Wednesday, April 2, 2025

Nyskabende scene- og lysdesign for Malmø 2024 afsløret

SVT har afsløret detaljeret grafik for scene- og lysdesignet til Eurovision Song Contest 2024, som finder sted i Malmö Arena, Sverige. Bevægelige LED-kuber, LED-gulve, lys, video og sceneteknologi kombineres for at skabe spektakulære variationer i arenaen, mens scenen er placeret midt i publikum, formet som et kors, hvilket skaber en unik 360-graders oplevelse for publikum og TV-seere.

Bag konceptet står Florian Wieder, produktiondesigner, og Fredrik Stormby, designer af lys og skærmcontent.

“Det er med stor stolthed, at vi præsenterer vores vision for scenen og lysdesignet til Eurovision Song Contest 2024. Vi har ikke set noget lignende før i Eurovision, og konceptet giver os uendelige muligheder for at skabe unikke rum og udtryk for både de konkurrerende kunstnere samt for åbnings- og pause acts. Florians og Fredriks kreation er ganske enkelt fantastisk, og det bliver så sjovt at se det endelige resultat!”

Ebba Adielsson, Executive Producer,

“Jeg er så glad for at være en del af Eurovision-familien igen! At sammensætte et exceptionelt show er en holdindsats, og jeg er stolt af at være en del af et drømmehold af professionelle – lige den rette konstellation af mennesker til at komme op med noget anderledes og nyt. Vi har alle den samme vision for, hvad dette show skal være, og hvordan man tager Eurovision til det næste niveau, og for mig er Sverige altid garant for god musik og underholdning.”

Florian Wieder

“Vi tror, at vi sammen har skabt et uventet og opdateret koncept til Eurovision Song Contest 2024, og ser frem til at vise det frem i virkeligheden! Jeg er beæret over, at have fået opgaven at designe lys og video i samarbejde med teamet fra vores studio og det produktionsteam, som SVT har sat på projektet.

Vi har udviklet et stærkt koncept sammen, og jeg ser virkelig frem til det fortsatte samarbejde i produktionen, den kreative proces med delegationerne og til sidst at sætte tænderne i showet og at skabe udsendelserne!”

Florian Wieder

Scenen og lysdesignet til Eurovision Song Contest 2024 sætter publikum i fokus mere end nogensinde før, og som seer vil man ifølge SVT opleve et visuelt revolutionerende koncept med en centralt placeret scene omgivet af publikum.

Elementerne gør det muligt skabe en masse unikke looks til de forskellige optrædener og dermed komme tættere på både live- og TV-publikummet.

Den næste vigtige dato på rejsen mod Malmö 2024 er lodtrækningen til semifinalerne, som finder sted tirsdag den 30. januar kl. 19:00.

Følg os på SoMe

Pick your 10 Finalists from Semi Final 1

Pick your 10 Finalists from Semi Final 2

Dagen derpå: Interview med Sissal

Vi mødte Grand Prix-vinder Sissal til en snak om sejren og planerne for Eurovision Song Contest 2025.

Relaterede artikler

Panelet bedømmer VÆB – “Róa” (Eurovision 2025)

Vi er glade for at kunne præsentere en ny...

Sissal lancerer badedragt-serie i ny merch-shop

Danmark har ikke været i finalen i Eurovision Song...

Eurovision 2025: Startrækkefølgen for semifinalerne i Basel

For kort tid siden blev den officielle startrækkefølge for...

Eurovision 2025 polls: Hvilke 10 sange skal gå videre fra semifinalerne?

Hvem skal videre til finalen i Eurovision 2025? Stem...
spot_img

Populære katagorier

spot_imgspot_img
Translate »