Rygterne har længe svirret. Bliver 2018 året, hvor den tidligere Eurovision-vinder Alexander Rybak gør comeback i MGP? I dag kl.12.15 er ventetiden forbi. Her afslører NRK nemlig navnene på de 10 artister, som dyster i MGP 2018 i Oslo Spektrum den 10. marts.
Kl. 13.00 bliver det ligeledes muligt at lytte årets sange.
Læs også: VILDT RYGTE – Alexander Rybak er klar til MGP comeback i 2018
Ifølge avisen VG, så vender Alexander Rybak (31), Vidar “Villa” Mohaugen (26), Alexander Walmann (31), Ida Maria (33), Alexandra Rotan (21) og Stella Mwangi (31) alle tilbage til konkurrencen.
Du kan følge med på live webcast fra NKR.no kl. 12.15.
To tidligere deltagere i Melodi Grand Prix er gået hele vejen til finalen i dk4’s DanskPOP Talent, nemlig René Machon kendt for ‘Mi Amore’ (2015) og ‘Warriors’ (2017) og Marcel som i 2015 deltog med ‘Når veje krydses’ sammen med Soulman Group. Vi varmer op til popbraget med et lille portræt af de 2.
Thera Hoeijmans (kendt fra Cut’N’Move) er vært på DanskPOP Talent, som finder sted på lørdag den 20. januar i Forum Horsens og udover de 10 deltagere også får musikalske gæster i form af Thomas Buttenschön, Johnny Deluxe, Anna David, Innocent Blood, Linda Andrews med flere.
DanskPOP Talent er en talentkonkurrence med fokus på den danske populærmusik og det er dk4’s ambition er at give både nuværende og kommende kunstnere et vindue til præsentation af netop deres talenter. Det eneste krav til deltagere i programmerne er, at teksten skal være på dansk.
Et show i allerbedste Melodi Grand Prix-stil
Deltagerne i DanskPOP Talent har været igennem en række indledende programmer og nu er 10 artister klar til finalen. Ifølge arrangørerne vil den bærende scenografi i finalen bestå af lys og visuals i aller bedste Melodi Grand Prix stil, ligesom der også vil være et stort greenroom, hvor alle finalister er tilstede sammen med venner/familie og eksperter.
I finalen stemmes 3 deltagere videre til en superfinale, som vi kender det fra Melodi Grand Prix. Seerne afgør, med sms-stemmer, hvilke to deltagere, der går videre til finaleprogrammets absolutte afgørelse. Disse to deltagere får selskab af endnu en deltager fra finalen, der udpeges af ekspertpanelet. I superfinalen nulstilles alle sms-stemmer, og de 3 deltagere optræder endnu en gang, hvorefter seernes og publikums sms-stemmer afgør, hvem der er vinder af DanskPOP Talent.
Sådan stemmer du.
Portræt: René Machon
René har sunget hele sit liv. I mere end 20 år har han været frontfigur i det populære coverband Cruise, som spiller covernumre og bl.a. har været backingband for store navne som Medina, Rasmus Seebach og Sanne Salomonsen. René er desuden kendt fra talentshowet “Scenen er din”, hvor han i 1. sæson sluttede på 2. pladsen i kategorien voksensang. I 2011 udgav han albummet ‘Puls’ med 11 dansksprogede pop-sange.
I 2015 debuterede René Machon i Melodi Grand Prix som en del af duoen Tina & René, der sang G:sons ‘Mi Amore’. Sidste år gjorde René comeback i Melodi Grand Prix, denne gang som solist med sangen ‘Warriors’.
Nu er René klar til endnu et popbrag, nemlig dk4’s DanskPOP Talent, hvor han på lørdag står i finalen.
René Machon har deltaget med sangen ‘Helt alene’ med tekst af ham selv og Ronni Øhlers og musik af Berit Fridahl og Thomas Lylloft. I finalen synger han ‘Du, min verden’.
Portræt: MarSoul
MarSoul med det borgerlige navn Marcel Gbekle blev et kendt ansigt i Danmark efter han var en del af Remee’s sammensatte gruppe Alien Beat Club (ABC) i sæson 2 af X Factor. Efter 2. pladsen i finalen fik ABC en pladekontrakt og udgav i 2009 den første single ’My Way’, der opnåede stor succes. Senere kom albummet ’Diversity’ og gruppen spillede rundt omkring i hele landet i et par år, blandt andet sammen med Basim fra X Factors første sæson.
Efter ABC gik fra hinanden fortsatte Marcel med musikken. Han har været korsanger til utallige koncerter og tv-shows. I 2014 var han danser og korsanger for Basim til både Melodi Grand Prix og Eurovision, og året efter stillede han selv op i Melodi Grand Prix sammen med sit band Soulman Group, som han har turneret med siden 2013. Han deltog med det dansksprogede soul/funk-nummer ‘Når veje krydses’, og har således allerede stået overfor René Machon i én finale 🙂
Nu er Marcel aktuel i dk4’s DanskPOP Talent og er gået hele vejen til finalen, som afvikles på lørdag.
I showet har Marsoul deltaget med ‘Tankeløse tanker’, som han selv har skrevet både teksten og musikken til. I finalen synger han ‘Mit stille sind’.
Lørdag aften var det tid for første semifinale i Frankrigs nationale udvælgelse ‘Destination Eurovision’. Ni bidrag dystede om 4 finalepladser. Du kan se listen over semifinalister nederst i artiklen, finalisterne er markeret med fed skrift.
En kombineret national og international jury bestemte aftenens udfald. I den internationale jury sad SVT’s Grand Prix-general Christer Björkman (Sverige), EBU vicepresident og medlem af Eurovision Song Contest/JESC’s bestyrelse Nicola Caligliore (Italien) samt Olga Salamakha fra JESC-styregruppen (Hviderusland). I den nationale jury sad Frankrigs Eurovision-artist fra 2016 Amir, den franske sanger og vinder af det franske svar på Idol, Nouvelle Star i 2006, Cristophe Willem samt den fransk-canadiske sangerinde Isabelle Boulay.
De 4 artister videre til finalen er Lisandro Cuxi, Emmy Liyana, Malo og Louka. Sidstnævnte kom med på et hængende hår, da sidste jurymedlem Amir’s stemmer vendte op og ned på placeringerne i den mellemste del af placeringerne.
