Home Eurovision Song Contest Optakt: Hvem vinder 4. semifinale i Norge?

Optakt: Hvem vinder 4. semifinale i Norge?

Foto: NRK

Kristin Husøy løb i lørdags med sejren i 3. semifinale i det norske Melodi Grand Prix og er dermed klar til finalen 15. februar.

Læs også: Kristin Husøy vinder semifinalen i Midtnorge med ‘Pray for Me’

I aften er der igen 4 semifinalister parat til duel, hvor Vestnorge skal finde sin finalist. Du kan læse mere om deltagerne længere nede i artiklen.

Se med kl. 19.50 på www.nrk.no/mgp

Semifinale 4 finder – ligesom de øvrige semifinaler – sted i H3 Arena i Fornebu, Oslo og har deltagelse af 4 sange. Den bedste sang fra hver semifinale går videre til finalen i Trondheim Spektrum den 15. februar, hvor de 5 semifinalesange konkurrerer mod 5 forhåndskvalificerede sange, som er valgt af en jury.
I starten af semifinalen trækkes der lod blandt de 4 deltagere til 2 dueller. Vinderen af de 2 dueller står til sidst i guldfinalen.

Resultatet af showet bliver bestemt via en online-afstemning på NRK. For at stemme skal man være oprettet som NRK-bruger og det er muligt at stemme, selvom du befinder dig udenfor Norge.

Bookmakernes dom

Ifølge bookmakerne så skal aftenens vinder findes mellem Oda Loves You og Magnus Bokn med en fordel til Oda Loves You hos de fleste bookmakere.

Eurovision-deltagere blandt sangskriverne

Blandt sangskriverne i denne uge finder vi ingen ringere end Eurovision-vinder Alexander Rybak og Joakim With Steen (JOWST), som har været med til at skrive ‘Over The Seatil Magnus Bokn. Der er også gensyn med Kjetil Mørland, som også har repræsenteret Norge i Eurovision og sidenhen både har deltaget som sangskriver og deltager.

Semifinale 4

Hege Bjerk – Pang
Tekst og melodi: Martin Bjerkreim, Trygve Stakkeland og Hege Bjerkreim

29-årige Hege Bjerkhar studeret musik i både Oslo og København og udgav efterfølgende debutalbummet “Alt me drømme om”. Hun synger på “Jærsk”, som er en dialekt, der tales i det traditionelle Jæren-distrikt i Rogaland. Hendes bidrag “Pang” handler om hvordan en spiseforstyrrelse kan kontrollere et menneskes liv.

https://www.youtube.com/watch?v=I0-9Oe_Vuzs

Magnus Bokn – Over The Sea
Tekst og melodi: Alexander Rybak, Joakim With Steen og Magnus Bokn

Magnus Bokn (25) har arbejdet med musik, siden han var 14 år gammel. Han har både deltaget i Idol og The Voice og sunget i flere forskellige bands. “Over the Sea” er skrevet af Magnus selv sammen med de 2 MGP-vindere, JOWST og Alexander Rybak.

Nordic Tenors – In A Special Place
Tekst og melodi: Einar Kristiansen Five og Jan-Tore Saltnes

Nordic Tenors er en norsk opera-trio, som blev dannet i 2003. Idéen bag ‘Nordic Tenors’ var at forene “klassisk og opera musik med et populær musikalsk udtryk og humor”. Gruppen har en veletableret karriere i Norge og har spillet over 900 konerter og indspillet 8 albums.

https://www.youtube.com/watch?v=CqljbDV_g8g

Oda Loves You – Love Who We Love
Tekst og melodi: Magnus Bertelsen og Oda Evjen Gjøvåg

31-årige Oda Evjen Gjøvåg voksede op i Bergen, men flyttede til Los Angeles som 19-årig. Efter 7 år vendte hun tilbage til Norge med forbedrede sangskriver-evner i bagagen. Oda har selv været med til at skrive “Love Who We Love”.

https://www.youtube.com/watch?v=ySzhIsgL0h0

MGP 2020: De fem forhåndskvalificerede finalister

Fem artister er forhåndskvalificerede til finalen den 15. februar. Det drejer sig om Tone Damli, Ulrikke Brandstorp, Akuvi, Didrik & Emil og Sondrey.

Disse fem artister er udvalgt af en jury og optræder med deres sang i én af de 5 semifinaler for at sikre, at de får den samme eksponering for tv-seerne som semifinalisterne.

Ulrikke – Attention
Tekst og melodi: Christian Ingebrigtsen, Kjetil Mørland og Ulrikke Brandstorp

Ulrikke kom i MGP Superfinalen i 2017 med hendes sang “Places” og nåede sidste år finalen i sangkonkurrencen Stjernekamp, ligesom hun også har deltaget i Idol i 2013.

Ulrikke har selv været med til at skrive ‘Attention’ sammen med Christian Ingebrigtsen fra det britisk/norske band “A1”, og Kjetil Mørland, som repræsenterede Norge i 2015 sammen med Debrah Scarlett (A Monster Like Me).

Translate »
Exit mobile version