Monday, April 28, 2025
Home Blog Page 85

Eurovision-sæsonen er i gang: Belgien annoncerer deres artist til Lissabon

Foto: Eurovision.tv

Igår aftes, i talkshowet Van Gils & Gasten, fik vi sat navn på Eurovision-sæsonens første artist. Hun hedder Laura Groeseneken og skal repræsentere Belgien i Lissabon 2018.

Udover at synge, så spiller Laura også melodica og klaver. Sammen med Alex Callier skrev hun i 2014 sangen Gravity til den belgiske gruppe Hooverphonic, som efterfølgende fik et internationalt hit med sangen, da Cacharel benyttede den i en parfume-reklame.
Den 27-årige singer-songwriter har siden 2014 optrådt sammen med den belgiske sanger Ozark Henry på en række af Belgiens største festivaler, bl.a. Rock Werchter.

Til dagligt arbejder Laura som visual merchandiser i IKEA, mens hun skriver sange under navnet Sennek og arbejder på sin egen solo karriere. Derudover er Laura vocal coach.
I forbindelse med annonceringen igår aftes sang Laura “Love for den engelske version af Salvador Sobrals vindersang “Amar Pelos Dois”

Belgien har deltaget i Eurovision Song Contest siden 1956 og har foreløbig opnået én sejr, det var  i 1986. I de seneste år har Belgien opnået flere flotte resultater med artister som Loïc Nottet, Laura Tesoro og senest Blanche, der sluttede på 4. pladsen i Kiev.

Fra arkivet

Advertisement

SVT: Her er værtsbyer og datoer for Melodifestivalen 2018

Roger Pontare gjorde comeback i Melodifestivalen 2017 | Foto: Mette (GEE)

Her til formiddag blev det afsløret hvilke byer, næste års Melodifestivalen skal igennem i løbet af de 6 shows. Turnéen besøger næste år Karlstad, Göteborg, Malmö, Örnsköldsvik, Kristianstad og Stockholm. Første delfinale afholdes i Karlstad 3. februar og årets finale afholdes 10. marts i Stockholm. Der er blevet plads til en ny værtsby på næste års turné, nemlig Kristianstad, som skal lægge rammer til Andra Chansen 3. marts.

Der er gode nyheder for de danske MF-fans, som planlægger at tage turen til Malmø til næste år. Delfinale 2 ligger nemlig den 17. februar og dermed ikke samme lørdag, som Melodi Grand Prix i Aalborg.

Artisterne er endnu ikke offentliggjort.

Benjamin Ingrosso dystede i 2017 i delfinalen i Malmø

 

Datoer, byer og arenaer

Delfinale 1 – Karlstad | 3. februar 2018

Löfbergs Arena

Deltävling 2 – Göteborg | 10. februar 2018

Scandinavium

Deltävling 3 – Malmö | 17. februar 2018

Malmö Arena

Deltävling 4 – Örnsköldsvik | 24. februar 2018

Fjällräven Center

Andra Chansen – Kristianstad | 3. marts 2018

Kristianstad Arena

Final – Stockholm | 10. marts 2018

Friends Arena

Billetsalg

Billetterne sættes til salg den 31. oktober kl. 09.00.

Advertisement

Sada Vidoo udgiver EP’en “A Beautiful Lie” – Lyt til første single “Iconic”

Foto: Michael Thygesen / good-evening-europe.dk
‘A Beautiful Lie’-EP:
“The words will illustrate part of this beautiful world we live in.
Though we float around in a non-acknowledged future, everything is not what it looks like. But deep down we all fear and want the same thing.
Welcome to my Universe, my name is Sada Vidoo”.

Godt et år efter deltagelsen i britisk X Factor, så er Sada Vidoo nu klar med sin helt nye EP. Melodi Grand Prix-hittet ‘Northern Lights’ får følgeskab af 4 helt nye sange, når EP’en med titlen “A Beautiful Lie” imorgen rammer diverse streamingtjenester. EP’en, der udgives internationalt, beskrives som en elektronisk pop-produktion med en avantgarde lyd, som fremhæver Sada’s karakteristiske stemme.

Sada Vidoo afslørede i sidste uge, at hun er blevet signet af det spanske pladeselskab AGP Music, som udgiver ‘A Beautiful Lie’. Sada har i den forbindelse også valgt at flytte fra sin nuværende bopæl i London og til Madrid. “Mit hjem er hvor musikken bor”, siger hun til Good Evening Europe.
‘Iconic’ bliver første single fra EP’en, som desuden indholder sangene ‘House of Cards’, ‘Why’, ‘Parachute’ og altså Sada’s flotte Melodi Grand Prix-bidrag ‘Northern Lights’.

Opdateret: 09.09.17 – Se den officielle musikvideo til ‘Iconic’.

På sangskriver-siden har Sada fået hjælp af en lang række prominente navne herunder Lisa Greene, som bl.a. har leveret hits til Britney Spears og Kylie Minogue, Marli Harwood, som bl.a. været med til at skrive Kygo-hittet ‘Stole the Show’ samt det legendariske sangskriverteam Chris Ballard og Russ Ballard.

Hør “Iconic” live fra Copenhagen Pride

Efter X Factor og Melodi Grand Prix har Sada Vidoo opnået stor popularitet i både Danmark og på internationalt plan. Ligeledes har hendes kamp mod diskrimination og for retten til at være den man er, gjort hende til et stort forbillede for fans verden over.

Fra imorgen kan “doll believers” (red. Sada’s fans) over hele verden lytte til de nye sange. Men Sada valgte imidlertid at lade publikum ved årets Copenhagen Pride være vidner til verdens-premieren på den nye single ‘Iconic’, hvor Sada – sammen med bl.a. Bryan Rice – gav koncert “Under The Rainbow”.  Sada Vidoo har ved flere lejligheder fortalt om sit tætte forhold til Priden. Hendes nu afdøde onkel var med til at starte Nørrebro-afdelingen af Copenhagen Pride tilbage i 90’erne og lagde et stort arbejde indenfor organisationen. Se vores interview med Sada fra årets Melodi Grand Prix her, hvor hun fortæller om hendes forhold til Priden.

Hør Sada Vidoo synge “Northern Lights”, “Tee Winner Takes it All” samt flere af hendes andre store hits her.

Sangskrivere på ‘A Beautiful Lie’

  • ‘Iconic’ er skrevet af sangskriverne bag Sada’s Melodi Grand Prix-sang Christoffer Lauridsen og Andreas Öhrn samt Sada selv
  • ‘Parachute’ er skrevet af Lisa Greene, som bl.a. har leveret hits til Britney Spears og Kylie Minogue, sammen med den britiske producer Chris Ballard samt den anerkendte singer-songwriter Russ Ballard, som Sada også arbejdede sammen med på ‘A Story with no End’
  • ‘Why’ er skrevet af Sada Vidoo selv sammen med Christian Ballard og Russ Ballard
  • ‘House of cards’ er skrevet af Marli Harwood og Daniel “Obi” Klein. Marli Harwood har bl.a. været med til at skrive Kygo-hittet ‘Stole the Show’, mens Obi er kendt fra det danske sangskriver- og produktionsselskab Deekay, der bl.a. har arbejdet med store internationale navne som Jason Derulo, Jordin Sparks, Lil Wayne, Diddy og Sugababes
  • ‘Northern Lights’ er skrevet af Christoffer Lauridsen, Andreas Öhrn og Alessandra Günthardt

Sada har desuden arbejdet med DJ, producer og sangskriver ChristianB, som har skrevet og produceret adskillige Top 10-hits på den britiske hitliste. Han var bl.a. med til at skrive no 1-hittet “Shame” til bandet Monrose i 2006 og har arbejdet med stjerner som Christina Aguilera, Natasha Bedingfield og Leona lewis.

Galleri fra “Under The Rainbow 2017”

Følg Sada Vidoo:

http://sadavidoo.com/
https://www.vevo.com/artist/sada-vidoo
https://www.instagram.com/sadavidoo/
https://www.facebook.com/SadaVidoo/
https://twitter.com/sadavidooHør Sada Vidoo synge “Northern Lights”, “Tee Winner Takes it All” samt flere af hendes andre store hits her.

Advertisement

Interview med Bryan Rice: “Nogle gange vil hjernen og hjertet noget andet, end kroppen vil”

Foto: Michael Thygesen / www,good-evening-europe.dk

En vaskeægte Melodi Grand Prix-veteran. Sådan kan man meget vel beskrive den nu 39-årige sanger- og sangskriver Bryan Rice. Hele 5 gange har Bryan medvirket i Melodi Grand Prix siden debuten i 2009, hvor var med til at skrive ‘Underneath My Skin’ til norske Christina Undhjem, heraf 2 gange som solist.

