Vi er glade for at kunne præsentere en ny omgang af ‘Good Evening Europe-panelet’, hvor vi vil diskutere og rangere alle årets 39 Eurovision-bidrag. Vi lægger ud med en præsentation af de 8 medlemmer, som udgør panelet.
Som en optakt til Rotterdam 2021 og for at fordrive ventetiden efter 3 tætpakkede måneder med masser at nationale finaler og sangpræsentationer, tæller vi den næste måneds tid ned til Eurovision Song Contest 2021. GEE-panelet har traditionen tro lyttet til årets sange, givet point og lavet reviews af de 39 sange.
Vi har som altid brug for dig! Hjælp os med at sprede Eurovision-stemning. Del din mening og dine gæt i kommentarsporet på vores Facebook-opslag og @tag gerne dine Eurovision-venner i opslagene.
I panelet sidder 8 personer med forskellig baggrund, men som alle har det til fælles, at de elsker Melodi Grand Prix og Eurovision Song Contest, og har fulgt konkurrencen tæt i flere år.
Vi har en bl.a. en tidligere DMGP-deltager og kandidat i musikvidenskab med speciale i Eurovision, 3 tidligere medlemmer af fanjuryen i Dansk Melodi Grand Prix, en stand up-komiker og fodboldfan, en Grand Prix-ekspert fra den montenegrinske delegation, en finne som elsker Chanée og N’Evergreen, en mandlig poptøs og softwareudvikler, en tidligere radiovært, som elsker Drag Shows næsten lige så højt som Eurovision, og ikke mindst en fyr, der kan spille brudstykker af alle ESC-vindere på klaver.
Hvert medlem har – uden at diskutere eller udveksle holdninger med de øvrige jurymedlemmer – rangeret hvert enkelt bidrag og tildelt det en karakter jf. Eurovision-skalaen mellem 1 og 12.
Introduktion af medlemmerne:
OM METTE:
Redaktør og grundlægger af ‘Good Evening Europe’, musikelsker, tidligere radiovært og har et “day job” som marketingansvarlig. Udenfor Eurovision-sæsonen får jeg stillet de værste abstinenser med mit kamera på første række til diverse Pride-events og Drag Shows.
Har været Eurovision-fan siden 80’erne. Mit første minde er fra 1984, da en ung Kirsten Siggaard sang ‘Det’ lige det’ og skubbede kække Søren Bundgaard i poolen.
Siden 2004 har jeg hvert år fulgt de nationale udvælgelser og prøverne forud for showet. Fik min første akkreditering i 2010 og har med få undtagelser dækket showet live fra pressecentret i værtsbyerne hvert år siden da.
Jeg elsker Eurovision pga. forskelligheden i sangene, muligheden for at høre musik med nationalt særpræg, som man ellers aldrig hører i radioen og hele fælleskabsfølelsen med fans verden over. Jeg prøver også år efter år at gætte de legendariske 10/10 finalister fra hver semifinale 🙂
Beskriv den perfekte vindersang
“For mig skal en ægte Eurovision-vinder byde på noget udover det sædvanlige, og ikke blot være et pænt indpakket radiohit.
Jeg går efter den fulde pakke, hvor stemme, melodi, omkvæd, budskab, formidling og show går op i en højere enhed. Et godt eksempel var Jamala’s helt enestående bidrag og optræden i 2016.
Jeg elsker Balkan-ballader og sange med finurlige instrumenter og/eller kulturelt særpræg, men stemmer også gerne på alle andre genre, så længe historien og følelsen er der.”
OM MICHAEL
Fotograf, softwareudvikler, anmelder og lejlighedsvis reporter på Good Evening Europe.
Uddannet programmør. Eurovision-fan siden 2008, hvor han mødte Mette.
Hvis noget brænder eller der er stavefejl, er det hans skyld.
Beskriv den perfekte vindersang
“Det er simplere at skrive, hvad den ikke er. Den er ikke et dansenummer med lyd på. Den er ikke 3 minutter med fyrværkeri. Den er ikke en eller flere halv-nøgne mænd eller kvinder, der vrider sig gennem en gennemsnitlig popsang. Den er ikke en gigantisk LED skærm med svinedyre animationer på.
Den perfekte Eurovision sang skal have et budskab eller en historie. Det skal kunne ses, at sangeren kommunikerer frem for læser op. Hvis jeg tror på budskabet, selvom jeg ikke forstår sproget, så er vi langt oppe på skalaen. Men frem for alt skal man kunne huske den. Jeg vil se og høre noget, jeg ikke har hørt før, det er derfor konkurrencen eksisterer.”
OM SIMON:
Reporter, interviewer og anmelder for Good Evening Europe.
Eurovision-nørd siden 1984, da Kirsten skubbede Søren i poolen. Mener at Birthe Kjær burde have vundet i 1989, men var kisteglad for Brdr. Olsens sejr i år 2000.
Var med som publikum til ESC i 2001, 2013, 2014, 2016, 2018 og 2019, og synes at fællesskabet mellem ESC-fans faktisk næsten er sjovere end at være inde og se selve showsene. Bonusinfo: Kan spille brudstykker af alle ESC-vindere (og lidt til) på klaver, hvis det kommer op i festlige anledninger!
