Saturday, April 19, 2025

Panelet bedømmer Parg – “Survivor” (Eurovision 2025)

Vi er glade for at kunne præsentere en ny omgang af “Panelet bedømmer”, hvor vi i 37 artikler tæller ned til Eurovision Song Contest 2025 i Basel, med reviews af alle årets sange. Du får vores bedømmelser både som artikler og i reaktionsvideoer.

Som en del af vores optakt til Eurovision Song Contest har vi traditionen tro lyttet til årets sange, givet point og lavet reviews. Fra den 31. marts 2025, tæller vi ned med én sang pr. dag.

Vores afstemning er lavet i samarbejde med den danske fanklub, MelodiGrandPrixfans.dk (OGAE Danmark). I alt har 14 personer deltaget i afstemningen. Udover de skrevne artikler her på Good Evening Europe, så vil Daniel og Simon fra Good Evening Europe samt Mikal fra MelodiGrandPrixfans.dk og udvalgte gæster diskutere årets bidrag i vores serie af video reviews, hvor vi også deler resultatet af den samlede afstemning.

Panelet bedømmer 2025

Husk at abonnere på vores Youtube-kanal, så du får en notifikation, når der er nye videoer ude.

Vi har som altid brug for dig! Hjælp os med at sprede Eurovision-stemning. Del din mening og dine gæt i kommentarsporet på vores Facebook-opslag og @tag gerne dine Eurovision-venner i opslagene.

Videopanelet bedømmer

Afstemning

Eurovision 2025 nærmer sig – og vi tæller ned med daglige anmeldelser, point og reaktioner fra vores panel på alle årets sange

Reviews

Hvis der noget, der altid har udløst lattertårer hos mig, så er det når mennesker med behersket talent oser af selvbevidst selvtillid og selvsikkerhed. Det er slet ikke for at være tarvelig, men jeg bare ikke kontrollere det. Parg her trykker altså på mine lattermuskler. Jeg håber dog, at han overrasker når han står på den store scene i semifinale 2 og gør mine dystre forudsigelser til skamme. Jeg elsker at blive overrasket. 

Mette S.

I et år, som er totalt blottet for rigtige rocksange, sætter jeg, som rockelsker, min lid til Armenien, som leverer fuld power og sing-a-long-stadion-pop, der får tankerne hen på, hvordan det mon ville lyde, hvis Imagine Dragons fandt sig en rigtig guitarist. Der er ikke tale om noget nævneværdigt banebrydende, hverken på tekst- eller musikfronten (og absolut heller ikke på performer-fronten), men det trykker på rigtig mange rigtige knapper hos mig. 

Daniel

Jeg tændte for streamen fra den armenske finale, hørte sang nummer 1 og tænkte: “Nå ja, den vinder da i hvert fald ikke.” Så blev jeg forstyrret, og måtte tjekke resultatet efter showet. Jo, den vandt så!
Jeg må give min navnesøster ret – det hele virker en smule komisk. Parg viser en form for selvsikkerhed, der næsten bliver selvparodisk. Vokalen er tynd og usikker, og udtalen af det engelske halter flere steder. Selve sangen? Dens primære appel lader til at være “lå-lå-lå”-delen, pakket ind i rekvisitter og visuelle effekter.
Med en tidlig startposition i en stærk semifinale har jeg svært ved at se Armenien sikre sig en plads i finalen.

Mette C.

Det her, det er det man får, hvis man bestiller en Sergey Lazarov-agtig sang på Temu – eller hvis man prøver at lave en sang til Fire Saga 2. Bjerget er der, det lidt overlæssede sceneshow er der – men resten er bare en dårlig kopi af andre ting der tidligere har fungeret. Sangen er ikke specielt god, og det der fodboldstadion lå-lå lå-stykke, det gør ikke rigtig noget godt for mig. Hvis sangen skulle fungere, så skulle der være en god vokal – og det har Parg ikke rigtig. Han er noget spag i det, og kommer til at lyde lidt forpustet af al den løben rundt. At hans engelsk så heller ikke er værd at skrive hjem om, det gør ikke sagen bedre.  

Mikal

Årets bidrag fra Armenien er i min optik ganske fin og et nummer der formentlig nok skal få salen til at synge med på “lålålå”. Er det årets stærkeste sang? Nej. Men det fejler heller ikke noget, og jeg tror at Armenien nok skal gå videre til finalen på dette bidrag.

Clara

Om afstemningen:
I panelet sidder 14 personer med forskellig baggrund, som alle har det til fælles, at de elsker Melodi Grand Prix og Eurovision Song Contest og har fulgt konkurrencen tæt i flere år.

Hvert medlem har – uden at diskutere eller udveksle holdninger med de øvrige jurymedlemmer – vurderet hvert enkelt bidrag og rangeret årets sange jf. Eurovision-skalaen (1 til 12 point).

I vores video reaktioner tager vores videopanel bestående Daniel, Simon og Mikal de 37 bidrag under (k)ærlig behandling og præsenterer desuden resultatet fra det samlede panel.

Det samlede panel består af:
✔️ Alexander Holst Pedersen
✔️ Clara Amalie Singerholm Christiansen
✔️ Daniel Nitz Andresen
✔️ Jonas Jacobsen
✔️ Mette Christensen
✔️ Mette Thorning Svendsen
✔️ Michael Thygesen
✔️ Mikal Johansen
✔️ Mila Kovalj
✔️ Morten Kaiser
✔️ Nicole Nitz Andresen
✔️ Simon Falk
✔️ Steffen Dam
✔️ Zakarias de los Reyes

Video


Følg os på de sociale medier og hold dig opdateret om alt, hvad der sker forud for Eurovision 2025

På Facebook
På Youtube
På Instagram
På Bluesky
På X

Overblikket: Sange og artister klar til Eurovision 2025

Følg os på SoMe

Pick your 10 Finalists from Semi Final 1

Pick your 10 Finalists from Semi Final 2

Dagen derpå: Interview med Sissal

Vi mødte Grand Prix-vinder Sissal til en snak om sejren og planerne for Eurovision Song Contest 2025.

Relaterede artikler

Eurovision 2025 i Basel: Sløret løftes for byens festprogram

Basel åbner byens gader, haller og pladser for en...

Nedtællingen til Eurovision 2025 i Basel er i gang

Den sidste store pressebegivenhed inden Eurovision Song Contest 2025...

Panelet bedømmer Tautumeitas – “Bur man laimi” (Eurovision 2025)

Vi er glade for at kunne præsentere en ny...

Panelet bedømmer Emmy – “Laika Party” (Eurovision 2025)

Vi er glade for at kunne præsentere en ny...

Panelet bedømmer Nina Žižić – “Dobrodošli”(Eurovision 2025)

Vi er glade for at kunne præsentere en ny...
spot_img

Populære katagorier

spot_imgspot_img
Translate »