Idag udkommer Bryan Rice’s 6. album “Bryan / Pt. 1”, en EP med 6 sange, som viser nye sider af den talentfulde sanger. De seneste par år Bryan turneret med albummet “Hear me as I am”, som ifølge sangeren selv, er meget positivt og handler om lykkelig kærlighed:  “Mens jeg har snakket om alle de her positive og dejlige ting, så har der siddet en lille djævel på skulderen af mig og sagt til mig, at det modsatte også findes”, fortæller Bryan Rice, der siden vi sidst så ham i Melodi Grand Prix, har stiftet regnbuefamile og er blevet far til en lille pige.

Rådhuspladsen var fyldt, da Bryan Rice gav koncert under Copenhagen Pride

“Selvom jeg er meget lykkelig forelsket, har min dejlige familie og et utroligt dejligt liv, så har jeg skrevet 6 meget dystre kærligheds-sange”, fortæller Bryan Rice og tilføjer “Jeg kunne mærke, at jeg blev nødt til at have noget ligevægt”.  Bryans nye single har fået titlen “Tell it to my Body”, og handler om lysten: “Nogle gange så vil hjernen og hjertet noget andet, end kroppen vil, og det er det, denne her sang handler om”.

Coveret til Bryan’s nye EP, som er et portræt af sangeren selv, er skabt af den svenske kunstner Sam Persson og har en helt speciel historie: “På en smuttur til Malmø for nogle år siden, sidder jeg på en café, hvor der er udstillet nogle malerier:

“Her falder jeg pladask for et maleri af en hund med kasket på og ender med at købe det og tage det med hjem”, fortæller Bryan, som i forbindelse med lanceringen af det nye album fandt kunstneren på Facebook og fik ham til at designe coveret.

Udover den nye EP, så har Bryan også gang i et andet musikalsk projekt. I den ny-komponerede musical “I Love It – in Concert”, som har premiere den 27. september, spiller han rollen som cremekongen Ole Henriksen, der kæmper for at finde kærligheden og sin plads i livet.

Du kan høre hele interviewet med Bryan Rice fra koncerten ‘Under The Rainbow’ ved årets Copenhagen Pride herunder:

LYT TIL BRYAN RICE’S NYE EP HER

Interview med Bryan Rice

Bryan Rice live på Råshuspladsen under Copenhagen Pride

 

Advertisement

Interview: Patrick har forberedt sin koncert i flere uger

Foto: Morten Ryming

Når den første udgave af Gesten Pride imorgen løber af stablen, så åbner sanger og sangskriver Patrick Spiegelberg samtidigt op for et helt nyt kapitel af sit liv. Ved Pride koncerten tager han os med ind i sit nye musikalske univers og præsenterer 7 splinternye sange.

I 2014 var Patrick Spiegelberg “Right by your Side” i årets danske Melodi Grand Prix og året efter stod han bag den smukke og meget personlige “Dig og Mig mod Verden”, som var officiel Pride-sang for Copenhagen Pride 2015. Siden da har der været stilhed på den musikalske front. Det bliver der imidlertid ændret på imorgen, når historiens allerførste Pride afvikles i den lille sønderjyske by Gesten tæt på Vejen, og det med Patrick Spiegelberg på plakaten.

Vi tog en snak med Patrick dagen før, det hele går løs i Gesten.

Gesten Pride – progressivt og beundringsværdigt

Når den farvestrålende Pride parade har bevæget sig gennem Gesten by, så fortsætter festlighederne på festpladsen med taler og musikalsk underholdning. Oprindeligt havde Patrick selv tilbudt sit værtsskab for Gesten Pride Show. Men da et andet job kulminerede med tidspunktet, så han ikke kunne være med fra starten, foreslog arrangørerne i stedet for at Patrick skulle optræde til showet:

“Det er det helt rigtige! Gesten Pride og folkene bag fortjener al den opmærksomhed, de kan få. Det er noget af det modigste og mest handlekraftige. Progressivt og beundringsværdigt”, siger Patrick og tilføjer: “Det, at tage sagen i egen hånd, er jeg kæmpe fan af, så selvfølgelig skal Gesten Pride være de første, der får lov at høre, hvad jeg sidder og roder med i studiet”.

Patrick glæder sig til at præsentere sine nye sange for aller første gang foran publikum på Gesten Pride: “Jeg tager mit univers med og spiller 7 nye sange, som er en smagsprøve på mit kommende album.”

Fest og ballade og 120 km i timen

De nye sange, som Patrick vil optræde med ved koncerten til Gesten Pride, er meget personlige og er opstået i kølvandet på en turbulent periode i hans liv, som Patrick selv beskriver som ukonstruktiv.

“Jeg er stoppet med at arbejde i nattelivet. Der var en del år, hvor det bare var fest og ballade og 120 km i  timen. Selv festen efter efter-festen kørte for fuld skrue” fortæller Patrick. “En dag vågner man op med tomme champagne-flasker over det hele og gulvet er svøbt ind i sølv-glimmer og konfetti, og så tænker man: Hvad fik man egentlig ud af det? Det er dét, mine nye sange handler om”.

“Man har kysset med en masse, haft sex med folk, man ikke kan huske navnet på, men man har ikke fået skabt nogen connection eller fundet kærligheden. Man har snakket med tusindvis af vigtige mennesker, men det er aldrig blevet til en business-relation”, fortæller Patrick og tilføjer: “Da blev jeg lidt træt af mig selv og skammede mig lidt”.

Patrick’s vilde liv påvirkede også den måde, som folk omkring ham så på ham. Vennerne skrev altid beskeder på Facebook og på sms, når de var i byen, men også familien reagerede på hans livvstil. Da Patrick f.eks. gerne ville passe brorens hunde, lød beskeden: “Du kan da ikke passe hunde, du er jo altid ude i byen”.

De oplevelser gør Patrick op med i de nye sange. “Der er ikke så meget ‘Golden Guns and Silver Rain’, der er ikke så mange gyldne Champagne-flasker og sølv-konfetti over de nye sange, men til gengæld er der en masse ægte mig”.

Bowie, Prince, Beatles og Guns n’ Roses

Alle Patricks nye sange er lavet hjemme i stuen, hvor han har sit eget studie. “Jeg har det bedst i vante omgivelser, hvor der er plads til hygge. Jeg har også prøvet at arbejde i store etablerede studier, hvor kunstnere som Lenny Kravitz, Prince og Elton John har indspillet. Det er altid meget pompøst. Man skal præstere, præstere, præstere og i den proces glemmer jeg lidt mig selv. Det kan godt være, det er effektivt og det virker, men jeg kommer ikke derhen, hvor det kan noget for mig”, fortæller Patrick.

Arbejdet med de nye sange har været i gang i flere måneder og har været en lang, personlig rejse for Patrick: “Der har været nætter, hvor jeg har siddet helt alene og bare spillet fra hjertet. Jeg har også brugt poesi og bare sat mikrofonen til at optage og haft samtaler med mig selv om et givent emne”.

Patrick har i sine knap 15 år på den danske musikscene prøvet lidt af hvert og lavet musik indenfor mange genrer. Med de nye sange viser Patrick nu en helt ny side af sig selv: “Mine nye sange er meget melodisk drevet og der er meget melankoli i. Jeg har kigget meget indad og lyttet til bl.a. David Bowie, Prince, Beatles, Guns n’ Roses og nyere artister som Lana Del Rey og Adele”.

De 7 sange er smagsprøver på et kommende album, som Patrick arbejder på.

Følg Patrick på de sociale medier: Facebook og Instagram.

Gesten Pride afvikles imorgen fra kl. 13.00 og Patrick indtager scenen kl. 20.15.

Du kan læse meget mere om begivenheden på Gesten Pride’s Facebook-side.

Advertisement

Live fra Copenhagen Pride: Lørdagens parade i video og billeder

Foto: Michael Thygesen / www.good-evening-europe.dk

35.000 havde tilmeldt sig paraden på forhånd, men Hovedstadens beredskabstyrelse har anslået, at godt 300.000 mennesker var til stede under årets Copenhagen Pride Parade.

Læs også: Live fra Copenhagen Pride: ‘Under The Rainbow’-koncert med Sada Vidoo og Bryan Rice

Traditionen var der masser af smil, regnbueflag og glimmer, da de mange feststemte deltagere lørdag bevægede sig igennem hovedstaden og fremviste flotte og kreative kostumer. Omkring 2 timer tog det, inden alle de deltagende vogne havde forladt Frederiksberg Rådhus og påbegyndt ruten mod Rådhuspladsen.

