Vi er glade for at kunne præsentere en ny omgang af “Panelet”, hvor vi i 8 artikler tæller ned til musikfesten den 17. februar i DR Koncerthuset med reviews af årets sange. Du får vores bedømmelser både som artikler og i reaktions videoer.
Som en del af vores optakt til den store aften har vi traditionen tro lyttet til årets sange, givet point og lavet reviews. Fra den 6. februar tæller vi ned med én sang pr. dag.
Vores afstemning er lavet i samarbejde med den danske fanklub, MelodiGrandPrixfans.dk (OGAE Danmark), og udover de skrevne artikler her på Good Evening Europe, så vil 2 repræsentanter fra GEE (Simon og Daniel) og 1 fra OGAE (Mikal) diskutere årets bidrag i vores serie af video reviews, hvor vi også deler resultatet af afstemningen.
Husk at abonnere på vores Youtube-kanal, så du får en notifikation, når der er nye videoer ude.
Vi har som altid brug for dig! Hjælp os med at sprede Eurovision-stemning. Del din mening og dine gæt i kommentarsporet på vores Facebook-opslag og @tag gerne dine Eurovision-venner i opslagene.
Læs præsentation og se interviews med årets artister her >>
Afstemning
Reviews
Ublu er feltets eneste band. ”Planetary Hearts” er et fedt nummer og Andreas Danger har en lækker vokal, der klæder sangen virkelig godt. Sjovt nok kunne sangen også være på Alphabeats repertoire. Jeg spår UBLU en stor fremtid i festival-Danmark. I Eurovisionssammenhæng vil sangen desværre forsvinde i mængden.
”Planetary Heart” har i øvrigt årets ”anti-cha cha cha-afslutning”. I 80’erne ville den måde at slutte en grand prix-sang på, have fået folk til at tro, at strømmen var gået midt i årets vigtigste show;-) I dag er dette et godt og meget contemporary nummer.
Mette T
Her er der massivt staging-potentiale. Ublus univers kan nemt formidles på tre minutter, og selvom jeg måske synes, der er gået lige lovlig meget pop i deres lyd ift. tidligere, så er det catchy og spændende, hvilket kun er en følelse, jeg tror bliver forstærket, når den kommer på en scene. Jeg tror, vi har at gøre med en dark horse her.
Daniel
For mig er det årets mest spændende indslag. Den har tilpas meget kant til at stikke ud, men er alligevel poppet nok til at være spiselig for de fleste. Den har et ret sjovt omkvæd, som går i en retning end i hvert fald jeg havde forventet. På en sjov måde er den svær at tidsbestemme, og har elementer som jeg associerer med forskellige årtiers musik, og det medvirker til indtrykket af sangen som interessant.
Mikal
Her har vi årets (Noget jeg normalt ikke hører, men får lyst til at høre mere fordi det er så fedt og specielt) sang. Man tænker jo allierede sine tanker på hvordan sceneshowet bliver, får Hr og Fru Ikast kaffen galt i halsen, det håber jeg næsten de gør. Det er nogle unge mennesker der ser Eurovision, ved hvordan et show skal sættes op, og så er de jo bare nogle personligheder som nok deler vandene men leverer et fantastisk show.
Mads
Videopanelet bedømmer
Om afstemningen:
I panelet sidder 10 personer med forskellig baggrund, som alle har det til fælles, at de elsker Eurovision Song Contest og har fulgt konkurrencen tæt i flere år.
Hvert medlem har – uden at diskutere eller udveksle holdninger med de øvrige jurymedlemmer – vurderet hvert enkelt bidrag og rangeret årets sange jf. Eurovision-skalaen (mellem 3 og 12 point, da vi kun har 8 sange i Melodi Grand Prix 2024).
I vores video reviews tager vores faste videopanel bestående Simon, Daniel og Mikal de 8 bidrag under (k)ærlig behandling og præsenterer desuden resultatet fra det samlede panel.
Det samlede panel består af:
– Cecilie Juhl Sørensen
– Daniel Nitz Andresen
– Mads Mortensen
– Mette Thorning Svendsen
– Michael Thygesen
– Mikal Johansen
– Morten Kaiser
– Nicole Nitz Andresen
– Riikka Jääskä
– Simon Falk
Læs alle “Panelet bedømmer” artikler
Panelet bedømmer UBLU – “Planetary Hearts” (DMGP 2024) | 74 point
Panelet bedømmer Aura Dione – “Mirrorball of Hope” (DMGP 2024) | 76 point
Panelet bedømmer SABA – “Sand” (DMGP 2024) | 99 point
Panelet bedømmer RoseeLu – “Real Love” (DMGP 2024) | 76 point
Panelet bedømmer Janus Wiberg – “I need your Love” (DMGP 2024) | 55 point
Panelet bedømmer Chu Chu – “The Chase (Zoom Zoom)” (DMGP 2024) | 58 point
Panelet bedømmer Basim – “Johnny” (DMGP 2024) | 72 point
Panelet bedømmer Stella – “Sign Here” (DMGP 2024) | 40 point