de største indendørs arenaer i EU, har tidligere været benyttet som arena for ungdoms-verdensmesterskaberne i Basketball, til MTV Europe Music Awards og har huset koncerter med flere store artister, herunder Justin Bieber, Adele, Lady Gaga, Britney Spears og Kylie Minogue.
Ses vi i Lissabon?
Et godt råd fra vores side: Hvis du planlægger at opleve Eurovision Song Contest 2018 live i Lissabon, så skynd dig at booke hotelværelse. Priserne går kun i én retning fra nu af og det er op 🙂
På sider som booking.com og hotels.com kan du som oftest booke et værelse uden forudbetaling og afbestille gratis f.eks. en måned eller få dage før den bookede periode. Vær opmærksom, når der gælder “særlige vilkår” og tjek generelt betingelserne, inden du booker.
Historiens første udgave af ‘Eurovision Choir of the Year’ løber af stablen i aften kl. 20.00 i Riga med deltagelse af 9 lande, heriblandt Danmark. Vinderen af aftenens konkurrence kan tage derfra med 10.000 euro og titlen som ‘Eurovision Choir of the Year 2017’.
33 sangere i alderen 20-35 år udgør den danske repræsentant i Eurovision Choir of the year, Akademisk kor Århus. Koret, som bl.a. har tilknytning til musiklivet omkring Aarhus Universitet og Det Jyske Musikkonservatorium har de senere år turneret i Canada, Kina, USA og flere steder i Europa. Århus-koret har da også allerede vundet én konkurrence. I 2015 sikrede de sig sejren i konkurrencen ’Musica Sacra a Roma’ i Rom.
Fedt at opleve, hvor meget det betyder for folk
De danske repræsentanter, som i dagene op til aftenens show har været i Riga, er både glade og stolte over at deltage i Eurovision Choir of the Year:
“Det betyder rigtig meget. Både for os og for kor som helhed“, fortæller Louise Brinch Seidelin, der er formand for Akademisk Kor Århus, til Aftenshowet. “Når man er hernede, så kan man mærke at kortraditionen er en helt anden. Hele byen handler kun om denne her konkurrence. Det er enormt fedt at opleve, hvor meget det betyder for folk. Det er dejligt, at det går ind i så manges hjerter hernede og forhåbentligt også derhjemme“.
Noget af det smukkeste nordiske lyrik, der er skrevet
Til konkurrencen i Riga, som har deltagelse af 9 lande, har hvert kor 6 minutter og man bestemmer selv, om man vil synge én sang eller vise noget forskelligt. Genren er valgfri men sangene skal delvist afspejle national eller regional karakter. Aftenens vinder bliver fundet af en professionel jury bestående af Elīna Garanča, lettisk Mezzo-sopran, John Rutter britisk komponist og Nicolas Fink, schweizisk dirigent.
Akademisk Kor skal synge 2 sange: ’I Seraillets Have’ med tekst af J. P. Jacobsen og musik af Wilhelm Stenhammar samt ’Wiigen-Lied’ med tekst af Adolf Wölfli og Ole Sarvig og musik af Per Nørgård:
”De to stykker viser tilsammen den danske og nordiske kortradition fra dens stærkeste sider“, fortæller fortæller Akademisk Kor Århus’ dirigent Ole Faurschou til dr.dk og fortsætter: ’I Seraillets Have’ er noget af det smukkeste, nordiske korlyrik, der er skrevet, da digtet beskriver den fredfyldte og magiske atmosfære fra et serail i Østen med dets pinjetræer og klare kilder. Og Per Nørgårds ’Wiigen-Lied’ er et fantastisk stykke musik, der benytter kor-mediet på en helt ny måde – og samtidig et stykke med helt direkte publikums-appeal og teatralske indslag”
Akademisk kor Århus i Riga | Foto: Akademisk kor Århus på Facebook
En god chance for at vinde
Koret har de seneste dage øvet deres bidrag i Riga: “I kan forvente et meget specielt show. En meget speciel vuggevise, men også en flot, dansk sang“, fortæller Frederik Holmer Henriksen til Aftenshowet og tilføjer: “Generelt tror jeg det bliver et glittershow, ligesom Eurovision plejer at være”. Han fortæller endvidere, at det danske bidrag også indeholder en koreograf, som er en ny ting for gruppen: “Vi er ikke vant til at arbejde med koreografi på samme måde“.
Værter på aftenens show i Riga Arena bliver den Grammy-vindende komponist og dirigent Eric Whitacre samt den velkendte lettiske vært Eva Johansone. og blandt Danmarks konkurrenter er mange forskellige korvarianter, bl.a. pigekor, mandekor, rytmisk kor og et specielt mandekor, som har specialiseret sig i drikkeviser fra Ungarn, men Akademisk kor er optimistiske i forhold til de danske chancer for sejr:
“Vi har en god chance for at vinde. Vi har øvet os rigtig meget og vi synes, at vi kommer med et godt produkt og er rigtig klar. Men det kommer an på, hvad de andre kor kommer med og hvad der bliver lagt vægt på hos dommerne“.