Du kan se vores video- og billedegalleri fra den flotte parade herunder:

Opdateret den 05.09.2017: Video fra paraden

Se galleriet på Facebook >>

 

 

Advertisement

Live fra Copenhagen Pride 2017: Minikoncert med Anja Nissen

Foto: Michael Thygesen / www.good-evening-europe.dk

Efter afslutningen på den flotte og farvestrålende Pride parade gennem indre København, bød Copenhagen Pride-arrangørerne på gratis-koncert på Rådhuspladsen med en lang række både etablerede og up-and-coming kunstnere. Set med Grand Prix-brillerne på var årets danske Grand Prix-vinder og sangerinden, som førte Danmark tilbage i Eurovision-finalen for første gang i 3 år, hovednavnet.

Iført røde bukser og en gennemsigtig top gav Anja Nissen endnu en imponerende optræden og bød på både egne sange og covernumre. Hun sang bl.a. Lady Gaga’s “Born This Way”, David Guetta’s “When Love takes over”, hendes 2 Melodi Grand Prix sange og ikke mindst den nye single “Empire”. Opdateret den 16.09.2017: Hør dem alle nederst i artiklen.

Læs også: Live fra Copenhagen Pride: ‘Under The Rainbow’-koncert med Sada Vidoo og Bryan Rice

Udover Anja så kunne et begejstret publikum også synge med på sange fra bl.a. Aura, Ultramarin (duoen bag “Hvis sandheden skal frem”), Nabiha, Malte og den populære, canadiske sanger Peaches. Der var desuden endnu et fantastisk Drag Show, denne gang fra Drag Daddy and the C.U.N.T. Collective.

Du kan se vores video- og billedegalleri fra koncerten her >>

Advertisement

Live fra Copenhagen Pride: Drag Night 2017 #80sLadies – i video og billeder

Foto: Michael Thygesen / www.good-evening-europe.dk

“Drag Night” plejer at være et af årets mest populære, og ikke mindst underholdende events under Copenhagen Pride, og i år var ingen undtagelse. På trods af en dyster vejrudsigt og en våd optakt til fredag aften, så var tusindvis af feststemte mennesker mødt op på Rådhuspladsen.

Hovednavnet til årets Drag Night var den populære, amerikanske drag Katya (Екатерина Петро́вна Замоло́дчикова) kendt fra Rupaul’s Drag Race sæson 7, hvor hun sluttede på 5. pladsen og All Stars-udgaven, hvor hun var blandt finalisterne.

Di Di Canceralla leverer årets vigtigste statement

I et flot og underholdende show, så skilte især en optræden sig ud. Smukke Di Di Cancerella (Kim André) var på alles læber, efter at have leveret en i særklasse rørende, stærk og intens optræden, som gav publikum våde øjne, deriblandt Good Evening Europe’s kamera-kvinde 🙂

Til tonerne af Christina Perri’s gribende nummer “Human” startede Didi på scenen i en lang, sort kjole med handsker. Efter at have smidt handskerne kommer ordene “Die”, “Faggot”, “Stupid” og “Sinner” frem på hendes arme. Undervejs i sangen smider hun også kjolen og blotter hele sin krop fyldt med nedsættende ord, såsom “Fat”, “Cunt”, “Whore” og “Slut”.

I en intens afslutning hælder Di Di en spand iskold vand udover sig selv og går i gang med at vaske ordene af sin krop. #kuldegysninger

I’m only human
And I crash and I break down
Your words in my head, knives in my heart
You build me up and then I fall apart

Se hele Di Di’s optræden herunder:

Romantik og frieri på scenen

Det var ikke kun Di Di Cancerella, der fik tårene til at trille på Rådhuspladsen. Det sørgede også den populære Drag, Burlesque-artist og tidligere “Danmark har Talent”-deltager Tinus De Schunard for, da han midt i sit show gik på knæ og friede til sin kæreste og danser Martin.

“Martin, mit livs kærlighed. Du er uden tvivl den eneste rigtige mand for mig. Hver dag står jeg op og takker de højere magter for at vi 2 har hinanden. Du er det bedste jeg ved og der er ikke noget, jeg hellere vil, end at tilbringe resten af mit liv sammen med dig”

En både forvirret, men også tydeligt rørt Martin sagde heldigvis ja til sin Tinus og det nyforlovede par kunne lade sig hylde på scenen foran et begejstret publikum.

Frieriet havde Tinus nøje aftalt med de medvirkende og med arrangørerne, hvor man under prøverne havde øvet med forskellige udgaver af musikken, helt uden Martin fik en mistanke om, hvad der var på færde.

Ringen, som Tinus friede med, var i øvrigt special-designet til Martin. Under en ferie var han nemlig faldet for en speciel Vintage George Jensen-ring, som Tinus efterfølgende i samarbejde med Mads Heindorf havde fået fået lavet en kopi af.

Du kan se hele det rørende øjeblik i videoen herunder. Frieriet starter ved 2.35

Udover Di Di Cancerella og Tinus’ rørende optrædener, så vil vi også fremhæve aftens veloplagte vært Megan Moore, som bl.a. gav os hendes flotte fortolkning af Pinnochio “If I were a boy”, den nye dragartist Brynhildr, som iført kæder gav en stærk optræden med “Beautiful ones”, Harley Queen’s humoristiske Kate Bush-show, 20-års Drag-jubilaren og vores allesammens høje kælling Miss OTB, som atter engang imponerede med sine kreative evner og ikke mindst The Manson Sisters, som gav en F#ck-finger til både Donald Trump og Tjetjeniens præsident Ramzan Kadyrov, som bl.a. har forfulgt og diskrimineret homoseksuelle.

Du kan se alle aftens show i vores video- og billedegalleri herunder:

Se alle billederne på vores Facebook side >>

Drag Night-artister 2017

Harley Queen
Di Di Cancerella
Jezebelle May Daniels
Denise DeLight
Jaxie
Belle Blurr
Scarletta Jackson
Lilly Von Strudel
Robert Larsson
V.I.D
Miss OTB
Roxy Thyrune
Lucciana
Brynhildr
Morgana LeFay
Tinus
Manson Sisters
Disturbing Business
Uriel

Advertisement

Live fra Copenhagen Pride: ‘Under The Rainbow’-koncert med Sada Vidoo og Bryan Rice

Et regnbueglaseret overflødighedshorn  af lækker musik. Sådan lød optakten til koncerten ‘Under the Rainbow’, som i torsdags blev afviklet på Rådhuspladsen i København under Copenhagen Pride Week  – og koncerten levede til fulde levede op til beskrivelsen.

Singer-songwriter og musiker Karen Sangvin (Ankerdatter) var vært, da Copenhagen Pride torsdag under Copenhagen Pride Week bød på musikalsk underholdning ved en perlerække af både etablerede og up-and-coming artister. Hovednavnet var den danske sangerinde og ‘Danmark har Talent’-dommer Nabiha, som begejstrede publikum med store hits som “Ask Yourself” og “Warrior”.

Set med (mine) Grand Prix-briller på så var aftenens højdepunkter den 5-dobbelte Melodi Grand Prix-deltager- og sangskriver Bryan Rice og naturligvis årets Melodi Grand Prix-deltager Sada Vidoo.

Sada Vidoo gav os, sammen med sine to dygtige dansere Harley Queen og Di di Cancerella, en fantastisk start på aftenens koncert og bød bl.a. på hits som “China Doll”, ABBA’s “The Winner Takes It All”, “Love is a Battlefield”, som hun sang i X Factor, hendes nye single “Iconic”, som udkommer til september og ikke mindst Melodi Grand Prix-hittet “Northern Light”.

Bryan Rice fik publikum til at synge med på bl.a. klassikeren “No Promises” og Grand Prix-hittet “Breathing. Han præsenterede desuden sin splinternye single “Tell it to my body” fra den kommende EP Bryan Pt. 2.

Læs også: Interview med Bryan Rice: “Nogle gange vil hjernen og hjertet noget andet, end kroppen vil”

På scenen var desuden de nyligt kårede Karriere Kanonen-vindere Rest in Beats, danske Royal Feet Factory og den israelske duo Shelly & Rotem.

Kom med til koncert på Rådhus Pladsen i vores billede- og videogalleri herunder:

Opdateret 15.09.17 med hele videogalleriet fra “Under The Rainbow”.

Advertisement

Melodi Grand Prix 2018 kommer til Aalborg

Anja vinder Melodi Grand Prix 2017 | Foto: Michael Thygesen (GEE)

Melodi Grand Prix 2018 afholdes i Aalborg. Det skriver avisen Nordjyske idag.

Efter 3 års pause, så bliver Gigantium i Aalborg næste år igen værter for Melodi Grand Prix, når showet løber over tv-skærmen lørdag 10. februar 2018. Aalborg har seks gange tidligere haft værtsrollen, senest i 2015. Traditionen tro afvikles børnenes MGP lørdagen efter, nemlig lørdag 17. februar.

Det bliver ifølge dr.dk/grandprix igen Annette Heick og Johannes Nymark, som kommer til at stå i spidsen for showet, som de gjorde det i år i Herning.