Destination Eurovision, semifinale 1
Masoe – “Paradise”
Noée – “L’un près de l’autre” Lisandro Cuxi – “Eva” Malo – “Ciao” Emmy Liyana – “OK ou KO”
Enea – “I’ll Be There”
Pheno Men – “Jamais sans toi” Louka – “Mamma Mia”
Ehla – “J’ai cru”
I finalen vil seerne også få 50% indflydelse på afstemningen.
Øvrige shows:
20. januar 2018: Destination Eurovision, semifinale 2
I november måned sidste år lagde spillestedet Radar for 2. år i træk rammer til den danske fanklubs årsmøde og Eurovision Song Concert. Seks danske og internationale artister lagde vejen forbi “Smilets by” og sørgede for en festlig og mindeværdig aften i Grand Prix’ets tegn.
Du kan se vores videogalleri fra koncerten med Johanna Beijbom, Kirsten Siggard, Zoë, Linda Bengtzing, Kate Ryan og Imri på linket herunder.
Læs også: Videogalleri: Eurovision Song Concert i Århus @Melodigrandprixfans.dk
Ved Melodigrandprixfans.dk’s bestyrelsesmøde i dag lørdag, afslørede bestyrelsen både “værtsby” og dato for årets Eurovision Song Concert. Du skal sætte kryds i kalenderen:
Lørdag den 27. oktober 2018. Koncerten finder sted på Viften i Rødovre. Du kan følge med på Melodigrandprixfans.dk’s Facebookside.
Dobbelt Eurovision-deltager gæster Eurovision Song Concert
Ved samme lejlighed afslørede bestyrelsen koncertens første musikalske gæst. Det bliver den dobbelte Eurovision-deltager (og tidligere fodboldspiller) Fabrizio Faniello fra Malta.
Fabrizio debuterede i Eurovision Song Contest i København, da han i 2001 opnåede en 9. plads med ‘Another Summer Night’ – i øvrigt med danske korsangere, danske dansere og dansk guitarist ved sin side. Den charmerende sanger havde forud for sin optræden i Parken været forbi Dansk Melodi Grand Prix i Herning og optræde med sin vindersang og var også ved pointgivningen meget populær i Danmark. Han modtog således Maltas eneste 12-tal fra Danmark det år.
Fem år senere deltog Fabrizio for 2. gang i Eurovision med sangen ‘I do’.
Nu vender Fabrizio tilbage til København den 27. oktober som en del af Eurovision Song Concert-artisterne.
I 2013 stod han sammen med Lisa Cabble og Julia Fabrin bag Emmelie de Forest’s ‘Only Teardrops’, som gav Danmark sin 3. Eurovision-sejr og efterfølgende millionvis af afspilninger på Spotify, Youtube, i radioen osv. Nu er han klar til at skrive det næste Eurovision-hit til vores naboer i Tyskland.
Navnet er Thomas Stengaard og udover at skrive musik til adskillige danske og internationale stjerner, så er han også også initiativtager bag Eurovision-sangskrivercampen “It’s all about songwriting”.
De 6 deltagere i Unser Lied für Lissabon | Foto: Eurovision.de
I øjeblikket er Thomas i Tyskland og har måske allerede skrevet den næste Eurovision-vindersang til én af årets tyske Eurovision-håb. I alt fald er han blandt de 15 nationale og internationale sangskrivere, komponister og producere ved “Unser Lied für Lissabon”-sangskrivercampen, som startede den 10. januar.
Xavier Darcy, Ivy Quainoo, Ryk, Michael Schulte, Natia Todua og voXXclub band er de 6 artister, som dyster i årets finale, som afvikles den 22. februar 2018.
Læs også: Tyskland: Her er de 6 deltagere i “Unser Lied für Lissabon”
De 15 deltagere på sangskrivercampen
Thomas Stengaard har bl.a. arbejdet med de tidligere tyske finalister The Baseballs og Fahrenhaidt, som i den tyske finale i 2015 havde X-Factor Amanda med på vokal og også har udgivet musik med Emmelie de Forest. I Danmark har Thomas stået bag hits til f.eks. Duné, Carpartk North og Cisilia.
Læs også: X-Factor Amanda i tysk finale: “Jeg glæder mig helt vildt!”
Udover Thomas Stengaard så har Tyskland også samlet en lang række andre velkendte bidragsydere:
Billy Austin er en amerikansk sangskriver, sanger og multi-instrumentalist. Han har skrevet adskillige Billboard Top 40 hits til artister, som Joe Cocker, Lionel Richie, Taylor Swift.
Axel Ehnström er en af Finland’s mest succesfuld sangskrivere og har selv stået på Eurovision-scenen. Det skete i Düsseldorf under navnet Paradise Oskar, hvor han sang “Da Da Dam”.
Rainer Rütsch er sangskriver og producer for en række kendte artister, herunder Tove Lo, Lupe Fiasco og MarieMarie, som tidligere har deltaget i den tyske Eurovision-finale.
Ali Zuckowski var med til at skrive Conchita Wurst’s “Rise Like A Phoenix”, som vandt i 2014.
Ricardo “Richy” Bettiol , som bl.a har arbejdet med Fahrenhaidt
Listen tæller desuden Nina Müller, Jaro Omar, Josh & Janik, Joe Walter, Alex Freund, Martin Gallop, Loren Nine Geerts og Nisse Ingwersen.
Thomas Schreiber er underholdningschef hos ARD og begejstret over sammensætningen:
“It is fantastic that we have such a great mixture of very successful and experienced songwriters and extremely talented, young ones. I am happy about the variety of minds and styles, which will help us to work for any of the candidates. Thanks go to Lars Ingwersen and the music publishers who organised the Song Writing Camp. The ESC was originally a composer contest, and we build upon this.”
Når materialet fra sangskrivercampen er klar, vil man tage stilling til, hvilken sang der er den rette til de 6 deltagere, og hvordan det enkelte show skal se ud.
I en ny artikelserie vil vi prøve at give dig det store overblik over den forgangne uges vigtigste nyheder og begivenheder. Vi er så småt kommet i gang efter nytåret og er nu klar med årets første Eurovision-nyheder, som denne gang dækker både uge 1 og 2.
