Imorgen afvikles finalen i norsk Melodi Grand Prix for 54. gang. Oslo Spektrum lægger rammer til og både Kringkastingsorkesteret (KORK) og elleve oplagte artister deltager. Du kan læse mere om de enkelte artister og høre deres bidrag herunder. Husk også at stemme på din favorit til at blive Norges repræsentant i Wien.
I finalen kan nordmændene stemme fra den første artist har sunget første strofe og fortsætte indtil værterne meddeler, at afstemningsrunde 1 er slut.
Herefter går de 4 sange, som har fået flest stemmer videre til guldfinalen. I guldfinalen kan man ikke stemme før alle de fire finalister har optrådt. Stemmerne tæller fra både første og anden afstemningsrunde.
Finalen i Norsk Melodi Grand Prix starter kl. 20.25 og vises på NRK 1.
Læs også: Norge: Her er de 11 deltagere i årets MGP
[polldaddy poll=8723132]
Melodi 1: Erlend Bratland – “Thunderstruck”
Erlend Bratland blev kendt i Norge, da han vandt Norske Talenter på TV2 i 2008. Efter sejren udgav han singelen “Lost” og albummet “True Colors”. Efter to år valgte Bratland at trække sig tilbage fra rampelyset. Han tog en uddannelse som frisør og har arbejdet i Tønsberg de siste år. I 2014 var han imidlertid tilbage i igen med singlen “Silent Sister”.
Sangskriver parret Joy & Linnea Deb er kendte navne blandt Eurovision-fans. De har stået bag flere sange i Melodifestivalen, blandt andet Robin Stjernbergs vindersang “You” fra 2013.
Melodi: Joy Deb, Linnea Deb
Tekst: Erlend Bratland, Linnea Deb
Melodi 2: Raylee – “Louder”
Raylee var kun 8 år, da hun debuterede som artist. Under navnet “Lotta” udgav hun 2 albums, hvor sangen “Hvem Eier” blev det største hit med over to millioner visninger på Youtube.
Sidste år var Raylee med på norsk P4s Vinterlyd-turné, hvor hun sammen med Madcon og Isac Elliott besøgte ti norske byer sammen med “Kræftforeningen”. Hun var også én af deltagerne i NRKs lørdagssatsning “Stjernekamp” og udgav singlerne “Back to Now” og “Wish for you”.
Melodi/tekst: Andreas Stone Johansson & Ricky Hanley
Melodi 3: Tor & Bettan – “All Over the World”
Tor Endresen og Elisabeth “Bettan” Andreassen er begge veteraner i MGP-sammenhæng. Til sammen står de bag hele 22 deltagelser i konkurrencen (medregnet Bettans deltagelser i Melodifestivalen).
De har begge vundet MGP i Norge: Tor vandt med “San Francisco” i 1997. Bettan har både vundet ESC med “La det swinge” OG deltaget for Sverige med sangen “Dag efter dag” i 1982, og for Norge med “Duett” (sammen med Jan Werner Danielsen) i 1994 samt med “I evighet” i 1996. Sidstnævnte endte på 2. plads i ESC.
Hvis Bettan vinder årets norske finale, så bliver hun faktisk den artist med flest deltagelser i ESC nogensinde.
Udover MGP kan Tor og Bettan se tilbage på lange musikkarrierer. De har begge udgivet adskillige albums, spillet i musicals, turneret og optrådt i mange TV- shows.
Melodi/tekst: Tor Endresen og Are Selheim
Melodi 4: Jenny Langlo – “Next to You”
21 årige Jenny Langlo er både sangskriver og sanger, og mest kendt for sin sejr i Idol i 2011. Jenny skrev sine første sange allerede i syvårs-alderen, og begyndte tidligt at optræde med sang og guitar. Efter succesen i Idol, flyttede hun til Oslo, hvor hun blandt andet studerede Populærmusik ved Nordisk Institut for Scene og Studio.
Hun er nu signet hos Universal Music og daWorks Music Publishing.
Melodi/tekst: Jenny Langlo, Robin Mortensen Lynch og Niklas Olovson (Machopsycho)
Melodi 5: Ira Konstantinidis – “We Don’t Worry”
17-årige Ira Konstantinidis er født i Oslo. Hun er halvt græsk, og har har tætte bånd til Grækenland. Ira går på musiklinjen på Foss i Oslo. Helt fra hun var lille har hun interesseret sig for musik og rytmer. Som barn forsøgte hun sig både med fløjte, trommer, jazz ballet og hiphop, før hun valgte sangen. Hendes 2 store idoler og inspirationskilder er Etta James og Amy Winehouse.
Melodi: Øyvind Blikstad, Bjarte Giske
Tekst: Ali Pirzad, Julie Bergan
Melodi 6: Contrazt – “Heaven”
Contrazt blev dannet i 2005, og er siden da blevet et af Norges mest populære dansebands. De vandt “Gullskoen”, som er prisen for bedste danseband, i både 2011 og 2012. Contrazt har udgivet et nyt album, hvert år de har eksisteret og er pt. et af Norges mest turnerende bands.
Bandet består af fem rutinerede musikere; Gro Anita Johansen (vokal), Leif Dybendal (guitar og vokal), Hans Olav Trøen (bas), Roar Sagerud (trommer) og Conny Nordvall (Keyboard).