Vil du være med i Melodi Grand Prix 2018, så har du indtil den 15. september til at indsende dit bud på en vindersang til DR. Efter fristen går udvælgelsen af næste års deltagere i gang.

Tilmelding

Gigantium har plads til 8500 publikummer. Billetsalget forventes at starte i løbet af efteråret.

Advertisement

Copenhagen Pride 2017: Grand Prix-stjerner indtager Rådhuspladsen

Foto: Good Evening Europe / Bryan Rice

Om 2 uger skydes årets Copenhagen Pride Week i gang. Fra tirsdag den 15. august og ugen ud er der er lagt op til en forrygende fest i alle regnbuens farver, som traditionen tro også byder på musikalsk underholdning fra en række Grand Prix-stjerner.

Arrangørerne byder i år på det hidtil største og mest ambitiøse Pride Week-program i Copenhagen Pride’s historie, når København i dagene fra den 15. til 20. august indhylles i regnbuer, mangfoldighed, kærlighed og uforglemmelige oplevelser.
Rådhuspladsen forvandles i disse dage til Pride Square, og byder ugen ud på gratis koncerter og underholdning for enhver smag.

Arrangørerne byder i år på flere lækkerier til Grand Prix-fans. Fra årets Melodi Grand Prix optræder både Sada Vidoo og Anja Nissen, mens der ligeledes er gensyn med den danske Grand Prix-veteran Bryan Rice.

Sada Vidoo tilbage på Pride Square

I 2014 gav Sada Vidoo en flot optræden på årets Copenhagen Pride Show. Efter sidste års deltagelse i X Factor UK og årets Melodi Grand Prix, så er hun nu tilbage igen på Pride scenen.

Sada Vidoo optræder til koncerten “Under The Rainbow”  | Torsdag den 17. august kl. 18.30 – 19.00 på Pride Square (Rådhuspladsen).

Om Sada Vidoo

Sada Vidoo startede sin karriere i musikindustrien allerede i slut 90’erne under sit borgerlige navn Nicole Stokholm. I 2000 skrev hun teksten til DJ Alligator’s clubhit “Lollipop”, som opnåede en flot placering som #5 på den britiske single-hitliste. I 2002 var hun med på Me & My-singlen ‘Te Quiero’, men trak sig efterfølgende ud af rampelyset og koncentrerede sig om sangskrivningen. I 2006 opnåede Infernal et stort internationalt hit med ’10 miles’, som er skrevet af Sada. I 2008 prøvede Sada lykken i Kanal 5’s talentshow ‘Elsk mig i nat’ og nåede finalen. Det store kommercielle gennembrud udeblev imidlertid.

Vendepunktet for Sada kom i 2012, da hun mødte den britiske producer Chris Ballard samt den anerkendte singer-songwriter Russ Ballard og efterfølgende flyttede til England for at arbejde med sit album i Ballard’s studie. ‘A Story with No End’ udkom i 2014, og bød  bl.a. singlerne ‘The Actress’, ‘China Doll’ samt cover-versionen af Pat Benatar-hittet ‘Love Is a Battlefield’.

I samme periode startede transformationen fra Nicole til den levende dukke Sada Vidoo, som sidste år skabte overskrifter i både Storbritanien og i Danmark efter hendes fantastiske optræden i X Factor UK. I februar i år blev Sada landskendt i Danmark med et af årets mest iøjnefaldende shows, da hun deltog i Melodi Grand Prix 2017 med ‘Northern Light’ og efterfølgende havde sin egen dokumentar-serie på DR3.

Sada har ved flere lejligheder fortalt om sit tætte forhold til Pride. Hendes nu afdøde onkel var med til at starte Nørrebro-afdelingen af Copenhagen Pride tilbage i 90’erne og lagde et stort arbejde indenfor organisationen. Se vores interview med Sada fra årets Melodi Grand Prix her, hvor hun fortæller om hendes forhold til Priden.

Glæder vi os til at gense skønne Sada Vidoo på Pride-scenen? JA vi gør! 🙂

Læs også: Wanted for Dansk Melodi Grand Prix – vores 10 ønske-artister!

Årets Melodi Grand Prix-vinder gæster Copenhagen Pride

Dansk/australske Anja Nissen vandt i år det danske Melodi Grand Prix og bragte efterfølgende Danmark tilbage i Eurovision-finalen i Kiev efter 2 år i kulden.

Anja Nissen optræder til “Copenhagen Pride Show” | Lørdag den 19. august mellem kl. 19.00 og 20.00 (Samme tidsrum som Nabiha og Aura) på Pride Square (Rådhuspladsen)

Om Anja Nissen
Anja er født og opvokset i Australien, men begge hendes forældre er danske.  Anjas mor emigrerede til Australien med sine forældre, da hun var 11 år. Senere mødte hun sin danske mand, der også var emigreret til Australien. Parret grundlagde en farm i Blue Mountains, som Anja og hendes søster er vokset op på.

I 2014 vandt Anja den 3. udgave af The Voice (Australia) og fik selveste Will.i.am (Black Eyed Peas) som coach. Den dengang 18-årige high-school-elev havde efter en imponerende audition frit valg på alle hylder, og kunne også have valgt bl.a. Kylie Minogue eller Ricky Martin som coach. Med sejren vandt Anja en pladekontrakt med Universal Music på over 500.000 danske kroner samt en bil.

Den 1. august 2015 udgav Anja sit debutalbum “Anja Nissen” fra Universal Music Australia, og har haft flere singlehits derfra.

I 2016 var Anja et mulehår fra at opfylde sin barndoms store drøm: At repræsentere Danmark i Eurovision Song Contest, men måtte se sig slået af Lighthouse X. I år var hun tilbage i Melodi Grand Prix og gik denne gang hele vejen med “Where I am”, som hun selv har været med til at skrive. I maj repræsenterede hun Danmark i Eurovision Song Contest 2017 i Kiev.

Grand Prix-veteranen Bryan Rice optræder Under The Rainbow

Bryan Rice gør comeback på på Pride scenen, efter han sidste år var gæstesolist på David Jay’s optræden til Pride Show. Bryan Rice har deltaget i Melodi Grand Prix hele 5 gange både som solist og sangskriver.

Bryan Rice optræder til koncerten “Under The Rainbow” | Torsdag den 17. august kl. 19.30 – 20.00 på Pride Square (Rådhuspladsen)

Om Bryan Rice

Bryan Rice er, hvad man kan kalde, en ægte Grand Prix-veteran. Hele 5 deltagelser er det blev til siden 2009, hvor var med til at skrive ‘Underneath my skin’ til norske Christina Undhjem. Året efter debuterede han som solist på Grand Prix-scenen med fanfavoritten ‘Breathing’. I 2013 deltog Bryan igen som sangskriver, da Albin sang hans ‘Beautiful to me’. I 2014 var han selv tilbage i spotlyset, denne gang med sangen ‘I Choose U’ og vendte tilbage som sangskriver i 2016 med ‘Rays of Sunlight’ sunget af David Jay.

Den nu 39-årige Bryan Rice fik sit folkelige gennembrud i 2005 med sangen ‘No Promises’, der er at finde på en 4. plads over de mest spillede numre Danmark i perioden 2000-2010. Han har siden da udgivet adskillige albums og singler, senest hittet “Warriors”, som udkom i april i år.

Hele programmet for Copenhagen Pride Week 2017

Du kan se hele programmet for Copenhagen Pride Week herunder, som bl.a. indeholder det altid underholdende Drag Night – i år med #80sLadies som tema, koncert med de danske pop-ikoner Nabiha og Aura samt årets hovednavn canadiske Peaches, som har leveret musik til adskillige tv-serier og film og bl.a. har været “featured” på hits fra Major Lazor, Pink og Christina Aguilera.

Vi dækker som altid Copenhagen Pride og bringer både video, billeder og reportager fra de forskellige events. Følg med her på good-evening-europe.dk og på vores sociale medier:

 

Advertisement

EBU: Ændrede regler for Eurovision Song Contest 2018

Eurovision Song Contest 2018 skal ud af den politiske skygge, som har hvilet over årets event. Det må være konklusionen på den række regelændringer, som EBU ifølge den tyske tv-station ARD har fastlagt forud for næste års konkurrence.

Eurovision er et “non-political event”

I de nye regler specificeres det, at Eurovision er et “non-political event” og at både værtsnation og alle øvrige deltagere skal være med til at sikre dette. Brud på reglen kan resultere i diskvalifikation.

