Thursday, March 27, 2025

Panelet bedømmer Mariya – “I belong to me” (DMGP 2025)

Vi er glade for at kunne præsentere en ny omgang af “Panelet bedømmer”, hvor vi i 8 artikler tæller ned til musikfesten den 1. marts 2925 i Boxen, Herning, med reviews af årets sange. Du får vores bedømmelser både som artikler og i reaktions videoer.

Som en del af vores optakt til den store aften har vi traditionen tro lyttet til årets sange, givet point og lavet reviews. Fra i dag, den 19. februar 2025, tæller vi ned med én sang pr. dag.

Vores afstemning er lavet i samarbejde med den danske fanklub, MelodiGrandPrixfans.dk (OGAE Danmark). I alt har 12 personer deltaget i afstemningen. Udover de skrevne artikler her på Good Evening Europe, så vil Daniel fra Good Evening Europe samt Mikal og Zakarias fra MelodiGrandPrixfans.dk diskutere årets bidrag i vores serie af video reviews, hvor vi også deler resultatet af den samlede afstemning.

Husk at abonnere på vores Youtube-kanal, så du får en notifikation, når der er nye videoer ude.

Vi har som altid brug for dig! Hjælp os med at sprede Eurovision-stemning. Del din mening og dine gæt i kommentarsporet på vores Facebook-opslag og @tag gerne dine Eurovision-venner i opslagene.

*Bemærk, at der har sneget sig en lille fejl ind i billedegalleriet i første video, som er rettet herunder.

Panelet bedømmer 2025. Her er de 12 personer, som har stemt .
Panelet bedømmer 2025*

Læs præsentation og se interviews med årets artister her >>

Videopanelet bedømmer

Afstemning

Reviews

Allerede da jeg så Mariya i x-factor var jeg meget begejstret for hende, så jeg har givetvis fra starten haft en meget positiv indstilling til hende – men jeg synes at sangen kan noget særligt. Den har en virkelig god tekst, med et budskab som egentlig burde være almengyldigt, men ikke mindst taler godt ind i nutiden, og så er omkvædet også bare musikalsk virkelig dejligt, synes jeg.

Mikal

“I Belong To Me” er, på trods af Mariyas smukke sangstemme, en af de sange jeg desværre må placere i den nederste halvdel. Den lider lidt af det, man måske kan benævne den ”grand prix-syge”, som flere og flere sange i Dansk Melodi Grand Prix efter min mening lider af: At den ikke løfter sig, som en grand prix-sang skal. Der er tre minutter at gøre indtryk i og når vi først når til Eurovision, så forsvinder sange, der ikke gør det, ud i glemslens flod og flyder direkte ud af semifinalen. Det er ikke det vi går efter, så jeg håber for Mariyas fine stemme, at den i stedet får et godt liv på P4 efterfølgende.

Mette T.S.

I Belong To Me er en af de sange, som kun finder vej til DMGP, fordi der sidder en P3-musikchef i spidsen for at udvælge de danske grand prix-sange. Jeg ved ikke, om udvalget har været så anonymt i år, at der simpelthen ikke har været andet, men i så fald må man simpelthen bruge mere tid på at komme ud i de afkroge af den danske musikbranche, der arbejder i nogle andre genrer og stilarter end det her, som jeg i bedste fald, og med al respekt for sangerinden, vil kalde ligegyldigt. Vi har set så meget af det i DMGP de sidste 10-15 år, og det bliver, af uransagelige årsager, ved med at finde vej tilbage i konkurrencen. Det her står ikke på nogen måde ud i mængden, det er ikke specielt – det er bare middelmådigt, og nåh ja, ligegyldigt.

