Rafał Brzozowski er udvalgt internt til at repræsentere Polen ved Eurovision Song Contest 2021. Lyt til hans bidrag “The Ride”, som er skrevet af et svensk team, nederst i artiklen.
Sidste år vandt Alicja Szemplińska den polske udvælgelse Szansa na Sukces 2020 med sangen “Empires”, men fik dog ikke changen for at repræsentere Polen pga. corona-pandemien.
Der har de seneste uger været masser af rygter fremme i de polske medier om mulige kandidater, bl.a. har Cleo (Eurovision 2014). Men først i dag blev det bekræftet at det bliver Rafał Brzozowski, som skal repræsentere Polen i Rotterdam.
Han har været en del af den polske musikbranche i snart 20 år og slog igennem i programmet Szansa na sukces. Senere blev han medlem af grupperne Emigranci og Mono. I 2011 deltog han i The Voice of Poland og har igennem årene udgivet flere albums.
Rafał har tidligere forsøgt at komme med i Eurovision, har selv været jury på den polske finale og desuden været vært på Junior ESC i 2020.
‘The Ride’ er skrevet af et 100% svensk team, nemlig de Grammy-nominerede sangskrivere Joakim Övrenius, Thomas Karlsson, Clara Rubensson og Johan Mauritzson. Ansvarlig for det polske sceneshow bliver Mikołaj Dobrowolski, som også står bag musikvideoen til ‘The Ride’.
Polen | |||
---|---|---|---|
Bidrag | 23 (Debut: 1994) | ||
Seneste | 2021 RAFAŁ – The Ride | ||
Kvalifikation | 5/14 (36%) | ||
Bedste plc. | 2. i 1994 | ||
Værste plc. | 19. af 19 i Semifinale (2011) | ||
Bedste venner | Gns.: 5.5 | Gns.: 5.25 | Gns.: 4.35 |
Værste venner | Gns.: 0.41 | Gns.: 0.5 | Gns.: 0.62 |