1.5 NON-POLITICAL EVENT
The ESC is a non-political event and all Participating Broadcasters, including the Host Broadcaster, shall ensure that all necessary steps are undertaken within in their respective Delegations and teams in order to make sure that no organization, institution, political cause or other cause, company, brand, product or service shall be promoted or mentioned during the Event. No messages promoting any organization, institution, political cause or other, company, brand, products or services shall be allowed in the Shows and within any official ESC
premises (i.e. at the venue, during the Opening Ceremony, the Eurovision village, the Press Centre, etc.). A breach of this rule may result in disqualification

Ingen forhold, som kan udløse indrejseforbud

EBU tager endvidere bevidste skridt for at undgå en gentagelse af årets kontroversielle udelukkelse af Ruslands deltager, hvor Julia Samoylova pga. en overtrædelse af ukrainsk lovgivning havde indrejseforbud i Ukraine. I de nye regler står det ordret at hverken deltagere eller medlemmer af delegationen må have en forhistorie, der kan udløse et indrejseforbud i forhold til værtsnationens nationale love.

2.2) PARTICIPATING BROADCASTERS’ COMMITMENTS
2.2.2) UNDERTAKINGS
e) undertakes to enter a national song and an artist in compliance with the present Rules and to organize a national selection process as it deems fit and under its sole responsibility; in particular, no selected artist nor any member of the Delegation shall have any antecedents likely to prompt the Host Country’s national authorities to deny them access to the Host Country in accordance with applicable national law;

Værtsnationen skal respektere deadlines og sikre deltageres indrejse

Ligesom deltagerne ifølge reglerne ikke må have forhold, som kan udløse indrejseforbud, så skal værtsnationen ligeledes sikre at alle deltagere kan optræde på scenen i alle shows og prøver. Værtsnationen skal, som det fremgår herunder, gøre sit yderste for sikre eventets ikke-politiske karakter.

De væsentlige forsinkelser, som karakteriserede årets forberedelser, vil EBU ligeledes undgå for fremtiden. I de nye regler specificeres det, at værtsnationens tv-station til enhver tid skal respektere alle deadlines aftalt med EBU. I modsat fald kan EBU overdrage produktionen og organiseringen af eventet til et andet medlemsland.

Annexe: 1 DUTIES OF THE HOST BROADCASTER
(l)The Host Broadcaster shall respect at all times the deadlines agreed upon with the EBU for the proper, timely and smooth implementation of the ESC and it shall comply with EBU instructions. Non respect thereof shall constitute a breach of the Host Broadcaster Agreement enabling the EBU to unilaterally terminate the Host Broadcaster Agreement and enstrust another Member with the production and organisation of the ESC.

(m) The Host Broadcaster shall ensure that all the contestants selected by the Participating Broadcasters are able to perform in person live on stage in the Shows (including in all the rehearsals and in the Dress Rehearsals). The Host Broadcaster shall do its utmost to safeguard the non-political character of the Event.

Skærpede regler for nationale juryer

EBU’s nye regler imødekommer også problemerne omkring mistanker om manglende objektivitet hos juryen. I år (igen) gav jurymedlemmer i Armenien og Azerbaijan konsekvent hinanden en sidsteplads (se screenshots herunder). Ifølge de nye regler fremhæves det, at jurymedlemmerne skal stemme fuldstændigt uafhængigt, upartisk, retfærdigt, objektivt og gøre brug af alle deres faglige kompetencer og erfaring uden at favorisere nogle deltagere på grund af deres nationalitet, køn eller lignende.

1.3) NATIONAL JURIES
1.3.1) COMPOSITION

Participating Broadcasters shall verify and ensure that no member of its National Jury is connected in any way with any of the participating songs entered and/or artists performing in the ESC in such a way that they may be prevented from voting in complete independence, impartiality, fairness, objectiveness and using all their professional skill and experience without favouring any contestant on the account of their nationality, gender or likeliness. In addition, Participating Broadcasters shall ensure that no member of its National Jury discloses, uses and/or shares information with any third party, including other jury members, his/her voting intentions at any time before and/or during the Event. Filming and transmission in any manner whatsoever of the voting sessions is strictly prohibited.

Udover de overstående regelændringer, så er der også nye regler omkring sociale medier. Du kan læse det komplette regelsæt (ændring) her.

 

Advertisement

Eurovision Song Contest 2018 afholdes i Meo Arena i Lissabon

Flere byer var med i udvælgelsen, men her til aften blev det afsløret af næste års værtsby, som ventet bliver Lissabon. Den 63. udgave af Eurovision song Contest afholdes i:

Altice Arena på følgende datoer:

  • Semifinale 1: 08.05.2018
  • semifinale 2: 10.05.2018
  • Finalen: 12.05.2018

Altice (tidligere Meo) Arena, som har kapacitet til 20.000 mennesker og er blandt de største indendørs arenaer i EU, har tidligere været benyttet som arena for ungdoms-verdensmesterskaberne i Basketball, til MTV Europe Music Awards og har huset koncerter med flere store artister, herunder Justin Bieber, Adele, Lady Gaga, Britney Spears og Kylie Minogue.

Ses vi i Lissabon?
Et godt råd fra vores side: Hvis du planlægger at opleve Eurovision Song Contest 2018 live i Lissabon, så skynd dig at booke hotelværelse. Priserne går kun i én retning fra nu af og det er op 🙂

På sider som booking.com og hotels.com kan du som oftest booke et værelse uden forudbetaling og afbestille gratis f.eks. en måned eller få dage før den bookede periode. Vær opmærksom, når der gælder “særlige vilkår” og tjek generelt betingelserne, inden du booker.

www.hotels.com / www.booking.com

Advertisement

Optakt: I aften dyster Danmark i historiens første Eurovision Choir of the Year

Historiens første udgave af ‘Eurovision Choir of the Year’ løber af stablen i aften kl. 20.00 i Riga med deltagelse af 9 lande, heriblandt Danmark. Vinderen af aftenens konkurrence kan tage derfra med 10.000 euro og titlen som ‘Eurovision Choir of the Year 2017’.

33 sangere i alderen 20-35 år udgør den danske repræsentant i Eurovision Choir of the year, Akademisk kor Århus. Koret, som bl.a. har tilknytning til musiklivet omkring Aarhus Universitet og Det Jyske Musikkonservatorium har de senere år turneret i Canada, Kina, USA og flere steder i Europa. Århus-koret har da også allerede vundet én konkurrence. I 2015 sikrede de sig sejren i konkurrencen ’Musica Sacra a Roma’ i Rom.

Fedt at opleve, hvor meget det betyder for folk

De danske repræsentanter, som i dagene op til aftenens show har været i Riga, er både glade og stolte over at deltage i Eurovision Choir of the Year:

Det betyder rigtig meget. Både for os og for kor som helhed“, fortæller Louise Brinch Seidelin, der er formand for Akademisk Kor Århus, til Aftenshowet. “Når man er hernede, så kan man mærke at kortraditionen er en helt anden. Hele byen handler kun om denne her konkurrence. Det er enormt fedt at opleve, hvor meget det betyder for folk. Det er dejligt, at det går ind i så manges hjerter hernede og forhåbentligt også derhjemme“.

Noget af det smukkeste nordiske lyrik, der er skrevet

Til konkurrencen i Riga, som har deltagelse af 9 lande, har hvert kor 6 minutter og man bestemmer selv, om man vil synge én sang eller vise noget forskelligt. Genren er valgfri men sangene skal delvist afspejle national eller regional karakter. Aftenens vinder bliver fundet af en professionel jury bestående af Elīna Garanča, lettisk Mezzo-sopran, John Rutter britisk komponist og Nicolas Fink, schweizisk dirigent.

Akademisk Kor skal synge 2 sange: ’I Seraillets Have’ med tekst af J. P. Jacobsen og musik af Wilhelm Stenhammar samt ’Wiigen-Lied’ med tekst af Adolf Wölfli og Ole Sarvig og musik af Per Nørgård:

De to stykker viser tilsammen den danske og nordiske kortradition fra dens stærkeste sider“, fortæller fortæller Akademisk Kor Århus’ dirigent Ole Faurschou til dr.dk og fortsætter: ’I Seraillets Have’ er noget af det smukkeste, nordiske korlyrik, der er skrevet, da digtet beskriver den fredfyldte og magiske atmosfære fra et serail i Østen med dets pinjetræer og klare kilder. Og Per Nørgårds ’Wiigen-Lied’ er et fantastisk stykke musik, der benytter kor-mediet på en helt ny måde – og samtidig et stykke med helt direkte publikums-appeal og teatralske indslag

Akademisk kor Århus i Riga | Foto: Akademisk kor Århus på Facebook

En god chance for at vinde

Koret har de seneste dage øvet deres bidrag i Riga: “I kan forvente et meget specielt show. En meget speciel vuggevise, men også en flot, dansk sang“, fortæller Frederik Holmer Henriksen til Aftenshowet og tilføjer: “Generelt tror jeg det bliver et glittershow, ligesom Eurovision plejer at være”. Han fortæller endvidere, at det danske bidrag også indeholder en koreograf, som er en ny ting for gruppen: “Vi er ikke vant til at arbejde med koreografi på samme måde“.

