Wednesday, April 30, 2025

Panelet bedømmer Erika Vikman – “Ich komme” (Eurovision 2025)

Vi er glade for at kunne præsentere en ny omgang af “Panelet bedømmer”, hvor vi i 37 artikler tæller ned til Eurovision Song Contest 2025 i Basel, med reviews af alle årets sange. Du får vores bedømmelser både som artikler og i reaktionsvideoer.

Som en del af vores optakt til Eurovision Song Contest har vi traditionen tro lyttet til årets sange, givet point og lavet reviews. Fra den 31. marts 2025, tæller vi ned med én sang pr. dag.

Vores afstemning er lavet i samarbejde med den danske fanklub, MelodiGrandPrixfans.dk (OGAE Danmark). I alt har 14 personer deltaget i afstemningen. Udover de skrevne artikler her på Good Evening Europe, så vil Daniel og Simon fra Good Evening Europe samt Mikal fra MelodiGrandPrixfans.dk og udvalgte gæster diskutere årets bidrag i vores serie af video reviews, hvor vi også deler resultatet af den samlede afstemning.

Panelet bedømmer 2025

Husk at abonnere på vores Youtube-kanal, så du får en notifikation, når der er nye videoer ude.

Vi har som altid brug for dig! Hjælp os med at sprede Eurovision-stemning. Del din mening og dine gæt i kommentarsporet på vores Facebook-opslag og @tag gerne dine Eurovision-venner i opslagene.

Videopanelet bedømmer

Afstemning

Reviews

Jeg er nødt til at sige det højt: Jeg er så misundelig på Finland. De har fundet en niche i Eurovision. De har nu i en årrække ramt rigtig lang inde på skiven med deres gakkede og humoristisk stil, -som vel at mærke samtidigt rent musikalsk er af høj kvalitet. En stil, som jeg ville ønske Danmark havde modet til at være garant for også. Finland sidder på flæsket når det gælder denne outrerede stil. Det kan der være mange meninger om og hvis alle lande gjorde det samme, vil det jo være rædsomt, men det SKAL være repræsenteret i Eurovision og jeg synes det ville passe godt til den danske folkesjæl at lade sig repræsentre af noget, der fik øjenbrynene til at løfte sig i det ganske Europa. Velkommen i venstre side af scoreboardet igen, igen Finland. 

Mette S.

Overbevisende vokal? Tjek. Overbevisende staging? Tjek. Overbevisende performance? Kæmpe tjek! Iørefaldende omkvæd? Tjek. Fantastisk sang? Tjek! 
Erika er en kæmpe stjerne. Tak, Finland! 

Daniel

Jeg var vild med Cicciolina, og jeg er begejstret for, at Erika Vikmans bidrag i 2025 fuldt ud lever op til denne. Ich komme er for mig en sand guilty pleasure – et energisk, modigt og catchy bidrag, som falder meget godt i tråd med de senere års unikke bidrag fra Finland. Strukturen og rytmeskiftene kunne nemt være blevet et no-go i en konkurrence som Eurovision, men jeg synes faktisk det fungerer, giver sangen kant, spænding og masser af potentiale for et spektakulært sceneshow.
Erika og sangens tema har allerede skabt masser af debat – og endda udløst en løftet pegefinger fra EBU. Jeg ser virkelig frem til at se, hvordan kompromiset mht. tv-venlighed lander på scenen i Basel.
Der er ingen tvivl om, at Erika er en karismatisk performer med en dragende tilstedeværelse, der kan fange både publikum i arenaen og seerne hjemme i stuerne.
Samtidig gør det finske sprog, de elektroniske elementer og den karakteristiske discolyd Ich komme til et unikt og forfriskende indslag i årets felt – noget, man ikke glemmer lige med det samme. Og så er jeg særligt vild med, hvordan tempoet gradvist skrues op mod slutningen. Det skaber en næsten hypnotisk effekt, der efterlader én både forpustet og forført af Erika. Finland har i mine øjne fortjent minimum en top 3 placering i går.

Mette C.

Af alle årets sange er det her den hvor der er det længste stykke fra hvad jeg synes til hvordan jeg tror den klarer sig. Finland kommer til at brage ind i finalen – men det bliver ikke med mine stemmer. Der er jo andre som også bruger sin kvindelighed og seksualitet i sin optræden, blandt andet Malta, som jeg jo var meget begejstret for, men jeg synes at det her er noget helt andet. Jeg mangler glimt i øjet, jeg synes det bliver decideret hysterisk, især i slutningen hvor tempoet øges, jeg synes at teksten er vulgær og i det hele taget synes jeg bare det er alt for meget på den virkelig dårlige måde

Mikal

Jeg ved at mange i år er meget glade for det finske nummer og spår det stor succes, men for mig personligt er det ikke så godt som mange andre finske bidrag. Et forsøg på at lave noget der matcher Käärijä, men som desværre ikke når der op.

Clara

Om afstemningen:
I panelet sidder 14 personer med forskellig baggrund, som alle har det til fælles, at de elsker Melodi Grand Prix og Eurovision Song Contest og har fulgt konkurrencen tæt i flere år.

Hvert medlem har – uden at diskutere eller udveksle holdninger med de øvrige jurymedlemmer – vurderet hvert enkelt bidrag og rangeret årets sange jf. Eurovision-skalaen (1 til 12 point).

I vores video reaktioner tager vores videopanel bestående Daniel, Simon og Mikal de 37 bidrag under (k)ærlig behandling og præsenterer desuden resultatet fra det samlede panel.

Det samlede panel består af:
✔️ Alexander Holst Pedersen
✔️ Clara Amalie Singerholm Christiansen
✔️ Daniel Nitz Andresen
✔️ Jonas Jacobsen
✔️ Mette Christensen
✔️ Mette Thorning Svendsen
✔️ Michael Thygesen
✔️ Mikal Johansen
✔️ Mila Kovalj
✔️ Morten Kaiser
✔️ Nicole Nitz Andresen
✔️ Simon Falk
✔️ Steffen Dam
✔️ Zakarias de los Reyes

Video


Følg os på de sociale medier og hold dig opdateret om alt, hvad der sker forud for Eurovision 2025

På Facebook
På Youtube
På Instagram
På Bluesky
På X

Panelet bedømmer 2025 – Klik på en artikel herunder

Overblikket: Sange og artister klar til Eurovision 2025

Følg os på SoMe

Pick your 10 Finalists from Semi Final 1

Pick your 10 Finalists from Semi Final 2

Dagen derpå: Interview med Sissal

Vi mødte Grand Prix-vinder Sissal til en snak om sejren og planerne for Eurovision Song Contest 2025.

Relaterede artikler

Panelet bedømmer Princ – “Mila” (Eurovision 2025)

Vi er glade for at kunne præsentere en ny...

Panelet bedømmer Adonxs – “Kiss Kiss Goodbye” (Eurovision 2025)

Vi er glade for at kunne præsentere en ny...

Panelet bedømmer Sissal – “Hallucination” (Eurovision 2025)

Vi er glade for at kunne præsentere en ny...
spot_img

Populære katagorier

spot_imgspot_img
Translate »