TYSKLAND – Thomas Stengaard, som sammen med Lisa Cabble og Julia Fabrin stod bag Emmelie de Forest’s ‘Only Teardrops’ i 2013, var blandt de 15 nationale og internationale sangskrivere i Tysklands sangskrivercamp forud for ‘Unser Lied für Lissabon’.
>>Dansk Eurovision-vinder blandt sangskriverne i Tyskland’s Unser Lied für Lissabon
HVIDERUSLAND – Efter en audition er 11 sange klar til finalen den 16. februar. Blandt dem er forhåndsfavoritten Alekseev og sangen ‘Forever’. Hør alle 11 finalesanger her.
UPDATE: Alekseev er angiveligt truet af diskvalifikation, fordi sangen har været spillet offentligt før 1. september, ligesom en række andre deltagere truer med at forlade konkurrencen, hvis ikke Alekseev bliver diskvalificeret.
>>Hviderusland: Den ukrainske stjerne Alekseev blandt de 11 finalister – hør sangene her
https://youtu.be/Kw-63OOZyg0
DANMARK – DR afslører, at årets Grand Prix-deltagere offentliggøres på et pressemøde mandag den 22. januar. Vi rapporterer fra pressemødet med billeder og interviews.
>>Danmarks Radio inviterer til Grand Prix pressemøde
SVERIGE – Startrækkefølgen for Melodifestivalen 2018 er offentliggjort. Sigrid Bernson lægger ud i Karlstad, mens Mariette bliver sidste artist i årets delfinaler. Hun lukker delfinale 4 i Örnsköldsvik. Se hele startrækkefølgen her.
>>Sverige: Her er startrækkefølgen i Melodifestivalen 2018
DANMARK – Ugebladet Tæt På har bragt en artikel om, at den 7-dobbelte Grand Prix-deltager Kirsten Siggard var med i den endelige pulje til årets Melodi Grand Prix, mens blev fravalgt. Læs mere i artiklen.
>>Dansk ugeblad: Syvdobbelt Grand Prix-deltager vraget af DR
TJEKKIET – De 6 bidrag, som dyster i årets tjekkiske udvælgelse er nu online. Hør dem her.
>>Tjekkiet: Hør de 6 sange i fuld længde
SCHWEIZ – 6 finalister er valgt af en 20-mand stor jury bestående af musik- og medieprofessionelle, seere samt Eurovision-fans. Den 4. februar skal vinderen findes i en finale, som får comeback fra de 2 tidligere deltagere Chiara Dubey og Angie Ott. Hør sangene her.
>>Schweiz: Hør de 6 sange, som kæmper om billetten til Lissabon
UNGARN – 30 sange er klar til årets A Dal. Disse er delt i 3 heats, hvor 6 fra hvert heat kvalificerer sig til semifinalerne. De 2 semifinaler får hver deltagelse af 9 sange og de 8 bedste kvalificerer sig til finalen den 24. februar. Hør de 30 sange her.
>>Ungarn: Hør de 30 sange, som dyster i A Dal 2018
MALTA – Årets maltesiske finalister blev offentliggjort tilbage i oktober sidste år og nu er de 16 sange også tilgængelige forud for finalen i Malta Eurovision 2018 den 3. februar. Der er comeback til flere tidligere nationale finalister og en enkelt Eurovision-deltager. Hør sangen her.
>>Malta Eurovision: De 16 finalesange er nu offentliggjort
LISSABON – 4 kvinder, som skal styre slagets gang til maj, Filomena Cautela, Sílvia Alberto, Daniela Ruah og Catarina Furtado. Daniela er kendt som Special Agent Kensi Blye på CBS’s serie “NCIS: Los Angeles”. Læs mere om værterne her.
Værterne ved Eurovision Song Contest 2018 | Foto: RTP
>>RTP afslører: Her er årets FIRE kvindelige Eurovision-værter
UK – En liste med oprindelse på Digital Spy har floreret på de sociale medier. Listen skulle efter sigende indholde deltagerne i UK’s finale. Sangene er ifølge kilden skrevet på en sangskrivercamp med deltagelse af bl.a. islandske Greta Salome, svenske Molly Pettersson og danske Lise Cabble. Se de 6 potentielle deltagere her.
>>UK Eurovision: You Decide – De 6 artister lækket?
ESTLAND –Eesti Laul 2018 finder sin vinder den 3. marts. Inden da skal 20 bidrag igennem 2 semifinaler. Du kan allerede nu lytte til alle sangene, bl.a. et comeback fra Gerli Padar, som repræsenterede Estland ved Eurovision Song Contest 2007, Stig Rästa som i Eurovision 2015 sagde ‘Goodbye to yesterday’ sammen med Elina Born. Hør alle sangene her.
>>Stig Rästa og Gerli Padar gør comeback i Eesti Laul – hør årets 20 sange
RUMÆNIEN – Der er en række velkendte navne at finde blandt de 60 offentliggjorte kunstnere i Rumæniens storstilede nationale udvælgelse ‘Selectia Nationala’, heriblandt den tidligere Eurovision-4’er M I H A I, som repræsenterede Rumænien i 2006 med ‘Tornero’. Se hele deltagerlisten og hør sangene.
>>Rumænien: Mihai tilbage i ‘Selectia Nationala’ – se hele deltagerlisten
FRANKRIG – har i år valgt at afvikle en national finale, den såkaldte “Destination Eurovision”. 18 artister skal igennem 2 semifinaler, hvorfra de 8 bedste kvalificerer sig til en finale. Du kan høre en bid af alle sangene i artiklen.
>>Frankrig: 18 artister dyster i Destination Eurovision – Hør en bid af sangene her
ARMENIEN – 20 artister er klar til at dyste om billetten til Lissabon og vinderen findes i en kombination af internationale jury-stemmer samt sms-afstemning. Første live-show bliver den 3. februar. Blandt deltagerne er et af medlemmerne af Eurovision-deltagerne Genealogy.
>>Armenien: Her er de 20 artister i Depi Evratesil 2018
Tidligere i denne uge afholdt den nationale tv-station BTRC audition forud for landets nationale finale. Adskillige bidrag blev præsenteret, både i fuld længde og kortere versioner og nu har panelet udvalgt 11 sange som er videre til finalen.