“Heaven” er skrevet af 2 danskere: Jan Lysdahl og Jacob Launbjerg. Launbjerg er manden bag “Tænder på dig” (Jacob Sveistrup) fra 2005 og “All Night Long” (Simon Mathew) fra 2008, mens Lysbjerg blandt andet står bag “Hvis du tænker lidt på mig” (Anne Murillo) fra 2001, “Luciano” (2008) og Tom Andkær a.k.a. Chi Hua Hua’s eksotiske “Uhh La La La” fra 2005.
Melodi & tekst: Jan Lysdahl og Jacob Launbjerg
Melodi 7: Marie Klåpbakken – “Ta meg tilbake”
29-årige Marie Klåpbakken udgav i 2012 det kritiker roste album “Framtida”. Marie er dog mest kendt for sit arbejde med andre artister. Hun er en del af TV2-programmet “Hver gang vi møtes” og har spillet og turneret med bl.a. Marion Ravn og Helene Bøksle.
Marie har en bachelor og master i udøvende folkemusik fra Musikhøjskolen i Oslo. Hendes bidrag “Ta meg tilbake” har hun skrevet sammen med Linn Hege Sagen og Olav Tronsmoen.
Melodi/tekst: Marie Klåpbakken, Linn Hege Sagen, Olav Tronsmoen
Melodi 8: Staysman & Lazz – “En godt stekt pizza”
Stian Thorbjørnsen og Lasse Jensen dannede duoen Staysman & Lazz i 2009. De blev hurtig kendt som et partyband og optrådte ved diverse events og fester. Allerede første år holdt de ikke mindre end 90 koncerter. I 2012 deltog Staysman i “Paradise Hotel”, hvilket gav mere opmærksomhed til bandet.
Duoen udgav sit første album sidste år med titlen “Helt sykt store hits”, og blev den mest spillede, norsksprogede artist i Norge i 2014.
Sangen, som de deltager med, har fået titlen “En godt stekt pizza”.
Melodi/tekst: Stian Thorbjørnsen, Petter Kristiansen, Lars-Erik Blokkhus, Jesper Borgen, Magnus Clausen
Melodi 9: Mørland & Debrah Scarlett – “A Monster Like Me”
Kjetil Mørland kommer fra Norge, men har boet i England den største del af sit liv. Med sit britiske band “Absent Elk” har Kjetil udgivet albumet “Caught In the Headlights” med Toby Smith (Jamiroquai) som producer.
Sidste år flyttede Kjetil til Oslo for at etablere sig som soloartist under navnet Mørland. Han arbejder i øjeblikket med sit første soloalbum, som udkommer senere på året.
“A Monster Like Me” er en mørk ballade skrevet af Kjetil selv. Med sig på sangen har han Debrah Scarlett. Den norsk-schweiziske pige er født i Norge, men flyttede som 5-årige til Schweiz, hvor hun har tilbragt størstedelen af sin ungdom. I 2013 deltog hun i The Voice på norsk TV2 og har siden da spillet en række koncerter. Sidste år flyttede hun tilbage til Norge, hvor hun håber at kunne få en musikkarriere op og stå.
Melodi/tekst: Kjetil Mørland
Melodi 10: Alexandra Joner – “Cinderella”
24-årige Alexandra Joner blev først kendt som danser, da hun deltog i Dansefeber på TVNorge i 2007. Hun har optrådt i musikvideoer med så store artister som Justin Bieber, Drake og Quincy Jones og har også haft en karriere som skuespiller.
I marts 2012 debuterede hun som sanger med det platinsælgende nummer “Sunrise ft. Madcon” og har efterfølgende udgivet 3 andre singler. Senest har Alexandra Joner været i Los Angeles, New York og Oslo for at indspille en EP, som udkommer senere i 2015.
Alexandra deltager med “Cinderella”.
Melodi: Erik Smaaland, Kristoffer Tømmerbakke (GoToGuy), Thea Oskarsen
Tekst: Erik Smaaland, Kristoffer Tømmerbakke (GoToGuy)
Melodi 11: Karin Park – “Human Beings”
I 2013 skrev Karin Park MGP-vindersangen “I Feed You My Love” til Margaret Berger. Sangen endte på en fjerde plads i ESC i Malmø, og gav samtidig Karin muligheden for selv at fremføre en sang i pauseunderholdningen i MGP-finalen året efter. Nu er hun tilbage som artist i MGP med en meget personlig sang.
Karin er egentlig svensk, men har vært en del af den norske musikscene i mange år. I 2004 vandt hun Alarmprisen for årets nykommer, og hun har desuden været nomineret til to “Spellemannpriser” som hhv. årets nykommer og årets kvindelige popsolist.
Sangen “Human Beings” skrev Karin da hendes norske musikerkæreste blev ramt at kræft sidste år. Den er skrevet sammen med britiske Guy Chambers, som er manden bag internationale hits som “Angels”, “Let Me Entertain You” og “Millennium”, sunget af superstjernen Robbie Williams. Chambers har bidraget til ikke mindre end 48 guld- eller platinsælgende albums i Storbritannien.
Karin udgav sit 5. album ”Apocalypse Pop” den 2. marts i år.
Melodi/tekst: Karin Park, Guy Chambers