Vi er glade for at kunne præsentere en ny omgang af “Panelet”, hvor vi i 8 artikler tæller ned til musikfesten den 17. februar i DR Koncerthuset med reviews af årets sange. Du får vores bedømmelser både som artikler og i reaktions videoer.
Som en del af vores optakt til den store aften har vi traditionen tro lyttet til årets sange, givet point og lavet reviews. Fra den 6. februar tæller vi ned med én sang pr. dag.
Vores afstemning er lavet i samarbejde med den danske fanklub, MelodiGrandPrixfans.dk (OGAE Danmark), og udover de skrevne artikler her på Good Evening Europe, så vil 2 repræsentanter fra GEE (Simon og Daniel) og 1 fra OGAE (Mikal) diskutere årets bidrag i vores serie af video reviews, hvor vi også deler resultatet af afstemningen.
Husk at abonnere på vores Youtube-kanal, så du får en notifikation, når der er nye videoer ude.
Vi har som altid brug for dig! Hjælp os med at sprede Eurovision-stemning. Del din mening og dine gæt i kommentarsporet på vores Facebook-opslag og @tag gerne dine Eurovision-venner i opslagene.
Læs præsentation og se interviews med årets artister her >>
Afstemning
Reviews
Jeg kunne se dette nummer som en perfekt musicalsang, lige dér i plottet, hvor hovedpersonen modvilligt tvinges til at skrive under på noget (måske rettighedsfraskrivelse til sin egen kunst?). Den er lidt for ensformig til at gå i finalen. Men sing-along-potentiale har den masser af og vi grand prix-nørder kommer helt sikkert til at synge med på omkvædet og løfte stemningen i Koncerthuset.
Mette T
Jeg er faktisk faldet ret meget for den her sang. Jeg kan virkelig godt lide det lydunivers, som der er hele vejen gennem sangen, og hendes “Sign here” er catchy og let at huske. Faren er selvfølgelig at det bliver for repetitivt, men jeg synes sangen er meget behagelig at lytte til.
Mikal
Der er noget Miley Cyrus-stemning over Stella, og hende er jeg ret glad for. Sangen fungerer rigtig, rigtig godt – altså bare lige indtil vi når omkvædet, som bliver repetititvt og småkedeligt, og det ødelægger desværre helhedsoplevelsen en smule for mig. Jeg glæder mig dog til at dykke ned i Stellas bagkatalog, når grand prix-feberen har lagt sig.
Daniel
Her har vi en artist, der skiller sig ud med en lækker vokal, og jeg får lyst til at høre mere, når hun begynder på sangen. MEN så kommer omkvædet og så står jeg tilbage men en stor skuffelse og får lyst til at dreje væk. det er kun hendes stemme, der gør at jeg vil høre mere. Hun bliver en artist jeg vil glæde mig til at følge efter Grand prixet, for hun har en fantastisk røst.
Mads
Videopanelet bedømmer “Sign Here”
Om afstemningen:
I panelet sidder 10 personer med forskellig baggrund, som alle har det til fælles, at de elsker Eurovision Song Contest og har fulgt konkurrencen tæt i flere år.
Hvert medlem har – uden at diskutere eller udveksle holdninger med de øvrige jurymedlemmer – vurderet hvert enkelt bidrag og rangeret årets sange jf. Eurovision-skalaen (mellem 3 og 12 point, da vi kun har 8 sange i Melodi Grand Prix 2024).
I vores video reviews tager vores faste videopanel bestående Simon, Daniel og Mikal de 8 bidrag under (k)ærlig behandling og præsenterer desuden resultatet fra det samlede panel.
Det samlede panel består af:
– Cecilie Juhl Sørensen
– Daniel Nitz Andresen
– Mads Mortensen
– Mette Thorning Svendsen
– Michael Thygesen
– Mikal Johansen
– Morten Kaiser
– Nicole Nitz Andresen
– Riikka Jääskä
– Simon Falk
Læs alle “Panelet bedømmer” artikler
Panelet bedømmer UBLU – “Planetary Hearts” (DMGP 2024) | 74 point
Panelet bedømmer Aura Dione – “Mirrorball of Hope” (DMGP 2024) | 76 point
Panelet bedømmer SABA – “Sand” (DMGP 2024) | 99 point
Panelet bedømmer RoseeLu – “Real Love” (DMGP 2024) | 76 point
Panelet bedømmer Janus Wiberg – “I need your Love” (DMGP 2024) | 55 point
Panelet bedømmer Chu Chu – “The Chase (Zoom Zoom)” (DMGP 2024) | 58 point
Panelet bedømmer Basim – “Johnny” (DMGP 2024) | 72 point
Panelet bedømmer Stella – “Sign Here” (DMGP 2024) | 40 point