Blandt dem er forhåndsfavoritten Alekseev og sangen ‘Forever’. Alekseev, som har mere end 600.000 følgere på Instagram, er fra Ukraine, men valgte at deltage i den hviderussiske udvælgelse efter ikke være kommet frem til nogen aftale med ukrainsk tv om en deltagelse i deres udvælgelse.
Ukrainsk stjerne prøver lykken i Hviderusland
Alekseev er bedst kendt som én af deltagerne på den ukrainske version af The Voice og for hittet “Pyanoye solntse” (Drunken Sun), som har over 30 millioner hits på Youtube. I 2016 modtog han prisen for “Breakthrough Artist of the Year” ved både den russiske MUZ-TV award og ved ukrainsk M1 Music Awards. I 2017 vandt han ligeledes flere priser, bl.a. “Artist of The Year”.
Du kan lytte til de 11 kandidater i den hviderussiske finale herunder. Finalen afholdes den 16. februar.
Kl. 14.00 gik dagens pressemøde i luften og vi fulgte med på Melodifestivalens officielle Facebook-profil. David Lindgren præsenterede sammen med Grand Prix-generalen Christer Björkman startrækkefølgen for de 28 bidrag fordelt i 4 delfinaler. Sigrid Bernson lægger ud i Karlstad, mens Mariette bliver sidste artist i årets delfinale. Hun lukker delfinale 4 i Örnsköldsvik. Se hele startrækkefølgen her.
Læs også: Sverige: En gennemgang af de 28 hold, der skal deltage i Melodifestivalen 2018
6. Kamferdrops – Solen lever kvar hos dig
Låtskrivare: Herbert Trus, Danne Attlerud, Martin Klaman, Krstoffer Tømmerbakke, Erik Smaaland, Kamferdrops
7. Benjamin Ingrosso – Dance You Off
Låtskrivare: Benjamin Ingrosso, MAG, Louis Schoorl, K Nita
Delfinale 2: Göteborg 10. februar 1. Samir & Viktor – Shuffla
Låtskrivare: Andreas ”Stone” Johansson, Denniz Jamm, Costa Leon, Samir Badran, Viktor Frisk
2. Ida Redig – Allting som vi sa
Låtskrivare: Yvonne Dahlbom, Jesper Welander, Ida Redig
3. Jonas Gardell – Det finns en väg
Låtskrivare: Calle Kindbom, Jonas Gardell, Mats Tärnfors
4. Margaret – In My Cabana
Låtskrivare: Anderz Wrethov, Linnea Deb, Arash Labaf, Robert Uhlman
5. Stiko Per Larsson – Titta vi flyger
Låtskrivare: Stiko Per Larsson, Emil Rotsjö
6. Mimi Werner – Songburning
Låtskrivare: Göran Werner, Mimi Werner, Niki Niki, Carl Varga, Johan Åsgärde, Oliver Lundström
7. LIAMOO – Last Breath
Låtskrivare: Liam Cacatian Thomassen, Morten Thorhauge, Peter Bjørnskov, Lene Dissing
Delfinale 3: Malmö 17. februar 1. Martin Almgren – A Bitter Lullaby
Låtskrivare: Josefin Glenmark, Märta Grauers
2. Barbi Escobar – Stark
Låtskrivare: Barbi Escobar, Costa Leon, Andreas ”Stone” Johansson
3. Moncho – Cuba Libre
Låtskrivare: Jimmy Jansson, David Strääf, Markus Videsäter, Axel Schylström, Moncho
4. Jessica Andersson – Party Voice
Låtskrivare: Fredrik Kempe, David Kreuger, Niklas Carson Mattsson, Jessica Andersson
5. Kalle Moraeus & Orsa Spelmän – Min dröm
Låtskrivare: Thomas G:son, Alexzandra Wickman
6. Dotter – Cry
Låtskrivare: Linnea Deb, Peter Boström, Thomas G:son, Johanna ”Dotter” Jansson
Ventetiden har været lang for danske Grand Prix-fans, men nu kan de se lyset for enden af tunnelen.
Grand Prix redaktionen på DR er vågnet op til dåd, og har inviteret til Grand prix-pressemøde den 22. januar kl. 11.00, hvor de 10 solister vil blive præsenteret
I år har DR besluttet sig for, at hver melodi skal præsenteres af en tidligere grand prix-solist, så til pressemødet vil der også være besøg af Keld & Hilda Heick, Jørgen De Mylius, Gry Johansen, Kirsten Siggaard og Søren bundgaard. Årets værter Johannes Nymark og Annette Heick er også til stede sammen med delegationer fra både DR og Gigantium.
Good Evening Europe vil selvfølgelig være til stede og rapportere fra pressemødet.
Melodi Grand Prix 2018 bliver sendt fra Gigantium i Aalborg, lørdag den 10. februar kl 20.00.
I november blev de 28 hold, der skal deltage i Melodifestivalen 2018, præsenteret for pressen og de interesserede.
Læs også: Sverige: En gennemgang af de 28 hold, der skal deltage i Melodifestivalen 2018
Nu skal årets bidrag så finde deres rækkefølge i de respektive semifinaler. Det bliver præsenteret live på Melodifestivalens officielle Facebook-profil torsdag den 11. januar kl 14.00, af årets vært David Lindgren sammen med Grand Prix-generalen Christer Björkman.
Hun debuterede i 1983 sammen med Sir Henry og har siden da deltaget 6 gange op igennem 80’erne. Kirsten Siggaard må siges at være en af de helt store Grand Prix-legender og hendes popularitet blev yderligere understreget, da den danske fanklub, melodigrandprixfans.dk, i november sidste år tildelte den nu 63-årige sangerinde årets “Mylle-pris”.
Prisen, som er opkaldt efter Mr. Grand Prix, Jørgen de Mylius, gives til en person, som har gjort noget ekstraordinært for Grand Prix’ets udbredelse i Danmark, og har tidligere været uddelt til ikoner som Emmelie de Forest, Birthe Kjær, Birthe Wilke og Keld Heick.
I duoen Hot Eyes formåede Kirsten sammen med Søren Bundgaard at vinde Dansk Melodi Grand Prix 3 gange, i 1984 med ‘Det’ lige det’, i 1985 med ‘Sku’ du spørg’ fra no’en’ og i 1988 med ‘Ka’ du se hva’ jeg sa’.
