Panelet bedømmer Claude – “C’est La Vie” (Eurovision 2025)

Når man elsker Eurovision må man også bare elske denne subtile hyldest til konkurrencen. Der er den ene reference efter den anden til gamle Eurovision-klassikere – fremfor alt Frankrigs bidrag “Un, deux, troix” fra 1976 , som blev sunget  af Cathrine Ferry, men også Conchita får en hilsen i starten. Det kan lyde søgt, men det fungerer perfekt pga. Claude og en skøn sang. Han synger for lækkert og ubesværet og jeg tvivler ikke et sekund på, at han kan levere denne her banger  til en toppræstation. 

Mette S.

Det her er en sang, som virkelig er vokset på mig. Jeg har det generelt stramt med omkvæd, hvor “la-la-la” bliver et bærende element, men det er også det eneste kritik jeg har at give. Det er en super sang, måske med årets bedste vers, og en intelligent og følsom måde at blande to forskellige sprog. Jeg er helt solgt. Første gang jeg hørte sangen, lå jeg på 6 point. Jeg er næsten oppe og kysse en topkarakter nu. I mine øjne er det her et godt bud på en samlet vinder. 

Daniel

Claude rammer noget særligt med “C’est La Vie”. Det er en af de sange, der går direkte i hjertet fra første tone. Melodien er både smuk og catchy, og selv det gentagne la la-omkvæd – som normalt kunne risikere at virke lidt letbenet – fungerer overraskende godt.
Sangen føles tidløs og som en ægte Eurovision-klassiker i moderne form. Hvor mange bidrag i de senere år er gået cirkus/comedy/show vejen, rammer Holland i år noget langt mere ærligt og dybtfølt. Det hele starter følsomt med klaver og udvikler sig gradvist til uptempo sang, som jeg tror publikum vil tage rigtig godt i mod, ligesom den også vil kunne opnå et topresultat hos juryen.
Kombinationen af engelsk og fransk fungerer rigtig godt. Claude har desuden en naturlig varme og et nærvær, som – sammen med sangens budskab – kan skabe en stærk forbindelse til publikum.
For mig er det her én af årets helt store favoritter – og en potentiel vinder.

Mette C.

Da jeg først hørte ”C’est la vie” var jeg bange for at det ville være en Slimane-kopi, for sådan lyder den lidt i starten – men heldigvis bliver den jo hurtigt taget i en anden retning. En god Eurovision-sang skal jo gerne fænge i første forsøg, og det gjorde sangen her virkelig for mig. Den er jo i virkeligheden relativt enkel, og der er meget la la la la i den, så jeg burde egentlig ikke kunne lide den så godt som jeg kan, men jeg synes virkelig at den er god. Det er en af de sange i år, som jeg har lyttet allermest til, og jeg er så absolut ikke blevet træt af den. Det er en af mine absolutte favoritter i år, hvis ikke min topfavorit. 

Mikal

Er rigtig klassisk bud på en ESC banger. Charmerende, catchy og skal nok komme til at klare sig rigtig glimrende i konkurrencen. Musikalsk meget i stil med Polens Color Of Your Life, som jo også klarede sig ganske glimrende, både melodisk og harmonisk 

Clara