Techno er ikke min foretrukne stil, men hvis refrænet er godt, kan selv technorytmer udvikle sig til en fin popsang. Det synes jeg Laika Party gør. Desværre hæver den sig ikke ud over det jævne og derfor bliver det næppe i år, at Irland igen gør Sverige rangen stridig som mest vindende nation i Eurovision. Men i finalen det skal Irland. 

Mette S.

Jeg var selv barn i 1990’erne, og jeg kan godt huske Daze, Toybox, Aqua, Hit N’Hide og alle de andre. Jeg tænker, at Chief 1 og Riffi og de andre fra Vi Elsker 90’erne-teamet slikker sig om munden, men jeg må også indrømme, at dette lige så godt kunne have været et fyld-nummer på en Dazeplade fra 1996. Ikke en single, men sang nummer 9 på en plade med 12 sange. Sådan en, der bare er der. 

Daniel

Jeg var vild med Emmys Witch Woods i den norske finale for nogle år siden, så jeg blev oprigtigt glad for at se hende gøre comeback – denne gang i Irland. Titlen Laika Party vakte straks gode minder om et andet norsk MGP-bidrag, jeg havde højt på min liste: The Hungry Hearts fra 2016. Desværre lever Laika Party slet ikke op til mine forventninger. For mig fremstår det som et outdated 90’er-track, som selv dengang næppe ville have haft chancer på hitlisterne – eller i Eurovision for den sags skyld. Vokalen hjælper heller ikke, og trækker helhedsindtrykket yderligere ned.
Samtidig skaber kontrasten mellem den tragiske historie om den sovjetiske rumhund Laika – der døde af overophedning i kredsløb – og den glade, næsten barnlige lyd og titel, en lidt naiv børne-MGP-stemning, som ikke fungerer for mig.

Mette C.

Der er flere ting der forbinder Laika Party til Norge, Dels er Emmy jo norsk, og så var der en sang (som i øvrigt var mere original end denne her) i Norsk Melodi Grand Prix, som også handlede om Laika – men derover, så er det for mig også sangen KeiiNo gerne ville have lavet, da de lavede Dadiggidam. Den lidt lette sang, med mindelser om halvfemserne, men som stadig fungerer i 2025. Det synes jeg at Laika Party gør. Det er en fin sang, og omkvædet er ret catchy. Jeg er godt underholdt, når jeg ser sceneshowet fra Eurosong-showet fra Irland. Jeg synes hun brænder godt igennem og er meget charmerende. Bevares, hun vinder ikke store priser for sin sangstemme, og det er måske heller ikke fordi teksten ligefrem er stor lyrik, men jeg er godt underholdt og ret positivt indstillet. 

Mikal

Bands som Cut’N’Move og Daze må være stolte af, at numre som dette kan finde vej til Eurovision 30 år efter at den sound for alvor var populær. I min personlige optik er dette dog bestemt ikke noget jeg havde behøvet kom tilbage i Eurovision, og jeg satser heller ikke på at Irland skal forvente sig en placering i samme skala som sidste år.

Clara