Daniel

Det svenske touch fornægter sig ikke – og det er der en god grund til. “I Belong to Me” har to svenske sangskrivere bag sig, nemlig Jimmy Thörnfeldt og Dino Medanhodzic. Sidstnævnte er blandt andet kendt for sit samarbejde med Dotter, og det skinner igennem i sangens skandinaviske popproduktion, der har masser af Melodifestivalen-vibes.
Mariya er en stærk og indlevende sangerinde, hvilket vi allerede ved fra X Factor, og sangens budskab om selvstændighed og ejerskab over egen krop er både tidssvarende og relevant.
Men en Eurovision-sang har kun tre minutter til at efterlade et indtryk, og her rammer bidraget desværre for forudsigeligt. Melodien udvikler sig ikke nok, og jeg savner et stærkere hook eller en uventet drejning, der kunne give sangen mere kant. Den fungerer fint som et radiohit, men risikerer at drukne i feltet uden en skarpere identitet.
Meget afhænger af liveshowet, men baseret på sangens nuværende udtryk tror jeg, at Mariya får svært ved at nå superfinalen.

Mette C.

Om afstemningen:
I panelet sidder 12 personer med forskellig baggrund, som alle har det til fælles, at de elsker Melodi Grand Prix og Eurovision Song Contest og har fulgt konkurrencen tæt i flere år.

Hvert medlem har – uden at diskutere eller udveksle holdninger med de øvrige jurymedlemmer – vurderet hvert enkelt bidrag og rangeret årets sange jf. Eurovision-skalaen (mellem 3 og 12 point, da vi kun har 8 sange i Melodi Grand Prix 2024).

I vores video reaktioner tager vores videopanel bestående Daniel, Mikal og Zacharias de 8 bidrag under (k)ærlig behandling og præsenterer desuden resultatet fra det samlede panel.

Det samlede panel består af:
✔️ Alexander Holst Pedersen
✔️ Daniel Nitz Andresen
✔️ Jonas Jacobsen
✔️ Mads Mortensen
✔️ Mette Christensen
✔️ Mette Thorning Svendsen
✔️ Michael Thygesen
✔️ Mikal Johansen
✔️ Mila Kovalj
✔️ Morten Kaiser
✔️ Nicole Nitz Andresen
✔️ Zakarias de los Reyes

Video

Følg os på SoMe

Pick your 10 Finalists from Semi Final 1

Pick your 10 Finalists from Semi Final 2

Dagen derpå: Interview med Sissal

Vi mødte Grand Prix-vinder Sissal til en snak om sejren og planerne for Eurovision Song Contest 2025.

Relaterede artikler

Ny biografi: Me & My – Musik, Magt og Misbrug

Me & My, som i år har 30-års jubilæum,...

Airplay-succes for Dansk Melodi Grand Prix 2025 – se hvilke sange, der hitter i radioen

Lørdag den 1. marts 2025 fandt Danmark sin Eurovision...
00:08:51

Sissal får helt nyt sceneshow i Basel: “Vi er startet fuldstændig forfra”

Når Sissal repræsenterer Danmark ved Eurovision i maj, bliver...

Melodi Grand Prix 2025 – de sad i den danske og internationale jury

Vinderen af Dansk Melodi Grand Prix 2025 blev afgjort...

Eurovision 2025: Startrækkefølgen for semifinalerne i Basel

For kort tid siden blev den officielle startrækkefølge for...

Eurovision-feltet er komplet! Louane fra Frankrig har præsenteret sit bidrag

Den franske sangerinde Louane har her til aften præsenteret...

Georgien: Mariam Shengelia til Eurovision 2025 med “Freedom”

Den georgiske tv-station GPB har annonceret, at Mariam...

Se alle stemmetal fra Melodifestivalen 2025 – KAJ slår rekord!

Seernes engagement i Melodifestivalen fortsætter med at stige. For...

Cypern: Theo Evans offentliggør sit bidrag til Basel

Han var den første kunstner til at blive annonceret...

Israel: Yuval Raphael præsenterer sit Eurovision bidrag “New Day Will Rise”

Efter sejren i talentprogrammet HaKokhav HaBa, offentliggør Yuval Raphael...
spot_img

Populære katagorier

spot_imgspot_img
Translate »