En musical-inspireret sang
35 år efter hendes debut så var Kirsten Siggaard i år godt på vej til et comeback i Melodi Grand Prix. Det skriver ugebladet TÆT PÅ i dag. “Der var angiveligt tale om en musical-inspireret sang, og selv om den var med i den endelige pulje, vurderede DR ifølge TÆT PÅ‘s oplysninger alligevel, at den ville falde for meget udenfor de musikalske rammer, man har valgt i år”.
Derfor får vi altså ikke Kirsten på scenen i årets Melodi Grand Prix, som afvikles den 10. februar.
Pressemøde den 22. januar
Selvom Kirsten ikke er blandt årets deltagere, så får vi hende alligevel at se til pressemødet, som ifølge TÆT PÅ afvikles den 22. januar. Her skal hun og en række andre Grand Prix-legender introducere årets 10 deltagere.
Kirsten har ikke selv kommenteret på eller bekræftet nyheden overfor TÆT PÅ.
Den tjekkiske tv-station CZ afslørede tilbage i december billeder af de 6 deltagere i den tjekkiske udvælgelse, dog kun af deres fødder og hænder 🙂 I går fik vi også sat ansigter på, og nu står det klart at årets tjekkiske bidrag synges af enten Doctor Victor, Debbi, Eddie Stoilow, Eva Buresova, Mikolas Josef eller Pavel Callta.
Du kan høre de 6 bidrag nederst i artiklen.
DOCTOR VICTOR – STANDUP
Doctor Victor er en rock-trio med base i Prag. Bandet har tidligere varmet op for legendariske AC/DC ved deres koncert i Prag. I 2017 var Doctor Victor på turné i UK og optrådte i 6 byer rundt omkring i landet.
DEBBI — HIGH ON LOVE
Debbi er kunstnernavnet på den tysk/tjekkiske sangerinde Deborah Kahl. Debbi vandt prisen for “Song of the Year” ved Andel Awards 2010 for sangen “Touch the Sun” og hendes seneste album “Break” udkom i 2017.
EDDIE STOILOW — WE RULE THIS WORLD
På trods af navnet, så er Eddie Stoilow faktisk et band og ikke en solist. I 2015 varmerede de op for Simply Red. Deres seneste album “Jupiter” kom på gaden i 2016 og de har siden da turneret massivt i tjekkiet.
EVA BURESOVA — FLY
Eva Buresova er en tjekkisk sangerinde, som brød igennem i programmet Czecho Slovakia’s Got Talent i 2011. I 2017 blev hun kendt for noget helt andet end musikken. Efter sin søns fødsel valgte hun nemlig at drikke moderkagen i en cocktail 😉
MIKOLAS JOSEF — LIE TO ME
Mikolas Josef måtte sidste år se sig udkonkurreret af Martina Barta, da tjekkisk TV valgte sin artist til Kiev. Nu gør han forsøget igen, denne gang i en finale, og har i et interview afsløret, at han ikke blot drømmer om at vinde Eurovision. Han håber også at kunne inddrage nogle af sine andre talenter i sin potentielle ESC-optræden, nemlig breakdance og gymnastik.
PAVEL CALLTA — NEVER FORGET
En anden tidligere deltagere på Czecho Slovakia’s Got Talent 2011 er Pavel Callta, som måtte sige farvel i konkurrencens semifinale. Siden da har han arbejdet videre på sin musikalske karriere og har med sin single fra 2017 “Píšem si svuj sen” opnået knap 8 millioner views på YouTube. Til februar er han klar med sit nye album “One Body, One Soul”.
Jury- og app-afstemning
Vinderen findes via en 50/50 jury- og offentlig app-afstemning. Ved stemmelighed er det app’ens resultat, der tæller.
Juryen kommer til at bestå af internationale medlemmer, mens den offentlige afstemning sker via den officielle Eurovision app. Alle kan deltage i afstemningen, men det er kun stemmer afgivet af tjekkiske indbyggere, der tæller med på selve aftenen. Afstemningen er allerede åben nu.
De internationale jurymedlemmer samt deres stemmer afsløres den 22. januar, mens vinderen af den nationale finale bliver afsløret den 29. januar.
Starten på den schweiziske udvælgelse gik allerede i juli sidste år og idag offentliggjorde schweizisk tv så de 6 artister og sange, som er med i kampen om at repræsentere Schweiz i Lissabon. De 6 artister er valgt af en 20-mand stor jury bestående af musik- og medieprofessionelle, seere samt Eurovision-fans.
Den 4. februar skal vinderen findes i en finale, som får comeback fra de 2 tidligere deltagere Chiara Dubey og Angie Ott. Vært på Die Entscheidungsshow bliver Sven Epiney med Stefan Büsser som backstage-vært.
Vinderen findes i en 50/50 jury- og seerafstemning.
For 7. år i træk bliver årets ungarske bidrag fundet showet i A Dal, arrangeret af den ungarske tv-station MTVA. 30 sange er klar til udvælgelsen og disse er delt i 3 heats, hvor 6 fra hvert heat kvalificerer sig til semifinalerne. De 2 semifinaler får hver deltagelse af 9 sange og de 8 bedste kvalificerer sig til finalen den 24. februar.
A Dal 2018
Andy Roll – “Turn the Lights On”
AWS – “Viszlát nyár”
Ceasefire X – “Satellites”
Cintia Horváth & Tomi Balogh – “Journey (Break Your Chains)”
Gergely Dánielfy – “Azt mondtad”
Fourtissimo – “Kisnyuszi a kalapban”
Ham ko Ham – “Bármerre jársz”
Gabi Knoll – “Nobody to Die For”
Gábor Heincz Biga – “Good vibez”
Leander Kills – “Nem szól harang”
Living Room – “Kirakat élet”
Maszkura és a tücsökraj feat. Fatima Mohamed – “Nagybetűs szavak”
Maya ‘n’ Peti – “Nekem te”
Nene zenekar – “Mese a királyról”
Nikoletta Szőke, Attila Kökény and Róbert Szakcsi Lakatos – “Életre kel”
Noémo – “Levegőt!”
Nova Prospect – “Vigyázó”
Odett – “Aranyhal”
Patikadomb – “Jó szelet!”
