Monday, April 7, 2025

Panelet bedømmer Kyle Alessandro – “Lighter” (Eurovision 2025)

Vi er glade for at kunne præsentere en ny omgang af “Panelet bedømmer”, hvor vi i 37 artikler tæller ned til Eurovision Song Contest 2025 i Basel, med reviews af alle årets sange. Du får vores bedømmelser både som artikler og i reaktionsvideoer.

Som en del af vores optakt til Eurovision Song Contest har vi traditionen tro lyttet til årets sange, givet point og lavet reviews. Fra den 31. marts 2025, tæller vi ned med én sang pr. dag.

Vores afstemning er lavet i samarbejde med den danske fanklub, MelodiGrandPrixfans.dk (OGAE Danmark). I alt har 14 personer deltaget i afstemningen. Udover de skrevne artikler her på Good Evening Europe, så vil Daniel og Simon fra Good Evening Europe samt Mikal fra MelodiGrandPrixfans.dk og udvalgte gæster diskutere årets bidrag i vores serie af video reviews, hvor vi også deler resultatet af den samlede afstemning.

Panelet bedømmer 2025

Husk at abonnere på vores Youtube-kanal, så du får en notifikation, når der er nye videoer ude.

Vi har som altid brug for dig! Hjælp os med at sprede Eurovision-stemning. Del din mening og dine gæt i kommentarsporet på vores Facebook-opslag og @tag gerne dine Eurovision-venner i opslagene.

Videopanelet bedømmer

Se på Youtube

Afstemning

Eurovision 2025 nærmer sig – og vi tæller ned med daglige anmeldelser, point og reaktioner fra vores panel på alle årets sange

Reviews


Jeg er lidt overrasket over den stil Norge vælger som deres fingeraftryk på Eurovision i år. Den her slags numre kunne være et klassisk bidrag fra Grækenland (eller Tyrkiet dengang de var med)  -typisk fremført af en smuk ung kvinde i front garneret med masser af dansere og pyro. Kun til sidst kommer der lidt “norske“ mindelser i kraft af lidt Rybak-violinstrej.  Jeg er ikke så stor fan af det her og teksten er også lidt for knoldet efter min mening “I’ll be My Own Lighter…!”, men melodiøst består den alligevel. Jeg tror dog ikke Kyle Allessandro får lov af synge sin sang mere end én gang i Basel. 

Mette S.

Det her er sådan en sang, der måske havde nået finalen i Melodifestivalen, men var endt på en tiendeplads. Den er simpelthen for anonym i sit udtryk, selvom der selvfølgelig gemmer sig noget kvalitet, omkvædet sætter sig ikke fast, og sangen bliver lidt ligegyldig. I forhold til at Kyle angiveligt har skrevet sangen om sin syge mor, mangler jeg virkelig også at kunne mærke ham i denne her sang. Den virker for masseproduceret til at have en dybere mening – også i liveversionen. 

Daniel

Min personlige favorit i Norge var The Game, men Lighter er bestemt også en stærk sang, fremført af en dygtig og charmerende artist. Nummeret sender tankerne tilbage til 00’ernes Balkan- og græske Eurovision-bangers, og jeg er ikke i tvivl om, at Norge vil levere et energisk og visuelt fængende show.
Det er måske ikke det mest nyskabende bidrag i år, men TV-seerne har det med at belønne uptempo sange med et solidt dansebreak – og det leverer Lighter.
Mit eneste lille problem? Jeg har én gang hørt Kyle synge “I’ll bring my own lighter” – og så fik sangen altså pludselig en lidt anden betydning 😉

Mette C.

Det er ikke super nyskabende, men sangen er en fin popsang uden de helt store dikkedarer. Han forløser sangen godt på scenen. Han bruger alle trickene, inklusiv dancebreaket, men ikke mere end at det ikke tager for meget over. Jeg synes han synger godt og har en god udstråling. Jeg er ikke helt oppe og køre over den, men jeg synes den fungerer godt. 

Mikal

En utraditionel sang for Norge, nummeret lyder mere som noget der stilistisk ville være sendt af f.eks. Cypern, men ikke desto mindre catchy og velfungerende på scenen. Norge er normalt super tjekkede og med et skarpt sceneshow, og det er formentlig også hvad vi kan forvente i år.

Clara

Om afstemningen:
I panelet sidder 14 personer med forskellig baggrund, som alle har det til fælles, at de elsker Melodi Grand Prix og Eurovision Song Contest og har fulgt konkurrencen tæt i flere år.

Hvert medlem har – uden at diskutere eller udveksle holdninger med de øvrige jurymedlemmer – vurderet hvert enkelt bidrag og rangeret årets sange jf. Eurovision-skalaen (1 til 12 point).

I vores video reaktioner tager vores videopanel bestående Daniel, Simon og Mikal de 37 bidrag under (k)ærlig behandling og præsenterer desuden resultatet fra det samlede panel.

Det samlede panel består af:
✔️ Alexander Holst Pedersen
✔️ Clara Amalie Singerholm Christiansen
✔️ Daniel Nitz Andresen
✔️ Jonas Jacobsen
✔️ Mette Christensen
✔️ Mette Thorning Svendsen
✔️ Michael Thygesen
✔️ Mikal Johansen
✔️ Mila Kovalj
✔️ Morten Kaiser
✔️ Nicole Nitz Andresen
✔️ Simon Falk
✔️ Steffen Dam
✔️ Zakarias de los Reyes

Video


Følg os på de sociale medier og hold dig opdateret om alt, hvad der sker forud for Eurovision 2025

På Facebook
På Youtube
På Instagram
På Bluesky
På X

Overblikket: Sange og artister klar til Eurovision 2025

Følg os på SoMe

Pick your 10 Finalists from Semi Final 1

Pick your 10 Finalists from Semi Final 2

Dagen derpå: Interview med Sissal

Vi mødte Grand Prix-vinder Sissal til en snak om sejren og planerne for Eurovision Song Contest 2025.

Relaterede artikler

Panelet bedømmer Napa – “Deslocado” (Eurovision 2025)

Vi er glade for at kunne præsentere en ny...

Panelet bedømmer KAJ- “Bara Bada Bastu” (Eurovision 2025)

Vi er glade for at kunne præsentere en ny...

Panelet bedømmer Ziferblat – “Bird of Pray” (Eurovision 2025)

Vi er glade for at kunne præsentere en ny...

Panelet bedømmer Justyna Steczkowska – “Gaja”(Eurovision 2025)

Vi er glade for at kunne præsentere en ny...
spot_img

Populære katagorier

spot_imgspot_img
Translate »