Kritikken er væltet ned over årets danske deltager Reiley efter det danske exit i torsdags, som nedsables af både medier, fans og tv-seere. Men skal vi acceptere had, personlige angreb og voksenmobning i en musikkonkurence?
I går fandt den 67. udgave af Eurovision Song Contest sin vinder. Den succesfulde Eurovision nation Sverige vandt for 7. gang og tangerede dermed rekorden for flest sejre, som de nu deler med Irland.
For 3. år i træk var finalen uden dansk deltagelse, og det har fået både medier, fans og TV-seere til tasterne.
Med overskrifter som ”Fiasko. Flop. Fuser. Reiley” og ”Skamplet: Kæmpe dansk røvtur” omtaler én af Danmarks største aviser Reileys exit, ligesom selve finaleshowet beskrives som et ”Håbløst Shitshow”.
Den danske deltager får også skyld for at være en ”kæmpe diva” efter aflysning af interviews og for ikke at være ”et rigtigt mandfolk”, fordi den unge sanger efter nedturen i semifinalen var for berørt til at møde pressen i Liverpool.
Også på de sociale medier er tonen hård og personlig. Den danske optræden omtales bl.a. som ”pinlig”, Reiley som ”tonedøv”, ”en klovn” og ”en fjollet tøsedreng”.
Tangerer voksenmobning
Der er få musikere i Danmark, der skal lægge ryg til mere negativ omtale for at have stået på en specifik scene end deltagere i Dansk Melodi Grand Prix og Eurovision.
Negativiteten har fyldt enormt meget i årets Eurovision, og frustrationerne har i mange tilfælde været rettet direkte mod den danske deltager.
Men er det OK, at tonen er blevet så giftig og personligt rettet mod Reiley? Skal vi acceptere had, personlige angreb og voksenmobning, fordi Danmark ikke når finalen i en musikkonkurrence?
Jeg synes, det er et kæmpe problem, som har fortjent langt mere fokus end det får. Jeg frygter også, at det i fremtiden kan få en negativ indflydelse på interessen for at deltage i Dansk Melodi Grand Prix.
Hvor mange artister vil have lyst til at sende en sang ind med udsigten til alle de tæsk, der følger med? I beslutningen om hvorvidt man vil bruge mellem 2-3 måneder on/off på at deltage i Dansk Melodi Grand Prix og potentielt Eurovision, ser en kunstner naturligvis på, hvad man får tilbage. Ligningen skal gå op, og hvis der mangler gode incitamenter, så slutter vi i minus og Dansk Melodi Grand Prix bliver en decideret tabersag.
Et menneske bag
Denne artikel er ment som et debatindlæg i diskussionen om negativiteten samt den hårde og personlige tone hos både medier, fans og TV-seere.
Kan man ikke lide det danske bidrag? Havde man en anden favorit i DMGP, fair nok. Men at gå efter manden i stedet for bolden er i mine øjne rigtig dårlig stil.
Har vi helt glemt mennesket bag? En ung mand, som gør sit bedste for at repræsentere Danmark på bedste vis men af forskellige årsager ikke lykkes. Det kræver trods alt mod at stille sig op foran 150-200 millioner seere og ovenikøbet åbne showet.
Reiley har deltaget i adskillige internationale pre-parties (promotionkoncerter), hvor han har sunget sin sang, givet masser af interviews og på den mest imødekommende måde mødt fansene. Han har arbejdet intensivt i månedsvis på det nye show til Eurovision og generelt gjort, hvad han kunne, under prøverne i Liverpool.
Så mange tak indsatsen Reiley! Jeg glæder mig til at høre mere fra dig og følge dig i din musikkarriere fremover!
Og så håber jeg, at vi i de kommende år kan få vendt den nuværende situation og igen få en positiv stemning omkring det at deltage i Dansk Melodi Grand Prix og en positiv, givtig eksponering af de deltagende artister.
Idéer til hvordan det skal foregå er et helt andet kapitel, som vi tager en anden dag.