Peet Project – “Runaround”
Reni Tolvai – “Crack My Code”
Roland Gulyás – “Hypnotized”
SativuS – “Lusta lány”
Tamás Horváth – “Meggyfa”
Tamás Vastag – “Ne hagyj reményt”
Viki Singh – “Butterfly House”
Viktor Király – “Budapest Girl”
#yeahla feat. Viki Eszes – “1 Szó Mint 100”
Yesyes – “I Let You Run Away”
Zsolt Süle – “Zöld a május”
Hør sangene
Du kan se et recap af sangene herunder eller høre alle sangene i en playliste nederst på siden.
Roland Gulyás – “Hypnotized” er ikke tilgængelig på Youtube, du kan høre en snippet af her.
Sidste år blev Ungarn repræsenteret af Joci Papai og sangen ‘Origo’.
Årets maltesiske finalister blev allerede offentliggjort tilbage i oktober sidste år og nu er de 16 sange også tilgængelige forud for finalen i Malta Eurovision 2018 den 3. februar.
I årets felt kan man glæde sig til genhør med en række tidligere nationale finalister og en enkelt tidligere Eurovision-deltager, nemlig Richard Micallef fra gruppen Firelight, som deltog i 2014 i København. Derudover er der comeback til bl.a. Brooke Borg, Christabelle Borg, Danica Muscat, Deborah C og Jasmine Abela.
Bidragene er blevet udvalgt af en udenlandsk jury, hvor 30 bidrag ved en audition blev reduceret til 16 finalister.
Værterne ved Eurovision Song Contest 2018 | Foto: RTP
Der blev skrevet Eurovision-historie, da 3 mænd besatte værtsrollerne i Kiev for første gang. Idag kan den potugisiske tv-station RTP bekræfte de rygter, som har floreret de senere dage. Det bliver 4 kvinder, som skal styre slagets gang til maj, Filomena Cautela, Sílvia Alberto, Daniela Ruah og Catarina Furtado.
Filomena Cautela er skuespiller og startede sin karriere i teatret i 2000. I 2004 debuterede hun på det store lærrede og i 2005 blev hun castet til at være vært på MTV Portugal. Hun har siden da fortsat sin karriere i både teater, biograf og på forskellige tv-stationer.
Hun har snust lidt til Eurovision, idet hun var green room vært i sidste års nationale finale, Festival da Canção in 2017 og fungerede som jurytalsperson i Eurovision Song Contest 2017.
Sílvia Alberto fik sin tv-debut som 19-årig i “Clube Disney” (The Disney Club). Året efter var hun vært på et nyt tv-show på RTP, ligesom hun var radiovært på Mix FM i Lissabon. 2 år i træk var hun vært på det portugisiske svar på Idols, herefter Globos de Ouro (Golden Globes) galla og senere på talentshows som Strictly Come Dancing, Masterchef, Top Chef og Portugal’s Got Talent. I 2008 debuterede hun som Festival da Canção-vært og har været det lige siden. Derudover har Silvia været RTP’s Eurovision Song Contest kommentator i 2011, 2013 og 2014.
Daniela Ruah er født i USA, men flyttede som 5-årig til Portugal, hvor hun som 16-årig begyndte en skuespil-karriere. Derudover har Daniela en BA i “performing arts” fra London Metropolitan University og har boet i New york, hvor hun studerede på “Lee Strasberg Theatre and Film Institute”. Daniela har bl.a. haft roller i George Lucas’ “Red Tails” og fik sin teaterdebut i Los Angeles som Catherine i David Auburn’s “Proof” på Hayworth theatre. Du kender måske også Daniela i rollen som Special Agent Kensi Blye på CBS’s serie “NCIS: Los Angeles”, som ugentlig ses af 11 millioner mennesker.
Catarina Furtado har arbejdet som TV-vært og skuespiller i adskillige år, og har desuden været med til at udvikle mange projekter omkring empowerment. Ifølge et studie fra 2017 så blev Catarina anset som den mest troværdige person i Portugal og er også ofte blevet anerkendt som inspirationkilde for sit arbejde og generøsitet.
Catarina har været United Nations Goodwill Ambassadør siden 2000 og i 2012 grundlagde hun NGO Corações Com Coroa (Hearts With Crown), som har til formål at skabe opmærksomhed omkring kvinders rettigheder og kvindelig ’empowerment’. I 2015 udgav hun en bog om alle oplevelserne med både sit professionelle og frivillige arbejde med titlen “O que vejo e não esqueço” (What I see and don’t forget). I 2013 vandt Catarina Woman of the Year uddelt af GQ magazine og i 2016 modtog hun E! Entertainment Career Awarden.
Den britiske sanger Max Murphy skal ifølge rygterne deltage i UK's finale Eurovison: You Decide 2018 | Foto: Facebook
De sociale medier er fyldt med rygter og gæt omkring deltagerne i årets nationale udvælgelser. Senest er der på Facebook delt en liste med en række artister, som ifølge afsenderen skulle være deltagerne i UK’s finale – i alt fald, hvis man stoler på denne’s “meget troværdige kilde”. Listen kommer fra Digital Spy.
De 6 artister er:
Max Murphy – Legends
Kelsey Crosslet – Home
Joe Astley – Rivers
Judyshouse – Want you back
Anna Pancaldi – Inferno (autokorrektur-fejl i oprindelig post)
Lucie Barat – Swimming
Ifølge kilder, der har hørt sangene, anses ‘Legends’ for at være den mest sandsynlige vinder. Sangene er ifølge kilden skrevet på en sangskrivercamp med deltagelse af bl.a. islandske Greta Salome, svenske Molly Pettersson (vi gætter på, der er tale om en stavefejl) og danske Lise Cabble.
Vinderen skal ifølge nedenstående skriv findes uden juryafstemning, der vil blot være et ekspertpanel, som giver råd, på samme måde som sidste år.
Vi har ingen bekræftelse på, at dette reelt er den endelige liste og som det også fremgår herunder, så kan det bare være “a load of garbage” 🙂
Det er tidligere offentliggjort, at Eurovision-vinder Måns Zelmerlöv sammen med Mel Giedroyc skal være vært på showet, som sendes 7. februar på BBC2 og får deltagelse af 6 artister.
