Vi er glade for at kunne præsentere en ny omgang af “Panelet bedømmer”, hvor vi i 37 artikler tæller ned til Eurovision Song Contest 2025 i Basel, med reviews af alle årets sange. Du får vores bedømmelser både som artikler og i reaktionsvideoer.
Som en del af vores optakt til Eurovision Song Contest har vi traditionen tro lyttet til årets sange, givet point og lavet reviews. Fra den 31. marts 2025, tæller vi ned med én sang pr. dag.
Vores afstemning er lavet i samarbejde med den danske fanklub, MelodiGrandPrixfans.dk (OGAE Danmark). I alt har 14 personer deltaget i afstemningen. Udover de skrevne artikler her på Good Evening Europe, så vil Daniel og Simon fra Good Evening Europe samt Mikal fra MelodiGrandPrixfans.dk og udvalgte gæster diskutere årets bidrag i vores serie af video reviews, hvor vi også deler resultatet af den samlede afstemning.
Husk at abonnere på vores Youtube-kanal, så du får en notifikation, når der er nye videoer ude.
Vi har som altid brug for dig! Hjælp os med at sprede Eurovision-stemning. Del din mening og dine gæt i kommentarsporet på vores Facebook-opslag og @tag gerne dine Eurovision-venner i opslagene.
Videopanelet bedømmer
Afstemning
Reviews
Mette S.
Australien tager ikke prisen for årets mest subtile sang. Dertil er mælken for tyk. Australien får et par points for den jo egentlig originale ide og kreativitet. Jeg sidder dog med det indtryk, at Go-Jo har hygget sig så meget med at skrive teksten/ allegorien og skabe det tilhørende univers, at melodien blev en parantes. Hele pakken har det her nummer ikke. Men husk drenge: “When you drink it you get bigger and with stronger bones!”. Jeg tænker, at en finale hvor dette nummer kommer lige før Finlands “Ich Komme” kunne være en skæg gimmick, men jeg synes ikke “Milkshake Man har kvaliteten til at lave vanille milkshake i finalen.
Det er fint, det er catchy og det er sådan nogenlunde sjovt. Det skal Go-Jo jo selvfølgelig have mange pluspoint for, men han er også ramlet ind i et år, hvor der er mange bidrag der appellerer til de samme stemmer som ham, og her er han den, der står svagest i feltet. Jeg forudser en temmelig sikker finaleplads, men at han bliver totalt overset i finalen. Esset i ærmet er, at han har rigtig mange entertainer-tricks, han kan bruge, og kan han levere en overbevisende staging, så kan han måske snige sig over på venstre side af scoreboardet.
Daniel
Det her er Eurovision nummer 69, og det føles næsten som et bevidst cue, når man kigger på line-uppet i semifinale 2: Der bliver i dén grad served fra både Malta, Finland og Australien, som alle viser sig fra deres legesyge, lumre side 😉
Mette C.
Australien sender en rigtig crowdpleaser til Basel. Omkvædet sætter sig fast, og det er svært ikke at trække på smilebåndet, når Go-Jo serverer sin milkshake. Hvis Voyager kunne have en bil med på scenen i 2021, så er det vel kun rimeligt at forvente en isbil i Basel? Go-Jo ligner i hvert fald en mand, der godt kunne bring all the boys (and girls) to the yard.
Personligt har jeg det lidt svært med novelty-acts, og det trækker min karakter ned – men jeg er ret sikker på, at Australien kommer til at klare sig bedre end min smag antyder.
Jeg er lidt splittet omkring sangen her. Det er tydeligt for mig, at Milkshake Man er lavet for at være en efterfølger til især Cha cha cha. Den spiller på noget af den samme humor og kalder på et vildt sceneshow. Om vi så får det, det vil jo vise sig. Jeg kan godt se, at sangen kan noget. Den er super effektiv, og omkvædet er virkelig catchy, men den er også virkelig repetitiv, og jeg lidt mangler noget udvikling i den – så jeg er ikke helt oppe og ringe, men jo, den kan noget.
Mikal
Australiens deltagelse i Eurovision de sidste år har været med utroligt svingende kvalitet. Fra mesterværker som Dami Ims “Sound Of Silence” i 2016 til numre som årets “Milkshake Man” der for mig at se har samme potentiale som franske “Moustage” i 2014.
Clara
Om afstemningen:
I panelet sidder 14 personer med forskellig baggrund, som alle har det til fælles, at de elsker Melodi Grand Prix og Eurovision Song Contest og har fulgt konkurrencen tæt i flere år.
Hvert medlem har – uden at diskutere eller udveksle holdninger med de øvrige jurymedlemmer – vurderet hvert enkelt bidrag og rangeret årets sange jf. Eurovision-skalaen (1 til 12 point).
I vores video reaktioner tager vores videopanel bestående Daniel, Simon og Mikal de 37 bidrag under (k)ærlig behandling og præsenterer desuden resultatet fra det samlede panel.
Det samlede panel består af:
✔️ Alexander Holst Pedersen
✔️ Clara Amalie Singerholm Christiansen
✔️ Daniel Nitz Andresen
✔️ Jonas Jacobsen
✔️ Mette Christensen
✔️ Mette Thorning Svendsen
✔️ Michael Thygesen
✔️ Mikal Johansen
✔️ Mila Kovalj
✔️ Morten Kaiser
✔️ Nicole Nitz Andresen
✔️ Simon Falk
✔️ Steffen Dam
✔️ Zakarias de los Reyes
Video
Følg os på de sociale medier og hold dig opdateret om alt, hvad der sker forud for Eurovision 2025
På Facebook
På Youtube
På Instagram
På Bluesky
På X