Værter på aftenens show i Riga Arena bliver den Grammy-vindende komponist og dirigent Eric Whitacre samt den velkendte lettiske vært Eva Johansone. og blandt Danmarks konkurrenter er mange forskellige korvarianter, bl.a. pigekor, mandekor, rytmisk kor og et specielt mandekor, som har specialiseret sig i drikkeviser fra Ungarn, men Akademisk kor er optimistiske i forhold til de danske chancer for sejr:

Vi har en god chance for at vinde. Vi har øvet os rigtig meget og vi synes, at vi kommer med et godt produkt og er rigtig klar. Men det kommer an på, hvad de andre kor kommer med og hvad der bliver lagt vægt på hos dommerne“.

DR’s Eurovision-ekspert og pigekorets chefdirigent

Når DR K kl. 20.00 blænder op for Eurovision Choir of the Year bliver det med 2 yderst kompetente navne bag mikrofonen. Det bliver nemlig DR’s faste Eurovision-kommentator Ole Tøpholm som sammen med DR Pigekorets chefdirigent Phillip Faber skal guide seerne igennem showet.

Ole Tøpholm og Philip Faber er kommentatorer

Philip Faber er konservatorieuddannet som både komponist og dirigent og har skrevet flere værker. Han håber, at konkurrencen kan skabe mere bevågenhed om korsang og går hen og bliver en fast tradition, ligesom Eurovision Song Contest har været det helt siden 1956:

Kor er linket mellem den professionelle musik og amatørmusikken, og som kor-mand glæder jeg mig rigtig meget til at se, hvad de andre lande byder ind med. Udover at der helt sikkert kommer masser af fremragende korsang, kommer Eurovision Kor Grand Prix utvivlsomt også til at give seerne et indblik i, hvad der rører sig lige nu på den front,” siger Phillip Faber til Dr.dk.

Du kan høre et interview med Philip Faber fra DR’s Aftenshowet her.

Det danske postkort

Når de deltagende kor går på scenen i Riga, så sker det, ligesom i Eurovision, med et specielt postkort, som præsenterer koret og det land, de repræsenterer. Herunder kan du se det danske postkort:

Startrækkefølgen – Danmark på scenen som nr. 2

  1. Estonia – Estonisk TV’s pigekor – “Absolute Tormis”
  2. Denmark – Akademisk kor Århus – “I Seraillets Have” / “Wiigen-Lied”
  3. Belgium – Les Pastoureaux – “Dans la troupe” / “Ensemble”
  4. Germany – Jazzchor Freiburg – “African Call” / “Palettes”
  5. Slovenia – Carmen Manet – “Ta na Solbici” / “Adrca”
  6. Hungary – Bela Bartok Male Choir – “Karádi nóták”
  7. Wales – Côr Merched Sir Gâr – “O, Mountain, O” / “Traditional Welsh Lullaby” / “Wade in the Water”
  8. Austria – Hardchor Linz – “Ave Maria” / “I tua wos i wü” / “Rah”
  9. Latvia – Spīgo – “Grezna saule debesīs” / “Es čigāna meita biju”

Hvor kan jeg se Eurovision Choir of the Year?

LTV, som tilbage i 2003 afviklede Eurovision Song Contest i Riga, producerer showet, som bliver sendt på de tv-kanalerne, der medvirker, samt streamet til hele verden. Showet bliver sendt direkte på DR K i aften den 22. juli klokken 20.00.

Showet vises desuden på følgende kanaler:

  • Belgien – La Trois
  • Frankrig – ARTE Concert
  • Tyskland – ARTE Concert
  • Danmark – DR K
  • Estland – ETV 2
  • Ungarn – M5
  • Letland – LTV 1
  • Serbien – RTS 2
  • Slovenien – RTV 1
  • Wales – S4C

Læs mere:

Eurovision Choir of the year på Facebook

Akademisk kor Århus på Facebook

Advertisement

Helsinki Pride week celebrations with Softengine as a Eurovision star

Softengine performing in the gay club Hercules, Helsinki, 2017 | Photo: Riikka Jääskä

Helsinki Pride is a week-long celebration in the capital of Finland, at the end of June and beginning of July. As every year, it also offered some treats for a Eurovision fan.

The dragtastic Pride

On Wednesday, a local restaurant Tenho Restobar hosted a special drag show by a group called Drag Me To HEL. They describe themselves as a Helsinki-based showcase of twisted, yet high-class queer variety, burlesque and drag. Among the artists we saw on stage were real masters of trashsthetics, such as Shady Stardust, Lamey Crackhouse, Hasard Le Sin and Fanny af Ticklehorn.

Also a bit of Eurovision drag was seen on stage during the Pride week, when Club La Persé (UMK 2017) performed during the 1000 & 1 Nights Party hosted by Clarion Hotel in Helsinki.

The Eurovision Fanclub Night – ESC hits all night long!

The Hercules night club, the biggest gay night club in Europe, offered two nights of Eurovision entertainment. Zühlke, who participated in Uuden musiikin kilpailu (UMK) in 2017 with her strong song “Perfect villain”, performed on Thursday night.

On Saturday night, after the Pride parade, it was time for the Eurovision Fanclub Night, already the 36th edition. DJ Ohrmeister, who is the official DJ of the German ESC fanclubs ECG and OGAE Germany, played only Eurovision songs for the whole night, both old and new ones, filling the dancefloor with happy people.

The live act of the night was Softengine, the band who represented Finland in the Eurovision Song Contest 2014 and ended up 11th in the final with their entry “Something better”. The band, now consisting of three members, performed all of their best known songs.

The Pride parade took a 2,5 km route in the streets of central Helsinki on Saturday afternoon. It was a success once again, with approximately 35 000 people attending.

 

Advertisement

Interview: Svenskfødte Christina skal repræsentere Danmark i OGAEvision Song Contest 2017

I denne weekend lægger Berlin endnu engang rammer til årets Eurovision Weekend, som traditionen tro tiltrækker fans fra hele verden. Blandt dem er svenskfødte Christina Thuresson, som skal forsvare de danske farver i OGAEvision Song Contest.

Det er 6. gang at Berlin er vært for Eurovision-weekenden, der for mange fans betyder et kærkomment gensyn med Eurovision-venner fra ind- og udland og ikke mindst en tiltrængt Eurovision-indsprøjtning i PED-perioden efter ESC-finalen,.

Et af højdepunkterne under Eurovision Weekend er OGAEvision Song Contest, som er en sangkonkurrence for fanklubberne. Tolv artister dyster i konkurrencen, hvor Finland, Israel, UK, Island, Sverige, Ungarn, Ukraine, Rusland, Østrig, Tyskland, Malta  og Danmark er repræsenteret.

De 12 artister synger hver et cover af en Eurovision- eller preselection-sang og vinderen findes ved en afstemning, som vi kender det fra Eurovision. Repræsentanter for hver deltagende fanklub danner en jury, der sammen med gæsterne ved eventet afgiver sine stemmer. De deltagende fanklubber afgiver 1-12 points, mens publikum stemmer på Top 3.

Den danske juryformand er sidste års danske deltager Mikal Johansen.

 Vinder af “Vintergalan” sangkonkurrence

Årets danske håb, som går i fodsporene på Mikal Johansen, der sidste år repræsenterede Danmark med sin flotte fortolkning af ‘Silent Storm’, er Christina Thuresson.

Christina er 24 år gammel, født i Sverige, men har boet i Danmark siden 2011. Hun arbejder til dagligt som indkøbsassistent og har været Eurovision-fan, siden hun for første gang stiftede bekendtskab med konkurrencen som 6-årig. Det skete da Charlotte Perelli vandt med  ”Take me to your heaven” :

Mit første minde er fra 1999, hvor jeg blev helt fortryllet af Eurovision og det har jeg været lige siden.

Udover at være Eurovision-fan, så spiller musik og sang en stor rolle i Christina’s liv:

Jeg synger i et kirkekor og har sunget i 6 kor totalt siden jeg var 14 år. Desuden spiller jeg guitar.

Når Christina på lørdag går på scenen i Berlin, så er det ikke første gang, at den danske OGAEvision-repræsentant er med i en sangkonkurrence. Sidste år deltog hun nemlig i den årlige sangkonkurrence før “Vintergalan” i Malmö arena. Og ligesom Emmelie de Forest gjorde det i 2013, ja så vandt Christina konkurrencen i Malmö Arena.

Det er dog ikke kun drømmen om sejr, der har tiltrukket Christina:

Jeg har valgt at stille op i OGAEvision, fordi jeg elsker at synge og jeg håber at jeg kan få nogle gode erfaringer. 