Eesti Laul 2018 finder sin vinder den 3. marts. Inden da skal 20 bidrag igennem 2 semifinaler. Du kan lytte til alle sangene herunder.
258 bidrag blev indsendt til ERR og 20 bidraget slap igennem nåleøjet til årets Eesti Laul, deriblandt Gerli Padar, som repræsenterede Estland ved Eurovision Song Contest 2007, Stig Rästa som i Eurovision 2015 sagde ‘Goodbye to yesterday’ sammen med Elina Born. Det er i øvrigt 12. gang, at Stig er involveret i Eesti Laul. Blandt årets navne er også Eesti Laul-legenden Rolf Roosalu og Karl Kristjan, som blev 4’er i sidste års finale.
Årets semifinaler afholdes den 10. og 17. februar, mens der er finale den 3. marts med 5 sange fra hver semifinale.
Rumæniens storstilede nationale udvælgelse ‘Selectia Nationala’ får i år deltagelse af 60 bidrag, som skal igennem fem delfinaler. De 15 bedste går videre til finalen, som afholdes den 25. februar.
Comeback til M I H A I
Der er en række velkendte navne at finde blandt de 60 offentliggjorte kunstnere, heriblandt den tidligere Eurovision-4’er M I H A I, som repræsenterede Rumænien i 2006 med ‘Tornero’ og også efterfølgende har forsøgt at gøre comeback i Rumæniens udvælgelse, bl.a. i 2016 med bidraget ‘Paradisio’.
Deltagelsen med ‘Paradisio’ var generelt karakteriseret ved masser af drama. Først blev den meget hypede sang, der markerede 10-året for hans Eurovision-deltagelse, lækket og en vred Mihai kæmpede en (forgæves) kamp mod Youtube, Facebook samt alle andre sociale medier og ville retsforfølge alle de brugere, som delte videoen. Efterfølgende udkom hans længeventede musikvideo til ‘Paradisio’, som Mihai selv havde investeret ikke mindre end 15.000 euro i produktionen af. Videoen modtog imidlertid en heftig kritik, hvilket fik Mihai til at fjerne videoen fra Youtube og erstatte den af en lyrics-video.
Læs også: Efter drama: Mihai alligevel tilbage i Rumænsk udvælgelse
Efter en 5. plads i den rumænske finale udtrykte Mihai stor utilfredshed med juryen. Han følte at juryens negative udtalelser havde påvirket tv-seernes holdning til ham – og derfor kostede ham sejren. Derfor havde sangeren sidste år planer om at vende tilbage til Eurovision via den moldaviske udvælgelse i 2017. Til moldavisk tv udtalte han, at han allerede havde en sang klar, som var skrevet af et irsk team. Eneste forhindring mellem Mihai og Moldova var imidlertid reglen, om at deltagere i den moldaviske udvælgelse skal være statsborgere i landet, hvilket satte en stopper for den plan. “Jeg vil prøve i ethvert andet land end Rumænien. Det er ikke hævn, jeg fokuserer bare på mine egne interesser og ønsker en international karriere”, udtalte han dengang, men vendte dog alligevel tilbage med ‘I won’t surrender’ i 2017.
Mihai er nu klar til et Eurovision-comeback for 3. år i træk. I år deltager han med sangen ‘Heaven’, som er skrevet af Michael James Down, William Taylor, Jonas Gladnikoff og Mihai Traistariu selv.
Dansk islæt i ‘Selectia Nationala’
Udover Mihai så er der comeback til sidste års rumænske repræsentant Alex Florea, som sammen med Ilinca sluttede på 7. pladsen i 2017 med nummeret ‘Yodel It!’ og Xandra, som sluttede på 2. pladsen i Selecția Națională 2017.
Den rumænske udvælgelse har også et dansk islæt. Thomas og Jeppe Reil har været med til at skrive nummeret ‘Fly’, som synges af Teodora Dinu og Pelle B, der vandt børnenes MGP i 2009, er blandt sangskriverne på ‘Lightning Strikes’ med Jessie Banes.
I den rumænske jury sidder:
Marian Ionescu –Grundlægger af bandet Directia 5.
Ilinca – Rumæniens repræsentant 2017
Nicu Patoi – Har været en del af den rumænske musikindustri i 30 år
Liliana Stefan – sangskriver og producer
Viorel Gavrila – Medlem af “Union of Composers and Musicologists of Bucharest”
Du kan høre alle årets rumænske sange på TVR’s side >>
Efter en række internt valgte artister i de senere år, så har Frankrig i år valgt at afvikle en national finale, den såkaldte “Destination Eurovision”. 18 artister skal igennem 2 semifinaler, hvorfra de 8 bedste kvalificerer sig til en finale.
Klik på titlen for at høre en bid af sangen
1. Malo – Ciao
2. June The Girl – Same
3. Louka – Mamma Mia
4. Igit – Lisboa Jérusalem
5. Emmy Liyana – OK OU KO
6. Madame Monsieur – Mercy
7. Sweem – Là-haut
8. Noée – L’un Près De L’autre
9. Pheno Men – Jamais Sans Toi
10. Lucie – My World
11. Enéa – I’ll Be There
12. Sarah – Tu Me Manques
13. Masoe – Paradise
14. Max Cinnamon – Ailleurs
15. Nassi – Rêve De Gamin
16. Jane Constance – Un Jour J’ai Râvé
17. Ehla – J’ai Cru
18. Lisandro Cuxi — Eva
Shows:
13. januar 2018: Destination Eurovision, semifinale 1
20. januar 2018: Destination Eurovision, semifinale 2
Årets armenske udvælgelse, ‘Depi Evratesil’, består af en række live shows, en semifinale og en finale. 20 artister er klar til at dyste om billetten til Lissabon og vinderen findes i en kombination af internationale jury-stemmer samt sms-afstemning. Første live-show bliver den 3. februar.
De 20 deltagere:
Robert Koloyan
Sevak Khanaghyan
Suren Poghosyan
Mger Armenia
Tyom
Zhanna Davtyan
Hayk Kasparov
Gevorg Harutyunyan
Maria’s Secret
Hasmik Shiroyan
Angel
Amaliya Margaryan
Tamar Kaprelian
Lusine Mardanyan
Arman Mesropyan
Mariam
Kamil
Nemra
Alternative
Gata bands
Tamar Kaprelian har tidligere repræsenteret Armenien som en del af gruppen Genealogy der i 2015 blev nr. 16 med ‘Face the Shadow’, mens Amaliya Margaryan og Asmik Shiroyan også deltog i sidste års armenske udvælgelse.
