Vi er glade for at kunne præsentere en ny omgang af “Panelet bedømmer”, hvor vi i 8 artikler tæller ned til musikfesten den 1. marts 2925 i Boxen, Herning, med reviews af årets sange. Du får vores bedømmelser både som artikler og i reaktions videoer.
Som en del af vores optakt til den store aften har vi traditionen tro lyttet til årets sange, givet point og lavet reviews. Fra den 19. februar 2025, tæller vi ned med én sang pr. dag.
Vores afstemning er lavet i samarbejde med den danske fanklub, MelodiGrandPrixfans.dk (OGAE Danmark). I alt har 12 personer deltaget i afstemningen. Udover de skrevne artikler her på Good Evening Europe, så vil Daniel fra Good Evening Europe samt Mikal og Zakarias fra MelodiGrandPrixfans.dk diskutere årets bidrag i vores serie af video reviews, hvor vi også deler resultatet af den samlede afstemning.
Husk at abonnere på vores Youtube-kanal, så du får en notifikation, når der er nye videoer ude.
Vi har som altid brug for dig! Hjælp os med at sprede Eurovision-stemning. Del din mening og dine gæt i kommentarsporet på vores Facebook-opslag og @tag gerne dine Eurovision-venner i opslagene.
Læs præsentation og se interviews med årets artister her >>
Videopanelet bedømmer
Afstemning
Reviews
“Allez Allez” er en ægte partystarter med glade rytmer, livlige beats og en smittende energi. Selvom det er årets eneste dansksprogede bidrag, er der masser af internationale vibes. Jeg kommer til at tænke på festlige Melodifestivalen-bidrag fra artister som Panetoz og Medina.
Mette C.
Hervé Toure har masser af karisma og bidraget er skabt til at få publikum op af stolene – spørgsmålet er blot, om det også har det nødvendige moment til at skille sig ud i konkurrencen og få seerne til tasterne. Hos juryen tror jeg ikke, Hervé kan hente så mange point.
Én ting er sikkert: Festen er garanteret!
Der er en enorm forskel på musik og tekst her, og det er nok det der tipper mig over på “nej tak” her, for jeg synes virkelig, at sangskrivningen er noget rod. Af og til lyder det som om, Hervé kæmper noget med at få plads til to-tre stavelser mere end der egentlig er plads til, og det forstyrrer festen for meget for mig. Ærgerligt, for jeg synes, Hervé virker som et fantastisk friskt pust i DMGP, og jeg elsker at denne genre er repræsenteret, men jeg håber altså, at den bliver repræsenteret lidt bedre til næste år.
Daniel
Mette S.
Allez Allez har en fransk/afrikansk vibe, som jeg egentlig godt kan lide -og så er der altså en umiskendelig lighed i både stemme og stil med Søren Krag Jacobsen: ”kender du det (Åh Mona Mona Mona). Den har desværre bare ikke den kendte energi fra samme sang og langt fra samme originalitet i teksten. Jeg skal nok få gang i cha cha-benene når Hervé Toure går på scenen, men der flyver nok ikke så mange stemmer afsted efter dansen.
Mikal
Det er dejligt med en sang på dansk, og det er også godt tænkt med blandingen af afrorytmer og det mere klassisk danske sangskrivning. Der er dog for mig to problemer i det: Selv om det er dejligt med afrorytmer, så er det som om det stadig ikke rigtig løfter sig og bliver lidt gumpetungt. Og så tror jeg at sangen har årets dårligste tekst.
Om afstemningen:
I panelet sidder 12 personer med forskellig baggrund, som alle har det til fælles, at de elsker Melodi Grand Prix og Eurovision Song Contest og har fulgt konkurrencen tæt i flere år.
Hvert medlem har – uden at diskutere eller udveksle holdninger med de øvrige jurymedlemmer – vurderet hvert enkelt bidrag og rangeret årets sange jf. Eurovision-skalaen (mellem 3 og 12 point, da vi kun har 8 sange i Melodi Grand Prix 2024).
I vores video reaktioner tager vores videopanel bestående Daniel, Mikal og Zacharias de 8 bidrag under (k)ærlig behandling og præsenterer desuden resultatet fra det samlede panel.
Det samlede panel består af:
✔️ Alexander Holst Pedersen
✔️ Daniel Nitz Andresen
✔️ Jonas Jacobsen
✔️ Mads Mortensen
✔️ Mette Christensen
✔️ Mette Thorning Svendsen
✔️ Michael Thygesen
✔️ Mikal Johansen
✔️ Mila Kovalj
✔️ Morten Kaiser
✔️ Nicole Nitz Andresen
✔️ Zakarias de los Reyes
Video
Se alle artikler i Panelet bedømmer 2025
Mariya Apollonia – “I Belong To Me” | 57 point
Tim Schou – “Proud” | 87 point
Max Ulver – “Supernova” | 60 point
Hervé Toure – “ALLEZ ALLEZ” | 54 point
Maria Mathea – “Air” | (Review på vej)
Adel the Second – “The Unluckiest Boy Alive” | (Review på vej)
Sissal – “Hallucination” | (Review på vej)
Andreas Kruse – “Hear My Prayer” | (Review på vej)
Følg os på de sociale medier og hold dig opdateret om alt, hvad der sker forud for Eurovision 2025
På Facebook
På Youtube
På Instagram
På Bluesky
På X