 Christina Thuresson vil ‘La det Swinge’

Deltagerne i OGAEvision har i år valgt meget forskellige sange, som spreder sig over mere end 40 års Eurovision-historie. OGAE Israel stiller f.eks. med ‘Ey Sham’, som opnåede en 4. plads ved Eurovision Song Contest 1973, mens Tyskland har forberedt en speciel tysk version af årets estiske bidrag ‘Verona’.

Christina har valgt en af 80’ernes glade og farvestålende vindersange, originalt fremført af Elisabeth Andreassen og Hanne Krogh, bedre kendt som schlagerduoen Bobbysocks, nemlig ‘La Det Swinge’ fra 1985:

Jeg har valgt at synge en sang som gør mig glad og som jeg håber, at jeg kan sprede en god stemning med.

Ligesom ved Eurovision Song Contest, så ligger der en del forbedelser forud for et show som OGAEvision. Udover at vælge det helt rigtige bidrag, så skal deltagerne også selv forberede den visuelle del af deres optræden. Det har været en lærerig opgave for Christina:

Forberedelserne til koreografi, postkort og baggrundsvideo har været spændende og jeg synes at jeg har lært meget af det.

Mød de 12 deltagere i OGAE-vision

Du kan blive introduceret for Christina og hendes 11 konkurrenter i præsentationsvideoerne herunder:

Udover OGAEvision Song Contest, så byder weekenden på koncert med flere Eurovision stjerner bl.a. Kurt Calleja, Claudia Faniello og Glen Vella. Der vil desuden være Eurovision brunch, interviews, quiz mm.

Vi krydser fingre for Christina i OGAEvision og ønsker rigtig god weekend til alle deltagere!

Advertisement

Aalborg Pride show: Hør Sada Vidoo synge “Northern Lights”

Sada Vidoo til Aalborg Pride | Foto: Lars Hoeing (Screenshot)

Det er 3. år i træk, at Aalborg Pride indtager byen for at hylde mangfoldigheden i Nordjylland. Under årets tema “Wear Your Pride” deltog ca. 1500 mennesker lørdag eftermiddag i Aalborg Pride paraden, som gik fra Kildeparken til Karolinelund, hvor festen fortsatte og op imod 10.000 mennesker kiggede forbi.

Blandt hovednavnene til “Aalborg Pride Show” var Sada Vidoo, som også til hverdag kæmper for retten til at være anderledes. Sada har et meget personligt forhold til Pride. Hendes nu afdøde onkel var nemlig med til at starte Copenhagen Pride tilbage i 90’erne og lagde en stort arbejde indenfor organisationen. “Min onkel var med til at starte Nørrebro’s afdeling op“, fortalte Sada tidligere på året til Good Evening Europe.

Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at støtte det, min onkel var med til at starte”, udtalte Sada i et interview med Good Evening Europe tilbage i februar under prøverne til Melodi Grand Prix 2017, hvor hun breakede nyheden om, at hun var blandt artisterne på scenen til Aalborg Pride. Du kan se interviewet her.

Hør Sada Vidoo synge Melodi Grand Prix-hittet “Northern Lights” og “China Doll” live på scenen til Aalborg Pride:

Video: Lars Hoeing

Du kan følge Sada Vidoo på Facebook her og blive en del af hendes egen danske fanklub her.

Advertisement

Aarhus Pride 2017 – Parade, prisuddeling og underholdning i topklasse!

Miss OTB var vært på Aarhus Pride 2017.
Miss OTB - One Tall Bitch - var årets veloplagte værtinde på Pride Square | Foto: Michael Thygesen / good-evening-europe.dk

Omkring 6000 mennesker deltog i den store – knap 3,5 km lange – parade gennem Århus’ gader, da Aarhus Pride i lørdags blev afholdt for 6. gang. Paraden, som startede ved Bispetorv, bød traditionen tro på masser af regnbueflag, farvestrålende kostumer, bannere, samba-rytmer, glæde og dans. Efter optogets afslutning fortsatte festlighederne på Officerspladsen i hjertet af Århus med prisoverrækkelser, musikalsk underholdning og masser af hygge på det store Streetfood-marked.

Kærlighed er kærlighed!

På scenen bød Borgmester Jacob Bundsgaard velkommen i en smuk tale, som lagde vægt på Århus som en by, der hylder mangfoldigheden:

”Kærlighed er kærlighed. I dag hylder vi mangfoldigheden og det, at vi er en by, hvor uanset hvor man kommer fra, hvilken alder man har, hvad det er for en etnicitet og seksualitet, man bekender sig til, og hvordan man ser ud, så er man en del af Aarhus. Og man er velkommen her i vores by!”

Der var også masser af kærlighed både til og fra de 2 søstre, May-Britt Mølgaard Hansen og Rikke Hansen, som står bag den århusianske homobar og natklub GBar og i år modtog Århus Pride prisen for deres mangeårige arbejde og opbakning til LGBTQ-miljøet i Arhus.

Til at overrække prisen til GBar var ligestillingsminister Karen Ellemann, som i sin tale bl.a. roste de 2 prisvindere for at være et forbillede for andre.

“Det er mennesker, som dem vi hylder lige om lidt. Det er deres fortjeneste, at vi overhovedet kan stå her idag til Pride. De har turdet stå frem, de har været et levende eksempel for andre, også selvom det til tider har været enormt svært og også ind imellem farligt. Det kræver vilje og en kæmpe portion mod at gå forrest.”

Det var 2 tydeligt rørte bar-ejere, som efter at have modtaget prisen takkede både GBar-personalet og gæsterne:

“Vi er meget beærede, tusind tak! Sådan noget sker ikke uden GBar personalet, 8 1/2 år med jer, alle mulige dejlige mennesker, og gæsterne, hvor ser I godt ud, tusind tak.”

Udover Pride Prisen til Gbar blev der også uddelt en pris til den 20-årige danske drag Lathisya Adore. Hun vandt sammen med sine venner og familie årets paradepris, som gives for at have gjort paraden til en ekstra god, mindeværdig og farverig oplevelse. Hun takkede efterfølgende bl.a. sin familie for støtten:

“Jeg vil gerne sige tak til alle mine venner, som er taget med til paraden i år, min dejlige lillebror og min dejlige far, som er med herinde og støtter op om det her. Det er så fantastisk, når man kan hive familien med.”

Humor, rappe replikker og enestående kostumer

På trods af gråvejr og regnbyger, så var humøret højt blandt de mange Pride-gæster, som dagen igennem dansede, grinte og stor-hyggede sig på Pride Square. Den musikalske underholdning var i top med live-optrædener fra bl.a. skønne Marie Frank, som sang flere af sine kæmpehits fra slut 90’erne og starten af 2000, bl.a. “Symptom of My Time” og “Under The Water”.  Vi stiftede bekendtskab med den spændende danske singer-songwriter Ida Gard, som imponerede med egne numre og coverversioner, og så var der ny musik fra det århusianske stjerneskud Alexander Oscar. Endelig var der dragshow med smukke Miss Stella Starlight. Du kan se video med dem alle nederst i artiklen.

En speciel person formåede dog i særlig grad at fastholde publikum og få dem til at glemme alt om regnvejret. Årets veloplagte værtinde Miss OTB – One Tall Bitch – leverede dagen igennem en helt fantastisk optræden, fyldt med humor, rappe replikker og enestående kostumer. Med adskillige improviserede optrædener, skarpe præsentationer, involvering af publikum samt dagens mest underholdende shows, så var Miss OTB omdrejningspunktet i en yderst vellykket fest på Pride Square.

Tak til arrangørerne, artisterne samt de mange frivillige for en skøn dag i Århus. Vi glæder os til næste år!

Video playliste, Aarhus Pride 2017

Galleri, Aarhus Pride 2017

Links:

Vært: Miss OTB ( Michael Engel O. Bonnichsen) – Facebook

Miss Stella Starlight (Peter Hfb Rothgardt) – Facebook

Lathisya Adore –  Facebook

Marie Frank – Facebook

Alexander Oscar – Facebook

Ida Gard – Facebook

Gbar – Facebook

 

 

 

Advertisement

Celebrate Diversity: Århus Pride inviterer til folkefest i mangfoldighedens tegn

Aarhus Pride - mangfoldighed og LGBTQ+ rettigheder
Foto: Martin Ballund

God musik, prisuddeling, lækker mad og ikke mindst en flot og farvestrålende parade gennem Århus’ gader. Det er nogle af de ting, man kan opleve på næste lørdag, når Aarhus Pride meget apropos årets Eurovision slogan #celebratediversity, hylder mangfoldigheden og inviterer til folkefest i midtbyen. 

Århus Pride er en kampdag og en festdag for lige rettigheder og muligheder for alle – uanset kønsidentitet eller seksuel orientering. Eventet, som blev afviklet for første gang i 2012, har til formål at skabe positiv opmærksomhed om hele LBGT-miljøet i landets næststørste by, men også i resten af Danmark og i hele verden.

