Home Eurovision Song Contest Panelet bedømmer Adonxs – “Kiss Kiss Goodbye” (Eurovision 2025)

Panelet bedømmer Adonxs – “Kiss Kiss Goodbye” (Eurovision 2025)

0

Vi er glade for at kunne præsentere en ny omgang af “Panelet bedømmer”, hvor vi i 37 artikler tæller ned til Eurovision Song Contest 2025 i Basel, med reviews af alle årets sange. Du får vores bedømmelser både som artikler og i reaktionsvideoer.

Som en del af vores optakt til Eurovision Song Contest har vi traditionen tro lyttet til årets sange, givet point og lavet reviews. Fra den 31. marts 2025, tæller vi ned med én sang pr. dag.

Vores afstemning er lavet i samarbejde med den danske fanklub, MelodiGrandPrixfans.dk (OGAE Danmark). I alt har 14 personer deltaget i afstemningen. Udover de skrevne artikler her på Good Evening Europe, så vil Daniel og Simon fra Good Evening Europe samt Mikal fra MelodiGrandPrixfans.dk og udvalgte gæster diskutere årets bidrag i vores serie af video reviews, hvor vi også deler resultatet af den samlede afstemning.

Panelet bedømmer 2025

Husk at abonnere på vores Youtube-kanal, så du får en notifikation, når der er nye videoer ude.

Vi har som altid brug for dig! Hjælp os med at sprede Eurovision-stemning. Del din mening og dine gæt i kommentarsporet på vores Facebook-opslag og @tag gerne dine Eurovision-venner i opslagene.

Videopanelet bedømmer

https://www.youtube.com/watch?v=zgceNaYhuSg

Afstemning

Reviews


Adonxs illuderer tidsrejsende i Tjekkiets bidrag. Jeg ved ikke hvilken tid han skal lande i før han rammer tidsånden med dettte nummer. Jeg tør dog godt spå om, at det ikke bliver i 2025. Jeg keder mig bravt hele vejen og end ikke de pudsige stilskift undervejs, vækker noget i mig. Jeg tror Tjekkiet skal bestille en returbillet hjemme til den 16. Maj.  

Mette S.

Jeg synes, det her er et af de mest spændende bidrag i år, særligt hvis man barberer de “sjove” sange fra. Der er masser at byde på, og ser man bort fra det mærkværdige dancebreak i slutningen, så er opbygningen klassisk og sikker, vokalen sidder hvor den skal, og omkvædet er et af dem, man bare husker og kan synge med på med det samme. 

Daniel

Denne sang ramte mig med det samme – og det er i virkeligheden det vigtigste, et Eurovision-bidrag kan gøre. Adonxs leverer en af årets stærkeste vokaler.
Han mestrer både de høje og lave toner med overbevisning og udstråler samtidig en charme og et nærvær, som vil gøre det nemt at connecte med TV-seerne.
Er jeg den eneste, der hører et lille musikalsk nik til Beauty School Dropout fra Grease i Kiss Kiss Goodbye?
Jeg glæder mig til at se, hvordan breaket bliver udnyttet live og ikke mindst hvilken visuel retning Tjekkiet vælger – og om musikvideoens tema bliver videreført på scenen. Her er i hvert fald masser af potentiale og et omkvæd, som går rent ind.

Mette C.

Tjekkiet har virkelig fat i nogle gode ting med sangen her. Der er noget rockhymne over den, som giver mindelser til noget Queen – og det er store ting for mig at sige, for jeg ELSKER Queen. Det er storladent, og Adonxs leverer varen. Kiss Kiss Goodbye-delen er især ret lækker, og de bruger virkelig korstemmerne godt. Og nu til det helt store problem: Det er godt med noget udvikling i en sang, og jeg kan godt forstå hvis tjekkerne har tænkt at der mangler noget udvikling her, men hvorfor, HVORFOR dog lægge et fuldstændigt ligegyldigt, malplaceret og umotiveret dancebreak ind som en fuldstændig løsrevet del af sangen. Lad nu sangen stå i egen ret. Det synes jeg er super ærgerligt, når nu de ellers har så meget godt med. 

Mikal

Et meget traditionelt Eurovision nummer, men for mig at se, dog et af de bedre numre, med både et solidt vers og et omkvæd jeg kan huske. Tjekkiet har også en tradition for at klare sig godt med de lidt tungere numre i mol. Til trods for at jeg ærgrer mig over ændringen i feeling midt i nummeret synes jeg stadig der er en masse fornuftigt i nummeret.

Clara

Om afstemningen:
I panelet sidder 14 personer med forskellig baggrund, som alle har det til fælles, at de elsker Melodi Grand Prix og Eurovision Song Contest og har fulgt konkurrencen tæt i flere år.

Hvert medlem har – uden at diskutere eller udveksle holdninger med de øvrige jurymedlemmer – vurderet hvert enkelt bidrag og rangeret årets sange jf. Eurovision-skalaen (1 til 12 point).

I vores video reaktioner tager vores videopanel bestående Daniel, Simon og Mikal de 37 bidrag under (k)ærlig behandling og præsenterer desuden resultatet fra det samlede panel.

Det samlede panel består af:
✔️ Alexander Holst Pedersen
✔️ Clara Amalie Singerholm Christiansen
✔️ Daniel Nitz Andresen
✔️ Jonas Jacobsen
✔️ Mette Christensen
✔️ Mette Thorning Svendsen
✔️ Michael Thygesen
✔️ Mikal Johansen
✔️ Mila Kovalj
✔️ Morten Kaiser
✔️ Nicole Nitz Andresen
✔️ Simon Falk
✔️ Steffen Dam
✔️ Zakarias de los Reyes

Video


Følg os på de sociale medier og hold dig opdateret om alt, hvad der sker forud for Eurovision 2025

På Facebook
På Youtube
På Instagram
På Bluesky
På X

Panelet bedømmer 2025 – Klik på en artikel herunder

Overblikket: Sange og artister klar til Eurovision 2025

Exit mobile version