Beskriv den perfekte vindersang
“En god Eurovision-vinder har et genkendeligt omkvæd, som man hurtigt får på hjernen. Jeg er meget til det poppede, men en bevægende sang kan også godt ramme mig, selv om man aldrig går galt i byen med en modulation og en vindmaskine”
OM DANIEL:
Reporter, interviewer og anmelder på Good Evening Europe.
Er 32 år og til dagligt bosat i Kolding. Uddannet folkeskolelærer for de allermindste. Derudover er jeg frivillig journalist for en fodbold-side, og laver også af og til interviews og artikler her på GEE. Jeg er tidligere stand-up-komiker, så hvis jeg skriver noget, du finder over stregen, så var det nok ment som en joke. Normalt er jeg mest til rockmusik, og har også en stor svaghed for rocksange i Eurovision. Generelt har jeg en bred smag, dog med det forbehold at jeg har svært ved at blive rigtigt fanget af ballader – der skal noget ekstraordinært til.
Beskriv den perfekte vindersang:
“En rigtig grand prix-sang skal have et stærkt omkvæd, man kan synge med på, når man har hørt det en enkelt gang. Og så må det gerne være underholdende”.
OM RIIKKA:
Reporter and reviewer at Good Evening Europe.
I properly became a Eurovision fan in 1998 when the new era started and Dana International won. She is still a great example of a great Eurovision winner. There are many winners and other Eurovision stars who have shown the way to both new music styles and new views of the world around us.
Describe the perfect Eurovision Song
“As I am a pop girl, I love hearing great melodies with pop arrangements. When a song sounds familiar enough but also gives me unique vibes, then I will go for 12 points! One of my all-time favourites comes from Denmark: Chanée & N’Evergreen’s “In a moment like this” from 2010 is a wonderful classic.”
OM CLARA:
Anmelder hos Good Evening Europe.
Deltager ved Dansk Melodi Grand Prix 2016 sammen med Sophia Nohr (Blue Horizon) og jurymedlem i Melodi Grand Prix 2019.
Kandidat i musikvidenskab på KU med speciale i Eurovision og har deltaget som Eurovision ekspert for TV2 News.
Beskriv den perfekte vindersang
“For mig skal en vindersang have hele pakken, den skal have et stærkt omkvæd som man kan huske, den skal have et sceneshow som er bemærkelses-værdigt, om det så er helt enkelt eller helt vildt og så skal den selvfølgelig have en stærk frontfigur. Tilsammen bliver det alt det, Petra og Måns beskrev i “Peace, Peace, Love, Love” i 2016”
OM MILA:
Anmelder hos Good Evening Europe.
Jeg så mit første danske Grand Prix og mit første Eurovision i fuld længe i 2002 og var straks fan! Min kærlighed er kun blevet større siden da. Jeg var så heldig at være jury medlem til Dansk Melodi Grand Prix i 2019. Jeg elsker også at følge med i de nationale finaler i andre lande, og har da også været lidt rundt omkring for at se dem live. Resten af mine sparepenge bruges på at tage ud og se Eurovision live. Her har jeg fået nogle af de bedste oplevelser og venner jeg kunne ønske mig. Og selvfølgelig fundet en masse fed musik.
Rotterdam bliver min 10. gang, og jeg glæder mig til igen at samles med Europas dejligste mennesker omkring musikken og fællesskabet.
Beskriv den perfekte vindersang:
“En rigtig god vindersang skal på en eller anden måde røre mig. Det kan både være en smuk ballade, der giver mig tårer i øjenkrogen, en popbasker, der giver mig lyst til at danse eller noget helt tredje. Den må rigtig gerne have noget på hjerte og en artist, der kan formidle det. Den skal selvfølgelig også fungere live, og fremføres på en måde, der løfter sangen endnu mere. Så der er ikke nogen decideret opskrift på, hvordan en vindersang skal lyde, hvilket vi også kan se på de meget forskellige vindersange, vi har haft. Personligt er jeg dog en sucker for sange, der på en eller anden måde har noget nationalt i sig. Jeg elsker når man kan høre, en sang er fra Serbien, Norge, Portugal osv.”
OM MORTEN:
Reporter og anmelder hos Good Evening Europe.
Eurovision-fan fra 9 års-alderen, Melodi Grand Prix-jury 2017 og reporter gennem flere år for Oikotimes.com. Mit første Eurovision-minde er Charlotte Nilssons sejr i 1999, og selvom jeg dog faldt i søvn undervejs, så fik “Take Me To Your Heaven” gang i et stort eventyr – og det eventyr har bragt de bedste minder, venner og ikke mindst musik de seneste 20 år.
Eurovision handler om det bedste fællesskab – det musikalske fællesskab. Vi glemmer for en stund alle bekymringer, krige og problemer, mens vi hylder musikken og hinanden. Uanset hvem vi er og hvor er vi er fra, så er der en plads til dig i Eurovision. Det er jo smukt!
Beskriv den perfekte vindersang
“Den perfekte Eurovision-vinder har hele pakken. Sang, musik og show skal hænge sammen og ja, så skal vinderen røre eller underholde mig, gerne begge dele!”