Farvestrålende parade gennem Århus Midtby

Århus varmer allerede nu op til næste uges store fest, der lørdag kulminerer med Århus Pride Parade, som vil slange sig igennem Århus Midtby i en farvestrålende parade.  Paraden starter kl. 12.00 på Bispetorv med DJ og masser af god stemning. Derefter går paraden gennem byens gader for at ende på Officerspladen. Du kan se ruten herunder:

Ruten: Bispetorv – Mejlgade – Graven – Klostergade – Grønnegade – Vestergade – Lille Torv – Badstuegade – Pustervig – Rosensgade – Mejlgade – Teatergade – Kannikegade – Sct. Clemens Torv – Søndergade (Strøget) – Ryesgade – Banegårdspladsen – Park Alle – Agnete og Havmanden – Rådhusparken – Frederiks Alle – Musikhusparken

Du kan læse mere om eventet her. Sidste chance for at melde en gruppe til paraden er i morgen søndag den 27/5.

Kulinariske lækkerier, musik og underholdning

Når paraden afsluttes, så fortsætter folkefesten på Officerspladsen og i Musikhusparken i hjertet af Aarhus. Både paradedeltagere og tilskuere kan få stillet sult og tørst på Kødbyens store madmarked, som byder på kulinariske lækkerier i mangfoldighedens tegn. Der vil være musik, prisuddeling og taler fra den store scene, mens græsset vil byde på alt fra hoppeborge og havespil til forboldturning.

Blandt de optrædende er:

  • singer-songwriter Marie Frank, bl.a. kendt for hittet ‘Symptom of my time’ og har Superheroes guitaristen Thomas Richard med på scenen
  • det unge stjerskud Alexander Oscar, som har arbejdet sammen med Remée og Chief 1 og står bag hittet  ”Ocean View”
  • singer-songwriter Ida Gard, vinder af P3’s Karrierekanonen i 2008, en del af projektet ‘Flygtningestemmer’ og har bl.a. varmet op for Bob Dylan
  • Danmarks Dragdronning, Miss OTB (One Tall Bitch), fejrer i år 20 års-jubilæum som drag, tidligere Talent-deltager, skal med sin skarpe tunge og sine spidse stiletter styre Pride showet.

På scenen kan man desuden møde Århus’ borgmester Jacob Bundsgaard, minister for ligestilling Karen Ellemann, drag queen Stella Starlight og Århus Pride’s formand Mads Hedelund.

Lækre drinks, drags og dans

Når mørket falder på, så flytter festen indendøre på Double Rainbow ved Godsbanen. Her afsluttes Århus Pride 2017 med et brag af et Afterparty, som har de 2 drags Miss Stella Starlight og Miss Mercedes Moonshine som værtinder og desuden vil byde på masser af lækre drinks og dans. Du kan læse mere om WONN Official Aarhus Pride Afterparty og finde info om billetter her.

Århus Pride afholdes lørdag den 3. juni og er for alle – unge som gamle, børn som voksne. Let’s Celebrate Diversity! Du kan læse mere om eventet på Facebook.

Advertisement

Slavko Kalezić modtager årets Barbara Dex Award

Foto: Michael Thygesen / www.good-evening-europe.dk

For 25. gang siden 1993 er der fundet en vinder af Barbara Dex Award 2017. Den belgiske Eurovision-webside songfestival.be har siden sidste søndag kørt en afstemning, og idag blev det afsløret, at prisen gik til Montenegro’s Slavko Kalezić.

Den velkendte Barbara Dex Award tildeles hvert år til Eurovision Song Contest’s værstklædte deltager, 1 uge efter finalen. Prisen er opkaldt efter den første vinder af prisen, Barbara Dex, som i 1993 fik hård kritik efter at have båret en kjole, som hun selv havde designet. Sidste år vandt Kroatiens Nina Kraljić prisen, ligesom også artister som Milan Stanković, Rona Nishliu og t.A.T.u. også har haft den tvivlsomme ære at modtage prisen.

Selvom Slavko ikke kvalificerede sig til finalen, så havde seerne altså ikke glemt ham – Hverken hans lange fletning, gennemsigtige bluse eller skinnende bukser. Resten af top 3 bestod af Triana Park fra Letland og Martina Bárta fra Tjekkiet. Du kan gense deres optrædener herunder.

Under prøverne i Kiev var der snak om, at Anja Nissen – med sin havfrue buksedragt – ville være en oplagt kandidat til prisen. Det var dog før, Anja valgte at skifte til sin klassiske røde kjole fra den danske finale.

Advertisement

Vinderen af Junior Eurovision 2015 videre i Britain’s got Talent

Foto: Screenshot

I 2016 stillede Finlands 2’er fra den nationale UMK-finale,  Saara Aalto, op i britisk X Factor og endte med at stå overfor Matt Terry i finalen. Nu imponerer endnu et Eurovision-relateret navn dommerne i et britisk talentprogram.

Læs også: Video: Saara Aalto – Fra finsk UMK til britisk X Factor-finale

Malta’s stortalent Destiny Chukunyere, som i 2015 vandt Junior Eurovision med ‘Not My Soul’, er rejst nord på og brillerede igår aftes med sin store stemme og overbevisende performance. Det skete ved den 14-årige sangerindes audition til Britain’s got Talent, hvor hun sang Aretha Franklin’s ‘Think’.

Du kan høre Destiny’s audition her

Advertisement

Hør Alexander Rybak’s cover af ‘Amar Pelos Dois’

Lørdag aften vandt Salvador Sobral Eurovision Song Contest 2017 med sangen ‘Amar Pelos Dois’, skrevet af hans søster Luísa Sobral.  ‘Amar Pelos Dois’ er nu blevet fortolket af en anden Eurovision-vinder, nemlig Alexander Rybak, som vandt konkurrencen i 2009 med ‘Fairytale’.  Her hylder Rybak den første portugisiske vinder med sin egen engelske version af ‘Amar Pelos Dois’. Hør den herunder:

Advertisement

Eurovision Song Contest 2018 afholdes i Lissabon

Foto: Eurovision.tv

Det er 2 dage siden Portugal vandt sin allerførste sejr nogensinde i Eurovision song Contest siden debuten i 1964. Men allerede idag bekræfter den portugisiske tv-station RTP, at Lissabon bliver næste års værtsby,

Det blev endvidere afsløret, at MEO Arena potentielt kan blive næste års arena. MEO Arena, som kan rumme op til 20.000 tilskuere og Portugals største, blev opført i 1998 til Lisbon World Exposition og har siden da lagt rammer til en række store sports-events, bl.a. fodbold og wrestling samt MTV Europe Music Awards i 2005.

Den officielle budrunde er dog endnu ikke gået i gang.

Book dit hotel nu!

Fra det øjeblik et land har vundet Eurovision, går priserne kun i én retning.”We’re going up, up, up”.

Så hvis du overvejer at besøge Lissabon til næste års konkurrence, så book dit værelse allerede nu. Det bliver kun dyrere, når først datoerne er bekræftet.

På hotelsider som booking.com og hotels.com kan du på mange hoteller booke dit værelse/lejlighed uden forudbetaling og dermed annullere, uden det koster dig en krone, hvis du finder ud af, at du ikke skal afsted alligevel, eller du finder et bedre overnatningssted.

Du kan derfor booke de perioder, der kan være aktuelle for konkurrencen. Hvis du planlægger at besøge Lissabon 1 uge op til Eurovision, så book f.eks. i perioderne fra 6. – 13. maj, 13.- 20. maj og 20. – 27. maj 2018.

Husk at kigge efter, om der gælder “specielle vilkår” for værelset. Det kan for eksempel betyde, at du bliver opkrævet en del af prisen allerede ved booking.

Eurovision.tv offentliggør normalt i løbet af foråret, forud for Eurovision Song Contest, værelser på de officielle Eurovision-hoteller.

Her plejer priserne dog at ligge noget højere end, det man selv kan finde hoteller og lejligheder til, hvis man vel og mærke er tidligt ude.

Der skulle ifølge vores info, være stor chance for at MEO-arena løber af med værtsrollen. Derfor kan man evt. kigge efter overnatning nær MEO eller med offentlig transport tæt på. Hvis du skriver “Meo Arena” som destination og sorterer dine resultater på “afstand fra vartegnet” (på booking.com), vil du få vist de hoteller, der ligger tættest på MEO arena, først.

 

 

 

Advertisement

Se resultatet: Portugal og Bulgarien vandt semifinalerne

Efter finalens afslutning er det fulde resultat fra årets 2 semifinaler offentliggjort på Eurovision.tv. Det var, ikke så overraskende, de 2 Top-2-lande Portugal og Bulgarien, som vandt semifinalerne. Danmark sluttede på en 10. plads i sin semifinale. Se de resultaterne herunder:

Advertisement
Translate »