DR’s Eurovision-ekspert og pigekorets chefdirigent
Når DR K kl. 20.00 blænder op for Eurovision Choir of the Year bliver det med 2 yderst kompetente navne bag mikrofonen. Det bliver nemlig DR’s faste Eurovision-kommentator Ole Tøpholm som sammen med DR Pigekorets chefdirigent Phillip Faber skal guide seerne igennem showet.
Ole Tøpholm og Philip Faber er kommentatorer
Philip Faber er konservatorieuddannet som både komponist og dirigent og har skrevet flere værker. Han håber, at konkurrencen kan skabe mere bevågenhed om korsang og går hen og bliver en fast tradition, ligesom Eurovision Song Contest har været det helt siden 1956:
”Kor er linket mellem den professionelle musik og amatørmusikken, og som kor-mand glæder jeg mig rigtig meget til at se, hvad de andre lande byder ind med. Udover at der helt sikkert kommer masser af fremragende korsang, kommer Eurovision Kor Grand Prix utvivlsomt også til at give seerne et indblik i, hvad der rører sig lige nu på den front,” siger Phillip Faber til Dr.dk.
Du kan høre et interview med Philip Faber fra DR’s Aftenshowet her.
Det danske postkort
Når de deltagende kor går på scenen i Riga, så sker det, ligesom i Eurovision, med et specielt postkort, som præsenterer koret og det land, de repræsenterer. Herunder kan du se det danske postkort:
Startrækkefølgen – Danmark på scenen som nr. 2
Estonia – Estonisk TV’s pigekor – “Absolute Tormis”
LTV, som tilbage i 2003 afviklede Eurovision Song Contest i Riga, producerer showet, som bliver sendt på de tv-kanalerne, der medvirker, samt streamet til hele verden. Showet bliver sendt direkte på DR K i aften den 22. juli klokken 20.00.
Helsinki Pride is a week-long celebration in the capital of Finland, at the end of June and beginning of July. As every year, it also offered some treats for a Eurovision fan.
The dragtastic Pride
On Wednesday, a local restaurant Tenho Restobar hosted a special drag show by a group called Drag Me To HEL. They describe themselves as a Helsinki-based showcase of twisted, yet high-class queer variety, burlesque and drag. Among the artists we saw on stage were real masters of trashsthetics, such as Shady Stardust, Lamey Crackhouse, Hasard Le Sin and Fanny af Ticklehorn.
Also a bit of Eurovision drag was seen on stage during the Pride week, when Club La Persé (UMK 2017) performed during the 1000 & 1 Nights Party hosted by Clarion Hotel in Helsinki.
The Eurovision Fanclub Night – ESC hits all night long!
The Hercules night club, the biggest gay night club in Europe, offered two nights of Eurovision entertainment. Zühlke, who participated in Uuden musiikin kilpailu (UMK) in 2017 with her strong song “Perfect villain”, performed on Thursday night.
On Saturday night, after the Pride parade, it was time for the Eurovision Fanclub Night, already the 36th edition. DJ Ohrmeister, who is the official DJ of the German ESC fanclubs ECG and OGAEGermany, played only Eurovision songs for the whole night, both old and new ones, filling the dancefloor with happy people.
The live act of the night was Softengine, the band who represented Finland in the Eurovision Song Contest 2014 and ended up 11th in the final with their entry “Something better”. The band, now consisting of three members, performed all of their best known songs.
The Pride parade took a 2,5 km route in the streets of central Helsinki on Saturday afternoon. It was a success once again, with approximately 35 000 people attending.
I denne weekend lægger Berlin endnu engang rammer til årets Eurovision Weekend, som traditionen tro tiltrækker fans fra hele verden. Blandt dem er svenskfødte Christina Thuresson, som skal forsvare de danske farver i OGAEvision Song Contest.
Det er 6. gang at Berlin er vært for Eurovision-weekenden, der for mange fans betyder et kærkomment gensyn med Eurovision-venner fra ind- og udland og ikke mindst en tiltrængt Eurovision-indsprøjtning i PED-perioden efter ESC-finalen,.
Et af højdepunkterne under Eurovision Weekend er OGAEvision Song Contest, som er en sangkonkurrence for fanklubberne. Tolv artister dyster i konkurrencen, hvor Finland, Israel, UK, Island, Sverige, Ungarn, Ukraine, Rusland, Østrig, Tyskland, Malta og Danmark er repræsenteret.
De 12 artister synger hver et cover af en Eurovision- eller preselection-sang og vinderen findes ved en afstemning, som vi kender det fra Eurovision. Repræsentanter for hver deltagende fanklub danner en jury, der sammen med gæsterne ved eventet afgiver sine stemmer. De deltagende fanklubber afgiver 1-12 points, mens publikum stemmer på Top 3.
