Home Eurovision Song Contest Review: Belgien | Eliot – Wake Up

Review: Belgien | Eliot – Wake Up

Den belgiske tv-station RTBF har valgt den 18-årige, tidligere The Voice Belgique-artist Eliot Vassamillet.

Sangen, som Eliot skal synge i Tel Aviv, er skrevet af Pierre Dumoulin fra Roscoe-gruppen, som også skrev Blanche’s ‘City Lights’ i 2017. Den har titlen ‘Wake Up’.

GEE-panelets dom

Panelets stemmer

Michael:  Intenst og ærligt. Igen stiller Belgien med et absolut vinderbidrag. Moderne og mørkt. Det fungerer helt vildt godt for mig.

Mette: Min første favorit i årets konkurrence (før KeiiNO blev valgt), som så senere har fået følgeskab af en 3-4 andre sange. Topkarakterer for tekst, melodi, musik og stemme. ’Wake Up’ har hele pakken og jeg tror den unge Eliot med et stærkt visuel fundament kan gå hele vejen.  Jeg elsker synth-lyden og den moderne, lidt dystre og mystiske musik, der samtidigt leder tankerne tilbage på 80’erne. Og så har temaet fra ’Stranger Things’ ikke levet forgæves 🙂

Mads: Pierre Domoulin, som skrev “City Lights” i 2017, er en sangskriver, som jeg har nydt meget go’ musik af. Han og Belgien skuffer ikke i år!

Sonny: Lille fin elektronisk popsang. God stærk vokal live. Hans forklaring på teksten er lidt “tra lu la lej”:  Lidt om klima og lidt om kærlighed, plus også lidt om det, intervieweren spørger om. (Så er man også dækket godt ind 😉 )
Melodien har en god stemning, men tror ikke på, den går til finalen, samt tror sangen er hurtigt glemt.

Simon: Belgierne har haft succes med deres lidt mørke og mystiske tilgang til ESC de senere år, og den her falder i samme gode fodspor som f.eks. Loïc Nottet gjorde i 2015. Eliot har en god popsang med i år, og det eneste der ærgrer mig er faktisk, at den går i breakbeat i omkvædet. Men jeg tror den kommer i finalen alligevel.

Silje: Åh, den er sød! Belgien gør det godt i år, og jeg tror nok, at de skal nå finalen. Faktisk meget sikker på det – tror sangen rammer en bred målgruppe. Sidder og lytter til den lige nu, og den er simpelthen så rar, at jeg må høre den en gang til bagefter.

Kevin: Godt lille radiohit, sød stemme fra en charmerende fyr.

Clara: Belgien har igen i år valgt et relativt stærkt popnummer. Omkvædet er genkendeligt, og den unge sangers tenorstemme er både pæn og behagelig at lytte til. Jeg synes personligt at nummeret fungerer rigtig godt, det eneste jeg kan være bange for er, om folk kommer til at huske den. Dog tror jeg godt, at vi kan regne med, at vi får belgisk deltagelse at se i finalen.

Belgien

Bidrag62 (Debut: 1956)
Seneste2021 Hooverphonic – The Wrong Place
Kvalifikation5/16 (31%)
Bedste plc.Vandt i 1986
Værste plc.26. af 28 i Semifinale (2007)
Bedste venner Gns.: 6 Gns.: 5.44 Gns.: 5.4
Værste venner Gns.: 0.67 Gns.: 0.88 Gns.: 1.05

Translate »
Exit mobile version