Lørdag aften skulle der findes 2 finalister og 2 Andra Chancen-bidrag mere i den svenske Melodifestivalen. Blandt de 8 bidrag i 2. delfinale tiltrak et navn sig helt special opmærksomhed, nemlig MF-veteranen og fanfavoritten Sanna Nielsen. Det er 7. gang, at den blonde sangerinde forsøger sig i Melodifestivalen. Hver gang er hun sluttet i det prominente finaleselskab, men hun er endnu ikke gået hele vejen.
I går kom hun et skridt tættere på drømmen og kvalificerede sig sikkert til finalen med det smukke bidrag “Undo”. Det gjorde hun i øvrigt, lidt overraskende, sammen med Panetoz og sangen “Efter solskin”.
En anden erfaren MF-deltager, som dystede i 2. delfinale, var Martin Stenmarkc, som allerede har repræsenteret Sverige én gang tidligere ved ESC, nemlig i 2005 med sangen “Las Vegas”. Selvom han var blandt favoritterne til at kvalificere sig til finalen, så måtte han en tur om Andra Chancen. Her fik han selskab af JEM og sangen “Love trigger”.
Resultatet fra 2. delfinale
- Love trigger – JEM (AC)
- Hallelujah – The Refreshments (5)
- Glow – Manda (8)
- Efter solsken – Panetoz (Finale)
- I am somebody – Pink Pistols (7)
- Undo – Sanna Nielsen (Finale)
- Set yourself free – Little Great Things (6)
- När änglarna går hem – Martin Stenmarck (AC)
Videoer
Her er videoer fra de 4 bidrag, som kvalificerede sig fra 2. delfinale. De fungerer i skrivende stund, men vil efter alt at dømme blive fjernet af SVT indenfor kort tid.
Comments are closed.