Den danske juryformand er sidste års danske deltager Mikal Johansen.
Vinder af “Vintergalan” sangkonkurrence
Årets danske håb, som går i fodsporene på Mikal Johansen, der sidste år repræsenterede Danmark med sin flotte fortolkning af ‘Silent Storm’, er Christina Thuresson.
Christina er 24 år gammel, født i Sverige, men har boet i Danmark siden 2011. Hun arbejder til dagligt som indkøbsassistent og har været Eurovision-fan, siden hun for første gang stiftede bekendtskab med konkurrencen som 6-årig. Det skete da Charlotte Perelli vandt med ”Take me to your heaven” :
Mit første minde er fra 1999, hvor jeg blev helt fortryllet af Eurovision og det har jeg været lige siden.
Udover at være Eurovision-fan, så spiller musik og sang en stor rolle i Christina’s liv:
Jeg synger i et kirkekor og har sunget i 6 kor totalt siden jeg var 14 år. Desuden spiller jeg guitar.
Når Christina på lørdag går på scenen i Berlin, så er det ikke første gang, at den danske OGAEvision-repræsentant er med i en sangkonkurrence. Sidste år deltog hun nemlig i den årlige sangkonkurrence før “Vintergalan” i Malmö arena. Og ligesom Emmelie de Forest gjorde det i 2013, ja så vandt Christina konkurrencen i Malmö Arena.
Det er dog ikke kun drømmen om sejr, der har tiltrukket Christina:
Jeg har valgt at stille op i OGAEvision, fordi jeg elsker at synge og jeg håber at jeg kan få nogle gode erfaringer.
Christina Thuresson vil ‘La det Swinge’
Deltagerne i OGAEvision har i år valgt meget forskellige sange, som spreder sig over mere end 40 års Eurovision-historie. OGAE Israel stiller f.eks. med ‘Ey Sham’, som opnåede en 4. plads ved Eurovision Song Contest 1973, mens Tyskland har forberedt en speciel tysk version af årets estiske bidrag ‘Verona’.
Christina har valgt en af 80’ernes glade og farvestålende vindersange, originalt fremført af Elisabeth Andreassen og Hanne Krogh, bedre kendt som schlagerduoen Bobbysocks, nemlig ‘La Det Swinge’ fra 1985:
Jeg har valgt at synge en sang som gør mig glad og som jeg håber, at jeg kan sprede en god stemning med.
Ligesom ved Eurovision Song Contest, så ligger der en del forbedelser forud for et show som OGAEvision. Udover at vælge det helt rigtige bidrag, så skal deltagerne også selv forberede den visuelle del af deres optræden. Det har været en lærerig opgave for Christina:
Forberedelserne til koreografi, postkort og baggrundsvideo har været spændende og jeg synes at jeg har lært meget af det.
Mød de 12 deltagere i OGAE-vision
Du kan blive introduceret for Christina og hendes 11 konkurrenter i præsentationsvideoerne herunder:
Udover OGAEvision Song Contest, så byder weekenden på koncert med flere Eurovision stjerner bl.a. Kurt Calleja, Claudia Faniello og Glen Vella. Der vil desuden være Eurovision brunch, interviews, quiz mm.
Vi krydser fingre for Christina i OGAEvision og ønsker rigtig god weekend til alle deltagere!
Det er 3. år i træk, at Aalborg Pride indtager byen for at hylde mangfoldigheden i Nordjylland. Under årets tema “Wear Your Pride” deltog ca. 1500 mennesker lørdag eftermiddag i Aalborg Pride paraden, som gik fra Kildeparken til Karolinelund, hvor festen fortsatte og op imod 10.000 mennesker kiggede forbi.
Blandt hovednavnene til “Aalborg Pride Show” var Sada Vidoo, som også til hverdag kæmper for retten til at være anderledes. Sada har et meget personligt forhold til Pride. Hendes nu afdøde onkel var nemlig med til at starte Copenhagen Pride tilbage i 90’erne og lagde en stort arbejde indenfor organisationen. “Min onkel var med til at starte Nørrebro’s afdeling op“, fortalte Sada tidligere på året til Good Evening Europe.
“Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at støtte det, min onkel var med til at starte”, udtalte Sada i et interview med Good Evening Europe tilbage i februar under prøverne til Melodi Grand Prix 2017, hvor hun breakede nyheden om, at hun var blandt artisterne på scenen til Aalborg Pride. Du kan se interviewet her.
Hør Sada Vidoo synge Melodi Grand Prix-hittet “Northern Lights” og “China Doll” live på scenen til Aalborg Pride:
Video: Lars Hoeing
Du kan følge Sada Vidoo på Facebook her og blive en del af hendes egen danske fanklub her.