Home EuroStars Optakt: I aften findes vinderen af OGAE Second Chance Contest 2024

Optakt: I aften findes vinderen af OGAE Second Chance Contest 2024

I aften, kl. 20:00 CET, afsløres resultaterne af OGAE Second Chance Contest 2024, som finder sted i Borås, Sverige. Konkurrencen har 23 deltagende sange, og den 38. vinder af OGAE Second Chance Contest vil udelukkende blive bestemt af stemmerne fra OGAE’s fan-klubber.

Danmark repræsenteres i år af Basim og sangen “Johnny”.

Hvad er OGAE Second Chance Contest?

OGAÉ Second Chance Contest har været afholdt siden 1987 og er en konkurrence blandt de nationale afdelinger af OGAE, den officielle Eurovision-fanklub. Sange, der ikke vandt deres lands nationale udvælgelse til Eurovision, kan deltage i denne konkurrence. Medlemmer af de forskellige fan-klubber stemmer derefter på deres favoritter, og vinderen af konkurrencen kåres.

I 2023 blev Marcus og Martinus udpeget som vindere med sangen “Air”. Dette var Sveriges 19. sejr i konkurrencen og første gang siden 1991, at samme land vandt både Eurovision og OGAÉ Second Chance Contest.

OGAE Song Contest tilbyder Eurovision-fans endnu en chance for at støtte de sange, der gik glip af den store scene og konkurrencen er blevet en fast og populær tradition blandt Eurovision fans.

Deltagerlande i OGAE Song Contest 2024

I år afholdt 21 lande nationale udvælgelser til Eurovision Song Contest, hvoraf 16 sange blev udvalgt til at deltage i OGAE Song Contest 2024. Desuden har OGAE Rest of the World valgt en sang fra de nationale udvælgelser i San Marino og Moldova.

De deltagende lande og sange err:

  1. 🇸🇪 Sverige: Jacqline – “Effortless”
  2. 🇷🇸 Serbien: Konstrakta – “Novo, bolje”
  3. 🇪🇸 Spanien: Angy Fernández – “Sé quien soy”
  4. 🇳🇴 Norge: KEiiNO – “Damdiggida”
  5. 🇸🇲 San Marino (OGAÉ Rest of the World): Loredana – “Pazza”
  6. 🇭🇷 Kroatien: MARCELA – “Gasoline”
  7. 🇩🇪 Tyskland: Ryk – “Oh Boy”
  8. 🇺🇦 Ukraine: Ziferblat – “Place I Call Home”
  9. 🇫🇮 Finland: Sara Siipola – “Paskana”
  10. 🇨🇿 Tjekkiet: MYDY – “Red Flag Parade”
  11. 🇮🇹 Italien: Annalisa – “Sinceramente”
  12. 🇲🇹 Malta: ERBA’ – “Sirena”
  13. 🇱🇹 Litauen: Shower – “Impossible”
  14. 🇵🇹 Portugal: João Borsch – “…Pelas costuras”
  15. 🇩🇰 Danmark: Basim – “Johnny”
  16. 🇪🇪 Estland: OLLIE – “My Friend”

Udover de deltagende OGAE-fanklubber, er der også gæstedommere, som kommer fra lande, der ikke havde en national udvælgelse til Eurovision Song Contest i år eller slet ikke deltog i konkurrencen.

Hvor kan man følge med i OGAE Second Chance Contest 2024?

For Eurovision-fans, der er interesserede i at følge med i OGAE Second Chance Contest 2024, kan showet streames online. Fans over hele verden vil sidde klar i aften for at finde ud af, hvilken sang der bliver kåret som vinder, og vi følger selvfølgelig også med.

Showet streames her fra kl. 20.00.

Translate »
Exit mobile version