Home Eurovision Song Contest Oddstjek: Hvilke 10 sange går videre fra semifinale 1 ESC 2024?

Oddstjek: Hvilke 10 sange går videre fra semifinale 1 ESC 2024?

Foto: Eurovision.tv

Det er halvanden uge siden, prøverne startede på scenen i Malmø arena, og siden da har alle 37 deltagere været på scenen til både deres 1. og 2. runde individuelle prøver. Artisterne i semifinale 1 har ligeledes været igennem 3 dress rehearsals.

I aften løber 1. semifinale af stablen, hvor vi skal have sat navn på de første 10 artister, som slutter sig til The Big 5 og værtslandet Sverige, og optræder igen på lørdag i den store finale.

Men hvordan har oddsene udviklet sig? Vi tager et kig på semifinale 1 og på hvilke 10 lande, der står til at kvalificere sig til finalen ifølge oddsene i skrivende stund.

Kroatien er favorit og Irland højdespringer

Kroatien var både før og efter prøverne favorit til at vinde semifinale 1 med Ukraine som tætteste konkurrent. Højdespringeren fra prøvestart og til nu har været Irland, som er gået fra en 2% vinderchance til 8% og rent placeringsmæssigt fra en 6. plads i semifinalen til en 3. plads.

Finland og Litauen har omvendt mistet terræn og er gået 1 plads ned på listen.

Skal man tro på bookmakernes vinder odds, så er bliver det Kroatien, Ukraine, Irland, Finland, Litauen, Luxembourg, Polen, Cypern, Serbien og Portugal, der går videre til finalen.

Men mon ikke vi kommer til at se et par overraskelser i aften?

Odds på kvalifikation | Kilde: Eurovisionworld.com
Odds på sejr i SF1| Kilde: Eurovisionworld.com

Translate »
Exit mobile version