På årets sidste dag afslørede den Georgiske tv-station 1TV overraskende jazz-gruppen Iriao som Georgiens repræsentant til Eurovision Song Contest 2018 i Lisbon.
Der var ellers lagt op til, at Georgien ville afholde en national finale for at finde sin artist.
Iriau leverer ifølge beskrivelsen “unik musik indenfor jazz og etnisk folk”.
Selve gruppens navn kommer fra “Iriao-uruao”, som relaterer sig til den georgiske jodle-sangstil Krimanchuli.
Bandet blev oprindeligt dannet af David Malazonia i 2013. Han anses for at være en af de første georgiske sangskrivere til at kombinere jazz og georgisk folk.
De sidste 30 år har han skrevet for både artister og bands i Georgien og Tyskland, ligesom han har skrevet materiale til TV- og teaterproduktioner.
Iriao består pt. af 7 medlemmer:
David Malazonia, Nugzar Kavtaradze, Levan Abshila, Shalva Gelekva,George Abashidze,Mikheil Javakhishvili og Bidzina Murgulia.
Men på grund af konkurrencens begrænsning omkring 6 personer på scenen, så vil altså mindst et af medlemmerne skulle skæres fra, inden Eurovision.
Gruppens bidrag er der endnu ingen information om.
Her til formiddag blev deltagerne i næste års tyske finale afsløret. Seks artister er klar til at dyste om retten til at repræsentere Tyskland i Lissabon: Xavier Darcy, Ivy Quainoo, Ryk, Michael Schulte, Natia Todua og voXXclub band er deltagerne i “Unser Lied für Lissabon”.
Showet afvikles den 22. februar kl. 20.15 og kan følges på enten Das Erste, ONE eller Deutsche Welle.
4000 mulige artister er blevet reduceret til 6 finalister via en udvælgelsesproces, hvor et 100 mand stort Eurovision panel sammen med en international jury på 20 medlemmer har valgt.
“Congratulations and thanks to our six acts! In a multi-stage process, they were selected by the members of our international jury and the 100 women and men who represent the international ESC viewers. They found six participants that promise to deliver a very exciting, diverse ESC semi-final. The goal is to find the best song for Lisbon now”, siger Thomas Schreiber, Head of Entertainment ved ARD.
Næste skridt på vejen er en 3-dages sangskrivercamp, som afholdes i Berlin og hvor op imod 15 nationale og internationale sangskrivere, komponister og producere vil udarbejde sange sammen med de 6 artister. Når materialet er klar vil man tage stilling til, hvilken sang der er den rette til hvilken deltagere, og hvordan det enkelte show skal se ud.
En præsentation af de seks deltagere
Singer/Songwriter Xavier Darcy (22) har britiske og franske rødder. I år udgav han debutalbummet “Darcy”, som lå på ITunes Top 50. Før albummet havde han udgivet 2 EP’er, optrådt ved adskillige festivaller og været gæst i “Inas Nacht” på tysk tv samt tourneret med Rea Garvey og Joris.
Ryk (Rick Jurthe, 28) har studeret populærmusik på ‘Hanover University of Music, Drama and Media’. Siden han færdiggjorde sine studier, har han arbejdet som komponist, sanger og producer for flere projekter, fra film til underholdningsshows. I de senere år har han udgivet adskillige EP’er, indtil 2015 under hans gamle kunstnernavn FOXOS. Siden 2016 har Ryk været musikalsk direktør og komponist på det succesfulde europæiske akrobatik -show “Fireworks of Gymnastics”. Han har vundet adskillige berømte newcomer priser og har spillet ved et stort antal internationale og nationale festivaler.
https://www.youtube.com/watch?v=at0bn8MZ12I
For sit debutalbum modtog Ivy Quainoo (25) en Guld Award. I 2013 modtog hun den tyske musikindustri’s ECHO award for “Best Artist Rock/Pop national” og har turneret i Tyskland med sit band for 3. gang i 2017. Siden 2012 har Ivy været den hidtil mest succesfulde vinder af den første sæson af “The Voice of Germany”. Hun har boet i New York i knap 2 år og studerer på den berømte skuespillerskole ‘The American Academy of Dramatic Arts’.
Youtuber Michael Schulte (27) optræder foran et stort publikum på sin YouTube kanal, som har knap 200.000 abonnenter og har haft mere end 50 millioner views. En stor del af hans mere end 360.000 månedlige Spotify-lyttere kommer fra Sverige, Norway, England og USA. Den succesfulde singer/songwriter har udgivet 7 albums og EP’er.
Natia Todua (21) flyttede fra Georgien til Tyskland for at opfylde sin drøm om livet som musiker og sanger. Hun har tidligere arbejdet som au-pair og vandt for 2 uger siden den 7. sæson af ‘The Voice of Germany’.
voXXclub‘s musik beskrives som“new Volksmusik”. Gruppen består af 5 sangere fra 3 forskellige lande: Florian Claus, Stefan Raaflaub, Korbinian Arendt, Christian Schild og Michael Hartinger. Gruppen mixer det traditionelle med det moderne og deres videoer er set adskillige millioner gange på Youtube. Debuten “Alpin” solgte platin og gruppen har allerede været nomineret til den tyske musikindustris ECHO-award 3 gange. voXXclub’s 3. album kom på gaden i 2016.
Julen blev i Albanien traditionen tro fejret med Festivali i Këngës. Efter 2 semifinaler var det lillejuleaften tid til 2018-sæsonen første nationale finale. Vinder blev Eugent Bushpepa og sangen ‘Mall’. Vinderen blev fundet uden seer-indflydelse og blev kåret af en jury bestående af 5 medlemmer.
Redon Makashi og bidrag ‘Egziston’ sluttede som 2’er mens Inis Neziri tog 3. pladsen med sangen ‘Piedestal’.
Der er endnu ingen information om ‘Mall’ vil blive oversat til engelsk, men da bidraget, traditionen tro kan man sige, overstiger de tilladte 3 minutter, så vil der ske ændringer i bidraget inden Lissabon.